Søg i alle analyserede artikler fra DR og TV 2. Titlerne er vores egne – hver artikel har sin dom, begrundelsen og citaterne bag.
Artiklen er et indslag fra DR's 'Moskvakontoret' om, hvordan russiske talsmænd og kommentatorer afviser beskyldninger om russisk indblanding i de franske uroligheder og i stedet vender kritikken mod Europa. Den beskriver også, at den franske efterretningstjeneste ifølge Financial Times undersøger mulig russisk påvirkning, og at DR ikke har kunnet finde det Le Parisien-citat, en russisk tv-vært henviser til. Til sidst omtales russiske planer om skærpede straffe for at opfordre til demonstrationer samt russiske gymnasters resultater under neutralt flag.
Artiklen handler om det israelske valg 27. oktober 2026, hvor den tidligere generalstabschef Gadi Eisenkot med partiet Yashar udfordrer Benjamin Netanyahu. Den beskriver Eisenkots baggrund, hans kritik af Netanyahu, hans holdninger til Hamas, værnepligt og en undersøgelseskommission samt de svære regeringsforhandlinger, der venter.
DR's Moskvakontor rapporterer om den forgangne uges begivenheder set fra Moskva: Trumps aftale med Putin om køb af russisk diesel, russiske borgeres reaktioner på aftalen, ukrainske angreb på russiske raffinaderier og Yandex-datacentre samt russiske gymnasters situation ved VM i redskabsgymnastik. Artiklen gengiver også Kreml-loyale kommentatorers hån af Zelenskyj og russiske borgeres syn på Rusland som en stærk nation.
Artiklen beskriver situationen i Kyiv, hvor indbyggerne oplever kraftigere russiske angreb og i to nætter har manglet tidlige luftalarmer. En rådgiver for Zelenskyj angiver, at SpaceX har indført en hastighedsbegrænsning på Starlink-terminaler, og artiklen sætter det i forbindelse med amerikansk pres på Ukraine. Indbyggere og en dansk forretningsmand i Kyiv fortæller om utryghed, og borgmesteren opfordrer folk til midlertidigt at flytte væk.
Artiklen beskriver de franske gymnasieprotester, der er blevet voldelige med over tyve afbrændte skoler og 215 sårede elever samt 715 sårede betjente. Den franske polititilsynsmyndighed IGPN undersøger ti sager om overdreven magtanvendelse, blandt andet en 15-årig der mistede en hånd og en 14-årig der fik knust kæben af en tåregasgranat. Amnesty International og DR's korrespondent kritiserer politiets metoder over for teenagere, mens elevformanden og korrespondenten også peger på voldelige grupperinger blandt demonstranterne.
Artiklen refererer et møde i Shanghaisamarbejdsorganisationen (SCO) i Bisjkek, hvor Indiens premierminister Narendra Modi opfordrede til at afslutte krigen i Ukraine under et møde med Vladimir Putin. Putin mødtes også med Kinas præsident Xi Jinping, og artiklen nævner øget russisk olieimport til Kina og Indien samt Al Jazeeras vurdering af mødets betydning.
Artiklen beskriver et amerikansk angreb på iranske affyringsramper på øen Larak i Hormuzstrædet natten til 31. august 2026, som USA begrunder med, at Iran var ved at lægge søminer. Iran hævder at have svaret igen mod mål i Jordan og De Forenede Arabiske Emirater, hvilket Emiraterne afviser. Forsvarsakademiets David Vestenskov vurderer, at konflikten nu alene handler om Hormuzstrædet, og at en løsning kan være år væk.
Et 25 år gammelt olietankskib, Caroline Bezengi, er grundstødt ud for Omans kyst og har lækket olie i ugevis. Ifølge Greenpeace i Tyskland er bjærgningsaktionen forsinket af hårdt vejr med fire meter høje bølger, og olie har nået en 40 kilometer lang kyststrækning. Skibet menes at være en del af den russiske skyggeflåde og står på EU's sanktionsliste.
