Se selv – alle artiklerne

EU har vedtaget en ny hjemsendelsesreform, der blandt andet gør det muligt for medlemslande at oprette udrejsecentre i tredjelande. TV 2's EU-korrespondent kalder aftalen en kæmpe sejr for Danmark, som ifølge hende har været bannerfører for idéen. Den grønne gruppe i EU-Parlamentet og menneskerettighedsorganisationer kritiserer reformen.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af EU's nye hjemsendelsesreform, men TV 2's korrespondent fremhæver gentagne gange Danmark og Socialdemokratiet som bannerfører og kalder aftalen en kæmpe sejr. Der bringes kritik fra den grønne gruppe og menneskerettighedsorganisationer, men ingen dansk modstander af udrejsecentre eller af S-linjen får plads. Det giver en svag hældning i retning af den danske regeringslinje.

Artiklen handler om, at Venstres Troels Lund Poulsen og Konservatives Mona Juul har oplyst, at Mette Frederiksen (S) under regeringsforhandlingerne har sagt, at velfærdsforliget er faldet. Det skaber tvivl om aftalen bag pensionsalderen, og to økonomiprofessorer vurderer, at en fastfrysning af pensionsalderen vil være meget dyr for staten.

Hvorfor: Artiklen refererer begge siders position i pensionsstriden, men de to eksperter, der bærer historien, kalder S's linje urealistisk og 'fuldstændig vanvittig', uden at en fortaler for at bremse pensionsalderen får plads. Dermed styrkes blå bloks krav om at holde fast i velfærdsforliget, mens Socialdemokratiets alternativ fremstår økonomisk uansvarligt.

TV 2 har gennemgået partiernes indberettede udgifter til politiske kampagner på platformen politiskreklame.dk under valgkampen frem mod folketingsvalget 24. marts. Socialdemokratiet har brugt flest penge, men justitsminister Peter Hummelgaard har på et pressemøde hævdet, at de blå partiers kasser bugner af bidrag. To professorer vurderer, at tallene ikke understøtter hans fortælling, og Hummelgaard erkender, at han ikke har dokumentation.

Hvorfor: Rubrikken og mellemrubrikken fremstiller Hummelgaards udsagn som forkert og hyklerisk, og eksperterne kritiserer ham uden at forsvare hans synspunkt. Artiklen giver ham ordet, men vinklen er klart kritisk over for Socialdemokratiet og formueskat-kampagnen.

Artiklen handler om, hvorfor handicapområdet fylder så lidt i valgkampen, selv om knap én million danskere angiver at have et handicap. En borger spørger politikerne til debat i Horsens Statsfængsel, og TV 2s politiske analytiker Ask Rostrup forklarer, at området er dyrt og ikke et tema, der flytter meningsmålinger. Enhedslisten har som eneste parti et handicapudspil, mens Socialdemokratiet har udskudt sit.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af, at handicapområdet fylder lidt i valgkampen, og både Enhedslisten og Socialdemokratiet får plads til at forklare sig. Journalisten fremhæver dog Enhedslisten som det eneste parti med et handicapudspil og lader Rosa Lunds undren over de andre partier stå uden at de øvrige partier får lejlighed til at svare. Det giver en svag hældning til venstre.

Artiklen handler om, at Venstre-formand Troels Lund Poulsen under en TV 2-duel med Mette Frederiksen foreslog at tage alle boringsnære beskyttelsesområder ud af landbrugsdrift i 2026. SF's Pia Olsen Dyhr kalder forslaget hykleri og siger, at Venstre tidligere har blokeret for et statsligt sprøjteforbud ved drikkevandsboringer. Danva og Danmarks Naturfredningsforening mener, at forslaget kommer for sent, og at kommunerne er tæt på at være i mål. Troels Lund Poulsen ønsker ikke at kommentere kritikken.

Hvorfor: Rubrikken fremhæver SF's anklage om, at Troels Lund Poulsen har afvist sit eget forslag, og SF's hyklerikritik får bred plads. Danva og Danmarks Naturfredningsforening kritiserer også forslaget, mens Venstre ikke får mulighed for at svare og afslutter med, at partiet ikke ønsker at kommentere. Kritikken står dermed uimodsagt i en konkret strid mellem SF/S og Venstre om drikkevand.

Komikeren Anders Matthesen siger til Ekstra Bladet, at Socialdemokratiets ministre har misbrugt hans udtalelser i valgkampen. Både Sophie Hæstorp Andersen og Rasmus Stoklund brugte hans ord i opslag om formueskat, som siden er slettet. Artiklen nævner også, at Suspekt har kritiseret Danmarksdemokraterne, og at Socialdemokratiet brugte Birthe Kjærs sang uden tilladelse.

