Se selv – alle artiklerne

TV 2 faktatjekker Inger Støjbergs påstand om, at danske forbrugere fremover skal læse varedeklarationer på polsk og tysk. Fødevarestyrelsen afviser, at mærkningen kan være på andre sprog end dansk, og artiklen opridser en række tidligere sager, hvor Støjbergs faktapåstande er blevet draget i tvivl. Socialdemokratiets politiske ordfører kalder det misinformation, mens Danmarksdemokraternes fødevareordfører kalder kritikken røgslør.

TV 2 har via aktindsigt fået tal fra Banedanmark, der viser 8031 signalfejl på de danske jernbaner i januar-juli 2026, hvoraf knap 80 procent påvirkede togtrafikken. Jernbaneekspert Kristian Madsen kalder omfanget alarmerende, også på de nye digitale signalsystemer, mens Banedanmark forklarer fejlene som indkøringsproblemer. Transportordfører Hans Kristian Skibby (DD) varsler samråd med transportminister Signe Munk (SF), hvis ministerium henviser til Banedanmark.

Artiklen handler om, at Skattestyrelsen har kontrolleret private solcelle- og vindmølleejere og fundet knap 2.000 anlæg, der har overskredet effektgrænsen på 6 kilowatt i nettoafregningsordningen. Lemvig-borgeren Nils-Jørn Krejberg har fået en efterregning på 10.000 kroner for en minimal overproduktion, og både han, mølleproducenten THYmøllen og Danmarksdemokraternes energiordfører Mads Fuglede kritiserer sanktionerne. Skatteminister Jakob Engel-Schmidt svarer, at han har forståelse for oplevelsen, men ikke vil ændre reglerne, da ejerne kan søge tilbage i ordningen.

Hvorfor: Artiklen lader Danmarksdemokraternes krav om at sløjfe efterregningerne og genindføre ordningen stå uden modspil fra andre partier, og mellemrubrikken fremhæver partiets ordfører som den kritiske stemme. Skatteministeren får ganske vist plads til at svare, men kritikken af reglerne bærer artiklen, hvilket samlet set gavner den blå side i en konkret strid om afgiftsreglerne.

TV 2 beskriver, at den etiopiske debattør Mohamed Abdirahman Kahn i 2022 benyttede den statslige repatrieringsordning og rejste til Etiopien med en støtte på omkring en halv million kroner, men vendte tilbage til Danmark fem måneder senere via fortrydelsesretten. Sagen får Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne til at kræve fortrydelsesretten afskaffet, mens Dansk Flygtningehjælp vurderer, at ordningen er afgørende for, at folk takker ja. Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) har ikke villet kommentere sagen.

DR kritiseres for at udleje DR Koncerthuset til en koncert med Isam B, som flere politikere kalder ekstrem islamist og kvindefjendsk. Socialdemokratiets udlændingeordfører opfordrer DR til at genoverveje udlejningen, mens Radikale Venstre forsvarer politikernes armslængde. DR oplyser, at ekstern booking ikke betyder, at DR deler kunstnerens holdninger.

Analysen beskriver, hvordan modsætningen mellem land og by er blevet et fast tema i dansk politik i 2026. Den tager udgangspunkt i fiskernes protest mod forbuddet mod hesterejefiskeri ved Rømø og bruger ulvedebatten, elmaster og kommunale budgetproblemer som eksempler. Ifølge analysen er næsten alle partier nødt til at forholde sig til spørgsmålet for ikke at blive beskyldt for københavneri.

Magtens Morgenbrief gennemgår regeringens første uger efter sommerferien, hvor en mulig migrationssituation ved Ceuta og en løs ulv i Vestjylland har sat dagsordenen. To tidligere rådgivere, Thomas Juul-Dam og Jacob Bruun, vurderer, hvordan regeringen og især Morten Messerschmidt (DF) har håndteret sagerne. Analysen konkluderer, at Messerschmidt har sat dagsordenen, mens resten af oppositionen har været passiv.

TV 2 beskriver, at regeringens plan om lavere moms på fødevarer ventes at koste statskassen 17,4 milliarder kroner ifølge et svar fra skatteminister Jakob Engel-Schmidt til Folketinget. Beløbet er væsentligt højere end de seks milliarder, der tidligere var afsat, og både Danmarksdemokraterne, De Konservative og Cepos er skeptiske. Skatteministeren er ikke vendt tilbage på TV 2's henvendelse.

Hvorfor: Artiklen lader regeringens momsplan stå uden forsvar: skatteministeren er ikke vendt tilbage, og kritikken fra DD, K og Cepos fylder det meste. De kritiske borgerlige partier får dermed lov at sætte dagsordenen mod regeringens økonomiske forslag. Der er dog tale om nøgternt refererede beløb og en saglig ramme, så hældningen er svag til moderat.

