Se selv – alle artiklerne

TV 2 er kommet i besiddelse af en intern mail fra Energinet, der viser, at direktører blev bedt af Klima- og Energiministeriet om at udskyde en pressemeddelelse om forsinkelser i udrulningen af grøn strøm. Mailen rokker ved den officielle forklaring om, at beslutningen blev truffet i enighed mellem Energinet og ministeriet. Flere oppositionspartier siger, at sagen nu er blevet mere alvorlig for klima- og energiminister Lars Aagaard (M) forud for et samråd 9. april.

TV 2 beskriver en voksende utilfredshed på Christiansborg med klimaminister Lars Aagaard (M) efter en skrinlagt pressemeddelelse fra Energinet om forsinkelser i den grønne omstilling. Samtlige oppositionspartier har indkaldt ministeren til samråd 9. april, og nogle kræfter overvejer at forsøge at vælte ham. Aagaard afviser at udtale sig, før der har været møde i forligskredsen.

Artiklen handler om, at den politiske aftale om værnepligt fra 2024 giver forsvarsministeren mulighed for at ophæve frivilligheden og tvangsudsende værnepligtige i en forværret sikkerhedspolitisk situation. TV 2 har spurgt partierne bag aftalen, og flere forsvarsordførere bekræfter, at tvang kan komme på tale, mens forsvarsminister Troels Lund Poulsen har afvist interview og kun svaret skriftligt uden at forholde sig konkret til tvang.

Liberal Alliance foreslår at give konstabler i Forsvaret 2500 kroner mere i løn om måneden, så lønnen matcher andre faglærte. Forslaget kommer efter lignende udmeldinger fra SF, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, og selvom LA i sidste uge var imod en lønstigning, forklarer forsvarsordfører Carsten Bach kursskiftet med behovet for hurtig oprustning. Artiklen nævner også, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i februar afviste lønstigninger, mens Mette Frederiksen (S) og Moderaternes ordfører har åbnet for at drøfte løn.

Liberal Alliance opgiver sit veto mod kvindelig værnepligt, oplyser politisk ordfører Sólbjørg Jakobsen efter et gruppemøde. Dermed kan kvindelig værnepligt indføres allerede fra 2026 i stedet for 2027, hvilket SVM-regeringen samt R, SF, DF og K har efterlyst. Artiklen gennemgår partiets tidligere modstand i 2024 og forsvarsminister Troels Lund Poulsens (V) reaktion.

Artiklen handler om, at den danske regering endnu ikke har sat gang i en undersøgelse af, om grønlændere i Danmark ønsker anerkendelse som nationalt mindretal, som den grønlandske regering bad om i juni 2024. Sagen diskuteres i den grønlandske valgkamp, hvor flere grønlandske politikere og en forfatter kræver handling, mens andre er skeptiske. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt afviser interview og henviser til, at der pågår et arbejde med at afklare undersøgelsen.

TV 2 har spurgt en række folketingspartiers forsvarsordførere, om Danmark på sigt bør sende fredsbevarende styrker til Ukraine. LA, Radikale, Konservative, Alternativet, Enhedslisten og Moderaterne er åbne over for det, mens Dansk Folkeparti afviser at tage stilling og mener, at det i givet fald skal være en NATO-indsats. Baggrunden er britisk åbning for fredsbevarende styrker og amerikansk pres samt meldinger om kommende fredsforhandlinger.

Det grønlandske parlamentsmedlem Kuno Fencker dropper sin politianmeldelse af Aaja Chemnitz (IA) for æreskrænkelse. Fencker har samtidig skiftet fra Siumut til Naleraq. Aaja Chemnitz glæder sig over, at anmeldelsen er droppet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) erklærer sig enig i den svenske statsminister Ulf Kristerssons udtalelse om, at der hverken er fred eller krig i Sverige, og siger, at det samme gælder Danmark. Udtalelsen falder ved et NATO-topmøde i Helsinki om sikkerheden i Østersøen, hvor Frederiksen også varsler øget dansk oprustning og støtte til NATO's indsats mod den russiske skyggeflåde.

