Artiklen beskriver, hvordan topledelsen i Region Midtjylland ifølge nye oplysninger kendte til eskalerende ventetider på kræftbehandling på Aarhus Universitetshospital, men ikke videregav oplysningerne til den nationale task force under Sundhedsstyrelsen. Flere eksperter kalder møderne i task forcen formålsløse og vurderer, at regionen førte Sundhedsstyrelsen bag lyset. Regionen og regionsrådsformanden afviser at stille op til interview, mens Sundhedsstyrelsen erkender, at overvågningen ikke har været finmasket nok.
DR har gennem aktindsigt fået dokumenter fra et møde 2. marts 2022, hvor Region Midtjyllands topledelse blev orienteret om stigende ventetider for kræftpatienter på Aarhus Universitetshospital. En måned senere fortalte regionen ikke Sundhedsstyrelsen om problemerne. Eksperter kritiserer, at oplysningerne ikke blev ført videre, og regionsrådsformand Anders Kühnau (S) og koncerndirektør Poul Michaelsen afviser interview.
Artiklen beskriver, at Region Midtjyllands direktion gentagne gange i 2022 blev advaret af ledelsen på Aarhus Universitetshospital om alvorligt kapacitetspres og stigende ventetider på kræftbehandling. Advarslerne fremgår af Kammeradvokatens rapport, og ifølge en lektor og en professor burde regionsledelsen have reageret. To topchefer på hospitalet blev fyret, og regionsdirektøren afviser, at henvendelserne handlede specifikt om mave-tarmområdet.
Artiklen handler om, at regionsrådsformand Anders Kühnau (S) i Region Midtjylland kritiserer, at stærke kræftpatienter er blevet rykket frem i operationskøen på Aarhus Universitetshospital. Kühnau kalder det en misforståelse og bekræfter, at der er sket et svigt, men afviser politisk svigt. Cheflæge Charlotte Buchard Nørager bekræfter praksissen, mens eksperter understreger, at den er ulovlig.
Artiklen handler om, at kræftpatienter på Aarhus Universitetshospital venter op mod otte uger på operation i strid med behandlingsgarantien på to uger. Sundhedsminister Sophie Løhde (V) kalder situationen uacceptabel og har bedt Region Midtjylland om en redegørelse, mens SF og Det Konservative Folkeparti har kaldt hende i samråd. Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) erkender det politiske ansvar.
Kræftens Bekæmpelse kritiserer forholdene på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor patienter med tarmkræft har ventet op mod otte uger på operation mod en behandlingsgaranti på to uger. Afdelingschef Pernille Slebsager efterlyser handling fra Region Midtjylland og mener, at regionsrådsformand Anders Kühnau (S) har svigtet patienterne. DR har uden held forsøgt at få et interview med Kühnau, og artiklen konfronterer ham med et citat fra august 2022.
DR gennemgår 25 års politiske løfter om at løfte psykiatrien og viser, at området stadig er hårdt ramt, især børne- og ungepsykiatrien. Eksperter og fagfolk siger, at politikerne ikke har prioriteret området højt nok, mens sundhedsminister Magnus Heunicke (S) erkender, at psykiatrien ikke fungerer tilfredsstillende. Artiklen bringer også Venstres og SF's valgudspil om flere penge til psykiatrien.
Socialdemokratiet fremlægger en del af sin plan for løn- og arbejdsvilkår i den offentlige sektor, hvor der fra 2024 og frem mod 2030 skal afsættes op til tre milliarder kroner årligt til områder med rekrutteringsproblemer. Statsminister Mette Frederiksen siger, at det skal afgøres ved trepartsforhandlinger, mens professor Jakob Kjellberg forudser vanskelige forhandlinger og tvivler på effekten for den enkelte.
Artiklen handler om manglen på sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen under folketingsvalgkampen i 2022. DR's rundspørge viser, at 10 af 14 opstillede partier vil give sygeplejersker højere løn, men arbejdsmarkedsforskere vurderer, at løn alene ikke løser problemet. Artiklen belyser også arbejdsvilkår og en sygeplejerske, der tager til Norge.
