Søg i alle analyserede artikler fra DR og TV 2. Titlerne er vores egne – hver artikel har sin dom, begrundelsen og citaterne bag.
Artiklen handler om Armeniens tilnærmelse til EU op til valget 7. juni 2026 og Ruslands modtræk. Rusland har ifølge DR's korrespondent hindret armenske varer adgang til det russiske marked, og EAEU har krævet en folkeafstemning om Armeniens EU-vej. Artiklen gennemgår også baggrunden i Nagorno-Karabakh og de økonomiske og sikkerhedspolitiske afhængigheder af Rusland.
Artiklen beskriver, hvordan indbyggerne i Kyiv oplever et af de voldsomste russiske angreb på byen, med mindst 17 dræbte og over hundrede sårede på landsplan. Gennem to ansatte i et ungdomshus i Kyiv fortælles om søvnløse nætter, stress og hvordan kollegerne støtter hinanden.
Artiklen handler om, at russernes opbakning til Putin ifølge det statslige måleinstitut VTsIOM er faldet til 65,6 procent, det laveste siden invasionen af Ukraine i 2022. Årsagen er ifølge kilder den strammere internetkontrol, og Putin får øgenavnet "bedstefar i bunkeren". Kilder er Leif Davidsen, DR's korrespondent Matilde Kimer og specialkonsulent Katrine Stevnhøj.
Artiklen handler om de britiske lokalvalg 7. maj 2026, hvor Labour ifølge en beregning står til at miste tre fjerdedele af sine lokale pladser. DR's korrespondent og eksperter peger på, at vælgerne vender Labour og premierminister Keir Starmer ryggen på grund af leveomkostninger, svag vækst, nedslidt offentlig sektor, Mandelson-sagen og indvandring. Reform UK og Nigel Farage ventes at vinde frem.
Hvorfor: Artiklen er bygget op om Labours og Starmers ventede nederlag med journalistens egne formuleringer som 'skæbnestund', 'manglende lederskab' og 'han gavner ikke sagen'. Kritikken af Labour står uimodsagt, mens Reform UK og Farage kun refereres neutralt, hvilket samlet set gavner den britiske højrefløj. Der er dog tale om en nyhedsartikel med flere kilder og faktuelle tal, ikke en kampagne.
Artiklen beskriver, hvordan krisen i Hormuzstrædet rammer verdens fattigste områder ud over højere benzinpriser. Gødningsmangel truer fødevareproduktionen, sundhedsvæsener bliver dyrere, transportpriser stiger, og nødhjælp og prævention påvirkes. Eksperter og nødhjælpsorganisationer forklarer konsekvenserne.
Artiklen forklarer, at EU's artikel 42.7 om gensidig forsvar er kommet på dagsordenen på EU-topmødet på Cypern. Baggrunden er et problemfyldt forhold til USA under Trump, usikkerhed om Natos garantier og droneangreb mod Cypern. Eksperter og EU-korrespondenten forklarer, hvad bestemmelsen kan bruges til.
Artiklen beskriver, hvordan amerikanske vælgeres utilfredshed med Donald Trump vokser ifølge målinger fra NBC News og CNN, især på grund af krigen mod Iran og økonomien. Samtidig fremhæves det, at Trumps kernevælgere i MAGA-bevægelsen stadig støtter ham, og en dansk-amerikansk vælger forklarer sin opbakning.
Artiklen handler om det kommende valg i Ungarn på søndag, hvor oppositionskandidaten Peter Magyar ifølge meningsmålinger fører over Viktor Orban. DR's korrespondent og en professor vurderer, at et nederlag til Orban vil kunne åbne for at genstarte Ungarns forhold til EU, mens USA's vicepræsident har støttet Orban.
DR's korrespondenter beskriver stemningen blandt eksilcubanere i Florida og i Cuba, mens USA under Trump lægger pres på det cubanske styre med olieblokade. Eksilcubanere ønsker et regimeskifte, men ikke en amerikansk militær intervention. Journalister og korrespondenter vurderer, at Trump og Rubio vil et endeligt opgør med styret, og at Cuba har strategisk betydning i forhold til Kina.
