Søg i alle analyserede artikler fra DR og TV 2. Titlerne er vores egne – hver artikel har sin dom, begrundelsen og citaterne bag.
Artiklen beskriver, hvordan flere kommuner tager velfærdsteknologi som sensorer i bleer i brug i ældreplejen for at få en presset sektor til at hænge sammen. På Plejehjemmet Lergården i Aabenraa Kommune bruges sensorbleer, og både personale og ledelse mener, at det giver øget livskvalitet, mens Aarhus Kommune har droppet løsningen igen. En ekspert fra Vive understreger, at teknologien skal give mening for borgerne, og at man skal turde sige nej tak.
Syddjurs Kommune indfører fra næste år intelligente bleer med sensor samt brille- og faldsensorer på kommunens fem plejehjem. Kommunen forventer at spare 350.000 kroner årligt, hvoraf de intelligente bleer udgør 100.000 kroner. Artiklen bringer både en udvalgsformand, en forsker og en række borgere i Hornslet, der er delte i spørgsmålet.
Aarhus Universitetshospital dropper en planlagt besparelse på seks millioner kroner på Afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler, efter at medarbejdere og ledere har protesteret. Pengene er fundet i regionsrådets budgetaftale. To ledere, der modsatte sig besparelsen, er fortsat indkaldt til tjenstlige samtaler, og det er uafklaret, hvad der skal ske med dem.
Fødeafdelingen på Aarhus Universitetshospital er i konflikt med hospitalsledelsen, efter at cheflægen og chefjordemoderen har modsat sig et sparekrav på cirka seks millioner kroner og er blevet indkaldt til tjenstlige samtaler. Ansatte og speciallæger har i breve advaret om konsekvenser for patientsikkerhed og arbejdsmiljø, mens regionspolitikeren Purnima Erichsen (K) forventer, at hospitalsledelsen sender de afsatte midler de rigtige steder hen. Hospitalsdirektøren har foreløbig ikke villet forholde sig til kritikken.
Artiklen handler om, at modstand mod store solcelleanlæg på marker har fået flere borgere til at stille op til kommunalvalget, blandt andet Helle Husted Lehmann, der stiller op for Danmarksdemokraterne i Holstebro. Både Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti mærker tendensen, og DR har fundet ni eksempler på kandidater motiveret af solceller. Professoren Eva Sørensen vurderer, at solceller kan blive afgørende i en kommunal valgkamp.
Artiklen handler om, at Lolland Byråd har udskudt beslutningen om tre store solcelleanlæg til efter kommunalvalget i november. Anlæggene skulle fylde over 700 fodboldbaner og blandt andet forsyne et power-to-x-anlæg i Nakskov. Artiklen fortæller gennem borgeren Hugo Andreasen, der frygter for sit hjem, og gennem borgmester Holger Schou Rasmussen (S) og erhvervsformand Peter Dan Petersen, der ser job og grøn energi i projektet.
Artiklen handler om, at vindmøller og solceller kan blive et afgørende tema ved kommunalvalget 18. november. Borgeren Vagn Bro i Stauning i Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker så mange anlæg som muligt, mens Venstres spidskandidat Lone Andersen vil kræve betydelig lokal opbakning til nye projekter. Professoren Eva Sørensen vurderer, at emnet skaber stor splid i flere kommuner.
Artiklen beskriver, at 104 lokale initiativgrupper er gået sammen for at danne en landsdækkende forening mod solceller, vindmøller og andre vedvarende energianlæg. Foreningen vil støtte borgere med jura og kommuneplanlægning og påvirke den politiske proces. En miljøretsadvokat fortæller, at mange borgere føler sig kørt uden om i sager om solcelle- og vindmølleprojekter.
