Se selv – alle artiklerne

DR har fået Cepos til at beregne, hvordan Socialdemokratiets forslag om gratis vuggestuer og børnehaver i København vil ramme indkomsterne. Beregningen viser, at tusindvis af velhavende børnefamilier vil få en årlig gevinst på over 60.000 kroner. Liberal Alliances spidskandidat Alexander Ryle kalder forslaget skævt, mens Pernille Rosenkrantz-Theil forsvarer det med, at de rigeste betaler topskat og at universelle ydelser er vigtige.

Hvorfor: Artiklen bygger på en Cepos-beregning og en LA-kritik, der rammer Socialdemokratiets forslag som en gevinst til millionærfamilier. Journalisten bruger ord som 'afslører' og 'preller af' og fremhæver Rosenkrantz-Theils undvigende svar og hendes egen ministerløn. Hun får dog plads til at forsvare sig, og kritikken er ikke ene om at sætte dagsordenen, så hældningen er svag til moderat mod højre.

Artiklen handler om, at Socialdemokratiets Pernille Rosenkrantz-Theil kritiserer SF's spidskandidat i København, Sisse Marie Welling, for ikke at ville svare på, om hun går efter overborgmesterposten. Welling afviser gentagne gange at melde ud, og artiklen gengiver både kritikken og Wellings svar. Kommunalvalget er 18. november.

Artiklen beskriver, hvordan socialdemokratiske byrådsmedlemmer i en rundspørge presser Mette Frederiksen til at fastfryse pensionsalderen på 70 år. Den gengiver også uenigheden i regeringen, hvor Venstre og Moderaterne er imod at stoppe stigningen, og Socialdemokratiets politiske ordfører understreger, at partiet ikke har lagt sig fast på en model.

Artiklen gennemgår, hvordan vælgerne fra de tre regeringspartier Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har flyttet sig siden folketingsvalget i 2022. Ifølge en Epinion-måling for DR og Altinget står regeringspartierne nu til 32,7 procent mod 50,1 procent ved valget. SF og Liberal Alliance har ifølge artiklen hentet flest af de vælgere, der har forladt regeringen.

Artiklen er en gennemgang af SVM-regeringens første to år med fokus på en række opsigtsvækkende sager. Den beskriver afskaffelsen af store bededag, Jakob Ellemann-Jensens exit, Elbit-skandalen, rygterne om Mette Frederiksen som NATO-kandidat, uroen i Moderaternes folketingsgruppe, Mia Wagners korte ministertid og klagerne over arbejdsmiljøet i Moderaterne. Artiklen nævner også, at vælgeropbakningen til de tre regeringspartier er faldet fra 50,1 procent ved valget til 32,7 procent i en måling fra Epinion.

DR's gennemgang viser, at flere tidligere borgmestre og en regionsrådsformand har modtaget eftervederlag samtidig med løn fra et nyt job, såkaldt dobbeltløn. Socialdemokratiet og Venstre lagde i 2021 op til at ændre reglerne, men intet er sket. DF og SF kritiserer de to regeringspartier, mens Sophie Løhde (V) siger, hun nu vil se på sagen.

Artiklen gennemgår de forskellige aldersgrænser for, hvornår politikere kan få udbetalt deres pensioner, og hvordan reglerne er ændret over tid. Den fremhæver, at Venstre og Socialdemokratiet i 2019 lovede at ændre politikernes pensionsforhold, men at der fem år senere ikke er ændret noget. Artiklen oplister eksempler på politikere, der er omfattet af de forskellige regelsæt.

Artiklen handler om SF's gruppeformand Jacob Mark, der i 2023 trak et beslutningsforslag om politikernes løn- og pensionsvilkår, efter regeringen lovede forhandlinger. Halvandet år senere er der intet sket, og Jacob Mark kritiserer regeringspartierne for at trække sagen i langdrag. Artiklen konfronterer ham desuden med, at han selv har nydt godt af politikernes barselsvilkår og tjent penge på foredrag under sin barsel.

Artiklen gennemgår de ti politikere, der har optjent de højeste livslange politikerpensioner, og forklarer reglerne for folketings-, minister-, borgmester- og EU-pension samt pensionsloftet. Den nævner, at Venstre og Socialdemokratiet i fem år har lovet at ændre pensions- og lønvilkårene uden at det er sket, og at andre partier er forargede.