Hvorfor: Artiklen bygger på Anders Matthesens og andre kunstneres kritik af Socialdemokratiets brug af deres udtalelser og sange i valgkampen. S-ministrene og partiet får ikke plads til at svare på kritikken, og journalistens formulering om, at kunstnerne "er blevet vrede", forstærker den negative vinkel mod S. Der er ingen modsvar fra Socialdemokratiet, mens Danmarksdemokraterne kun nævnes kort i en lignende sag.

Artiklen handler om, at flere danske iværksættere er bekymrede for Socialdemokratiets forslag om en formueskat, selvom partiet har forsikret, at skatten ikke vil ramme dem. Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen har på X forklaret, at virksomheder vil blive værdiansat ud fra bogførte værdier og ikke markedsværdien. Iværksættere og Dansk Erhverv efterlyser større klarhed om, hvordan skatten konkret skal udformes.

Hvorfor: Artiklen fokuserer på iværksætteres og Dansk Erhvervs bekymring for Socialdemokratiets formueskat, mens partiets egne argumenter kun refereres kort. Rubrikken fremhæver bekymringen 'trods' S-meldingen, hvilket giver et negativt indtryk af forslaget. Der er ingen modsvar fra S ud over den korte forklaring, og kritikken står uimodsagt.

Artiklen handler om Socialdemokratiets udspil om en formueskat og den forvirring, der er opstået efter Mette Frederiksens udtalelser i en TV 2-debat om, hvorvidt små iværksættere omfattes. Blå partier og en økonomiprofessor kritiserer uklarheden, mens S's politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen afviser, at der er tvivl.

Hvorfor: Rubrikken og flere journalistformuleringer ("pludselig", "mere vævende", "måtte trække lidt i land") rammer Socialdemokratiets formueskat og Mette Frederiksen negativt. Kritikken fra K, DD, V og en professor fylder det meste, mens S kun får et kort forsvar til sidst. Der er tale om flere tegn i samme retning, men ikke en gennemgående kampagne.

Artiklen handler om Socialdemokratiets forslag om maksimalt 14 elever i indskolingsklasserne og de fysiske konsekvenser på skolerne. På Risskov Skole i Aarhus viser skoleleder Preben Stadsgaard, at elever allerede er flyttet ind på et plejehjem på grund af pladsmangel, og en opgørelse fra Aarhus Kommune viser, at forslaget vil kræve 326 flere klasselokaler til 572 millioner kroner. Socialdemokratiets folketingskandidat Camilla Fabricius forsvarer forslaget som en investering i fremtiden og åbner for flere penge.

Hvorfor: Artiklen sætter Socialdemokratiets forslag om små klasser i forbindelse med store udgifter og pladsproblemer gennem skoleledere og kommunale beregninger. Journalisten fremhæver, at S's seks milliarder ikke rækker til København alene, og spørger kritisk, om finansieringen bygger på virkeligheden. Camilla Fabricius får plads til at forsvare forslaget, men rammen er overvejende negativ for S.

Artiklen refererer en politisk analytiker fra Jyllands-Posten, der kalder Socialdemokratiets forslag om en formueskat på 0,5 procent for taktisk genialt, fordi det er nemt at kommunikere og har bred opbakning. De blå partier og flere virksomhedsejere kritiserer forslaget, og analytikeren peger på, at der ikke er flertal for det i Folketinget.

Hvorfor: Rubrik og journalistens egne formuleringer overtager analytikerens ros af Socialdemokratiets forslag som "genialt" og en "fælde" for de blå partier. De blå partiers kritik gengives kort, men analytikerens vurdering af, at de beskytter de rigestes interesser, står uden fagligt modsvar. Artiklen gavner dermed venstrefløjen i den konkrete strid om formueskat.

Vestas-direktør Henrik Andersen siger i et interview med TV 2, at han vil flytte ud af Danmark, hvis Socialdemokratiets forslag om en formueskat på 0,5 procent bliver vedtaget. Artiklen forklarer, at en udflytning vil udløse den såkaldte havelågeskat på 42 procent af aktiver over 100.000 kroner, og at det ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil tage årtier at tjene ind. Direktøren afviser, at statens støtte til vindmølleindustrien giver grund til at betale mere.

Hvorfor: Artiklen lader Vestas-direktøren kritisere Socialdemokratiets formueskat gennemgående og uden at nogen fra partiet eller en anden fortaler for forslaget får plads til at forsvare det. Den eneste modvægt er en neutral beregning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om havelågeskatten, som ikke handler om forslagets berettigelse. Dermed får kritikken af S's skatteforslag lov at stå uimodsagt.

Vestas' topchef Henrik Andersen siger til Berlingske, at han vil flytte ud af Danmark, hvis Socialdemokratiets forslag om formueskat bliver indført. Han får opbakning fra Dansk Erhverv og Dansk Industri, mens Venstre afviser at deltage i en regering med formueskat, og SF og Enhedslisten går ind for formueskat.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om erhvervslivets og Venstres kritik af Socialdemokratiets formueskat, og S's forslag gengives kun gennem kritikernes advarsler uden at nogen forsvarer det. SF og Enhedslisten nævnes kun kort som fortalere til sidst. Det giver en svag til tydelig hældning til højre i en konkret dansk skattestrid.

