Artiklen handler om intern strid i Borgernes Parti efter folketingsvalget. En tidligere kandidat, Charlotte Møller Madsen, kritiserer partiformand Lars Boje Mathiesens screening af kandidater i kølvandet på sagen om Emilie Schytte, der angiveligt boede i Malmø. Lars Boje afviser kritikken og henviser til oplysninger fra kommune og Indenrigsministeriet.
DR beskriver en habilitetssag om Københavns kommunes støtte til renovering af den ejendom på Nørrebrogade, hvor Enhedslistens spidskandidat Line Barfod bor. Ifølge aktindsigter behandlede Teknik- og Miljøforvaltningen sagen, før Barfod erklærede sig inhabil i juli 2023, og to forvaltningsretseksperter vurderer, at der kan være tale om brud på forvaltningsloven. Barfod afviser at have kendt til ansøgningen og forsvarer støttepuljen.
To socialdemokratiske borgmestre, Michael Stegger fra Syddjurs og Johannes Lundsfryd Jensen fra Middelfart, kritiserer i P1 Orientering regeringens kvælstofmodel i den grønne trepart for ikke at reducere udledningen nok. Ifølge et aftaleudkast, DR er i besiddelse af, lægger regeringen op til den mindst ambitiøse af tre modeller. Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) afviser i et skriftligt svar, at modellen er mindre ambitiøs end landbrugsaftalen fra 2021.
Ingen hældningKlima, energi og miljøSocialdemokratiet
DR beskriver, at Venstre-folketingskandidat Iben Kiilerich Krog samtidig arbejder som public affairs director hos Rud Pedersen, hvor hun står i spidsen for rådgivningen af Bæredygtigt Landbrug, der bekæmper den CO2-afgift på landbruget, som Venstre og SVM-regeringen vil indføre. En lektor kalder dobbeltrollen problematisk, mens Rud Pedersens direktør og Venstres politiske ordfører afviser, at der er et problem.
Artiklen handler om, at nye tal for lavbundsjorde får klimaminister Lars Aagaard (M) til at åbne for, at landbrugets CO2-afgift kan blive mindre. Alternativet, Radikale, Konservative og eksperter kritiserer, at konklusionen kommer for tidligt, mens Danmarksdemokraterne vil droppe afgiften helt.
Artiklen handler om, at klimaminister Lars Aagaard (M) i januar 2024 fejrede en ny opgørelse, der viste færre lavbundsjorde og dermed to millioner ton lavere årlig CO2-udledning. En beregning fra Københavns Universitet for DR peger på, at landbruget i stedet har udledt op mod 35 millioner ton CO2 mere end tidligere opgjort i perioden 1990-2021. Aagaard afviser at forholde sig til beregningen og fastholder, at færre lavbundsjorde er en god nyhed for klimaet.
Artiklen handler om hård kritik fra flere klimaordførere af klimaminister Lars Aagaard (M), efter at DR har afdækket, at Klimaministeriet gik imod forskernes opfordring til at vente med nye CO2-beregninger for lavbundsjord. Ministeriet brugte alene det lavere areal til at nedskrive udledningen med to mio. ton og erklære klimamålet for 2025 indfriet. Moderaternes klimaordfører Henrik Frandsen forsvarer beslutningen.
DR har fået aktindsigt i dokumenter, der viser, at forskere fra Aarhus Universitet advarede Klimaministeriet mod at bruge nye tal for lavbundsjorde alene, før alle beregninger var klar. Alligevel præsenterede klimaminister Lars Aagaard (M) tallene som en god nyhed for klimaet og 2025-målet. Flere oppositionspartier kritiserer ministeren for manipulation og fifleri, mens ministeriet afviser kritikken.
Ingen hældningKlima, energi og miljøDet Konservative FolkepartiAlternativet
Alternativet indgik i 2019 et samarbejde med fire afrikanske grønne partier via Dansk Institut for Partier og Demokrati (DIPD) med 2,7 millioner kroner i ulandsbistand. I Uganda er der begået dokumentfalsk og tyveri i projektet, og DIPD ventes at kræve 154.646 kroner tilbage. DF og Liberal Alliance kritiserer ordningen, mens Alternativet og DIPD afviser at skrotte den.
SVM-regeringen har droppet et udspil om danskernes klimaadfærd, som den tidligere S-regering havde planlagt. Klimarådet og SF kritiserer beslutningen, mens Socialdemokratiets klimaordfører henviser til regeringsgrundlaget og finansloven. Klimaminister Lars Aagaard og minister Dan Jørgensen ønskede ikke at stille op.
Ingen hældningKlima, energi og miljøSF – Socialistisk Folkeparti
En ny dansk rapport fra DCE ved Aarhus Universitet viser, at iltsvindet i danske farvande er det næststørste siden 2002, med hårdt ramte områder på størrelse med Lolland-Falster. Et udkast til en international "second opinion"-rapport bekræfter de danske beregninger og vurderer, at Danmark får svært ved at opfylde EU-krav i 2027. Miljøminister Magnus Heunicke (S) siger, at regeringen vil tage alle værktøjer i brug, men afviser at svare på, om kvælstofreduktionen skal øges til de omkring 20.000 tons, forskere anbefaler.
Ingen hældningKlima, energi og miljøSocialdemokratiet
DR har fået adgang til et internt debatindlæg fra Alternativet fra 2. november 2022, hvor Franciska Rosenkilde forklarer, hvorfor partiet droppede kravet om en advokatvurdering i minksagen. Materialet viser, at Torsten Gejl bakkede hende op, hvilket ifølge DR sår tvivl om Rosenkildes senere forklaring om, at hele folketingsgruppen var uenig, og at hun svarede for hurtigt på grund af manglende søvn. Rosenkilde aflyste et interview og svarede i stedet skriftligt via partiets presseafdeling.
DR bringer interne dokumenter fra Alternativets konfliktmægling, hvor mægleren afviser, at Theresa Scavenius var problemet, og i stedet peger på interne magtkampe og beslutningsresistens i partiet. Artiklen beskriver også magtkampen mellem Scavenius og Franciska Rosenkilde samt mellem folketingsgruppen og hovedbestyrelsen. Scavenius har meldt sig ud af partiet, mens partiets ledelse afviser at stille op til interview.
DR beskriver en intern konflikt i Alternativets folketingsgruppe, hvor de øvrige fem medlemmer i august indstillede klimaordfører Theresa Scavenius til eksklusion. Hovedbestyrelsen har ikke effektueret ønsket, men har sat en ekstern organisationskonsulent til at mægle. Artiklen gennemgår tre sager, der ifølge DR's oplysninger har skabt konflikten, og refererer både Scavenius' korte afvisning og hovedbestyrelsesforperson Trine Aslaug Hansens udtalelser.