Fem politikredse har efterforsket droneobservationer fra september og oktober sidste år. Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydøstjyllands Politi oplyser, at der ikke er fundet beviser for ulovlig droneflyvning af sikkerhedsmæssig karakter. Forsvaret har tidligere konkluderet, at der har været droner over flere militære områder.
DR erfarer, at Forsvarsministeriets evaluering af dronehændelserne over danske militære anlæg i september 2025 præsenteres for forsvarsforligskredsen 19. juni 2026 i en klassificeret udgave, mens offentligheden kun får et ikke-klassificeret resumé. Artiklen genopfrisker DR's tidligere afdækning af evalueringsudkastet, hvor Forsvaret erkender dårlig kvalitet i droneobservationer og enkelte nedtagningsforsøg, samt episoden i Borris-lejren. Politiet ventes snarligt at oplyse om efterforskningen af droner over Københavns Lufthavn 22. september.
Artiklen portrætterer den ukrainske delingspsykolog Kit, der har været på et fem uger langt Nato-kursus i det østlige England i håndtering af krigsstress. Kit fortæller om kampe ved Bakhmut, om at miste kammerater og om at motivere soldater til at kæmpe videre. Han vender nu tilbage til fronten.
Artiklen følger to ukrainske frontsoldater, Denys og Marseille, under den britisk ledede træningsoperation Interflex i det østlige England. Soldaterne fortæller om træningen, om kampene i Bakhmut og om, hvor de mener Nato-soldaterne halter efter, særligt på droneområdet. Begge vender ifølge artiklen tilbage til fronten som bedre soldater og ledere.
Artiklen beskriver det britiske-ledede træningsprogram Operation Interflex, hvor ukrainske soldater siden juni 2022 er blevet uddannet, og hvor over 63.000 ukrainere har været igennem. I år har programmet skiftet fokus til ledelseskursus, fordi ukrainerne nu har mere erfaring med moderne krigsførelse, især droner, end Nato-soldaterne. Britiske og norske instruktører fortæller, at læringen går begge veje.
Statsrevisorerne kritiserer Forsvarsministeriet for ikke at have haft overblik over de samlede udgifter til de første 27 F-35-kampfly og for ikke at have orienteret Folketinget fyldestgørende. Prisen er blevet 14 milliarder kroner højere end oprindeligt oplyst. Forsvarsministeriet erkender kritikken og vil følge udgifterne tættere.
DR er i besiddelse af klassificerede dokumenter fra Forsvarsministeriet, der viser, at Forsvaret og forsvarschef Michael Hyldgaard anbefaler at oprette en ny mobiliseringsstyrke på op mod 180.000 soldater. Færdiguddannede værnepligtige skal stå til rådighed for genindkaldelse i 10 år og derefter indtil det 65. år. Eksperter vurderer modellen som et klassisk mobiliseringsforsvar, men mener, at genindkaldelserne er for sjældne og tempoet for langsomt.
Artiklen beskriver, at Forsvaret med planer om 10.000 værnepligtige årligt i 2033 og 13.000 på sigt kan blive nødt til at bruge lodtrækning og dermed tvinge flere unge i værnepligt. En seniorforsker og en ekstern lektor vurderer, at frivilligheden ikke kan dække behovet, og at militærnægtere igen bliver en synlig kategori. Værnepligtsrådet ser positivt på planen, mens Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet ikke vil kommentere.
DR er i besiddelse af centrale regeringsdokumenter, der viser, at Forsvaret på sigt vil indkalde op til 13.000 værnepligtige om året. Det svarer til knap hver femte 18-årige i 2035. Ifølge dokumenterne skal målsætningen om 6.500 værnepligtige nås allerede i 2030 i stedet for 2033, og den samlede plan ventes at koste 25 milliarder kroner. Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet ønsker ikke at kommentere oplysningerne nærmere.
Københavns Politi har ifølge DR's oplysninger bedt eksperter på DTU om at gennemgå efterforskningen af droneobservationerne over Danmark i efteråret 2025. Politiet modtog over 7.000 anmeldelser, efter mulige droner 22. september lukkede luftrummet over Københavns Lufthavn. En droneekspert fra SDU forklarer, hvordan DTU kan bidrage, mens både politiet og DTU afviser at oplyse detaljer.