TV 2 har interviewet løsgængeren Jon Stephensen om livet efter han i august 2023 forlod Moderaterne efter en krænkende besked til en 19-årig kvinde. Han beskriver tilværelsen som løsgænger som hård, sammenligner den med isolationsfængsel og mener, at medierne fastholder et billede af ham. Han vil ikke garantere, at han bliver i stemmeaftalen med SVM-regeringen.

Statens Kystpulje afsætter 150 millioner kroner til otte kystbeskyttelsesprojekter i områder truet af oversvømmelser og erosion. Miljøminister Magnus Heunicke (S) siger, at klimaforandringerne gør stormfloder hyppigere og voldsommere, og at tilskuddet kun er et skridt på vejen. Flere projekter koster langt mere, end staten dækker, og ministeren understreger, at kommunerne selv skal betale og stille krav til nybyggeri i udsatte områder.

Artiklen beskriver en åben uenighed i SVM-regeringen om udenlandsk arbejdskraft, efter at økonomiminister Stephanie Lose (V) i Berlingske har taget afstand fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens (S) udmelding om, at erhvervslivet skal ansætte seniorer frem for at hente arbejdskraft i udlandet. TV 2's politiske redaktør Hans Redder vurderer, at sprækkerne i regeringen vokser, men at uenigheden ikke er på niveau med tidligere regeringer. Artiklen bringer også S-beskæftigelsesordfører Jens Joels afvisning af, at uenigheden er et problem.

En undersøgelse fra Arkitektskolen i Aarhus viser, at 32 af 54 danske kystbyer planlægger nyt byggeri i oversvømmelsestruede områder. Artiklen tager udgangspunkt i Assens og Nakskov, hvor borgmestrene forklarer, at byggeri ved vandet er det, borgerne efterspørger. Eksperter advarer om, at klimaprognoserne hele tiden ændrer sig, og at byggeri, der i dag ser sikkert ud, hurtigt kan vise sig ikke at være det.

Artiklen refererer en undersøgelse fra Arkitektskolen Aarhus, der viser, at 54 danske kystbyer siden 2010 har bygget i oversvømmelsestruede områder. Eksperter advarer mod at bygge nyt langs kysterne, og artiklen bringer eksempler fra Tejn på Bornholm og Kerteminde, hvor borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) forsvarer byggeriet som klimasikret.

Finansministeriets oprindelige beregning af en landsdækkende skolemadordning på 3,3 mia. kr. årligt byggede på fejl, fordi den tog udgangspunkt i daginstitutionspriser og 2021-niveau. En ny beregning viser, at en landsdækkende ordning vil koste 5,6 mia. kr. i 2028. På finansloven er der afsat 850 mio. kr. til et forsøg, der omfatter mere end 20.000 skolebørn, og finansminister Nicolai Wammen (S) og økonomiminister Stephanie Lose (V) forsvarer forsøget.

Artiklen handler om trepartsaftalen om landbrugets kvælstofudledning, hvor Danmark skal lave en interkalibreringsaftale med Sverige og Tyskland om fælles havmiljømål. Minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus (S) erkender, at han endnu ikke har kontaktet nabolandene, og flere aftalepartier forholder sig til risikoen for, at aftalen ikke bliver lavet. Artiklen gengiver pressemødet med skiftende spørgsmål fra journalisterne til Bruus, Lose, Munk, Juul og Vermund.

TV 2s politiske analytiker Morten Nielsen beskriver, hvordan forhandlingerne om den grønne trepartsaftale er blevet langt sværere end ventet på grund af uenighed om kvælstofkrav. Regeringen arbejder ifølge TV 2s oplysninger ud fra den mildeste af Finansministeriets tre modeller, mens Enhedslisten og aksen SF, Radikale Venstre og Konservative kræver skrappere krav. Analysen vurderer, at et sammenbrud vil være en fiasko for regeringen og en trussel mod SVM-samarbejdet.

Den socialdemokratiske borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard, har bekræftet på et pressemøde, at han trækker sig efter 13 år på posten med virkning fra 6. november. Artiklen gennemgår hans valgresultater, herunder et halveret personligt stemmetal i 2021 og Socialdemokratiets tilbagegang i Aarhus, samt at han i juni opgav en havneudvidelse.