Artiklen er et indslag fra DR's 'Moskvakontoret' om, hvordan russiske talsmænd og kommentatorer afviser beskyldninger om russisk indblanding i de franske uroligheder og i stedet vender kritikken mod Europa. Den beskriver også, at den franske efterretningstjeneste ifølge Financial Times undersøger mulig russisk påvirkning, og at DR ikke har kunnet finde det Le Parisien-citat, en russisk tv-vært henviser til. Til sidst omtales russiske planer om skærpede straffe for at opfordre til demonstrationer samt russiske gymnasters resultater under neutralt flag.
Artiklen handler om det israelske valg 27. oktober 2026, hvor den tidligere generalstabschef Gadi Eisenkot med partiet Yashar udfordrer Benjamin Netanyahu. Den beskriver Eisenkots baggrund, hans kritik af Netanyahu, hans holdninger til Hamas, værnepligt og en undersøgelseskommission samt de svære regeringsforhandlinger, der venter.
Artiklen beskriver situationen i Kyiv, hvor indbyggerne oplever kraftigere russiske angreb og i to nætter har manglet tidlige luftalarmer. En rådgiver for Zelenskyj angiver, at SpaceX har indført en hastighedsbegrænsning på Starlink-terminaler, og artiklen sætter det i forbindelse med amerikansk pres på Ukraine. Indbyggere og en dansk forretningsmand i Kyiv fortæller om utryghed, og borgmesteren opfordrer folk til midlertidigt at flytte væk.
Et 25 år gammelt olietankskib, Caroline Bezengi, er grundstødt ud for Omans kyst og har lækket olie i ugevis. Ifølge Greenpeace i Tyskland er bjærgningsaktionen forsinket af hårdt vejr med fire meter høje bølger, og olie har nået en 40 kilometer lang kyststrækning. Skibet menes at være en del af den russiske skyggeflåde og står på EU's sanktionsliste.
Artiklen refererer to eksperters vurdering af den rammeaftale, USA's præsident Donald Trump har underskrevet med Iran. Iranekspert Rasmus Christian Elling mener, at Trump ikke har opnået et eneste af sine oprindelige mål, og at aftalen er en sejr for præstestyret. Forsvars- og sikkerhedskorrespondent Matias Seidelin vurderer, at aftalen bliver svær at sælge i USA, og at krigen har afsløret amerikansk våbenknaphed.
Artiklen beskriver, hvordan FIFA har lukket området omkring Azteca-stadionet i Mexico City af i forbindelse med VM, så lokale gadesælgere og butiksejere ikke må sælge varer uden FIFA-akkreditering. En gadesælger og en butiksejer fortæller, at de mister deres sædvanlige indtægter, og DR's Latinamerika-korrespondent siger, at beboerne er rasende på FIFA og den mexicanske regering.
Artiklen handler om Armeniens tilnærmelse til EU op til valget 7. juni 2026 og Ruslands modtræk. Rusland har ifølge DR's korrespondent hindret armenske varer adgang til det russiske marked, og EAEU har krævet en folkeafstemning om Armeniens EU-vej. Artiklen gennemgår også baggrunden i Nagorno-Karabakh og de økonomiske og sikkerhedspolitiske afhængigheder af Rusland.
Artiklen handler om, at russernes opbakning til Putin ifølge det statslige måleinstitut VTsIOM er faldet til 65,6 procent, det laveste siden invasionen af Ukraine i 2022. Årsagen er ifølge kilder den strammere internetkontrol, og Putin får øgenavnet "bedstefar i bunkeren". Kilder er Leif Davidsen, DR's korrespondent Matilde Kimer og specialkonsulent Katrine Stevnhøj.
Artiklen beskriver, hvordan amerikanske vælgeres utilfredshed med Donald Trump vokser ifølge målinger fra NBC News og CNN, især på grund af krigen mod Iran og økonomien. Samtidig fremhæves det, at Trumps kernevælgere i MAGA-bevægelsen stadig støtter ham, og en dansk-amerikansk vælger forklarer sin opbakning.
