Se selv – alle artiklerne

Artiklen handler om, at Dansk Folkepartis retsordfører Anders Vistisen vil have skatteminister Jakob Engel-Schmidt til at stramme reglerne for crowdfunding, så Jesper "Kasi" Nielsen ikke kan sælge mini-andele til at finansiere sin retssag mod Pandora. Jesper "Kasi" Nielsen afviser kritikken og henviser til, at Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet ikke har fundet ulovligheder. Dansk Aktionærforening og Pandoras advokat retter også kritik mod investeringsmodellen.

Dansk Folkeparti fratager folketingsmedlem Allan Feldt alle ordførerskaber og suspenderer hans adgang til sociale medier på ubestemt tid. Det sker efter to opslag, som partiet finder uacceptable, blandt andet et TikTok-opslag hvor han skrev "udyr" over et foto af to mennesker. Gruppeformand Alex Ahrendtsen siger, at partiet ikke vil finde sig i den slags kommunikation.

Magtens Morgenbrief analyserer, at Mette Frederiksen har udpeget asylcentre uden for EU som sin topprioritet som statsminister, selv om SF og Radikale i Europa-Parlamentet har stemt imod. To tidligere rådgivere vurderer, at prioriteringen er et bolværk mod Dansk Folkeparti og en sejr for S, men at de øvrige regeringspartier må følge med.

Artiklen handler om et nu slettet opslag på X, hvor DF-folketingsmedlemmet Allan Feldt delte et billede af en tørklædeklædt kvinde på en legeplads med en mistænkeliggørende kommentar. Flere politikere fra Konservative, Radikale og SF-minister Jacob Mark kritiserer opslaget skarpt, og Feldt undskylder via sms til DR. Thomas Rohden mener ikke undskyldningen er nok og ser opslaget som del af et mønster i DF.

Hvorfor: Artiklen lader kritikere fra K, RV og SF samt en minister kritisere DF's opslag, mens DF kun afviser at kommentere. Rohden får det sidste ord med en anklage om et mønster i DF, som partiet ikke får mulighed for at svare på. Det giver en svag hældning mod venstre på værdiaksen, selvom kritikken af det konkrete opslag er bred og også kommer fra blå side.

Artiklen handler om, at Forbrugerrådet Tænk og flere partier vil afskaffe elselskabernes mulighed for at opkræve aconto, efter at kunder i Velkommen-koncernen har haft svært ved at få tilgodehavender udbetalt. Forsyningstilsynet har påbudt selskaberne at udbetale penge og udelukket dem fra at tage nye kunder. Ministeren og flere ordførere er åbne for at stramme reglerne yderligere.

Artiklen fortæller, at det danske forsvar stadig bruger kinesisk producerede overvågningskameraer, selvom forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i september 2025 oplyste, at alle var udskiftet. Det fremgår af et notat, som han sendte til Folketinget på sin sidste dag som forsvarsminister 2. juni 2026. Forsvarsordførere fra Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance samt en IT-sikkerhedsekspert kalder det alvorligt og en sikkerhedsrisiko.

Artiklen beskriver et fælles forslag fra Pia Kjærsgaard (Dansk Folkeparti) og Uffe Elbæk (tidligere stifter af Alternativet) om at hæve kravet til vælgererklæringer fra cirka 20.000 til 50.000 for at blive opstillingsberettiget til Folketinget. De mener, at digital indsamling har gjort det for nemt for nye partier. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti afviser forslaget og kalder det en falsk forestilling, at det er let at blive opstillingsberettiget.

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, taler på partiets årsmøde i Valby efter tredje kongerunde i regeringsforhandlingerne. Han forbereder baglandet på kompromiser, fremhæver partiets fremgang ved folketingsvalget og gentager partiets røde linjer. Artiklen gengiver også, at Lars Løkke Rasmussen kræver økonomiske reformer for at gå med i en rød regering.

Lars Løkke Rasmussen (M) forklarer i et interview med DR, at han hellere vil indgå i en centrum-venstre-regering under Mette Frederiksen end støtte en blå mindretalsregering afhængig af Dansk Folkeparti. Han siger, at han hellere vil respektere en rød linje fra Enhedslisten end Morten Messerschmidts linje om at se stort på internationale regler. Artiklen bringer ikke reaktioner fra Venstre, Liberal Alliance, Konservative eller Dansk Folkeparti.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Løkkes interview, hvor han kritiserer Venstre og Dansk Folkeparti og fremhæver Mette Frederiksen og Enhedslisten positivt. De kritiserede partier får ingen plads til at svare, og der er ingen andre kilder. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre.

