Se selv – alle artiklerne

Artiklen handler om, at fungerende landbrugsminister Jacob Jensen (V) på LinkedIn har delt en TV 2-artikel om urenset spildevand med en kommentar, der stiller spørgsmål ved, hvor havmiljøprofessor Stiig Markager er henne. Markager kalder ministerens udsagn "faktuelt forkert" og "bevidst usandt", mens Jacob Jensen i en sms afviser at blande to typer forurening sammen og mener, at Markager har "et horn i siden" på dansk landbrug.

Hvorfor: Rubrikken og flere af journalistens egne formuleringer ("håner", "gøren grin", "Professor-hånen", "beskyldes for bevidst at glemme") rammer Venstre-ministeren negativt, og professoren fremstilles som den fagligt belæste part. Ministeren får ganske vist et sms-svar, men det er kort og gendrives af professoren, så kritikken står stort set uimodsagt. Der er tale om en miljø- og landbrugspolitisk strid, hvor Venstre fremstilles som den, der fordrejer fakta, hvilket samlet set gavner venstrefløjen svagt til moderat.

Artiklen beskriver, hvordan Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Venstre og Borgernes Parti i valgkampen foreslår at sænke afgifterne på benzin og diesel. To økonomer vurderer, at forslagene er dyre, ujævnt fordelte og ikke særlig klimavenlige, og at Borgernes Partis forslag om helt at fjerne afgiften ikke er realistisk.

Hvorfor: Artiklen lader to økonomer og Concito kritisere de borgerlige partiers benzinløfter som dyre, ujævnt fordelte og urealistiske, mens partierne ikke får plads til at forsvare forslagene. Rubrikken overtager økonomens "panikstemning" og rammer dermed de borgerlige forslag negativt. Der er tale om flere tegn i samme retning, men kritikken er fagligt begrundet og ikke gennemgående ladet.

Artiklen handler om, at Venstre-formand Troels Lund Poulsen under en TV 2-duel med Mette Frederiksen foreslog at tage alle boringsnære beskyttelsesområder ud af landbrugsdrift i 2026. SF's Pia Olsen Dyhr kalder forslaget hykleri og siger, at Venstre tidligere har blokeret for et statsligt sprøjteforbud ved drikkevandsboringer. Danva og Danmarks Naturfredningsforening mener, at forslaget kommer for sent, og at kommunerne er tæt på at være i mål. Troels Lund Poulsen ønsker ikke at kommentere kritikken.

Hvorfor: Rubrikken fremhæver SF's anklage om, at Troels Lund Poulsen har afvist sit eget forslag, og SF's hyklerikritik får bred plads. Danva og Danmarks Naturfredningsforening kritiserer også forslaget, mens Venstre ikke får mulighed for at svare og afslutter med, at partiet ikke ønsker at kommentere. Kritikken står dermed uimodsagt i en konkret strid mellem SF/S og Venstre om drikkevand.

Artiklen handler om Socialdemokratiets udspil om en formueskat og den forvirring, der er opstået efter Mette Frederiksens udtalelser i en TV 2-debat om, hvorvidt små iværksættere omfattes. Blå partier og en økonomiprofessor kritiserer uklarheden, mens S's politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen afviser, at der er tvivl.

Hvorfor: Rubrikken og flere journalistformuleringer ("pludselig", "mere vævende", "måtte trække lidt i land") rammer Socialdemokratiets formueskat og Mette Frederiksen negativt. Kritikken fra K, DD, V og en professor fylder det meste, mens S kun får et kort forsvar til sidst. Der er tale om flere tegn i samme retning, men ikke en gennemgående kampagne.

Artiklen refererer en politisk analytiker fra Jyllands-Posten, der kalder Socialdemokratiets forslag om en formueskat på 0,5 procent for taktisk genialt, fordi det er nemt at kommunikere og har bred opbakning. De blå partier og flere virksomhedsejere kritiserer forslaget, og analytikeren peger på, at der ikke er flertal for det i Folketinget.

Hvorfor: Rubrik og journalistens egne formuleringer overtager analytikerens ros af Socialdemokratiets forslag som "genialt" og en "fælde" for de blå partier. De blå partiers kritik gengives kort, men analytikerens vurdering af, at de beskytter de rigestes interesser, står uden fagligt modsvar. Artiklen gavner dermed venstrefløjen i den konkrete strid om formueskat.

TV 2's politiske redaktør forklarer, hvorfor Mette Frederiksen udskriver folketingsvalg 24. marts netop nu. Analysen peger på tre forhold: Socialdemokratiets genvundne momentum efter Grønlandskrisen, at SVM-regeringen er kørt fast med interne uenigheder, og at Mette Frederiksen har styrket det røde bånd ved at åbne for SF i en regering.

