Søg i alle analyserede artikler fra DR og TV 2. Titlerne er vores egne – hver artikel har sin dom, begrundelsen og citaterne bag.
Et flertal i EU har fredag aften besluttet at indefryse russiske værdier i europæiske pengeinstitutter uden udløbsdato. Beslutningen er første skridt mod eventuelt at give Ukraine et lån med sikkerhed i pengene. Ungarns premierminister Viktor Orban og Den Russiske Nationalbank kritiserer beslutningen.
En britisk undersøgelse konkluderer, at Vladimir Putin må have beordret novitjok-angrebet i Salisbury i 2018, og at han dermed er ansvarlig for en tilfældig kvindes død. Den britiske regering har som følge af rapporten sanktioneret hele den russiske militære efterretningstjeneste GRU, og premierminister Keir Starmer udtaler, at Storbritannien vil bekæmpe Putins styre.
Artiklen handler om Europas rolle i fredsforhandlingerne om Ukraine, efter at USA har fremlagt en fredsplan. To eksperter vurderer, at Europa står svagt og ikke er med ved forhandlingsbordet. Artiklen beskriver også europæiske modforslag og diskussionen om de indefrosne russiske penge.
DR's Ukraine- og Ruslandskorrespondent Matilde Kimer beskriver, hvordan den ukrainske præsident Zelenskyj er presset både af den amerikanske forhandlingsstrategi om en afslutning på krigen og af en stor korruptionssag i energisektoren. Artiklen gennemgår den amerikanske 28-punktsplan, kritikken fra Zelenskyjs eget parti og sagens omfang ifølge den ukrainske antikorruptionsmyndighed Nabu og EU's antikorruptionsagentur i Ukraine.
Artiklen beskriver hverdagen og levevilkårene i Venezuela under præsident Maduro gennem flere venezuelaneres beretninger, heriblandt venezuelanere bosat i Danmark. Den amerikanske præsident Trumps militære pres på Maduro skaber både bekymring og håb blandt de interviewede, og en seniorforsker vurderer, at demokrati ikke er det afgørende for USA.
Artiklen gennemgår de vigtigste punkter i en 28-punkts fredsplan, som USA har udarbejdet for at stoppe krigen i Ukraine. DR's internationale korrespondent Steffen Gram vurderer, at planen fra ukrainsk synspunkt ligner en kapitulation, og at sikkerhedsgarantierne er udvandede. Planen giver Ukraine en frist til 27. november til at acceptere.
Artiklen beskriver situationen i Darfur i Sudan, efter at oprørsgruppen RSF har indtaget byen El Fasher. FN's migrationsorganisation IOM advarer om, at nødhjælpsindsatsen er tæt på sammenbrud, og over 90.000 er flygtet. Nødhjælpsorganisationer som Voluntas og Dansk Flygtningehjælp fortæller om manglende kontakt til medarbejdere og om flygtninge, der ankommer til nabolandet Chad.
Artiklen beskriver telefonopkaldet mellem Donald Trump og Vladimir Putin, hvor Kreml ifølge egne udmeldinger tog initiativet. Putin og Trump skal mødes i Budapest for at diskutere en afslutning på krigen i Ukraine, og Kreml advarer mod at give Ukraine Tomahawk-missiler.
Artiklen refererer, at Donald Trump og Vladimir Putin har talt i telefon, og at de efter forhandlinger på lavere niveau planlægger at mødes i Budapest. DR's USA-korrespondent Kim Bildsøe vurderer, at der må være sket fremskridt, og at USA må have en idé om en mulig aftale. Kreml oplyser, at Putin advarede Trump om, at amerikanske Tomahawk-missiler til Ukraine ikke vil ændre stillingen på slagmarken.
Artiklen portrætterer den russiske skolefotograf Pavel Talankin, der i årevis filmede skolens arrangementer i byen Karabasj i Ural og i hemmelighed gemte kopier af optagelserne. Materialet dokumenterer den obligatoriske patriotiske og militære opdragelse i russiske skoler efter invasionen af Ukraine i 2022 og er blevet til dokumentarfilmen 'Mr Nobody Against Putin', som DR viser i Horisont. Pavel har forladt Rusland og modtager trusler fra hjembyen.
Artiklen handler om Moldovas parlamentsval 28. september 2025, hvor Rusland ifølge moldoviske myndigheder og Danmarks ambassadør fører en omfattende påvirkningskampagne med falske nyheder og stemmekøb. Præsident Maia Sandu og premierministeren advarer om hybridangreb, og valget står tæt mellem Sandus EU-venlige parti PAS og den pro-russiske Patriotiske Blok.
Artiklen handler om den belarusiske eksiloppositions reaktion på, at Aleksandr Lukasjenko har løsladt 52 politiske fanger, som i stedet for at vende hjem er blevet sendt til Litauen. Oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaja takker USA for presset, men advarer Vesten mod at tro, at Lukasjenko har ændret sig, og kræver demokratiske betingelser for en normalisering.
Artiklen beskriver et amerikansk udsendingsbesøg hos Belarus' leder Alexander Lukasjenko, hvor USA lufter ønske om at normalisere forholdet og lemper sanktioner mod det belarusiske flyselskab Belavia. En finsk seniorforsker vurderer, at Lukasjenko først og fremmest er en kanal til Putin, og at den politiske undertrykkelse i Belarus vil fortsætte.
Artiklen handler om russiske droners krænkelser af polsk og rumænsk luftrum i september 2025, og om Natos reaktion. Eksperter er uenige om, hvorvidt nedskydningen i Polen og den manglende nedskydning i Rumænien viser, at Nato er klar til at håndtere dronesværme. Artiklen citerer også statsminister Mette Frederiksen, der kalder de russiske handlinger en trussel mod Europas sikkerhed.
Artiklen handler om den russiske beskedtjeneste MAX, som den russiske regering promoverer kraftigt og ifølge artiklen vil gøre til en samlet platform for kommunikation med det offentlige. Kritiske eksperter og en russer i Danmark frygter, at tjenesten bruges til omfattende overvågning, og at russerne presses over på den ved at gøre WhatsApp og Telegram sværere at bruge.
Artiklen handler om et ungdomsoprør i Nepal mod regeringens blokering af YouTube, X og Facebook. Demonstranter har forsøgt at storme parlamentet i Katmandu, og politiet har brugt vandkanoner, tåregas og skarp ammunition. Ifølge Amnesty International er mindst 18 demonstranter dræbt og flere hundrede såret.
Artiklen gennemgår, hvad der kom ud af mødet mellem Trump og Putin i Alaska, og konkluderer, at Rusland ikke har ændret sine krav til Ukraine siden 2022. Østeuropa-analytiker Poul Funder Larsen vurderer, at Rusland vil have indflydelse på Ukraines fremtid og trækker tiden ud, mens europæerne arbejder på sikkerhedsgarantier.
Artiklen handler om et brev, som USA's førstedame Melania Trump har skrevet til Ruslands præsident Putin, hvor hun appellerer til ham om at passe på børn. Brevet nævner ikke Ukraine, men Ukraine har takket Melania Trump for at støtte kravet om at få deporterede ukrainske børn tilbage. Journalist og Rusland-ekspert Samuel Rachlin vurderer, at brevet er usædvanligt, og at det næppe vil presse Putin.