Lars Løkke Rasmussen (M) afviser efter et møde med kongelig undersøger Troels Lund Poulsen (V) at støtte en blå mindretalsregering bestående af V, LA og K. Løkke siger, at en sådan regering ville være baseret på den yderste højrefløj og ikke er det, Danmark har brug for i den nuværende sikkerhedssituation. Troels Lund Poulsen har indkaldt til pressemøde klokken 19.

Hvorfor: Artiklen bygger næsten udelukkende på Lars Løkkes udlægning af forhandlingerne, og hans kritik af Troels Lund Poulsen står uimodsagt, fordi Venstre ikke har kommenteret. Journalisten bruger desuden formuleringen om, at Løkke 'lægger hans VLAK-projekt i graven', hvilket rammer Venstre negativt. Der er tale om en svag hældning til venstre, da Moderaterne og en midterregering fremstilles som det ansvarlige alternativ til en blå regering.

Artiklen handler om, at Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt afviser at støtte en regering, hvor Lars Løkke Rasmussen (M) er minister, hvilket flere blå partier har kritiseret. DF's politiske ordfører Peter Kofod svarer igen og advarer de øvrige blå partier mod at gå i panik og skændes internt. Artiklen er bygget op om et interview med Kofod under regeringsforhandlingerne på Hotel Scandic i København.

Artiklen handler om, at mange vælgere efter det uafklarede folketingsvalg 24. marts 2026 efterspørger et nyvalg. TV 2's politiske analytiker Ask Rostrup og valgforsker Kasper Møller Andersen vurderer, at et nyvalg er historisk og meget usandsynligt, og at det ville være en falliterklæring for folkestyret. Artiklen forklarer også, hvordan et nyvalg i givet fald teknisk kunne udskrives, og at det ville koste både Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen vælgeropbakning.

Artiklen forklarer fænomenet 'vice-signaling', hvor politikere bevidst provokerer for at vinde loyalitet hos bestemte vælgergrupper. Eksperter peger på Donald Trump som den, der har sat fart under udbredelsen, og fremhæver Dansk Folkeparti og Borgernes Parti som danske eksempler. Morten Messerschmidt ønsker ikke at kommentere, mens Lars Boje Mathiesen afviser påstanden.

Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt vil indsætte sig selv som næstformand i Folketingets Præsidium, hvilket ingen partiformand har gjort før. Han begrunder det med, at præsidiet har svigtet sin kontrol med regeringen, og peger på minksagen, FE-sagen og Moderaternes økonomiske tilbud til folketingsmedlemmer. Folketingets formand Søren Gade (V) svarer skriftligt, at Messerschmidt i stedet bør bringe forslagene op i Udvalget for Forretningsordenen.

Artiklen handler om løsgængeren Cecilie Liv Hansen, der efter folketingsvalget vil beholde alle tre mandater i Folketinget, byrådet i Kolding og Region Syddanmark. Flere partier kalder det useriøst og uholdbart, men ingen partier vil lovgive mod trippelmandater. Artiklen bringer også en lektors og en juraprofessors vurderinger samt DF-politikeren Majbritt Birkholm, der opgiver et af sine mandater.

Artiklen beskriver, hvordan Morten Messerschmidt (DF) efter valget har fået lykønskninger fra europæiske højrefløjsprofiler som Viktor Orbán, Geert Wilders og Tommy Robinson. Professor Thorsten Borring Olesen vurderer, at forbindelserne kan blive et angrebspunkt i dansk politik, og under partilederdebatten nævnte Mette Frederiksen (S) og Pelle Dragsted (EL) lykønskningerne. TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Messerschmidt.

Hvorfor: Artiklen lader professor, Mette Frederiksen og Pelle Dragsted kritisere Messerschmidts højrefløjsforbindelser, mens Messerschmidt kun nævnes med en kort reaktion og ikke får mulighed for at svare på kritikken. Det er et enkelt tegn i retning af venstre, men artiklen er kort og bygger i høj grad på en eksperts forklaring.

Artiklen refererer reaktioner fra flere lokale DF-formænd efter valget, hvor Dansk Folkeparti er blevet tredoblet. Nogle af formændene åbner for et regeringssamarbejde med Lars Løkke Rasmussen, mens andre afviser det helt. Morten Messerschmidt har selv udelukket en regering med Løkke og tilbød i stedet, at begge droppede regeringsambitioner til fordel for en ren blå regering, hvilket Løkke afviste.

Magtens Morgenbrief-analyse efter folketingsvalget 2026 beskriver valgnatten på Christiansborg: Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt fik et stort valgresultat, Venstre blev største blå parti trods dårligste valg nogensinde, og Moderaternes Lars Løkke Rasmussen står med de afgørende mandater. Analysen citerer rådgivere, der vurderer, at både Socialdemokratiet og Venstre har fået katastrofevalg.