Hvorfor: Analysen er bygget op om Mette Frederiksens fordele og beskriver eksplicit hendes "store styrke" og et næsten sikkert tredje statsministerium. Samtidig konkluderer journalisten selv, at blå blok ikke har skabt et troværdigt alternativ, og at SVM-regeringen er historisk upopulær med dyster fremtid. Der er flere tegn i samme retning, men det er en forklarende analyse uden ladede kampagneord.

Efter at have udskrevet valg til 24. marts kræver Mette Frederiksen (S) svar fra blå blok om, hvem der vil være statsministerkandidat. Hun peger på, at ingen blå partier endnu har meldt sig, og at Troels Lund Poulsen (V) ikke ville svare på spørgsmålet. Alex Vanopslagh (LA) siger til Jyllands-Posten, at han er klar til at tage ansvaret ved et blåt flertal.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Mette Frederiksens udmelding og hendes kritik af blå blok for ikke at have en statsministerkandidat. Kritikken står uimodsagt, og Troels Lund Poulsen, der er den centrale blå aktør, får ikke plads til at svare. Det giver en svag til moderat hældning til venstre.

TV 2's politiske analytiker Camilla Stampe vurderer, at blå blok står svagt, hvis Mette Frederiksen udskriver valg nu. Analysen peger på tre grunde: manglende blåt sammenhold efter regeringens fødevareaftale, Troels Lund Poulsens dobbeltspil som forsvarsminister og Morten Messerschmidts Mar-a-lago-tur.

Hvorfor: Analysen fremstiller blå blok som splittet, handlingslammet og desperat og bruger gennemgående negative karakteristikker af de blå partier og deres statsministerkandidat. Samtidig fremhæves det, at det lykkedes Wammen at splitte dem, og at danskerne samlede sig om regeringspartierne. Der er ingen blå kilde, der får lov at svare på karakteristikkerne, så vinklen hælder mod regeringen og venstrefløjen.

Regeringens fødevarecheck på 4,5 milliarder kroner udbetales til over 2 millioner danskere i maj og juni. Artiklen belyser, at udbetalingen sker i et valgår, og lader en valgforsker og TV 2's politiske kommentator vurdere, at aftalen især gavner Socialdemokratiet. LA's Alex Vanopslagh kritiserer timingen og modellen, mens SF's Pia Olsen Dyhr forsvarer aftalen som hurtig hjælp.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt aftalen og bringer både LA's kritik og SF's forsvar. Men TV 2's kommentator får lov at konkludere, at aftalen er en sejr for Socialdemokratiet og efterlader Venstre alene, uden at V eller M får plads til at svare. Det giver en svag hældning mod venstre.

TV 2's politiske analytiker Ask Rostrup gør status over kommunalvalget 2025, der afsluttes med det konstituerende møde i Halsnæs 15. december. Analysen fremhæver kvindelige politikere som valgets hovedpersoner og ser Socialdemokratiets store tilbagegang som valgets centrale historie med blik mod folketingsvalget.

Hvorfor: Analysen bruger ladede ord som 'kollaps', 'ligkiste' og 'hjemsøge' om Socialdemokratiets valgresultat og gør S' nederlag til valgets centrale historie. Samtidig roses Venstres konstituering som 'solidt politisk håndværk', og SF's, de Konservatives og DF's fremgang fremhæves positivt. Der er flere tegn i samme retning, men artiklen er en analytisk status over et faktisk valgresultat, hvor S reelt tabte stort.

Artiklen opsummerer kommunalvalget 2025 gennem fire nedslag med vurderinger fra TV 2s politiske redaktør Hans Redder og politisk kommentator Søs Marie Serup. Socialdemokratiet beskrives som valgets store taber med tabte borgmesterposter, mens Venstre, Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti fremhæves som valgets vindere.

Hvorfor: Artiklen lader TV 2s egne analytikere og kommentatorer sætte dagsordenen med ladede karakteristikker af Socialdemokratiets nederlag som en 'nedsmeltning', mens Venstre, Danmarksdemokraterne og Konservative fremhæves som vindere uden kritisk modspil. Der er ingen socialdemokratisk stemme, der forsvarer partiet eller Mette Frederiksens retning. Det giver en svag til tydelig hældning mod højre i kraft af kildevalg og ordvalg.

Artiklen portrætterer en række unge kandidater fra borgerlige partier, der oplever et stemningsskifte blandt unge vælgere frem mod kommunalvalget. Kandidaterne fortæller, at det er blevet mindre tabubelagt at være borgerlig, og at partier som Liberal Alliance har været gode til at nå unge via sociale medier. Artiklen bringer ingen kandidater fra venstrefløjen eller kritikere af udviklingen.

Hvorfor: Artiklen bygger udelukkende på interviews med unge borgerlige kandidater, der alle får positiv omtale og plads til at fremhæve borgerlige partiers succes. Journalisten beskriver desuden venstreorienteret politik som noget, der er på retur, uden at nogen fra venstrefløjen kommer til orde. Det giver en klar overvægt til borgerlige synspunkter.

