Se selv – alle artiklerne

Artiklen handler om, at forsvarsadvokater ikke er omfattet af straffelovens paragraf 119a, som beskytter andre aktører i retssystemet mod chikane og trusler. Advokatrådets strafferetsudvalg og Danmarksdemokraternes retsordfører kritiserer hullet i loven, mens justitsminister Peter Hummelgaard (S) tidligere har afvist at udvide loven.

Hvorfor: Artiklen lader Advokatrådet og Danmarksdemokraterne kritisere regeringens afvisning af at beskytte forsvarsadvokater, mens justitsministerens argument kun gengives kort og uden svar. Rubrikken fremhæver kritikken som 'fuldstændig absurd'. Det giver en svag hældning mod højre, fordi den blå opposition og advokaterne sætter dagsordenen.

Fire blå oppositionspartier har kaldt klima- og energiminister Lars Aagaard (M) til hasteforespørgsel for at presse regeringen til at ophæve atomkraftforbuddet. Artiklen konfronterer partierne med spørgsmålet om, hvor det radioaktive affald skal placeres, og ingen af dem vil pege på et sted. Roskildes S-borgmester Thomas Breddam kræver, at der findes et slutdepot, før forbuddet ophæves.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer de fire blå partier som nogen, der vil atomkraft uden at svare på affaldsspørgsmålet, og journalisten konfronterer især LA og DF gentagne gange. Den eneste hovedkilde ud over de blå ordførere er S-borgmesteren, der får den kritiske rolle og det afsluttende ord, mens regeringspartierne kun refereres kort. Der er ingen ekspert eller modsvar, der nuancerer kritikken, hvilket giver en svag til tydelig hældning mod venstre.

Danmarksdemokraternes ældreordfører Marlene Harpsøe kalder ældreminister Mette Kierkgaard (M) i samråd om underernæring blandt ældre. Baggrunden er TV 2s historier om emnet og ministerens udtalelse om en mulig sammenhæng mellem underernæring og den offentlige mad. Artiklen bringer tal fra Sundhedsdatastyrelsen og en professor, der peger på et muligt skyggetal.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Danmarksdemokraternes samrådskrav og lader Marlene Harpsøe bære historien med kritik og krav uden at ældreministeren får plads til at svare på kritikken. Ministeren refereres kun kort fra et tidligere interview, og der bringes ingen forsvarer af regeringens indsats. Det giver en svag hældning til højre.

Fire blå partier – Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti – varsler i en kronik i Berlingske et tættere samarbejde i 2025 med fælles politiske forslag for at tegne et borgerligt alternativ. Partierne kritiserer, at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen fokuserer på jagten på en borgerlig statsministerkandidat. Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, kalder meldingen svær at tage seriøst og peger på uenighed mellem de fire partier.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt de fire blå partiers kronik og giver efterfølgende Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen plads til at kritisere meldingen som svær at tage seriøst. De fire partier får ikke lejlighed til at svare på kritikken, og S får dermed sidste ord i en konkret partipolitisk strid. Det er en svag hældning i S' favn.

Artiklen beskriver, at der for første gang er blevet simultantolket i Folketingssalen, da Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut) talte grønlandsk under spørgetimen med statsministeren. Folketingets formand Søren Gade (V) kalder forsøget en succes, mens Inger Støjberg (Danmarksdemokraterne) kalder det "et værre cirkus". Mette Frederiksen (S) og flere partier forsvarer retten til at tale på sit modersmål.

Hvorfor: Artiklen refererer begge sider af striden om simultantolkning, men journalisten fremhæver, at statsministerens forsvar får ros fra SF og Enhedslisten, mens Støjbergs kritik står uden opbakning. Det giver en svag hældning mod venstre.

Artiklen refererer fra tirsdagens spørgetime i Folketingssalen, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) gik hårdt til især Alex Vanopslagh (LA) og Mona Juul (K). Flere partiledere og folketingsmedlemmer kritiserer efterfølgende statsministerens tone og stil, mens Mette Frederiksen selv kalder det en god politisk debat.

Hvorfor: Rubrikken 'tænder helt af' og journalistens egne ord som 'bandbulle' og 'syrlig bemærkning' fremstiller Mette Frederiksen negativt, og artiklen slutter med Mona Juuls kritik. Kritikken af statsministeren får bred plads gennem K-, DF- og LA-politikere, mens forsvar for hendes stil ikke bringes ud over hendes egne svar. Det gavner blå blok svagt til moderat.

Artiklen refererer finansminister Nicolai Wammens (S) kommentarer efter de indledende finanslovsforhandlinger. Fire blå partier uden for regeringen – DF, DD, KF og LA – er gået sammen om et fælles oplæg og vil kun indgå i en aftale, hvis alle fire er med. Wammen kalder oplægget overordnet og opfordrer partierne til at lave lektier i efterårsferien.