DR har fået aktindsigt i Forsvarsministeriets korrespondance om dronehændelserne i efteråret 2025. Dokumenterne viser, at Forsvaret indsatte fregatter, kampkøretøjer og kampfly og i enkelte tilfælde forsøgte at nedtage droner, og at man skiftede fra betegnelsen "dronehændelser" til "luftobservationer", fordi meldingerne var af varierende kvalitet. Evalueringen af forløbet er udskudt, og politiets efterforskning er ikke offentliggjort.
Artiklen handler om, at flere oppositionspartier er frustrerede over, at Forsvarsministeriets redegørelse om de formodede droneobservationer over danske lufthavne og militære anlæg i efteråret 2025 stadig ikke er fremlagt. Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance mener, at redegørelsen er færdig, og at regeringen tilbageholder den. Forsvarschef Michael Hyldgaard og regeringspartierne ønsker ikke at kommentere sagen, og Statsministeriet og Forsvarsministeriet henviser til, at myndighederne har bekræftet droneaktivitet.
Ingen hældningForsvar og sikkerhedSocialdemokratietVenstreModeraterne
Artiklen gransker regeringens og myndighedernes håndtering af dronesagen i efteråret 2025. Flere eksperter kritiserer, at der stadig ikke er fremlagt bevis for, at der var droner over Danmark, og at regeringen med sin kraftige retorik kan have skabt unødig frygt og mistillid. Artiklen beskriver også episoden ved Borris Skydeterræn, hvor Forsvaret skød mod en formodet drone, mens et rutefly var i luftrummet.
Ingen hældningForsvar og sikkerhedSocialdemokratietVenstre
Artiklen beskriver, at der mangler næsten hver fjerde ansatte på Søværnets arktiske inspektionsskibe, og at en intern undersøgelse viser øget arbejdsbyrde, stress og nedslidning. Militæranalytiker Kenneth Øhlenschlæger Buhl vurderer, at mandskabsmanglen er kulminationen af mange års forsømmelse af Forsvaret, og at den kan blive brugt af Donald Trump i hans kritik af Danmarks forsvar af Grønland. Han foreslår blandt andet bedre rekruttering af grønlandsk personale.
DR er i besiddelse af en intern rapport og en ikke-offentliggjort undersøgelse, der viser, at hver fjerde soldat mangler på Forsvarets arktiske inspektionsskibe, og at 60 procent af de ansatte overvejer at forlade Søværnet inden for to år. Undersøgelsen peger på dårlig løn, ledelse og arbejdsmiljø samt manglende anerkendelse og veteranstatus som årsager. Forsvarskommandoen, Veterancentret, Arktisk Kommando og Forsvarsministeriet har ikke ønsket at kommentere.
DR beskriver ud fra klassificerede interne Forsvars-dokumenter, at de arktiske inspektionsskibe i gennemsnit manglede 23 procent af besætningen, mens Søværnets 1. Eskadre manglede omkring hver syvende soldat. Ifølge dokumenter og kilder betyder mandskabsmanglen, at skibene må holde sig nær sikre havne og indskrænke patruljerne, og at brandsikkerheden udfordres. Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriet og Arktisk Kommando har ikke villet interviewes.
Artiklen handler om mandskabsmangel i Søværnet og beskriver hverdagen ombord på fregatten Peter Willemoes gennem overkonstabel Jens' oplevelser med søvnunderskud, lange dage og slid på familierelationer. Ifølge et internt, fortroligt dokument, som DR er i besiddelse af, mangler omkring 15 procent af stillingerne i Søværnet, herunder hver femte menige soldat og hver sjette sergent. Forhenværende kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen og formanden for Centralforeningen for Stampersonel, Jesper Korsgaard Hansen, kritiserer situationen, og sidstnævnte mener, at politikerne svigter Forsvaret igen.
DR beskriver ud fra et internt, fortroligt dokument, at Søværnet oplever stor mandskabsflugt. På fregatterne mangler 19 procent af de menige og hver sjette sergent, og fællestillidsmand Mads Søndergaard fortæller om en gennemsnitlig arbejdsuge på 86 timer i 2025. Forsvaret har ingen kommentarer af operative hensyn.