Artiklen handler om Socialdemokratiets forslag om en formueskat og bringer to iværksættere med modsat syn på forslaget. Aarstiderne-stifter Søren Ejlersen bakker op om skatten, mens OOONO-direktør Christian Walther Øyrabø kalder den et fejlskud. Artiklen nævner også, at politikere fra V, M og LA samt Dansk Industri afviser forslaget.

Hvorfor: Artiklen bringer to erhvervsfolk med modsat syn, men i den politiske del får kun modstanderne af formueskatten plads: V, M, LA og Dansk Industri kritiserer forslaget, mens Socialdemokratiet ikke får mulighed for at forsvare det. Det giver en svag hældning mod højre i en ellers forholdsvis balanceret artikel.

Artiklen handler om Socialdemokratiets forslag om en formueskat, som er blevet et centralt emne i valgkampen. Ejerne af Harald Nyborg og Dinero samt Dansk Industri og Liberal Alliance advarer mod forslaget og mener, det vil skade dansk økonomi. Socialdemokratiets politiske ordfører afviser kritikken og siger, at formueskatten skal finansiere velfærd.

Hvorfor: Artiklen lader erhvervslivets og Liberal Alliances kritik af Socialdemokratiets formueskat dominere med seks kritiske kilder mod ét kort forsvar fra S. Rubrikken fremhæver truslen om udflytning som konsekvens af forslaget. Det giver en overvejende ensidig fremstilling, der gavner højrefløjens modstand mod formueskatten.

TV 2's politiske redaktør forklarer, hvorfor Mette Frederiksen udskriver folketingsvalg 24. marts netop nu. Analysen peger på tre forhold: Socialdemokratiets genvundne momentum efter Grønlandskrisen, at SVM-regeringen er kørt fast med interne uenigheder, og at Mette Frederiksen har styrket det røde bånd ved at åbne for SF i en regering.

Hvorfor: Analysen er bygget op om Mette Frederiksens fordele og beskriver eksplicit hendes "store styrke" og et næsten sikkert tredje statsministerium. Samtidig konkluderer journalisten selv, at blå blok ikke har skabt et troværdigt alternativ, og at SVM-regeringen er historisk upopulær med dyster fremtid. Der er flere tegn i samme retning, men det er en forklarende analyse uden ladede kampagneord.

Artiklen refererer Socialdemokratiets valgudspil om at fjerne ejendomsværdiskatten for boliger under én million kroner og indføre en formueskat på 0,5 procent for formuer over 25 millioner kroner. TV 2 har fået BDO til at beregne effekten, og både BDO, Dansk Industri og Oxfam Danmark udtaler sig om forslagene.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt Socialdemokratiets skatteudspil, men lader to kilder – BDO og Dansk Industri – kritisere forslagene, uden at Mette Frederiksen eller en anden S-repræsentant får plads til at svare på kritikken. Oxfams positive vurdering af formueskatten opvejer noget, men den økonomiske kritik står uimodsagt. Det giver en svag hældning mod højre.

TV 2 fortæller, at flere foreninger i Aarhus fortsat tilbyder kønsopdelt svømning, selvom en ny bekendtgørelse fra 1. januar skulle stoppe praksissen. Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti kritiserer regeringen for lappeløsninger, mens ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) vil bede Aarhus Kommune om en redegørelse.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om oppositionens kritik af regeringens bekendtgørelse, og rubrikken samt formuleringen "stik imod regeringens hensigt" fastslår, at indgrebet er mislykket. Ministeren og S-ordføreren får kun skriftlige svar, og artiklen slutter med Vads forsvar, der fremstår som en indrømmelse. Dermed får DD og DF lov at sætte dagsordenen, mens regeringen fremstilles som handlingslammet.

Artiklen sammenligner Socialdemokratiets nye udspil om en "lilleskole" med klasseloft på 14 elever med partiets tidligere kritik af Liberal Alliances skatteplan for manglende finansiering. Jeppe Bruus kaldte i 2024 LA's plan uansvarlig, og nu vil Socialdemokratiet ikke fortælle, hvor pengene til lilleskolen skal komme fra. LA's Ole Birk Olesen kalder det hyklerisk og dobbeltmoralsk, mens S henviser til, at finansieringen kommer inden valget.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik anklager Socialdemokratiet for dobbeltmoral og uansvarlighed, og journalisten fremhæver gentagne gange den manglende finansiering. LA's kritik får bred plads, mens S's svar er kort og afvisende. Artiklen rammer S's troværdighed i en konkret økonomisk strid.