Det Konservative Folkeparti holder landsråd, og formand Mona Juul foreslår at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget og afskaffe arveafgiften for i alt 12,5 milliarder kroner. Enhedslistens gruppeformand Peder Hvelplund kalder forslaget ekstremt skævt og frygter øget ulighed. Artiklen konfronterer Juul med, at forslaget især gavner de rigeste, og med at partiet på sin hjemmeside vil afskaffe topskatten, mens hun afviser at arbejde aktivt for det.
Hvorfor: Artiklen lader Enhedslistens kritik stå som den eneste politiske modvægt og understøtter den med journalistens eget faktavalg om, at forslaget især gavner de rigeste. Journalisten bruger desuden Konservatives tidligere topskattefiasko og en hjemmeside-modsigelse som negativ ramme om Mona Juul. Kritikken får svar, men vinklen er gennemgående kritisk over for det konservative udspil, mens ingen anden borgerlig eller regeringsaktør vurderer forslaget.
Fire blå partier – Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti – varsler i en kronik i Berlingske et tættere samarbejde i 2025 med fælles politiske forslag for at tegne et borgerligt alternativ. Partierne kritiserer, at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen fokuserer på jagten på en borgerlig statsministerkandidat. Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, kalder meldingen svær at tage seriøst og peger på uenighed mellem de fire partier.
Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt de fire blå partiers kronik og giver efterfølgende Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen plads til at kritisere meldingen som svær at tage seriøst. De fire partier får ikke lejlighed til at svare på kritikken, og S får dermed sidste ord i en konkret partipolitisk strid. Det er en svag hældning i S' favn.
Statsminister Mette Frederiksen (S) kritiserer i Folketingets åbningsdebat borgerlige politikere for at bruge udtryk som "skaffedyr" om borgere, der arbejder. Hun kobler kritikken til Søren Pape Poulsen (K) og Pernille Vermund (NB) og parodierer deres modstand mod regeringens fokus på mere arbejde. Artiklen gengiver hendes udtalelser og baggrunden for regeringens arbejdsudspil.
Hvorfor: Artiklen bygger næsten udelukkende på Mette Frederiksens udtalelser og gengiver hendes kritik og parodi af de borgerlige partier uden at de kritiserede får plads til at svare. Det giver en svag til tydelig fordel for Socialdemokratiet i den konkrete arbejdsdebat. Der er ingen journalistiske ladede ord, men den ensidige kildevalg trækker i venstre retning.
Artiklen beskriver Søren Pape Poulsens optræden ved stemmeafgivningen i Viborg, hvor han kun svarede på tre spørgsmål fra pressen i et minut og ni sekunder, før han gik til sin valgbus. Den nævner, at De Konservative ifølge en Megafon-måling står til 5,9 procent mod over 15 procent i august, og at vælgere på stedet syntes, medierne var hårde ved ham.
Hvorfor: Journalisten bruger flere formuleringer, der stiller Søren Pape Poulsen i et ufordelagtigt lys: journalisterne får "en lang næse", og Pape "drejer pludselig om" med "en hale af halsende journalister" efter sig. Der er ingen modvægt i form af Papes egen forklaring på det korte pressemøde, kun korte citater og en bemærkning om, at vælgerne syntes, medierne var hårde ved ham. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre i en ellers kort valgdagsreportage.
Artiklen handler om, at Holstebro Kommune lukker det specialiserede kommunale plejehjem Center Birkehøj, fordi et nyt friplejehjem har skabt overkapacitet og tomme pladser. De 14 beboere, herunder den demensramte Ejgil Kristensen, skal flyttes, hvilket pårørende og fagfolk frygter vil skade dem. Artiklen kobler sagen til blå bloks forslag om friplejehjem i alle kommuner og til Søren Pape Poulsen (K), der afviser, at det er en reel risiko.
