Se selv – alle artiklerne

Artiklen handler om, at Nicolai Wammen og Peter Hummelgaard bytter ministerposter, så Hummelgaard bliver finansminister og Wammen justitsminister. DR's politiske korrespondent Christine Cordsen vurderer, at byttet peger på Hummelgaard som Mette Frederiksens foretrukne efterfølger og kan udløse en fløjkrig i Socialdemokratiet. Begge ministre og statsministeren afviser selv, at der er tale om en magtforskydning.

Artiklen beskriver, hvordan Lars Løkke Rasmussen (M) efter 69 dages forhandlinger står som medunderskriver på et regeringsgrundlag, der hviler på Enhedslistens mandater. Den gennemgår Løkkes tidligere udtalelser, hvor han afviste at basere en regering på Enhedslisten, og nævner kritik fra Inger Støjberg, der kalder det en "forræderisk handling".

Artiklen opsummerer fem pointer fra 1. maj 2026, hvor 1. maj faldt sammen med store bededag og regeringsforhandlinger på Marienborg. Mette Frederiksen afviste formueskat i sin tale og nærmede sig Lars Løkke Rasmussen, mens Venstre og Socialdemokratiet gav modstridende forklaringer på Venstres fravær i forhandlingerne. En Epinion-måling viser, at opbakningen til at genindføre store bededag er faldet fra 71 til 48 procent.

Artiklen handler om SF-formand Pia Olsen Dyhrs udmeldinger på 1. maj om genindførelse af store bededag. Hun siger, at kravet er vigtigt, men ikke ultimativt, og at det indgår i regeringsforhandlingerne, hvor Lars Løkke Rasmussen er med. Artiklen bringer også to SF-vælgere, der vil blive skuffede, hvis partiet ikke gennemfører genindførelsen.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fremstiller Pia Olsen Dyhr som tøvende og som en, der risikerer at skuffe sine vælgere. Artiklen bringer to SF-vælgere, der kritiserer et muligt løftebrud, uden at andre vælgere eller et forsvar for forhandlingssituationen får plads. Det giver en svag til moderat hældning mod højre i en sag, hvor SF's troværdighed er i spil.

Artiklen sætter fokus på, om Lars Løkke Rasmussen (M) er på vej til at bryde sit gentagne løfte om ikke at indgå i en regering, der baserer sig på Enhedslistens mandater, nu hvor forhandlingerne peger mod en S-SF-R-M-regering med EL og Alternativet som parlamentarisk grundlag. Artiklen gengiver Løkkes tidligere udtalelser fra valgkampen og 2022 og bringer kritik fra DF og Konservative samt Moderaternes egne udmeldinger fra Rona og Rubin. Løkke selv afviser at svare direkte på, om han fortsat afviser EL som støtteparti.

SF-politikeren Halime Oguz forlader partiet efter 17 år, kort efter at hun ved folketingsvalget 24. marts 2026 ikke blev valgt. Hun begrunder det med, at hendes profil ikke længere passer ind i SF, og understreger samtidig, at hun er enig i Pia Olsen Dyhrs politiske linje. Artiklen genopfrisker, at hun i 2023 fik SF's ligestillingspris af Pia Olsen Dyhr, og at hun har kritiseret dele af venstrefløjens kvindekamp for at mangle proportioner i forhold til kvindeundertrykkelse i minoritetsmiljøer.

Artiklen handler om, at Moderaternes EU-parlamentsmedlem Stine Bosse på X svarede "Yes" på et spørgsmål om, hvorvidt attentatforsøget mod Donald Trump i juli 2024 var iscenesat. Hun har efterfølgende slettet kommentaren og skriver i en sms til DR, at hun ingen evidens har for påstanden. Dansk Folkepartis Anders Vistisen og Danmarksdemokraternes Kristoffer Storm tager afstand og kræver, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) reagerer.