Hvorfor: Artiklen bygger næsten udelukkende på finansminister Nicolai Wammens citater, og hans kritik af de fire blå partiers oplæg står uimodsagt. Rubrikken overtager hans nedladende vinkel ('Lav lektier i efterårsferien'), og de blå partier får ingen plads til at forsvare deres fælles udspil. Det giver en svag til tydelig hældning til fordel for regeringen/S.

Artiklen handler om den nyvalgte Europa-Parlamentspolitiker Kristoffer Storm (Danmarksdemokraterne), der i en periode både får løn fra Europa-Parlamentet og fra byrådet i Aalborg Kommune. Storm forklarer, at dobbeltrollen skyldes et ønske om at afslutte budgetforhandlingerne i kommunen ordentligt, og at han ikke har tænkt sig at beholde tre poster på én gang.

Hvorfor: Rubrikken og journalistens egne formuleringer ('scorer kassen', 'dollartegn i øjnene') fremstiller Danmarksdemokraternes Kristoffer Storm negativt som pengeorienteret. Journalisten fremhæver desuden røde partier, der forbyder dobbeltmandater, som kontrast uden at bringe forsvar for ordningen fra andre end Storm selv. Det giver en svag hældning mod venstre.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) præsenterer en ny abortaftale, hvor den fri abortgrænse hæves fra 12 til 18 uger, de fem regionale abortsamråd erstattes af ét nationalt abortnævn, og 15-17-årige kan få abort uden forældresamtykke. Aftalen er indgået af regeringen og SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, mens Liberal Alliance og De Konservative er med i dele af aftalen. Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne kritiserer aftalen.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et positivt portræt af sundhedsminister Sophie Løhde (V), der beskrives som 'stolt' og 'glad', og hendes argumenter får stor plads. Kritikken fra DF og DD gengives kort i citater, men uden at modargumenterne udfoldes. Dette giver en svag hældning mod højre.

Artiklen fortæller om Tabita Mortensen, der i 2015 blev gravid uden at ønske det, opdagede det i 12. graviditetsuge og fik afslag på abort fra et abortsamråd, hvorefter hun rejste til Sverige. Hun glæder sig over, at et flertal i Folketinget vil hæve abortgrænsen til 18. uge, og artiklen bringer også en overlæges opbakning samt en kort omtale af, at Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti er imod.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om en case og en overlæge, der begge støtter en højere abortgrænse, og fortalerne får hele artiklens plads. Modstanden fra Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti nævnes kun i en enkelt sætning uden citat eller argument, og abortsamrådets begrundelse for afslaget kommer ikke frem. Dermed får den side, der ønsker en lempeligere abortlov, klart mest plads, hvilket svagt gavner venstrefløjen i den konkrete strid.

Et udkast til en politisk aftale om at hæve abortgrænsen fra 12. til 18. graviditetsuge er blevet kendt. Uden for aftalen står blandt andre Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, hvis ordførere kritiserer udkastet. Artiklen gengiver også Etisk Råds anbefalinger og indholdet af udkastet.

Hvorfor: Artiklen handler om en konkret dansk partipolitisk strid om abortgrænsen, men kun modstanderne fra DF og DD citeres indgående, mens flertallets partier ikke får plads til at forsvare udkastet. Den eneste form for modspil er et ældre citat fra Moderaterne og en mail fra ministeren om, at udkastet justeres. Det giver en svag til moderat hældning til højre.

Økonomiminister Stephanie Lose (V) og finansminister Nicolai Wammen (S) tager på X afstand fra den retorik, professor Michael Svarer mødte hos Bæredygtigt Landbrug, hvor en landmand talte om at bygge en galge. Danmarksdemokraternes landbrugsordfører Hans Kristian Skibby ville ikke tage stilling til, om behandlingen var uacceptabel, men sagde at man ikke kan klandre budbringeren.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt ministrenes afstandtagen og Svarers oplevelse. Journalisten fremhæver dog Danmarksdemokraterne som det eneste parti der ikke tog afstand, og bruger det ladede ord 'tordnet' om partiets modstand mod CO2-afgiften, hvilket stiller DD negativt i forhold til regeringspartierne.

Politisk analytiker Jens Ringberg vurderer Danmarksdemokraternes situation efter partets landsmøde i Aalborg 11. november 2023. Partiet har klar profil, gode målinger og en central leder i Inger Støjberg, men mangler større politisk indflydelse, og vejen til regeringsmagt besværliggøres især af Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen.