DR gennemgår, hvordan Socialdemokratiet og Venstre siden 2019 har lovet at ændre politikernes egne løn- og pensionsvilkår, uden at der er sket noget. Artiklen beskriver politikernes særlige pensions-, barsels- og lønvilkår og bringer kritik fra Morten Messerschmidt (DF), Rosa Lund (EL) og Jacob Mark (SF), mens Socialdemokratiets gruppeformand Leif Lahn gentagne gange afviser at svare konkret.

Artiklen følger op på et interview fra 2020, hvor to socialdemokratiske ministre annoncerede et hurtigt opgør med syvtrinsskalaen. Fire år senere er karakterskalaen uændret, og artiklen gengiver kritik fra Gymnasieskolernes Lærerforening, SF, Liberal Alliance og Moderaterne. Regeringen og de to tidligere ministre har ikke villet kommentere.

DR beskriver, at Dansk Folkepartis spidskandidat Anders Vistisen ikke vil offentliggøre regnskaber for de såkaldte blyantspenge, hvis han bliver valgt til Europa-Parlamentet. Vistisen forklarer, at ordningen er bøvlet og har givet ham kritik, og at DF ikke skal holdes til en højere standard end andre medlemmer. Artiklen nævner, at kun DF og regeringspartierne S, V og M afviser åbenhed, og at Vistisens forgænger Peter Kofod heller ikke har lagt regnskaber frem som lovet.

DR har spurgt danske spidskandidater til Europa-Parlamentet, om de vil fremlægge regnskaber for de såkaldte blyantspenge på 36.927 kroner om måneden. Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og Dansk Folkeparti afviser at offentliggøre regnskaber, mens flere andre partier lover åbenhed. Transparency International Danmark kritiserer den manglende kontrol.

DR undersøger, hvordan danske medlemmer af Europa-Parlamentet har levet op til deres løfter om at offentliggøre regnskaber for de såkaldte blyantspenge. Kun Nikolaj Villumsen (Enhedslisten) og Pernille Weiss (De Konservative) har lagt regnskaber frem, mens SF, DF og løsgængeren Karen Melchior ikke har gjort det. Artiklen forklarer ordningen med 37.000 kroner skattefrit om måneden uden dokumentationskrav og bringer kritik fra Transparency International.

Artiklen handler om, at miljøminister Magnus Heunicke (S) i efteråret 2023 lovede hurtigt at genforhandle landbrugsaftalen for at reducere kvælstofudledningen, men at forhandlingerne endnu ikke er indkaldt. Den konservative leder Mona Juul kræver nu en akutpakke og hurtige forhandlinger, og Radikales Martin Lidegaard støtter kravet, mens Heunicke forklarer forsinkelsen med, at en uafhængig second opinion fra forskere ikke er færdig.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kritiserer, at udlændingedebatten er kørt af sporet, og advarer mod en frygtkultur, hvor borgere med anden etnisk baggrund føler sig mistænkeliggjort. Han peger på Socialdemokratiets Frederik Vad og Venstre-ministrene Morten Dahlin og Marie Bjerre som dem, der har accelereret debatten om infiltration og værdimæssig assimilation. Løkke siger, at Moderaterne ikke taler på den måde, men at regeringen består af tre forskellige partier.

Artiklen beskriver intern kritik i Socialdemokratiet mod udlændingeordfører Frederik Vads udtalelser fra Folketingets talerstol om, at velintegrerede indvandrere kan undergrave samfundet indefra. 18 socialdemokrater, heriblandt ti byrådsmedlemmer, har sendt et brev til partiets hovedbestyrelse, hvori de tager afstand fra udtalelserne. Frederik Vad fastholder, at han har opbakning fra folketingsgruppen, og at udtalelserne flugter med partiets linje.

Statsminister Mette Frederiksen (S) afviser at sende retsforbeholdet til ny folkeafstemning, efter Moderaternes spidskandidat til Europa-Parlamentet, Stine Bosse, har åbnet for det i et interview med Berlingske. Frederiksen henviser til danskernes nej i 2015 og siger, at hun har respekt for beslutningen. Debatten opstår, fordi Europa-Parlamentet har vedtaget nye regler på migrations- og asylområdet, som Danmark står uden for på grund af retsforbeholdet.