Se selv – alle artiklerne

TV 2's politiske analytiker Camilla Stampe vurderer, at blå blok står svagt, hvis Mette Frederiksen udskriver valg nu. Analysen peger på tre grunde: manglende blåt sammenhold efter regeringens fødevareaftale, Troels Lund Poulsens dobbeltspil som forsvarsminister og Morten Messerschmidts Mar-a-lago-tur.

Hvorfor: Analysen fremstiller blå blok som splittet, handlingslammet og desperat og bruger gennemgående negative karakteristikker af de blå partier og deres statsministerkandidat. Samtidig fremhæves det, at det lykkedes Wammen at splitte dem, og at danskerne samlede sig om regeringspartierne. Der er ingen blå kilde, der får lov at svare på karakteristikkerne, så vinklen hælder mod regeringen og venstrefløjen.

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti foreslår, at Danmark udtræder af FN's Ottawa- og Oslokonvention, så forsvaret kan bruge personelminer og klyngebomber. LA's forsvarsordfører Carsten Bach og militæranalytiker Anders Puck Nielsen argumenterer for afskrækkelse og kampkraft, mens Radikales Stinus Lindgreen afviser forslaget. Forsvarsministeriet oplyser, at regeringen ikke overvejer at udtræde af konventionerne.

Hvorfor: Rubrikken bruger journalistens egne negative ord ("uhyggelige og ulovlige våben") om LA's og DF's forslag, og indledningen rammer forslaget ind med våbnenes civile skadevirkninger. Begge sider af sagen citeres dog grundigt, og forslaget får plads til at blive forklaret, så hældningen er svag.

Gribskov Kommune er den eneste danske kommune, der endnu ikke har indført affaldssortering, selvom det har været lovpligtigt siden 2021. Et blåt flertal i byrådet har gentagne gange udskudt en færdig sorteringsordning, og SF kritiserer udskydelserne, mens udvalgsformanden fra Dansk Folkeparti forsvarer linjen. Sorteringen ventes tidligst at starte i januar 2026.

Hvorfor: Artiklen giver både SF's kritik og DF's forsvar plads og citerer udvalgsformanden indgående. Men journalistens egne formuleringer om, at politikerne 'bare' skulle have sagt ja, og at DF-formanden 'igen og igen' henviser til en udløbet dispensation, placerer ansvaret for lovbruddet hos det blå flertal. Det er en svag hældning i retning af venstrefløjens position i den lokale strid.

Statsminister Mette Frederiksen (S) reagerer på Donald Trumps gentagne ønske om kontrol med Grønland og gentager, at Grønland ikke er til salg. Hun tager afstand fra Dansk Folkepartis "fuck off"-retorik mod Trump og understreger, at Danmark vil bevare et stærkt allianceforhold til USA og samtidig bygge et stærkere Europa.

Hvorfor: Artiklen lader Mette Frederiksen (S) bære historien med egne citater og sætte dagsordenen, mens kritikken af hendes linje kun refereres i én sætning uden at kritikerne får ordet. Dansk Folkepartis retorik fremstilles som det negative modstykke til Frederiksens ansvarlige afvisning, og DF får ikke mulighed for at svare. Det giver en svag til tydelig hældning i rød retning.

Fire blå partier – Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti – varsler i en kronik i Berlingske et tættere samarbejde i 2025 med fælles politiske forslag for at tegne et borgerligt alternativ. Partierne kritiserer, at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen fokuserer på jagten på en borgerlig statsministerkandidat. Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, kalder meldingen svær at tage seriøst og peger på uenighed mellem de fire partier.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt de fire blå partiers kronik og giver efterfølgende Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen plads til at kritisere meldingen som svær at tage seriøst. De fire partier får ikke lejlighed til at svare på kritikken, og S får dermed sidste ord i en konkret partipolitisk strid. Det er en svag hældning i S' favn.

Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt foreslår hårdere straffe til politiske aktivister, der blokerer veje eller afbryder arrangementer. Artiklen bringer kritik fra Greenpeace, en juraprofessor og Enhedslisten, som mener forslaget er unødvendigt og indskrænker ytringsfriheden. Messerschmidt afviser, at forslaget er hyklerisk i forhold til hans modstand mod koranloven.

Hvorfor: Artiklen stiller DF's forslag op mod kritik fra Greenpeace, en juraprofessor og Enhedslisten, og journalisten konfronterer selv Messerschmidt med et hykleri-spørgsmål. Ingen andre partier eller fortalere for forslaget kommer til orde, så DF fremstår som den isolerede part i en ellers omstridt sag. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre.

