Se selv – alle artiklerne

Artiklen beskriver et fælles forslag fra Pia Kjærsgaard (Dansk Folkeparti) og Uffe Elbæk (tidligere stifter af Alternativet) om at hæve kravet til vælgererklæringer fra cirka 20.000 til 50.000 for at blive opstillingsberettiget til Folketinget. De mener, at digital indsamling har gjort det for nemt for nye partier. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti afviser forslaget og kalder det en falsk forestilling, at det er let at blive opstillingsberettiget.

Artiklen handler om, at mange vælgere efter det uafklarede folketingsvalg 24. marts 2026 efterspørger et nyvalg. TV 2's politiske analytiker Ask Rostrup og valgforsker Kasper Møller Andersen vurderer, at et nyvalg er historisk og meget usandsynligt, og at det ville være en falliterklæring for folkestyret. Artiklen forklarer også, hvordan et nyvalg i givet fald teknisk kunne udskrives, og at det ville koste både Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen vælgeropbakning.

Artiklen forklarer fænomenet 'vice-signaling', hvor politikere bevidst provokerer for at vinde loyalitet hos bestemte vælgergrupper. Eksperter peger på Donald Trump som den, der har sat fart under udbredelsen, og fremhæver Dansk Folkeparti og Borgernes Parti som danske eksempler. Morten Messerschmidt ønsker ikke at kommentere, mens Lars Boje Mathiesen afviser påstanden.

Artiklen handler om løsgængeren Cecilie Liv Hansen, der efter folketingsvalget vil beholde alle tre mandater i Folketinget, byrådet i Kolding og Region Syddanmark. Flere partier kalder det useriøst og uholdbart, men ingen partier vil lovgive mod trippelmandater. Artiklen bringer også en lektors og en juraprofessors vurderinger samt DF-politikeren Majbritt Birkholm, der opgiver et af sine mandater.

Artiklen beskriver, hvordan Morten Messerschmidt (DF) efter valget har fået lykønskninger fra europæiske højrefløjsprofiler som Viktor Orbán, Geert Wilders og Tommy Robinson. Professor Thorsten Borring Olesen vurderer, at forbindelserne kan blive et angrebspunkt i dansk politik, og under partilederdebatten nævnte Mette Frederiksen (S) og Pelle Dragsted (EL) lykønskningerne. TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Messerschmidt.

Hvorfor: Artiklen lader professor, Mette Frederiksen og Pelle Dragsted kritisere Messerschmidts højrefløjsforbindelser, mens Messerschmidt kun nævnes med en kort reaktion og ikke får mulighed for at svare på kritikken. Det er et enkelt tegn i retning af venstre, men artiklen er kort og bygger i høj grad på en eksperts forklaring.

Artiklen refererer reaktioner fra flere lokale DF-formænd efter valget, hvor Dansk Folkeparti er blevet tredoblet. Nogle af formændene åbner for et regeringssamarbejde med Lars Løkke Rasmussen, mens andre afviser det helt. Morten Messerschmidt har selv udelukket en regering med Løkke og tilbød i stedet, at begge droppede regeringsambitioner til fordel for en ren blå regering, hvilket Løkke afviste.

11 af 12 opstillingsberettigede partier har meldt afbud til TV 2 og DR's traditionelle partilederdebat på valgnatten, og debatten er derfor aflyst. Kun Borgernes Parti ville deltage. TV 2's politiske kommentator Hans Engell kalder det en historisk tradition, der nu begraves, og flere partiledere forsvarer afbuddet.

Artiklen undersøger, hvordan flere danske partier i valgkampen har delt dyre gaver ud til vælgerne – billig benzin, gratis elopladning, svinemørbrad og konkurrencepræmier. Valgforskere vurderer, at omfanget er usædvanligt stort, men ikke i strid med loven, og en forsker advarer om, at udviklingen kan undergrave den politiske debat.

Artiklen handler om, at statsminister Mette Frederiksen (S) i DR's partilederdebat åbnede for at kigge på afgiften på benzin, mens flere borgerlige partier har foreslået midlertidige afgiftslettelser på brændstof. TV 2 har spurgt tre danske økonomer, som alle afviser afgiftslettelser og i stedet peger på målrettet hjælp som kørselsfradrag og adfærdsændringer.

Artiklen refererer fra DR's partilederdebat under valgkampen 2026, hvor stigende benzin- og dieselpriser blev det første store emne. Morten Messerschmidt (DF) præsenterede en kampagne med billig benzin på valgdagen, og debatten udviklede sig til en ordveksling mellem Mette Frederiksen (S) på den ene side og Alex Vanopslagh (LA), Troels Lund Poulsen (V) og Mona Juul (K) på den anden om checks, skattelettelser og formueskat.