Artiklen beskriver, hvordan Airbnb er blevet svært at kontrollere i de store byer, fordi platformen kun skal indberette lejeindtægter og ikke antallet af udlejningsdage. En beboerforeningsformand og Dansk Erhverv kritiserer udviklingen og foreslår registreringspligt, mens SF kalder situationen lovløs og LA afviser et forbud. Ministeren for byer og landdistrikter afviste i foråret oppositionspartiernes forslag om registreringspligt og afventer en evaluering.

Hvorfor: Artiklen lader beboerforeningen, Dansk Erhverv og SF's boligordfører kritisere den manglende kontrol og det manglende politiske indgreb, mens LA's modsyn også kommer til orde. Venstres minister Morten Dahlin, der afviste registreringspligten, får ikke selv ordet, og hans afvisning står uimodsagt til sidst. Det giver en svag hældning mod venstre i en i øvrigt nuanceret artikel.

Artiklen handler om, at den tidligere havnedirektør i Frederikshavn Poul Knudsgaard rejser bekymring for, om Folketingsformand Søren Gade (V) kan skelne mellem sit hverv som formand for Folketinget og sit bijob som bestyrelsesformand i Esbjerg Havn. Bekymringen kommer i en tid, hvor danske havne konkurrerer om at bygge krigsskibe efter regeringens nye flådeaftale. Flere folketingspartier har også kritiseret dobbeltrollen, og Søren Gade ønsker ikke at kommentere kritikken.

Hvorfor: Artiklen bygger på en enkelt kritikers bekymring og gengiver kritik fra EL, ALT, DD og DF, mens Søren Gade ikke kommenterer, og forsvaret kun består af forsvarsministerens korte henvisning til Folketingets godkendelse. Kritikken står dermed uimodsagt, og artiklen slutter med kritikerens pointe om Esbjerg Havns økonomiske interesse. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre, fordi den blå profil Søren Gade fremstilles negativt uden eget svar.

En slagtermester i Himmerland har fået påbud fra Vejdirektoratet om at fjerne reklameskilte, der er i strid med Naturbeskyttelsesloven, og er blevet meldt til politiet. Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg kræver reglerne ændret og vil rejse sagen over for tre ministre.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af en klagesag, hvor både slagtermesteren og Vejdirektoratet kommer til orde. Men Inger Støjbergs kritik af regeringens skilteregler står uden at nogen af de ansvarlige ministre eller regeringen får mulighed for at svare, hvilket giver en svag hældning til højre.

Artiklen handler om genetisk betinget forhøjet kolesterol, familiær hyperkolesterolæmi, som op mod 30.000 danskere lever med, men kun hver tredje er klar over. Gennem patienten Natasha Fauerby og kardiolog Ann Bovin beskrives sygdommen og behovet for tidligere opsporing, og sundhedsminister Sophie Løhde (V) varsler en styrket indsats via satspuljemidler.

Hvorfor: Artiklen er overvejende en nøgtern sundhedshistorie fortalt gennem en patient og en ekspert. Den eneste politiske aktør er sundhedsminister Sophie Løhde (V), hvis initiativ får plads og ros uden modspil fra andre partier. Det giver en svag hældning i blå retning.

TV 2's politiske analytiker Ask Rostrup analyserer, hvordan afslag på seniorpension rammer nedslidte borgere som 62-årige Liselotte Hansen. Analysen peger på, at både Arne-pensionen og seniorpensionen har huller, og at det skaber et forklaringsproblem for regeringspartierne S, V og M, især for Mette Frederiksen, der taler om beskyttelsesringe.

Hvorfor: Analysen fremstiller Socialdemokratiet og regeringen som ansvarlige for huller i beskyttelsesringene og et forklaringsproblem, uden at partierne får plads til at svare. Venstre og Moderaterne kritiseres også, men kritikken rammer især Mette Frederiksens løfter, hvilket samlet set gavner blå blok. Der er flere tegn i samme retning, men analysen er nuanceret og ikke gennemgående ensidig.

Artiklen handler om regeringens grønne indenrigsrute, der skal flyve på brændstof baseret på brugt fritureolie. Lufthavne, flyselskaber, brancheorganisationer og en professor kritiserer regeringens model med dråbe-til-dråbe-tankning som dyr og ineffektiv. SF og Enhedslisten kræver en anden løsning, mens transportminister Thomas Danielsen (V) fastholder ruten.

Hvorfor: Journalisten rammer regeringens rute ind som et 'grønt prestigeprojekt' der 'vakler', hvilket er en negativ vinkel mod den siddende SVM-regering, som Venstre er en del af. Kritikken fra lufthavne, branche og professor fylder størstedelen af artiklen, mens transportministeren kun får et kort svar til sidst. SF og Enhedslisten fremstilles som dem der vil 'sadle om' til en bedre løsning, hvilket samlet gavner venstrefløjen svagt.