Artiklen fortæller, hvordan Astrid Lindgren i 1980'erne engagerede sig i den svenske dyrevelfærdsdebat og var med til at presse en strengere dyrevelfærdslov igennem i 1988. Den bruger historien som baggrund for, at den danske regering nu ser mod Sverige for inspiration til at stramme dyrevelfærden i danske grisestalde. Eksperter og historiske citater forklarer, hvordan svensk dyrevelfærd har udviklet sig, og hvordan dansk svinekød blev boykottet i Sverige i 2014.
DR besøger svineproducenten Kim Kjær Knudsen, der sammen med sin familie driver store svinebesætninger i både Danmark og Sverige. Familien udvider den svenske produktion, fordi de får 18 kroner per kilo svinekød i Sverige mod 11 kroner i Danmark, selv om produktionsomkostningerne er højere. Artiklen sætter det i forhold til de kommende danske dyrevelfærdskrav og til kritikken af branchen.
Artiklen sammenligner dansk og svensk svineproduktion og viser, at svenske landmænd får cirka 18 kroner per kilo svinekød mod danske landmænds 11 kroner, selvom de svenske dyrevelfærdskrav er strengere. Minister for natur og dyrevelfærd Christian Raabjerg Madsen kalder den svenske model interessant, mens professor Peter Sandøe vurderer, at dansk produktion kan blive et miniputland, hvis regeringsgrundlagets krav gennemføres. Landbruget efterlyser forbrugere, der vil betale for dyrevelfærd.
Artiklen beskriver, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri nedlægges med den nye regerings kongelige resolution af 3. juni 2026, så Danmark for første gang siden 1896 ikke har en selvstændig landbrugsminister. Historikeren Peder Dam, aktivisten Kjeld Hansen, Landbrug & Fødevarers formand Søren Søndergaard og de tidligere ministre Rasmus Prehn (S) og Mariann Fischer Boel (V) vurderer betydningen. Opgaverne flyttes til Erhvervs-, Justits-, Transport-, Miljø- og Naturministeriet.
Artiklen beskriver, hvordan den nye S-SF-R-M-regerings grundlag lægger op til et stop for halekupering af grise, et opgør med ekstremavl og et mål om, at dansk svineproduktion primært skal opdrætte grise til dansk forbrug eller forædling herhjemme. Den danske eksport af levende smågrise på cirka 17 millioner om året kan blive kraftigt reduceret. Dyre- og naturorganisationer jubler, mens Danske Svineproducenter er bekymret, og en professor og en tænketanksdirektør vurderer konsekvenserne.
Artiklen handler om, at Beredskabsstyrelsen vil håndhæve et ældre forbud mod bundslæbende fiskeri i et område ved Vadehavet af hensyn til fiskernes sikkerhed på grund af gamle miner og bomber. Museumsdirektør Gert Normann Andersen fra Sea War Museum Jutland mener, at der er mange sprængstoffer på havbunden, men at risikoen i dag er lille, og kalder forbuddet unødvendigt. Danmarks Naturfredningsforening støtter derimod beskyttelsen af området med henvisning til biodiversiteten.
Artiklen handler om, at Beredskabsstyrelsen har fundet en gammel bekendtgørelse, der forbyder bundtrawlfiskeri i store dele af Vadehavet af hensyn til ueksploderede miner fra 2. Verdenskrig. Danmarks Naturfredningsforening har gjort styrelsen opmærksom på forbuddet og ser det som en beskyttelse af naturen, mens rejefiskerne frygter, at håndhævelsen vil betyde slutningen på rejefiskeriet.
Energistyrelsen oplyser, at der er afgivet bud på to store havvindparker i Nordsøen og Kattegat, efter at danmarkshistoriens største havvindudbud i december 2024 endte uden bydere. Staten har denne gang udbudt parkerne med en støttemodel med prisgaranti og et netto-udbetalingsloft. DR's klimaanalytiker og Green Power Denmark kalder udsigten til byggeri en lettelse for havvindaftalens politiske flertal og for vindindustrien.