Mads Hartlev Jansen, 27-årig tidligere byrådsmedlem og aktiv i Venstre i Vejle, melder sig ud af partiet. Han mener, at Venstres organisation har brug for fornyelse for at tiltrække yngre medlemmer og vælgere. Baggrunden er et internt opgør i lokalforeningen, hvor kommuneforeningsformand Peter G. Harboe ifølge Jansen krævede en ny generalforsamling.

Artiklen beskriver, hvordan Enhedslistens hovedbestyrelse spiller en central rolle i regeringsforhandlingerne, og hvordan Lars Løkke Rasmussen (M) har peget på Enhedslisten som et problem for en regering fra Enhedslisten til Moderaterne. Pelle Dragsted afviser, at hovedbestyrelsen er et problem, og henviser til partiets erfaring med finanslove og forståelsespapiret fra 2019.

Artiklen beskriver, at Liberal Alliances ledelse i foråret 2025 fik en bekymret henvendelse fra den daværende formand for Sydjyllands storkreds, Carsten Andersen, om det nu ekskluderede folketingsmedlem Cecilie Liv Hansen. Partisekretær Jakob Rixen bekræfter henvendelsen, men afviser, at partiet kunne have handlet tidligere. Cecilie Liv Hansen er ikke vendt tilbage på DR's henvendelse.

Artiklen handler om, at Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh efter valget fastholder, at debatten om rent drikkevand var overdrevet. Han siger i et skriftligt svar til DR, at medierne og venstrefløjen skabte et forkert indtryk af, at dansk postevand var farligt. Artiklen gengiver også hans udtalelser i Weekendavisen om, at debatten var "pjat" og "hysteri", samt at han ikke havde modet til at sige det under valgkampen.

Artiklen beskriver sammensætningen af det nyvalgte Folketing efter folketingsvalget i 2026, hvor 86 af medlemmerne er kvinder, hvilket er rekord, og gennemsnitsalderen er den laveste nogensinde på 43,9 år. Tre unge kvindelige nyvalgte politikere fra De Konservative, Alternativet og Liberal Alliance interviewes om deres valg og om kønsfordelingen.

Artiklen refererer det endelige valgresultat ved folketingsvalget 2026, hvor rød blok får 84 mandater og blå blok 77, mens Moderaterne med 14 mandater bliver kongemager. Lars Løkke Rasmussen, Troels Lund Poulsen og Mette Frederiksen udtaler sig om regeringsdannelsen, og onsdag skal partierne pege på en kongelig undersøger.

DR's valgprognose på valgaftenen viser næsten dødt løb mellem rød og blå blok med 82 mandater til rød blok og 79 til blå. Moderaterne står til 13 mandater og en nøglerolle, og SF's Pia Olsen Dyhr kalder de kommende forhandlinger "bøvlet".

DR's exitpoll ved folketingsvalget 2026 viser, at Moderaterne står til 8,2 procent og 14 mandater, hvilket giver Lars Løkke Rasmussen en nøglerolle i regeringsdannelsen. Både Socialdemokratiet og Venstre står til historisk dårlige valg, og hverken rød eller blå blok ser ud til at kunne samle flertal uden Moderaterne. Politikere fra Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre kommenterer de foreløbige tal.

Artiklen refererer udtalelser fra blå bloks partiledere på vej ind til DR's partilederdebat under folketingsvalgkampen 2026. Troels Lund Poulsen (V) har åbnet for en blå midterregering med Moderaterne, hvilket Inger Støjberg (DD) og Morten Messerschmidt (DF) afviser, mens Alex Vanopslagh (LA) kritiserer Messerschmidts afvisning. Mona Juul (K) ærgrer sig over, at blå blok ikke er enige om én statsministerkandidat.

Artiklen beskriver, at flere SF-folketingskandidater offentligt tager afstand fra partiets opbakning til SVM-regeringens udvisningsreform, som ifølge regeringens egne jurister og eksperter kan være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. SF's politiske ordfører Signe Munk forsvarer reformen og understreger, at partiet bakker op, men anerkender uenigheden internt. Artiklen citerer også juraprofessorer, der advarer mod reformen.