Se selv – alle artiklerne

Artiklen beskriver, at flere partier forud for et orienteringsmøde i Erhvervsministeriet kræver lovstramninger for at undgå, at skatteyderne ender med regningen efter miljøkatastrofer som den ved Nordic Waste i Ølst. Enhedslisten og SF foreslår obligatorisk brancheforsikring eller økonomisk sikkerhedsstillelse, mens Danmarksdemokraterne er åbne for at undersøge mulighederne. Regeringen har afsat 205 millioner kroner til oprydningen, som Cowi har estimeret kan koste op mod 2,2 milliarder kroner.

Flere partier på Christiansborg ønsker at ændre reglerne, så større gaver til kongefamilien fra erhvervslivet bliver offentliggjort. Radikale Venstre, Enhedslisten og Danmarksdemokraterne vil have mere gennemsigtighed og peger på norske regler, mens Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og regeringspartierne mener, at det er op til kongehuset selv. Kongehuset har oplyst, at retningslinjerne for gaver ændres, men ikke hvordan.

Artiklen handler om, at Liberal Alliances Ungdom tager imod Pernille Vermunds skifte til Liberal Alliance med skepsis. Ungdomsformand Simon Fendinge Olsen siger, at hun ikke bliver æresmedlem lige foreløbig, og at organisationen vil holde øje med, at partiet ikke rykker til højre. Vermund blev præsenteret som nyt medlem 18. januar 2024 og bliver partiets ældreordfører.

Regeringen har på baggrund af en ny rapport fra Aarhus Universitet nedjusteret de danske CO2-udledninger med to millioner ton i 2025 og 2030, fordi lavbundsjorder ikke udleder så meget som antaget. Flere oppositionspartier kræver fortsat flere klimatiltag og mener ikke, at beregninger kan erstatte reel handling. Klimaminister Lars Aagaard (M) har tidligere været i konflikt med oppositionen om forhandlingerne.

Artiklen beskriver Troels Lund Poulsens første tale som ny formand for Venstre på landsmødet i Herning, hvor han bragte sin familie og datteren Andrea på banen. Den indeholder også reaktioner fra Venstre-medlemmer, der bemærker hans mere bløde side, men understreger, at han stadig er en magtspiller.

Artiklen handler om, at kun 10 procent af de boringsnære beskyttelsesområder er blevet beskyttet mod pesticider gennem frivillige aftaler siden 2019. Miljøminister Magnus Heunicke (S) erkender, at frivillighed ikke har virket, og regeringen vil nu indføre et lovkrav om sprøjteforbud fra 2025. Kommuner og vandselskaber støtter et forbud, mens landmændene holder fast i frivillige aftaler.

Artiklen refererer to havmiljøeksperter og Danmarks Naturfredningsforening, som peger på, at landbrugspakken fra 2015 under Lars Løkke Rasmussens Venstre-regering ikke har reduceret kvælstofudledningen som forudsat. Udledningen er ikke faldet i over ti år, og efterårets iltsvind beskrives som det værste i mere end 20 år. Den nuværende landbrugs- og fødevareminister Jacob Jensen (V) afviser at forholde sig til, om pakken var forkert, og henviser til, at der skal handles nu.

Artiklen handler om den nye kontanthjælpsreform, der fra 1. juli 2025 sænker ydelsen for unge med psykiske lidelser som borderline og skizofreni med op mod 4.000 kroner om måneden. Den tager udgangspunkt i 20-årige Anna Lützhøft, der er på kontanthjælp, og stiller spørgsmålstegn ved, at Venstre, SF og Radikale Venstre nu er med i en aftale, de tidligere afviste. Enhedslisten kritiserer aftalen, mens Venstre, SF og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) forklarer deres holdningsskifte.

Beskæftigelsesministeriets beregninger viser, at den nye arbejdspligt for udlændinge på kontanthjælp ventes at bringe 300 fuldtidspersoner i arbejde årligt og koste 170 millioner kroner. Liberal Alliance står uden for aftalen på grund af prisen, mens Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne er med og fremhæver signalværdien.