Artiklen handler om det kommende valg i Ungarn på søndag, hvor oppositionskandidaten Peter Magyar ifølge meningsmålinger fører over Viktor Orban. DR's korrespondent og en professor vurderer, at et nederlag til Orban vil kunne åbne for at genstarte Ungarns forhold til EU, mens USA's vicepræsident har støttet Orban.
Artiklen beskriver, hvordan EU's udenrigsministre afviste Donald Trumps opfordring om at sende skibe til Hormuzstrædet. Tidligere Nato-ambassadør Lone Dencker Wisborg og tidligere EU-kommissær Margrethe Vestager vurderer, at europæerne ikke længere tror på at imødekomme Trump, og at EU's udenrigspolitik er svag på grund af enstemmighedskravet. DR's EU-korrespondent Ole Ryborg beskriver EU's hastværk med 'strategisk autonomi'.
DR refererer en ny sikkerhedspolitisk rapport, der opdaterer 'Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035' fra 2022. Rapporten konkluderer, at Danmark ikke længere kan bygge sin sikkerhed på USA, at Trumps krav på Grønland er en chokerende trussel, og at der er behov for større danske forsvarsinvesteringer. Professor Mikkel Vedby Rasmussen og rapportformand Michael Zilmer-Johns udtaler sig.
Artiklen gengiver den amerikanske udenrigsminister Marco Rubios tale på sikkerhedskonferencen i München, hvor han tilbød fornyet samarbejde med Europa, men også kritiserede europæisk klimapolitik og immigration. DR's korrespondent Steffen Gram og tænketanksdirektør Lykke Friis vurderer, at budskabet ikke adskiller sig væsentligt fra J.D. Vances tale året før. Artiklen refererer også taler fra Keir Starmer, Friedrich Merz og Kaja Kallas.
Artiklen handler om den ungarske oppositionsleder Peter Magyar, der på mediet X advarer om, at regeringspartiet Fidesz truer med at offentliggøre en sex-video af ham. Ungarn-ekspert Vibe Termansen vurderer, at det er endnu et eksempel på et markant pres mod Magyar forud for valget i april, hvor han ligger foran Orbáns parti i meningsmålinger.
DR's korrespondent Puk Damsgaard vurderer, at det iranske præstestyre er svækket efter israelske og amerikanske angreb og de seneste protester, men stadig holder magten gennem sikkerhedsstyrker, Revolutionsgarden og en centralt styret kommandoøkonomi. To herboende iranere beskriver et regime uden bred folkelig støtte, men med effektive magtmidler, og de tror ikke på hurtig forandring. Artiklen refererer også Trumps trusler og JD Vances udtalelser om, at USA først og fremmest vil forhindre iranske atomvåben.
Artiklen handler om de nye forhandlinger mellem USA, Rusland og Ukraine i Abu Dhabi, som begyndte 23. januar, efter et stort russisk angreb med 71 missiler og 450 droner mod ukrainsk energiinfrastruktur. DR's korrespondent Matilde Kimer og Berlingskes Emil Rottbøll vurderer, at Rusland sandsynligvis trækker tiden ud, og at sikkerhedsgarantier med europæiske soldater er svære for Putin at acceptere. En dansk IT-direktør i Ukraine beskriver en træt befolkning og efterlyser økonomisk pres mod Rusland.
Artiklen handler om, at Donald Trump har sat Tom Homan til at lede immigrationsindsatsen i Minnesota efter kritik af ICEs fremfærd og skuddene, der dræbte Renee Good og Alex Pretti. Homan varsler færre ICE-folk på gaden og samarbejde med delstatens demokratiske guvernør og Minneapolis' borgmester. Den tidligere USA-korrespondent David Trads kalder omrokeringen et klart tilbagetog for Trump.
Artiklen refererer to amerikanske forskeres scenarier for, hvordan USA under Donald Trump kan overtage Grønland – enten ved en ublodig militær besættelse af en del af landet eller gennem en gradvis økonomisk og kulturel opsugning. Den bringes forud for et møde mellem USA, Grønland og Danmark, hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og Vivian Motzfeldt møder J.D. Vance og Marco Rubio.