Artiklen beskriver, hvordan EU's udenrigsministre afviste Donald Trumps opfordring om at sende skibe til Hormuzstrædet. Tidligere Nato-ambassadør Lone Dencker Wisborg og tidligere EU-kommissær Margrethe Vestager vurderer, at europæerne ikke længere tror på at imødekomme Trump, og at EU's udenrigspolitik er svag på grund af enstemmighedskravet. DR's EU-korrespondent Ole Ryborg beskriver EU's hastværk med 'strategisk autonomi'.
DR refererer en ny sikkerhedspolitisk rapport, der opdaterer 'Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035' fra 2022. Rapporten konkluderer, at Danmark ikke længere kan bygge sin sikkerhed på USA, at Trumps krav på Grønland er en chokerende trussel, og at der er behov for større danske forsvarsinvesteringer. Professor Mikkel Vedby Rasmussen og rapportformand Michael Zilmer-Johns udtaler sig.
Artiklen gengiver den amerikanske udenrigsminister Marco Rubios tale på sikkerhedskonferencen i München, hvor han tilbød fornyet samarbejde med Europa, men også kritiserede europæisk klimapolitik og immigration. DR's korrespondent Steffen Gram og tænketanksdirektør Lykke Friis vurderer, at budskabet ikke adskiller sig væsentligt fra J.D. Vances tale året før. Artiklen refererer også taler fra Keir Starmer, Friedrich Merz og Kaja Kallas.
Artiklen handler om den ungarske oppositionsleder Peter Magyar, der på mediet X advarer om, at regeringspartiet Fidesz truer med at offentliggøre en sex-video af ham. Ungarn-ekspert Vibe Termansen vurderer, at det er endnu et eksempel på et markant pres mod Magyar forud for valget i april, hvor han ligger foran Orbáns parti i meningsmålinger.
Den tidligere norske statsminister Thorbjørn Jagland er blevet sigtet for grov korruption af den norske økonomikriminalitetsmyndighed Økokrim efter ransagninger af hans bolig og fritidsbolig. Sigtelsen følger af afsløringer om hans e-mailkorrespondance og ferieophold med den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein. Berlingskes nordiske korrespondent vurderer, at sagen er ødelæggende for Jaglands eftermæle og alvorlig for Norge.
DR's korrespondent Puk Damsgaard vurderer, at det iranske præstestyre er svækket efter israelske og amerikanske angreb og de seneste protester, men stadig holder magten gennem sikkerhedsstyrker, Revolutionsgarden og en centralt styret kommandoøkonomi. To herboende iranere beskriver et regime uden bred folkelig støtte, men med effektive magtmidler, og de tror ikke på hurtig forandring. Artiklen refererer også Trumps trusler og JD Vances udtalelser om, at USA først og fremmest vil forhindre iranske atomvåben.
Artiklen beskriver situationen i Kyiv, hvor hård frost og russiske angreb på energi- og varmeforsyningen har svækket byen. Danmarks ambassadør i Kyiv, Thomas Lund-Sørensen, fortæller, at strømkapaciteten er nede på en tredjedel, og at reservedele er ved at slippe op. Artiklen nævner også, at repræsentanter for USA, Rusland og Ukraine mødes i Abu Dhabi.
Artiklen handler om de nye forhandlinger mellem USA, Rusland og Ukraine i Abu Dhabi, som begyndte 23. januar, efter et stort russisk angreb med 71 missiler og 450 droner mod ukrainsk energiinfrastruktur. DR's korrespondent Matilde Kimer og Berlingskes Emil Rottbøll vurderer, at Rusland sandsynligvis trækker tiden ud, og at sikkerhedsgarantier med europæiske soldater er svære for Putin at acceptere. En dansk IT-direktør i Ukraine beskriver en træt befolkning og efterlyser økonomisk pres mod Rusland.
Artiklen handler om, at Donald Trump har sat Tom Homan til at lede immigrationsindsatsen i Minnesota efter kritik af ICEs fremfærd og skuddene, der dræbte Renee Good og Alex Pretti. Homan varsler færre ICE-folk på gaden og samarbejde med delstatens demokratiske guvernør og Minneapolis' borgmester. Den tidligere USA-korrespondent David Trads kalder omrokeringen et klart tilbagetog for Trump.