Artiklen handler om Lene Ladegaard, der stiller op til byrådet i Vesthimmerlands Kommune for Venstre, fordi hun er kritisk over for et planlagt solcelleanlæg på 630 hektar ved Farsø. Hendes partifælle borgmester Per Bach Laursen støtter projektet og henviser til, at et enigt byråd har besluttet at arbejde med energiparker. Begge mener, at uenigheden ikke skaber splid i Venstre.
Artiklen handler om lokal modstand mod store solcelleanlæg i Vesthimmerlands Kommune, hvor et planlagt anlæg på 630 hektar møder modstand fra naboer og borgere. Borgmester Per Bach Laursen (V) bakker op om projektet og ser det som en del af kommunens udvikling, mens modstanderne frygter landskabet, huspriserne og at landdistrikterne bliver ofret for byernes strømforbrug.
En rundspørge fra Danmarks Lærerforening viser, at børnehaveklasseledere vurderer, at børn er mindre skoleparate end for fem år siden, især socialt. Artiklen følger en mor og hendes søn på første skoledag i Skive og bringer synspunkter fra BUPL og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), der åbner for flere ressourcer, men fastholder kravene i børnehaven.
En rundspørge blandt 968 børnehaveklasseledere i Danmarks Lærerforening viser, at 66 procent vurderer, at børn er mindre skoleparate end for fem år siden, især socialt. Artiklen lader en erfaren børnehaveklasseleder, en forsker, lærerforeningens formand og forældreorganisationen pege på forskellige årsager: for stort fagligt fokus, ændrede skolerammer og travle børnefamilier.
Artiklen handler om Præsteforeningens nye AI-værktøj Prædikenhjælperen, som præster kan bruge til at skrive prædikener. Sognepræst Lisbeth Filtenborg har tidligere holdt en ChatGPT-skrevet prædiken og er positiv over for værktøjet, mens teologistuderende Katinka Langdahl kritiserer det for at fratage præsterne kerneopgaven. Præsteforeningen vil revurdere sine vejledninger efter kritik.
Præsteforeningen lancerede i sommeren 2025 AI-værktøjet Prædikenhjælperen med vejledninger til at få botten til at skrive hele prædikener og taler. Teologistuderende Katinka Langdahl kritiserer værktøjet, mens Præsteforeningens direktør Lars Qvistgaard anerkender, at vejledningerne har været for konkrete, og vil revidere dem til efteråret. Sognepræst Simon Nøddebo Balle ser værktøjet som et nyttigt supplement.
Artiklen handler om, at 25.537 personer – 29,9 procent af 85.494 ansøgere – ikke er blevet optaget på en videregående uddannelse i 2025. Studievalg Danmark under Uddannelses- og Forskningsministeriet tilbyder vejledning og henviser til ledige pladser og muligheden for at lægge en plan for næste år. En faktaboks forklarer forskellen på afviste kvalificerede, ikke-kvalificerede og selvannullerede ansøgere samt standby-pladser.
Artiklen handler om, at 85.494 personer har søgt om optagelse på en videregående uddannelse i 2025, og at 59.957 er blevet optaget. Den følger ansøgeren Mathilde Bjerregaard, der er kommet ind på urban landskabsingeniør på Erhvervsakademi Aarhus, og nævner, at en uddannelsesreform fra 2023 skal få flere til at vælge professions- og erhvervsakademiuddannelser.
Artiklen handler om, at 85.494 ansøgere den 28. juli 2025 får svar på, om de er optaget på en videregående uddannelse. Den følger ansøgeren Signe Spedsbjerg, der kommer ind på medicin på Aarhus Universitet med vinterstart, og forklarer, at antallet af studiepladser reduceres frem mod 2029 som følge af uddannelsesreformen fra 2023.
Artiklen beskriver, hvordan boligbytte er blevet mere populært blandt danskere som en billig ferieform. Turismeforsker Carina Ren forklarer de økonomiske, oplevelsesmæssige og miljømæssige grunde og vurderer, at boligbytte fortsat vil være en niche. Platformen Swaphouse og dens stifter beskriver, hvordan matching og tillid håndteres.