Artiklen handler om manglen på operationssygeplejersker, der har ført til udskudte og aflyste operationer. Den følger 27-årige Merethe Vestergaard fra Viborg, hvis tarmoperation er udskudt på ubestemt tid, og citerer cheflæge Helga Gulisano fra Kirurgisk Forum, som har sendt et nødråb til sundhedsminister Magnus Heunicke og Folketingets sundhedsordførere. Artiklen henviser til DR's spørgsmål til alle 14 partier om manglen på sygeplejersker.
Artiklen handler om manglen på sygeplejersker i regionerne efter nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor viser et fald på 2.442 ansatte sygeplejersker fra maj 2021 til maj 2022. Enhedslisten kræver fem milliarder kroner til ligeløn i det offentlige som betingelse for at støtte en regering, Moderaterne foreslår et midlertidigt fuldtidstillæg, og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kalder rekrutteringsproblemet hovedproblemet.
DR bringer nye tal fra Kommunernes- og Regionernes Løndatakontor, der viser, at 2.442 sygeplejersker har forladt regionerne fra maj 2021 til maj 2022. En professor i sundhedsøkonomi kalder udviklingen dybt bekymrende, og en tidligere anæstesisygeplejerske fortæller om at have skiftet til et privat sygehus. Sundhedsminister Magnus Heunicke anerkender problemet, men vil ikke bekræfte tallene, fordi regeringen opgør antallet af sygeplejersker på en anden måde.
Landets kirurger i Kirurgisk Forum har sendt et brev til sundhedsminister Magnus Heunicke og Folketingets sundhedsordførere om personalemangel og stigende ventelister. Kirurgerne ønsker en differentieret behandlingsgaranti, mens Radikale Venstre støtter ideen, Moderaterne vil sætte garantien på pause i 2023, og Socialdemokratiet vil bevare den nuværende garanti.
Artiklen beskriver, at udredningsretten for børn og unge i psykiatrien kun overholdes i 39 procent af forløbene i 2022 mod 97 procent i starten af 2020, ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Regionerne erkender svigt, og både sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen peger på behovet for flere midler og handling.
Artiklen beskriver, hvordan børne- og ungepsykiatrien i det offentlige mister speciallæger til det private, mens ventetiderne stiger. En sundhedsøkonom advarer om, at det offentlige tilbud kan ende som voksentandplejen med egenbetaling. Både psykiatere, en regionsdirektør og politikere fra K, V og S udtaler sig om behovet for mere kapacitet.
Artiklen handler om, at forsvarsminister Morten Bødskov (S) vil tage det civile beredskab og beskyttelsesrum med i de igangværende forhandlinger om forsvarets økonomi. En rundspørge viser store kommunale forskelle i antallet af beskyttelsespladser, og hver fjerde kommune har ikke overblik. En ekspert kritiserer kommunernes skrivebordsopgørelser, mens Bødskov afviser behov for en tidsfrist, fordi der ikke er nogen trussel mod Danmark eller NATO.
Artiklen handler om danske kommuners it-sikkerhed. En opgørelse fra Deloitte viser, at kun seks af 31 adspurgte kommuner har indført fire grundlæggende sikkerhedstiltag, mens 45 af 71 kommuner i en DR-rundspørge vurderer, at de er godt rustet mod cyberangreb. Artiklen bruger et ransomware-angreb i den norske kommune Østre Toten som eksempel på konsekvenserne.
DR har spurgt 71 kommunale it-chefer, og tre ud af fire siger, at antallet af cyberangrebsforsøg er steget de seneste fem år. Artiklen beskriver især Faaborg-Midtfyn Kommune, der i marts 2021 blev ramt af et internationalt hackerangreb mod Microsofts mailsystem og senere opdagede trafik til en russisk ip-adresse. Center for Cybersikkerhed og en professor i cybersikkerhed advarer om tab af penge, nedbrudte systemer og persondatalæk.