DR beskriver en beregning fra Kraka Economics, der viser, at hvis slagtesvin skal have 50 procent mere plads som i Sverige, vil den danske produktion falde med 8,4 millioner grise. Artiklen bringer reaktioner fra landbruget og den nye minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), samt baggrund om Moderaternes og Lars Løkke Rasmussens ønske om en grisefirepart.
Klimarådet vurderer, at regeringens fremskrivning af klimapolitikken er for optimistisk, og at Danmark med den nuværende kurs vil reducere 200.000 ton CO2 for lidt i 2030 i forhold til 70-procentmålet. Rådet peger på, at Klimaministeriet har regnet på 2030 alene i stedet for klimalovens treårssnit, og at flere klimatiltag leverer mindre end forventet. Concito og Rådet for Grøn Omstilling er enige, mens den nye klimaminister Samira Nawa (R) afviser interview og sender et skriftligt svar.
Ingen hældningKlima, energi og miljøRadikale Venstre
Aalborg Portland skal over 15 år modtage 16,5 milliarder kroner i statstilskud til CO2-fangst, hvilket er cirka dobbelt så dyrt som den tidligere regering forventede. Concito-analytiker Tobias Johan Sørensen forklarer prisstigningen med høj økonomisk risiko i udbuddet og manglende statslige CO2-lagre. Artiklen rejser spørgsmålet om CO2-fangst fortsat er en god forretning og nævner Dansk Industris ønske om flere penge til et andet projekt.
Aalborg Portland meddeler, at cementproducenten vil underskrive kontrakten med staten om støtte til CO2-fangst og -lagring. Staten giver i alt 16,5 milliarder kroner over 15 år. Støtten skal bidrage til at nå Danmarks 2030-mål om 70 procents reduktion.
Den nye miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) afviser, at landbruget som udgangspunkt har krav på kompensation, når regeringen indfører sprøjteforbud på cirka 6 procent af markerne for at beskytte drikkevandet. Landbrug & Fødevarer anslår et værditab på op til 19,2 milliarder kroner, mens to juraprofessorer forklarer, at kompensation først bliver relevant, hvis enkelte landmænd rammes individuelt hårdt.
Artiklen beskriver, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri nedlægges med den nye regerings kongelige resolution af 3. juni 2026, så Danmark for første gang siden 1896 ikke har en selvstændig landbrugsminister. Historikeren Peder Dam, aktivisten Kjeld Hansen, Landbrug & Fødevarers formand Søren Søndergaard og de tidligere ministre Rasmus Prehn (S) og Mariann Fischer Boel (V) vurderer betydningen. Opgaverne flyttes til Erhvervs-, Justits-, Transport-, Miljø- og Naturministeriet.
Artiklen handler om, at Energistyrelsen har modtaget bud på to store havvindmølleparker, efter at danmarkshistoriens største havvindudbud floppede for to år siden. Det fortælles gennem Esbjerg-virksomheden Foga, der har bestilt skibe til havvindbranchen, og som nu ser lysere på fremtiden. En professor forklarer, at statens prisgaranti er afgørende for, at udbuddet denne gang tegner til at lykkes, mens statens omkostninger er usikre inden for et loft på 37,6 milliarder kroner.
Artiklen handler om en ny DTU-rapport, der viser, at danskere ramt af stormflod i gennemsnit selv må betale 120.000-150.000 kroner ud over den erstatning, de får fra Naturskaderådet. Gennem ægteparret John og Marianne Holmer fra Præstø, hvis kælder blev oversvømmet under stormfloden i 2023, beskrives skader, bøvlet sagsbehandling og usikkerhed om erstatningsreglerne. Artiklen nævner, at klimaforandringer vil gøre stormfloder hyppigere, og at erhvervsminister Morten Bødskov (S) ikke udtaler sig under regeringsforhandlingerne.
En ny økonomisk analyse fra DTU opgør for første gang de samlede danske omkostninger ved oversvømmelser og stormflod. Uden klimasikring ventes skader for omkring 400 milliarder kroner over 100 år, og 46 procent af tabene vil ramme det private erhvervsliv. Artiklen beskriver også, at det er uafklaret, hvem der skal betale for klimasikringen.