DR bringer interne dokumenter fra Alternativets konfliktmægling, hvor mægleren afviser, at Theresa Scavenius var problemet, og i stedet peger på interne magtkampe og beslutningsresistens i partiet. Artiklen beskriver også magtkampen mellem Scavenius og Franciska Rosenkilde samt mellem folketingsgruppen og hovedbestyrelsen. Scavenius har meldt sig ud af partiet, mens partiets ledelse afviser at stille op til interview.

Artiklen beskriver, hvordan Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen og Moderaterne under valgkampen i 2022 kritiserede Socialdemokratiets udspil om lønløft til offentligt ansatte, men nu som regeringspartier bakker op om et lignende lønløft. Ellemann-Jensen begrunder holdningsskiftet med, at lønløftet nu er koblet til modkrav om øget fleksibilitet. Også Moderaternes politiske ordfører Monika Rubin afviser nu, at forslaget er et opgør med den danske model.

DR beskriver, hvordan den sydkoreanske våbenproducent Hanwhas danske repræsentant forgæves forsøgte at få danske myndigheder i tale, inden Danmark i januar 2023 købte artilleri fra israelske Elbit Systems. Ifølge repræsentanten kunne et møde have givet hurtigere levering via reserverede produktionspladser. Politikere fra Danmarksdemokraterne og SF kritiserer, at Folketinget ikke fik oplysningerne, og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) varsler en uvildig undersøgelse.

Artiklen refererer nye beregninger fra Beskæftigelsesministeriet, der viser, at regeringens forslag om at forkorte seniorpensionen fra seks til tre år skønnes at ramme omkring 10.000 danskere frem mod 2030. Kun 1.250 forventes at fortsætte i almindeligt job, mens 2.400 kommer i fleksjob. En professor og ordførere fra SF, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kritiserer forslaget, mens beskæftigelsesministeren ikke har ønsket at stille op til interview.

Reformkommissionen har fremlagt 50 forslag til ændringer af uddannelsessystemet, blandt andet om at afskaffe 10. klasse og oprette en ny toårig ungdomsuddannelse kaldet hpx. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil undersøge forslagene grundigt, mens Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen blankt afviser at afskaffe 10. klasse. Flere andre partier har også afvist forslaget på forhånd.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) tager på et pressemøde personligt afstand fra Jon Stephensens sms-korrespondance med et 19-årigt medlem af Unge Moderater. Moderaternes ledelse vil holde møde om sagen og drage en konklusion, mens flere folk i partiets bagland mener, at Stephensen bør forlade Folketinget. Artiklen nævner også tidligere sager om Stephensens adfærd som teaterdirektør.

Artiklen beskriver, at fagforeningerne 3F og HK opfordrer regeringen til at indkalde til trepartsforhandlinger om tilbagetrækningsydelser, efter regeringens plan om at afskaffe seniorpensionen har mødt protester. Beskæftigelsesordfører Jens Joel (S) afviser, at regeringen har planer om en trepart, mens fagforeningerne tilbyder at drøfte arbejdsudbud og andre ydelser.

Folketingets Præsidium vil drøfte sagen om Alex Vanopslaghs boligtilskud, efter Enhedslisten opfordrede til at vurdere en politianmeldelse. Flere advokater kritiserer, at politikere ikke behandles som almindelige borgere, mens de fleste partier i Præsidiet ikke vil forholde sig konkret til sagen. Ifølge Information er Vanopslagh blevet politianmeldt af en borger, hvilket DR ikke har fået bekræftet.

Hvorfor: Artiklen lader advokater og Enhedslisten sætte dagsordenen og bruger journalistens egne ladede ord som "larmende tavshed" og "klapper i på stribe" om de øvrige præsidiepartier. Alex Vanopslagh og de tavse partier fremstilles negativt, mens Enhedslisten får plads til at kritisere. Der er dog tale om kritisk journalistik over for en konkret sag, ikke en gennemgående kampagne.

Artiklen handler om, at flere advokater med speciale i socialt bedrageri kritiserer Folketingets Præsidium for ikke at politianmelde Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh. Vanopslagh har fået omkring 75.000 kroner i uberettiget boligtilskud og har betalt pengene tilbage, efter at Struer Kommune fastslog, at han brød reglerne. Folketingets formand Søren Gade henviser til, hvordan et tidligere Præsidium håndterede Simon Kollerups boligsag i 2015.