Se selv – alle artiklerne

Artiklen beskriver et Teams-møde mellem danske og grønlandske politikere i de to landes udenrigspolitiske udvalg, som ifølge DR udviklede sig kaotisk. Den grønlandske udvalgsformand Pipaluk Lynge (IA) kritiserer Danmark for ikke at orientere grønlandske folkevalgte ordentligt om den diplomatiske krise om Grønland, mens danske folketingsmedlemmer har kritiseret, at følsomme drøftelser foregik på en ikke-sikret kanal. Formanden for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, Christian Friis Bach (V), har bedt om en sikker linje til fremtidig informationsdeling.

Venstres formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen siger i et interview med DR, at man skal afsøge muligheden for en blå regering, hvis de blå partier får flertal efter næste valg. Han reagerer på en DR-rundspørge blandt Venstres lokalformænd, hvor 82 af 95 helt eller delvist vil gå til valg på en ren borgerlig regering. Flere lokalformænd kritiserer den nuværende SVM-regering, og Venstre-formanden vil ikke entydigt love at gå til valg på en blå regering.

Artiklen beskriver, hvordan Dansk Folkepartis ledelse giver de lokale byrådspolitikere frit valg til at pege på en socialdemokratisk borgmester, selv om DF på Christiansborg fører hård kritik af Socialdemokratiet. Artiklen bringer eksempler fra Kerteminde, Roskilde og Guldborgsund, hvor DF ved kommunalvalget i 2021 sikrede socialdemokratiske borgmesterposter. Danmarksdemokraterne og Inger Støjberg afviser derimod at gøre en socialdemokrat borgmester, hvis der er et blåt flertal.

Artiklen beskriver, at ingen af partilederne i den borgerlige opposition vil stille op til interview om Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidts planer om såkaldt remigration af op mod 100.000 udlændinge. Messerschmidt har i Weekendavisen foreslået at udvise eller frihedsberøve udlændinge, der ikke forsørger sig selv. Den radikale leder Martin Lidegaard kritiserer forslaget, mens Venstres Jan E. Jørgensen forholder sig afventende.

Hvorfor: Artiklen fremhæver de blå partiers tavshed som problematisk og citerer kun den radikale leders kritik uden at give de blå partier plads til at svare. Journalistens ordvalg som 'remigrations-drømme' fremstiller DF's forslag som urealistisk. Dette gavner venstrefløjen.

Regeringen præsenterer syv initiativer for at begrænse optaget af studerende fra Bangladesh og Nepal på danske universiteter. Initiativerne omfatter skærpede adgangskrav, højere studiegebyrer, forbud mod at medbringe ægtefæller og kortere jobsøgningsophold. Dansk Folkeparti kritiserer planen som lappeløsninger og kræver ministerens afgang.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt regeringens plan og giver både ministrene og DF plads. Men mellemrubrikken 'S-næstformand i klemme' og journalistens spørgsmål om, hvorvidt Stærke har svigtet, rammer Socialdemokratiet uden at Stærke selv får mulighed for at svare. Det giver en svag hældning mod højre i en i øvrigt balanceret artikel.

Danmark deltager i et luftdrop med nødhjælp over Gaza med et dansk C130-fly, oplyser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn. Udenrigsministeren kalder metoden en nødløsning og en sidste udvej, fordi Israel har begrænset adgangen for nødhjælp. Artiklen gengiver også FN's oplysninger om hungersnødlignende forhold i Gaza og dansk kritik af Israels planer om at rykke ind i Gaza by.

Det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut) overvejer at stille op til valget i Grønland 11. marts og afviser ikke et partiskifte. Baggrunden er uenighed i Siumut om, hvor hurtigt forhandlinger med Danmark om selvstændighed skal begynde, og at partifællen Kuno Fencker truer med at forlade partiet.

Artiklen beskriver, hvordan Kuno Fencker, medlem af Inatsisartut for det grønlandske regeringsparti Siumut, kræver, at paragraf 21 i selvstyreloven aktiveres nu for at sætte gang i selvstændighedsprocessen. Fencker mener, at Donald Trumps interesse i Grønland skal udnyttes, og han går dermed imod sin egen partiledelse. Siumuts formand Erik Jensen og næstformand Vivian Motzfeldt ønsker ikke at udtale sig til DR.

Artiklen refererer en ny meningsmåling fra Epinion for DR og Altinget, hvor Borgernes Parti står til 1,8 procent og dermed er tæt på spærregrænsen. Lars Boje Mathiesen udtaler sig om partiets chancer og om mulige krav til en statsministerkandidat, herunder en rigsretssag mod Mette Frederiksen. Målingen viser også tilbagegang for Dansk Folkeparti og fremgang for Danmarksdemokraterne, mens regeringspartierne tilsammen står uændret.