Artiklen beskriver USA's særlige udsending Jeff Landry og ambassadør Ken Howerys besøg i Grønland, hvor de officielt vil "lave en masse nye venner". Besøget ses i lyset af Trumps gentagne trusler om at annektere Grønland, og både grønlandske politikere og eksperter forholder sig kritisk til missionen.
En ny økonomisk analyse fra DTU opgør for første gang de samlede danske omkostninger ved oversvømmelser og stormflod. Uden klimasikring ventes skader for omkring 400 milliarder kroner over 100 år, og 46 procent af tabene vil ramme det private erhvervsliv. Artiklen beskriver også, at det er uafklaret, hvem der skal betale for klimasikringen.
Tænketanken Concito vurderer, at regeringens klimaprognose er behæftet med stor usikkerhed. Senioranalytiker Karsten Capion peger på langsommere effekt fra CO2-fangst og -lagring, udtagning af landbrugsjord og for optimistiske forventninger til biogasanlæg, og mener det mest sandsynlige er, at 2030-målet ikke nås.
Danmark ventes at nå klimamålet om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030, men kun med et lille overskud på 0,4 millioner ton ifølge klimaministeriets klimafremskrivning. DR's klimaanalytiker kalder udviklingen et stort tilbageslag, fordi CO2-fangstprojekter ikke går som ventet, og Klimarådet har kritiseret regeringens beregninger.
Artiklen beskriver, hvordan danske svineproducenter kan dokumentere behovet for halekupering af grise med en simpel erklæring, hvis modtageren ikke vil udlevere oplysninger. En dyreretsforsker kalder kravene proforma, og Dyrenes Beskyttelse kalder ordningen skandaløs, mens Landbrug & Fødevarer afviser kritikken. Fødevarestyrelsen ønsker ikke at kommentere.
Artiklen handler om krydstogtskibet 'Hondius', der ligger for anker ved Kap Verde med et hantavirusudbrud ombord, hvor tre personer er døde. Kap Verde har sagt ja til at evakuere tre meget syge passagerer, men afviser resten, mens de spanske myndigheder på De Kanariske Øer er klar til at modtage skibet, hvilket den lokale regeringsledelse protesterer imod. Artiklen forklarer den internationale havret og WHO's retningslinjer gennem eksperter.
Artiklen refererer Rigsrevisionens rapport om kontrollen med dyrevelfærd i danske svinebesætninger, som Statsrevisorerne kritiserer Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø for. Tre nedslag fremhæves: milde sanktioner ved overtrædelser, en særlig dansk haleregel der kan modvirke EU-regler, og muligheden for at undgå kontrol via kunstig opsplitning af virksomheder. Forskere og Danske Svineproducenter udtaler sig om sanktioner og kontrol.
Artiklen portrætterer svineproducenten Thomas Kristoffersen, der har skiftet avlsselskab fra DanBred til Topigs Norsvin og dermed halveret antallet af dødfødte pattegrise. Den beskriver baggrunden med høj produktivitet i dansk svineavl og de problemer med ammesøer og dødelighed, det medfører. Landbrug & Fødevarer stiller spørgsmålstegn ved resultaterne, og artiklen refererer også valgkampens fokus på dyrevelfærd.
Ingen hældningLandbrug og fødevarerSocialdemokratietModeraterne
Artiklen handler om avlen af danske slagtesvin, hvor søer i dag får flere pattegrise end tidligere, hvilket ifølge forskere går ud over pattegrisenes og søernes velfærd. En professor og en postdoc ved Københavns Universitet vurderer, at den nuværende avlspraksis kan være i strid med en eksisterende bekendtgørelse, som Fødevarestyrelsen ifølge artiklen ikke har håndhævet. Landbrug & Fødevarer afviser, at avlen er i strid med dyrevelfærden.
Artiklen beskriver, hvordan energikrisen efter blokeringen af Hormuz-strædet har gjort det dyrere at køre benzin- og dieselbil, mens elbiler er blevet relativt billigere at lade. Beregninger fra FDM for DR viser prisstigninger på 2.250-4.000 kroner om året for fossilbiler, mens elbilister med hjemmeladning i store træk går fri. Artiklen forklarer også, at elbiler fortsat er billigere i samlede årlige omkostninger, og at interessen for elbiler er stor.