Hvorfor: Journalisten rammer selv friplejehjem og blå bloks forslag ind som årsagen til, at en dement mand mister sit hjem, og bruger formuleringen om 'bagsiden af medaljen'. Kun kritikere af lukningen og af friplejehjem citeres fyldigt, mens Søren Pape Poulsens forsvar er kort og står uimodsagt over for case-fortællingen. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre.
Gavner venstrefløjen · −2Velfærd og socialDet Konservative Folkeparti
TV 221. okt. 2022Folketingsvalg 2022Lars Bach Jørgensen
Enhedslisten præsenterer ni forslag til at stramme reglerne for partistøtte og anonyme donationer, efter Frihedsbrevet har afdækket, hvordan politikere og partifolk var villige til at omgå reglerne. Pelle Dragsted vil have opgøret med i regeringsforhandlingerne, og Transparency Internationals formand Jesper Olsen støtter kritikken. Artiklen nævner, at SF, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Venstre og Konservative var villige til at modtage donationer i strid med reglerne.
Hvorfor: Artiklen lader Enhedslisten og Transparency International sætte dagsordenen med kritik af de øvrige partiers donationer, uden at de kritiserede partier får plads til at svare. Der er tale om et enkelt kildevalg i en kort artikel, hvilket giver en svag hældning til venstre.
Artiklen refererer to beboerundersøgelser, der viser stort set samme tilfredshed på kommunale og private plejehjem – ifølge Sundhedsdatastyrelsens landsdækkende undersøgelse fra 2021 er andelen af tilfredse endda en smule højere på de kommunale plejehjem. Baggrunden er, at flere borgerlige partier efter TV 2's optagelser fra et plejehjem i Køge har peget på flere private plejehjem som en del af løsningen. Konservative formand Søren Pape Poulsen og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt fastholder deres synspunkt uden at fremlægge dokumentation.
Hvorfor: Underrubrikken slår fast, at de borgerliges fortælling om mere tilfredse ældre på private plejehjem 'skydes ned af fakta', og artiklen bruger undersøgelserne som modbevis mod de borgerlige partiers udspil. De tre citerede borgerlige formænd fremstilles som nogen, der fastholder synspunkter uden dokumentation, mens undersøgelserne og kommunens chefkonsulent får rollen som de faktabaserede. Der er ingen indikatorer, der peger den anden vej, men artiklen er et nøgternt referat af undersøgelser og derfor kun svagt til venstre.
Gavner venstrefløjen · −2Velfærd og socialDet Konservative Folkeparti
Et flertal i Folketinget ønsker at få undersøgt Samsam-sagen i en kommission. Artiklen beskriver, hvordan Søren Pape Poulsen og Jakob Ellemann-Jensen på et pressemøde ikke ville svare på spørgsmål om Samsam-sagen, hvorefter de fik kritik, og hvordan Pape efterfølgende afviste at stille op til interview med TV 2.
Hvorfor: Rubrikken 'Pape er gået i flyverskjul' og skildringen af, at han 'forlod stedet med hastige skridt', fremstiller den borgerlige statsministerkandidat negativt i journalistens egne ord. Også Ellemann fremstilles som uforberedt ('virkede overraskede'), og de to får 'en hård medfart' ifølge journalisten. Kritikken fra Lidegaard og Wammen står uden et egentligt forsvar fra de borgerlige, hvilket samlet gavner venstrefløjen.
Artiklen beskriver et pressemøde på Kastellet, hvor Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K) ville lægge pres på regeringen i FE-sagen, men i stedet fik spørgsmål om Ahmed Samsam-sagen, som de ikke ville svare på. Efterfølgende kritiserer Martin Lidegaard (RV) pressemødet som pinligt, og Enhedslisten og Frie Grønne kræver Samsam-sagen inddraget i undersøgelsen.