Hvorfor: Analysen er overvejende nøgtern og vejer Danmarksdemokraternes styrker og svagheder. Journalisten gengiver dog uden forbehold Støjbergs karakteristik af Løkke som "principløs" og peger selv på Moderaterne som den største forhindring, mens Moderaterne ikke får plads til at svare. Det giver en svag hældning til fordel for Danmarksdemokraterne og til ulempe for Moderaterne.

Artiklen refererer fra Danmarksdemokraternes første landsmøde i Aalborg Kongres og Kultur Center, hvor Inger Støjberg har holdt sin første landsmødetale. Artiklen er bygget op om interviews med fire partimedlemmer og -tilhængere, der forklarer, hvorfor de har forladt Dansk Folkeparti og nu støtter Støjberg. Medlemmerne beskriver Støjberg som jordnær, ærlig og stabil.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om fire medlemmer og tilhængere af Danmarksdemokraterne, der alle roser Inger Støjberg som jordnær, ærlig og stabil, og som beskriver Dansk Folkeparti som præget af uro. Der optræder ingen kilder, der er kritiske over for Støjberg eller partiet, og Dansk Folkeparti får ikke plads til at svare på medlemmernes kritik. Det giver en overvejende ensidig positiv fremstilling af Danmarksdemokraterne og Støjberg.

Folketingets Præsidium vil drøfte sagen om Alex Vanopslaghs boligtilskud, efter Enhedslisten opfordrede til at vurdere en politianmeldelse. Flere advokater kritiserer, at politikere ikke behandles som almindelige borgere, mens de fleste partier i Præsidiet ikke vil forholde sig konkret til sagen. Ifølge Information er Vanopslagh blevet politianmeldt af en borger, hvilket DR ikke har fået bekræftet.

Hvorfor: Artiklen lader advokater og Enhedslisten sætte dagsordenen og bruger journalistens egne ladede ord som "larmende tavshed" og "klapper i på stribe" om de øvrige præsidiepartier. Alex Vanopslagh og de tavse partier fremstilles negativt, mens Enhedslisten får plads til at kritisere. Der er dog tale om kritisk journalistik over for en konkret sag, ikke en gennemgående kampagne.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har aflyst en planlagt rejse til Indien med dansk eksportfremstød, fordi fem oppositionspartier har ophævet en uskreven clearingaftale forud for afstemningen om afskaffelsen af store bededag. Den konservative leder Søren Pape Poulsen kalder det "pjat" og "politisk show", mens Venstres gruppeformand Lars Christian Lilleholt kalder manøvren formålsløs. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tager alligevel afsted.

Hvorfor: Rubrikken rammer de fem oppositionspartiers ophævelse ind som et brud på en uskreven regel, der vækker forargelse, og artiklen bæres af kritik fra K og V, mens de fem partier kun får en kort gengivelse af deres begrundelse. Artiklen slutter med Søren Pape Poulsens kritik uden et afsluttende modsvar, hvilket samlet set gavner højrefløjens kritikere af manøvren.

Danmarksdemokraterne og Inger Støjberg vil hæve det forhøjede kørselsfradrag med 50 procent i de 25 nuværende yderkommuner. Artiklen belyser, at en række kommuner med mange langdistancependlere – Næstved, Lemvig og Faxe – ikke er på listen og derfor ikke får del i lempelsen. Landdistrikternes Fællesråd og lokale borgmestre kritiserer forslaget for at øge uligheden, mens Støjberg afviser beskyldninger om stemmefiskeri.

Hvorfor: Artiklen rammer Danmarksdemokraternes forslag ind som skævt og ulighedsskabende gennem rubrikken og en række kritiske kilder, mens Støjberg kun får korte svar. Kritikken fra S-viceborgmesteren om stemmefiskeri står uden modspil. Der er derfor en svag hældning mod venstre, båret af kildevalg og rubrik.

Lars Løkke Rasmussen (M) kritiserer på et pressemøde ved Moderaternes sommergruppemøde i Nyborg S-regeringen som "egenrådig" og siger, at det ikke er oplagt, at Mette Frederiksen skal fortsætte som statsminister. Han opfordrer Socialdemokratiet til at overveje at gå i regering uden statsministerposten og afviser, at Danmarksdemokraterne kan indgå i en regering. Artiklen nævner også Moderaternes økonomiske forslag og De Radikales ultimatum om valg senest 4. oktober.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Løkkes kritik af S-regeringen og Mette Frederiksen, som fremstilles negativt gennem hans ord uden at S får plads til at svare. Der er tale om et kort, nøgternt referat af et pressemøde, hvor kun den kritiske side citeres, hvilket giver en svag hældning mod højre.