Alle Folketingets partier undtagen Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er blevet enige om en frivillig aftale om ikke at bruge deepfakes til at gengive politikere. Aftalen træder i kraft med det samme og skal integreres i den eksisterende aftale om falske nyheder fra 2019. DF og LA har tidligere brugt deepfakes, blandt andet en manipuleret video med statsminister Mette Frederiksen.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af en bred aftale, men de to blå partier uden for aftalen fremhæves som de eneste og kædes sammen med tidligere brug af deepfakes, uden at de får plads til at forklare sig. Det giver en svag hældning mod venstre.

Dansk Folkeparti truer med at forlade forligskredsen bag klimaloven, hvis en kommende CO2-afgift koster arbejdspladser eller forøger fødevarepriserne. Morten Messerschmidt siger til Berlingske, at partiet vil gøre op med "klimafantasteriet". Klimaminister Lars Aagaard (M) opfordrer DF til at tage ansvar, og de øvrige aftalepartier kan danne flertal uden DF.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer DF ind som det parti, der truer en klimaaftale, og ministerens kritik af partiet står uimodsagt. DF's eget syn på, hvorfor afgifterne bryder klimaloven, forklares kun gennem partiets egne citater, mens kritikken får lov at stå som artiklens konklusion.

Dansk Folkepartis spidskandidat Anders Vistisen har delt en video på sociale medier på befrielsesdagen 5. maj, hvor han med en radiostemme efterligner BBC's befrielsesmeddelelse fra 1945 og siger, at danske politikere har overgivet sig til EU. Videoen møder kritik fra Venstres Morten Dahlin, Moderaternes Lars Løkke Rasmussen og Jakob Engel-Schmidt samt Røde Kors' Anders Ladekarl, mens Vistisen forsvarer den som en satirisk kampagnevideo mod en ny EU-traktat. Artiklen nævner også, at en mindesten på Israels Plads blev overhældt med rød maling efter en Palæstina-demonstration samme dag.

Hvorfor: Rubrikken overtager kritikernes domme om videoen, og fire kritikere fra V, M og Røde Kors citeres, mens kun DF's egen kandidat forsvarer sig. Artiklen slutter med yderligere kritik af dagens politiske kampagner, så DF fremstår som den kritiserede part uden modspil fra andre end partiet selv.

Artiklen fortæller om Tabita Mortensen, der i 2015 blev gravid uden at ønske det, opdagede det i 12. graviditetsuge og fik afslag på abort fra et abortsamråd, hvorefter hun rejste til Sverige. Hun glæder sig over, at et flertal i Folketinget vil hæve abortgrænsen til 18. uge, og artiklen bringer også en overlæges opbakning samt en kort omtale af, at Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti er imod.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om en case og en overlæge, der begge støtter en højere abortgrænse, og fortalerne får hele artiklens plads. Modstanden fra Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti nævnes kun i en enkelt sætning uden citat eller argument, og abortsamrådets begrundelse for afslaget kommer ikke frem. Dermed får den side, der ønsker en lempeligere abortlov, klart mest plads, hvilket svagt gavner venstrefløjen i den konkrete strid.

Artiklen handler om en sag på Borup Skole i Køge Kommune, hvor børn i indskolingen har begået vold og seksuelle krænkelser mod andre børn. Flere politikere, herunder LA og DF, kræver, at skolen skal kunne bortvise de krænkende børn, men Skolelederforeningen og en skoleforsker mener, at det vil være i strid med Grundloven. Forældre på skolen tager afstand fra politikernes udsmidningsforslag.

Hvorfor: Journalisten skriver selv, at DF's Alex Ahrendtsen 'grundlæggende ikke har forstået loven', og lader Skolelederforeningens formand kalde politikerne ude af stand til at læse loven uden at et blåt parti får plads til at forsvare forslaget. Kritikken rammer især DF og LA's krav om bortvisning, mens forældrenes brev og forskerens grundlovsargument støtter den kritiske linje. Der er dog tale om en enkelt skæv formulering og manglende modspil, ikke en gennemgående ensidig vinkling.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører Anders Vistisen har på partiets sommergruppemøde relanceret forslaget om et asylcenter i Grønland. Forslaget afvises af udlændingeordførere fra Socialdemokratiet, Moderaterne, Venstre og Radikale Venstre samt af det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit. DF holder fast og afviser kritikken.

Hvorfor: Rubrikken bruger kritikernes ladede ord 'umenneskeligt og respektløst' om DF's forslag, og fem kritikere får plads, mens DF kun får et kort modsvar til sidst. Det giver en klar overvægt mod DF og dermed en svag til mellem hældning mod venstre.

Artiklen handler om et planlagt dragqueen-arrangement for børn på Biblioteket Frederiksberg, som har udløst kritik fra Dansk Folkeparti og hadbeskeder og dødstrusler mod dragqueenen Magnus Lykke Johansson. Artiklen gengiver kritikken fra DF's Mikkel Bjørn og Mette Thiesen samt forsvar fra Copenhagen Pride, bibliotekschefen og Frederiksbergs borgmester Michael Vindfeldt.