DR's Norden- og Østersøkorrespondent fortæller om endnu en drone, der natten til 14. august 2026 fløj ind i lettisk luftrum og blev skudt ned af et NATO-kampfly. Artiklen forklarer, at dronerne er en sikkerhedsrisiko og et politisk sprængfarligt emne op til det lettiske valg i oktober, hvor den tidligere regering faldt efter kritik af droneforsvaret. Samtidig indførte Finland begrænsninger på fly- og skibstrafik, mens Rusland hævder at have skudt 54 ukrainske droner ned over Leningrad-regionen.
Et 247 meter langt olietankskib, Caroline Bezengi, er gået på grund ud for Omans kyst og lækker olie i ugevis. Skibet står på sanktionslister og betragtes som en del af den russiske skyggeflåde, og ejeren har ikke givet sig til kende. Oman forsøger nu at inddæmme forureningen, der truer et fredet havområde.
Artiklen beskriver den rekordlave vandstand i Rhinen efter en tør og varm sommer, hvor målingen ved Kaub er 16 centimeter. Den forklarer konsekvenserne for skibstrafik og tysk økonomi og citerer en dansk Tysklandsekspert og en tysk brancheorganisation.
Artiklen beskriver, hvordan Moldova bekæmper russiske påvirkningskampagner og falske nyheder, især på TikTok, op til landets EU-optagelsesforhandlinger. Uafhængige medier som TV8 og Nokta samt organisationen Watchdog kortlægger falske historier om EU-medlemskabets konsekvenser. Den russiske ambassade afviser beskyldningerne om indblanding.
Artiklen beskriver, hvordan nye angreb mellem USA og Iran har lukket Hormuzstrædet igen, og hvordan skibsfarten og Golfstaterne søger alternative ruter og bygger ny infrastruktur. Den omtaler også Trumps forslag om told på fragtskibe, som blev trukket tilbage efter kritik fra shippingfirmaer og FN's søfartsorganisation.
Artiklen beskriver, hvordan Ukraine vil spille en nøglerolle i et styrket europæisk luftforsvar. Den ukrainske præsident Zelenskyj samler ifølge artiklen støtte til et nyt ukrainsk antiballistisk missil, 'Freja', der skal være et billigere alternativ til det amerikanske Patriot-system. Militæranalytiker Esben Salling Larsen vurderer, at ukrainerne har kamperfaring og kan producere billigere missiler, men at Ukraine samtidig har en akilleshæl i forhold til at bekæmpe ballistiske missiler.
EU-Kommissionen truer med en stor bøde, hvis ikke Meta ændrer Facebook og Instagram for at beskytte børn og unge mod afhængighed. To danske eksperter i børne- og ungdomspsykiatri hilser presset velkomment og forklarer, hvordan platformenes vanedannende mekanismer påvirker børn og unge. Meta afviser og henviser til sine nye Teen Accounts.
Artiklen beskriver Polens økonomiske og turismemæssige fremgang og landets voksende rolle som europæisk stormagt. Den bygger på interviews med en polsk hoteldirektør, en polsk politisk analytiker, en chefredaktør for et statsfmansieret medie og en polsk feriegæst.
Artiklen refererer to eksperters vurdering af den rammeaftale, USA's præsident Donald Trump har underskrevet med Iran. Iranekspert Rasmus Christian Elling mener, at Trump ikke har opnået et eneste af sine oprindelige mål, og at aftalen er en sejr for præstestyret. Forsvars- og sikkerhedskorrespondent Matias Seidelin vurderer, at aftalen bliver svær at sælge i USA, og at krigen har afsløret amerikansk våbenknaphed.
Artiklen beskriver en igangværende europæisk diskussion om, hvorvidt tiden er kommet til at indlede forhandlinger med Ruslands præsident Vladimir Putin om krigen i Ukraine. DR's EU-korrespondent Ole Ryborg beskriver to hold: et der vil begynde dialogen nu (Tyskland, Frankrig, Storbritannien) og et der advarer imod det (Polen, Estland). Artiklen gengiver også Melonis, Tusks, Tsahknas, Kallas' og den estiske tænketanksdirektør Kristi Raiks udtalelser.