Artiklen gengiver Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidts afvisning af beskyldninger om racisme mod grønlændere, som Donald Trump Jr. og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har givet udtryk for. Messerschmidt siger, at Grønland aldrig får selvstændighed, og opfordrer regeringen til at sige fra over for både grønlændere og USA. Det grønlandske folketingsmedlem Aki-Mathilda Høegh-Dam svarer igen i en skriftlig kommentar.

Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt kræver, at Danmark skruer ned for støtten til Ukraine, medmindre andre NATO-lande bidrager mere. Han mener, at regeringen skal indse, at Ukraine næppe kan vinde krigen og bør acceptere territoriale afgivelser i en fredsløsning. Artiklen bringer tal for dansk støtte og gengiver Zelenskyjs udmelding om betingelser for en våbenhvile.

Hvorfor: Artiklen er bygget op omkring DF-formand Morten Messerschmidts krav om at skære i Ukraine-støtten, og han får hele artiklen til at fremføre sit synspunkt. Regeringen, som kritiseres for at navigere med 'skyklapper', får ikke plads til at forsvare sin Ukraine-politik, og de partier, der støtter kursen, er helt fraværende. Dermed sætter DF dagsordenen uden modspil fra den anden side af den danske Ukraine-strid.

Artiklen refererer Danmarksdemokraternes formand Inger Støjbergs tale på partiets landsmøde i Herning, hvor hun kræver, at regeringen dropper de statslige energiparker og solcelleparker, som hun kalder "jernmarker". Støjberg kritiserer, at det især er københavnere, der får gavn af den grønne strøm, mens provinsen må lægge jord til, og hun afviser, at partiet er klimaskeptisk. Artiklen bringer også baggrund om partiets historie og vækst.

Artiklen refererer fra et møde i Justitsministeriet, hvor justitsminister Peter Hummelgaard (S) orienterede retsordførere om regeringens initiativer mod svensk bandekriminalitet. Flere partier erklærer opbakning til øget brug af ansigtsgenkendelse, mens Konservative, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti kritiserer regeringen for at have handlet for langsomt.

En gruppe propalæstinensiske demonstranter barrikaderede onsdag morgen indgangen til Christiansborg og satte telte op i Rigsdagsgården. Københavns Politi frihedsberøvede 27 personer, som efterfølgende blev sigtet for brud på ordensbekendtgørelsen. Demonstrationen var rettet mod, at Danmark har sendt F35-reservedele til Israel.

Artiklen handler om, at Socialdemokratiets spidskandidat til EU-valget, Christel Schaldemose, tager afstand fra et forslag fra partiets nummer to, Niels Fuglsang, om at alle boligejere inden 2035 skal have energimærke E. Schaldemose kalder forslaget en "skævert", der ikke er partiets politik, og understreger, at det er hende, der tegner Socialdemokratiets EU-politiske linje. Artiklen er bygget op som et interview med Schaldemose.

DI har offentliggjort en analyse, der viser, at seniorpensionen i 2025 vil trække 6.700 fuldtidsbeskæftigede ud af arbejdsmarkedet mod de 800, partierne bag ordningen forventede. Fagbevægelsen FH og 3F afviser analysen og kalder DI's forslag om at begrænse ordningen for "langt ude". Artiklen beskriver også regeringens tidligere mislykkede forsøg på at slå seniorpension og Arne-pension sammen.

Hvorfor: Artiklen rammesætter DI's forslag som et "hårdt angreb" og et "kontraangreb" fra fagbevægelsen, og DI får ikke selv ordet til at forsvare analysen. Fagbevægelsens kritik får hele artiklen og de stærkeste citater, mens DI kun refereres gennem deres analyse. Det giver en svag til moderat hældning til venstre.

Et flertal på Christiansborg er blevet enige om at fjerne minkavlere og personer med relation til minkerhvervet fra erstatnings- og taksationskommissionerne. I stedet kan tænketanke som Cepos, Kraka, AE-rådet og Justitia samt universiteter og interesseorganisationer indstille medlemmer. Aftalen kommer efter medieafdækning af inhabilitet og fejl i erstatningssagerne, og fødevareminister Jacob Jensen (V) kalder justeringen nødvendig for at genskabe tilliden.

SF, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har forladt forhandlingerne med regeringen om skattelettelser. Partierne begrunder det med, at de ti milliarder kroner især går til højtlønnede, og at regeringen vil indføre en toptopskat. Regeringens forslag hæver beskæftigelsesfradraget og letter dele af topskatten, men beregninger viser, at højtlønnede får de største lettelser.