Hvorfor: Artiklen stiller DF's kritik af dragqueen-arrangementet op mod flere forsvarere – Copenhagen Pride, bibliotekschefen og den socialdemokratiske borgmester – der alle får plads til at afvise kritikken, mens DF ikke får modsvar. DF's kritik kobles desuden til hadbeskeder og trusler, og artiklen slutter med dragqueenens eget forsvar. Det giver en overvejende ensidig fremstilling, hvor DF fremstår som den kritiserede part uden reelt modspil.

Enhedslisten præsenterer ni forslag til at stramme reglerne for partistøtte og anonyme donationer, efter Frihedsbrevet har afdækket, hvordan politikere og partifolk var villige til at omgå reglerne. Pelle Dragsted vil have opgøret med i regeringsforhandlingerne, og Transparency Internationals formand Jesper Olsen støtter kritikken. Artiklen nævner, at SF, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Venstre og Konservative var villige til at modtage donationer i strid med reglerne.

Hvorfor: Artiklen lader Enhedslisten og Transparency International sætte dagsordenen med kritik af de øvrige partiers donationer, uden at de kritiserede partier får plads til at svare. Der er tale om et enkelt kildevalg i en kort artikel, hvilket giver en svag hældning til venstre.

Artiklen refererer to beboerundersøgelser, der viser stort set samme tilfredshed på kommunale og private plejehjem – ifølge Sundhedsdatastyrelsens landsdækkende undersøgelse fra 2021 er andelen af tilfredse endda en smule højere på de kommunale plejehjem. Baggrunden er, at flere borgerlige partier efter TV 2's optagelser fra et plejehjem i Køge har peget på flere private plejehjem som en del af løsningen. Konservative formand Søren Pape Poulsen og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt fastholder deres synspunkt uden at fremlægge dokumentation.

Hvorfor: Underrubrikken slår fast, at de borgerliges fortælling om mere tilfredse ældre på private plejehjem 'skydes ned af fakta', og artiklen bruger undersøgelserne som modbevis mod de borgerlige partiers udspil. De tre citerede borgerlige formænd fremstilles som nogen, der fastholder synspunkter uden dokumentation, mens undersøgelserne og kommunens chefkonsulent får rollen som de faktabaserede. Der er ingen indikatorer, der peger den anden vej, men artiklen er et nøgternt referat af undersøgelser og derfor kun svagt til venstre.

TV 2 Østjylland fortæller om Gurkan Gursoy, der har fået dansk statsborgerskab og nu optræder med navn i en annonce fra Dansk Folkeparti, hvor partiet skriver, at det stemte imod. Gurkan Gursoy kalder det usmageligt og dårlig stil, mens DF's formand Morten Messerschmidt siger, at annoncen ikke handler om de enkelte personer, men om at sætte fokus på partier, der deler statsborgerskab ud i flæng.

Hvorfor: Rubrikken fremstiller Dansk Folkeparti som det parti, der gør en sympatisk kok og frivillig træner uvelkommen, og historien fortælles gennem hans kritik af annoncen. DF får kun et kort svar til sidst og er ikke vendt tilbage til TV 2 Østjylland, mens de partier, DF kritiserer, slet ikke kommer til orde. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre på udlændingeområdet.

Dagens overblik fra TV 2 samler fem nyheder: en ukrainsk modoffensiv i Kherson-regionen, en aftale om almene boliger på Christiania, NASAs udskudte Artemis 1-mission, udsigt til 14 dages tørvejr i Danmark og Dansk Folkepartis krav om at stoppe pensionsalderen ved 70 år. DF truer med at forlade velfærdsforliget, hvis ikke forslaget får opbakning, mens de øvrige forligspartier afviser det.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt overblik, men i pensionssagen citeres kun Radikale Venstres dom om, at DF's forslag er "dårlig" og "useriøs", mens DF ikke får plads til at svare. Det er en svag slagside i rød bloks favør i en konkret dansk partistrid.

Artiklen refererer Jens Rohdes tale på Kristendemokraternes landsmøde, hvor han opfordrede partiet til at afvise Dansk Folkepartis og Nye Borgerliges fortolkning af kristendommen. Rohde henviste til Pernille Vermunds tale ved Folketingets åbningsdebat og kritiserede hendes definition af "sin næste". Ifølge Rohde gør man vold på kristendommen, hvis man kun ser dem som sin næste, der ligner og mener det samme som en selv.

Hvorfor: Artiklen refererer en landsmødetale, hvor Jens Rohde anklager Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige for at bruge kristendommen til at holde minoriteter nede. De kritiserede partier citeres kun gennem Vermunds tidligere tale og får ikke mulighed for at svare på anklagen, mens Rohde får det sidste ord. Det er ét svagt kildevalg, som samlet set trækker i venstre retning, fordi de to blå partier fremstår negativt uden modspil.