Artiklen samler partilederes erfaringer med at medvirke i TV 2-programmet 'Højskolen', hvor alle 12 partiledere var samlet et døgn inden valgudskrivelsen. Martin Lidegaard og Inger Støjberg fortæller om henholdsvis gensidig respekt og ubehagelig stemning, og Støjberg beskriver sit anstrengte forhold til Lars Løkke Rasmussen. TV 2 har forgæves forsøgt at få interview med Morten Messerschmidt og Lars Løkke Rasmussen.

Artiklen beskriver, hvordan Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Venstre og Borgernes Parti i valgkampen foreslår at sænke afgifterne på benzin og diesel. To økonomer vurderer, at forslagene er dyre, ujævnt fordelte og ikke særlig klimavenlige, og at Borgernes Partis forslag om helt at fjerne afgiften ikke er realistisk.

Hvorfor: Artiklen lader to økonomer og Concito kritisere de borgerlige partiers benzinløfter som dyre, ujævnt fordelte og urealistiske, mens partierne ikke får plads til at forsvare forslagene. Rubrikken overtager økonomens "panikstemning" og rammer dermed de borgerlige forslag negativt. Der er tale om flere tegn i samme retning, men kritikken er fagligt begrundet og ikke gennemgående ladet.

En gennemgang af 'Angrebsbarometeret' fra Os & Data og Analyse & Tal viser, at andelen af nedladende, truende eller hadefulde kommentarer i folketingspolitikernes Facebook-kommentarspor under valget 2026 er steget til 6,9 procent mod 3,2 procent i 2022. Artiklen fremhæver, at politikernes egne opslag kan opildne til angreb, og at særligt udlændinge- og integrationspolitik samt opslag fra Troels Lund Poulsen (V), Steffen Larsen (LA) og Mikkel Bjørn (DF) afføder mange angreb. Eksperter peger på polarisering, Metas ændrede indholdsregler efter Trumps valgsejr og algoritmernes belønning af hård retorik.

Artiklen beskriver, at 14 lande har tilkendegivet, at de deltager i eller undersøger muligheden for at deltage i dansk-ledede NATO-øvelser i Grønland under missionen 'Arctic Sentry', som blev sat i gang efter Donald Trumps trusler. Dansk Folkeparti kræver en permanent dansk tilstedeværelse med cirka 100 kampsoldater i Grønland, hvilket Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance er åbne for, mens Socialdemokratiet er imod. Artiklen nævner også, at den øgede militære tilstedeværelse har vakt skepsis blandt borgere i Nuuk.

Artiklen handler om, at alle Folketingspartier ved valget 2026 for første gang er til stede på TikTok, og at platformen er blevet en central valgkampsarena for at nå unge vælgere. En ung førstegangsvælger og tre eksperter vurderer, hvilke partier der lykkes på TikTok – Liberal Alliance, Enhedslisten og Dansk Folkeparti fremhæves, mens Venstre får bundkarakter. Artiklen behandler også bagsiden ved, at personlighed og underholdning kan trumfe politisk substans.

Flygtningenævnet har i syv ud af ti prøvesager givet syriske flygtninge permanent opholdstilladelse i Danmark, selv om nævnet vurderer, at Syrien er fredeligt nok til hjemsendelse. Eksperter vurderer, at det bliver svært at sende de godt 36.000 syrere med midlertidig opholdstilladelse hjem. Inger Støjberg (DD) og Morten Messerschmidt (DF) kræver et opgør med konventionerne, mens udlændingeminister Rasmus Stoklund (S) fastholder, at regeringen vil fortsætte hjemsendelsesarbejdet.

Dansk Folkepartis folketingskandidat Knud Nielsen har brugt soldaternes gule magnetsløjfe med teksten "Støt vore soldater" på sine valgplakater. Soldaternes fagforening HKKF har krævet sløjfen fjernet, fordi den er varemærkebeskyttet, og Knud Nielsen har beklaget og dækket den til. Venstres Søren Gade kritiserer HKKF's beslutning.

Artiklen handler om en mindehøjtidelighed på Nørrebro i København for den afdøde iranske leder Ali Khamenei, som har vakt kritik fra flere danske partier. En af arrangørerne, 28-årige Mohamad Ali Haidar Saleh, forsvarer arrangementet og sin støtte til Khamenei med henvisning til ytringsfrihed. Artiklen gengiver både arrangørens synspunkter og politikeres kritik og forslag om strammere statsborgerskabsregler.