Hvorfor: Journalisten rammer pressemødet ind som en fiasko for Ellemann og Pape ('pressen ville det anderledes', 'virkede overraskede', Pape 'forsvandt'), og artiklen slutter med venstrefløjspartiernes krav om Samsam-sagen. Kritikken fra Lidegaard og Dan Jørgensen står uden et egentligt forsvar fra de to borgerlige kandidater, hvilket samlet set gavner venstrefløjen.
Artiklen handler om kritik af Søren Pape Poulsen (K) efter hans udtalelser om Grønland som "Afrika på is" og et "udviklingsland" samt hans efterfølgende undskyldning. SF's Karsten Hønge kalder udtalelserne forhånende og undskyldningen halvhjertet, og den grønlandske chefredaktør Christian Schultz-Lorentzen siger, at grønlændere er rasende. Pape selv citeres for sin undskyldning, men der er ingen andre konservative stemmer i artiklen.
Hvorfor: Artiklen lader to kritikere af Søren Pape Poulsen komme til orde, mens hverken Pape selv eller andre fra Det Konservative Folkeparti får plads til at svare på kritikken af undskyldningen. Papes egen undskyldning citeres ganske vist, men den fremstilles som halvhjertet og forbeholden, og artiklen slutter med, at grønlændere er rasende. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre, fordi det blå parti fremstilles negativt uden modspil.
Gavner venstrefløjen · −2Grønland og FærøerneDet Konservative Folkeparti
TV 25. okt. 2022Folketingsvalg 2022Signe Marie Frost Namo
Statsminister Mette Frederiksen (S) fastholder ved et doorstep på Køge Torv sit ønske om en bred regering hen over midten, selv om både Søren Pape Poulsen (K) og Jakob Ellemann-Jensen (V) har afvist ideen. Hun siger, at kriserne har fået hende til at skifte holdning, og opfordrer de to blå statsministerkandidater til at tænke sig om en ekstra gang. Hun vil ikke udelukke partier og peger på partierne bag det nationale kompromis om sikkerhedspolitik.
Hvorfor: Artiklen er bygget op om Mette Frederiksens udmelding og hendes egne citater, mens de to blå afvisere kun nævnes indirekte. Der er ingen selvstændig indikator ud over, at modparten ikke får plads til at begrunde sit nej. Det giver en svag hældning mod venstre.
Artiklen gengiver vurderinger fra TV 2's politiske kommentator Noa Redington og politiske redaktør Hans Redder om, at sabotage mod gasledningerne Nord Stream 1 og 2 kan styrke Mette Frederiksen (S) i den kommende valgkamp, fordi vælgerne i krisetider søger en stærk leder. Analytikerne peger samtidig på, at blå blok mangler en klar statsministerkandidat, og at Radikale Venstre fastholder sit ultimatum om valg.
Hvorfor: Artiklen lader to TV 2-analytikere tegne billedet af, at krisen styrker Mette Frederiksen som stærk leder, mens blå bloks kandidater fremstilles som svage og uden klar profil. Der er ingen blå stemmer eller modspil til analyserne, og kritikken af Pape og Ellemann står uimodsagt. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre.
Artiklen handler om De Konservatives formand Søren Papes plan om at effektivisere den offentlige sektor med 18 milliarder kroner, hvoraf 8,5 milliarder skal findes i kommunerne. En professor og borgmestrene i Horsens, Albertslund og Hørsholm forholder sig til, om planen er realistisk. Pape forsvarer selv planen.
Hvorfor: Rubrikken og underrubrikken rammer Papes plan ind som en spareplan, kommuner kritiserer, og journalisten kalder selv planen "ultrablå". En professor og to S-borgmestre får afvise planens realisme, før Pape får ordet, og ingen forsvarer eller økonom støtter planen. Pape får dog selv plads til at svare på kritikken, hvilket begrænser styrken.