Danmarks regering har offentliggjort en ny klimaprognose, der viser, at 2030-målet kun nås med nød og næppe. Konservatives og Alternativets klimaordførere kritiserer prognosen og efterlyser en mere ambitiøs klimapolitik fra en kommende regering. Artiklen nævner også Rigsrevisionens kritik af Energinets forsinkede elnetudbygning og en Energistyrelsesrapport om stigende forbrugsbaseret CO2-aftryk.
Ingen hældningKlima, energi og miljøDet Konservative FolkepartiAlternativet
Artiklen handler om, at EU og Danmark under energikrisen 2022-2023 indførte en særskat på fossil energi, som gav den danske statskasse 795 millioner kroner. Nu foreslår Oxfam en tilsvarende skat, fordi oliepriserne er steget efter krigen mod Iran, men EU-Kommissionen og den danske energikommissær Dan Jørgensen afviser foreløbig. Artiklen gengiver både argumenter for og imod en ny særskat.
Artiklen beskriver, hvordan olieselskaber som Equinor og det danske Danoil får stigende indtjening som følge af højere olie- og gaspriser efter krigen i Iran og lukningen af Hormuz-strædet. Analytikere vurderer, at de høje priser kan vare flere år, mens forbrugerne betaler mere ved pumpen. Equinors topchef afviser betegnelsen krigsprofitør.
Statens udbud på 28 milliarder kroner til CO2-fangst og -lagring er afgjort med Aalborg Portland som eneste vinder. Projektet ventes at lagre 1,25 millioner ton CO2 årligt fra 2030, hvilket er under statens mål på 2,3 millioner ton. Concito og interesseorganisationer peger på, at teknologien er dyrere end ventet, og at der mangler lagringskapacitet og enklere udbud.
EU-Kommissionen fremlægger en energikrisepakke, der giver medlemslandene mulighed for at yde statsstøtte til virksomheder, hvis udgifter til fossil energi er steget efter prisstigningerne som følge af krigen mellem USA/Israel og Iran. Vognmand Kenneth E. Petersen fortæller om stigende dieselregninger, mens EU-energikommissær Dan Jørgensen og forskere diskuterer balancen mellem akut hjælp og EU's klimaambitioner.
Artiklen handler om Haderslev Fjernvarme, der i påsken ikke kunne udnytte billig strøm fuldt ud, fordi elnettet i området er presset. Fjernvarmeselskabet måtte i stedet brænde træflis af. En professor og Dansk Fjernvarme peger på behov for bedre udnyttelse af elnettet, og Energinet har sat en pause for nye tilslutninger.
Artiklen beskriver, hvordan energikrisen efter blokeringen af Hormuz-strædet har gjort det dyrere at køre benzin- og dieselbil, mens elbiler er blevet relativt billigere at lade. Beregninger fra FDM for DR viser prisstigninger på 2.250-4.000 kroner om året for fossilbiler, mens elbilister med hjemmeladning i store træk går fri. Artiklen forklarer også, at elbiler fortsat er billigere i samlede årlige omkostninger, og at interessen for elbiler er stor.
Ikke politiskForbrug og livsstil
DR21. mar. 2026Folketingsvalg 2026Filip Knaack Kirkegaard
DR's klimaanalytiker peger på tre grønne stridsspørgsmål, der venter det kommende Folketing: beskyttelse af drikkevand, klimamål og havmiljø/kvælstof. Analysen gennemgår partiernes uenighed om sprøjteforbud og lokale forbud, Klimarådets kritik af 2030-målet og eksperters vurdering af, at kvælstofkravene er utilstrækkelige. Klimatilpasning nævnes som et emne, der kan komme til at fylde mere.
Ingen hældningKlima, energi og miljøSocialdemokratietModeraterneVenstre
Artiklen beskriver, hvordan Etiopien har forbudt import af benzin- og dieselbiler og satser på elbiler for at mindske afhængigheden af importeret olie. En embedsmand fra Etiopiens energi- og forsyningsministerium forklarer, at økonomi og adgang til egen vandkraft er hovedårsagen. Artiklen nævner også udfordringer som manglende eladgang og få ladestationer.