Regeringen vil indføre gps-fodlænker til beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård, når de mere end ti gange inden for tre måneder har overtrådt deres kontrolforpligtelser. Talspersonen for Facebook-siden "Sæt lås på Kærshovedgård" hilser idéen velkommen, men kritiserer, at der skal ti overtrædelser til. Danmarksdemokraternes retsordfører kalder forslaget for slapt.

Artiklen gengiver et interview i P1 Morgen, hvor Inger Støjberg (Danmarksdemokraterne) siger, at hendes personlige relation til Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne) er ikke-eksisterende. Lars Løkke afviser, at personlige relationer spillede ind på regeringsforhandlingerne, og kritiserer Støjberg og Messerschmidt for ikke at tage ansvar.

Artiklen fortæller, at det danske forsvar stadig bruger kinesisk producerede overvågningskameraer, selvom forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i september 2025 oplyste, at alle var udskiftet. Det fremgår af et notat, som han sendte til Folketinget på sin sidste dag som forsvarsminister 2. juni 2026. Forsvarsordførere fra Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance samt en IT-sikkerhedsekspert kalder det alvorligt og en sikkerhedsrisiko.

Et ægtepar fra Haderslev-området skal betale 1,1 million kroner efter salget af deres hus, fordi der blev fundet fire små stykker asbestholdigt eternittag i jorden. Retten i Kolding fastslog, at parret ikke kendte til fundet, men de indgik et forlig for at undgå en langvarig ankesag. Danmarksdemokraternes Karina Adsbøl har nu stillet spørgsmål til den nyudnævnte boligminister Jacob Mark (SF) og forventer, at han griber ind.

TV 2 beskriver, at kun 49,3 procent af passagererne mellem København og Odense i april nåede frem til tiden, langt under DSB's kontraktkrav på 75 procent. DSB forklarer forsinkelserne med en nedfaldet køreledning og en "perfekt storm", mens en DTU-professor peger på problemer med skinnerne og Banedanmark. Politikere fra Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne kritiserer DSB, mens transportminister Thomas Danielsen (V) holder hånden over selskabet.

Danmarksdemokraterne har ekskluderet byrådsmedlemmet Lars Westergaard, efter han i en kommunal afstemning stemte for et energiprojekt med seks vindmøller og 40 hektar solceller. Partiformand Inger Støjberg og politisk ordfører Susie Jessen begrunder eksklusionen med partiets røde linje mod store vedvarende energiprojekter. Lars Westergaard har ikke udtalt sig efter eksklusionen.

Artiklen beskriver et fælles forslag fra Pia Kjærsgaard (Dansk Folkeparti) og Uffe Elbæk (tidligere stifter af Alternativet) om at hæve kravet til vælgererklæringer fra cirka 20.000 til 50.000 for at blive opstillingsberettiget til Folketinget. De mener, at digital indsamling har gjort det for nemt for nye partier. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti afviser forslaget og kalder det en falsk forestilling, at det er let at blive opstillingsberettiget.

Artiklen handler om, at der mangler adoptivforældre til børn, der bortadopteres med tvang i Danmark. Ifølge Ankestyrelsen har der siden 2020 manglet adoptivfamilier til fem børn, og konflikter om samvær samt retssager kan skræmme mulige adoptanter væk. Foreningen Adoption og Samfund, en socialrådgiver og Danmarksdemokraternes socialordfører mener, at systemet skal gennemgås, mens Socialdemokratiet og Ankestyrelsen ikke vil kommentere.

Artiklen handler om, at dyrevelfærdsloven ifølge SF og Danmarksdemokraterne er for upræcis til at forhindre avl, der skader grisene. En tidligere kontrollant og Det Dyreetiske Råd rejser tvivl om håndhævelsen, mens fødevareminister Jacob Jensen (V) henviser til dyrevelfærdsaftalen og en skærpet strafferamme. Landbrug & Fødevarer afviser sammenhæng mellem store kuld og højere dødelighed.

Artiklen beskriver, hvordan Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Venstre og Borgernes Parti i valgkampen foreslår at sænke afgifterne på benzin og diesel. To økonomer vurderer, at forslagene er dyre, ujævnt fordelte og ikke særlig klimavenlige, og at Borgernes Partis forslag om helt at fjerne afgiften ikke er realistisk.

Hvorfor: Artiklen lader to økonomer og Concito kritisere de borgerlige partiers benzinløfter som dyre, ujævnt fordelte og urealistiske, mens partierne ikke får plads til at forsvare forslagene. Rubrikken overtager økonomens "panikstemning" og rammer dermed de borgerlige forslag negativt. Der er tale om flere tegn i samme retning, men kritikken er fagligt begrundet og ikke gennemgående ladet.