Socialdemokratiet vil efter et kommende valg afsøge muligheden for en bred regering over midten, siger Mette Frederiksen på et pressemøde i forbindelse med partiets sommergruppemøde. Samtidig kritiserer S's politiske ordfører Rasmus Stoklund De Konservatives velfærdspolitik og Søren Pape Poulsens omtale af Arne-pensionen, og Mette Frederiksen kalder Venstres Jakob Ellemann-Jensen utroværdig i spørgsmålet om Arne-pension. Både Venstre og De Konservative har afvist at støtte en bred regering over midten.
Hvorfor: Artiklen lader Socialdemokratiet fremlægge sit udspil om en bred regering og samtidig kritisere både Venstre og De Konservative for utroværdighed og uansvarlig velfærdspolitik, uden at de to partier får plads til at svare. Kun afvisningerne af en bred regering refereres kort, og artiklen slutter med Venstres afvisning, så S fremstår som den samarbejdsvillige part. Der er dermed flere tegn i samme retning, men ingen ladede journalistord.
Artiklen beskriver, at der i Kerteminde Kommune kan være et muligt borgmesterkup på vej, efter at Dansk Folkepartis lokalformand Lone Kiilerich har inviteret den konservative Klavs Norup Lauridsen til møde. Socialdemokratiets borgmester Kasper Ejsing Olesen og SF's Alex Haurand kritiserer, at De Konservative muligvis løber fra konstitueringsaftalen. Klavs Norup Lauridsen har ikke været til at få en kommentar.
Hvorfor: Artiklen citerer kun kritikere af De Konservative og bruger rubrikordet 'kup', mens det konservative byrådsmedlem ikke får plads til at svare. Det giver en svag hældning mod venstre i en lokal konstitueringssag.
Et borgerforslag om at stille statsminister Mette Frederiksen (S) for en rigsret efter minkaflivningen blev torsdag endeligt nedstemt i Folketinget ved andenbehandlingen. Forslaget blev støttet af Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og løsgænger Inger Støjberg. Artiklen gengiver ordvekslingen mellem Jeppe Bruus (S) og Karsten Lauritzen (V) samt kritik fra politisk kommentator Hans Engell.
Hvorfor: Artiklen lader Socialdemokratiets retsordfører og kommentator Hans Engell kritisere Venstres og De Konservatives støtte til rigsretforslaget, mens kun Venstre selv forsvarer sig. Journalistens formulering om, at Venstre fik 'hårde ord med på vejen', forstærker det negative billede af blå blok. Rubrikken fremhæver samtidig, at forslaget mod Mette Frederiksen blev forkastet.
Regeringen og de blå partier kunne ikke blive enige om en bred politisk aftale om at forlænge coronarestriktionerne, som udløber søndag. Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) kalder det blå nej "rystende" og et krav om ugentlige pressemøder "bizart", mens De Konservatives Per Larsen forklarer, at blå krav om et ekspertpanel ikke blev imødekommet. Heunicke melder fredag ud, hvilke restriktioner der gælder efter søndag.
Hvorfor: Artiklen er bygget op omkring Heunickes fordømmelse af det blå nej, som både rubrik og indledning fremhæver, mens de blå partiers krav kun forklares kort af Per Larsen. Ministerens ord om et "rystende" nej og et "bizart" krav står uden tilsvarende modsvar fra Venstre og De Konservative. Det giver en svag til moderat hældning til venstre.
Artiklen gengiver hjerneforsker Jon Sigurd Wegeners vurdering af, at regeringens mest forsigtige genåbningsscenarie er det rigtige, fordi danskerne vil slække på afstandskrav. Den bringer også kritik fra Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance samt virolog Allan Randrup, der har kaldt strategien et eksperiment.
Hvorfor: Artiklen lader hjerneforsker Wegener bekræfte regeringens forsigtige genåbningsvalg som det bedste og kalde alternativet uansvarligt, hvilket styrker S-regeringen. Oppositionen (K og LA) og virologen får dog plads til at kritisere, og kritikken står ikke uimodsagt. Derfor en svag hældning mod venstre.