Se selv – alle artiklerne

Artiklen beskriver, hvordan Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Venstre og Borgernes Parti i valgkampen foreslår at sænke afgifterne på benzin og diesel. To økonomer vurderer, at forslagene er dyre, ujævnt fordelte og ikke særlig klimavenlige, og at Borgernes Partis forslag om helt at fjerne afgiften ikke er realistisk.

Hvorfor: Artiklen lader to økonomer og Concito kritisere de borgerlige partiers benzinløfter som dyre, ujævnt fordelte og urealistiske, mens partierne ikke får plads til at forsvare forslagene. Rubrikken overtager økonomens "panikstemning" og rammer dermed de borgerlige forslag negativt. Der er tale om flere tegn i samme retning, men kritikken er fagligt begrundet og ikke gennemgående ladet.

TV 2's politiske analytiker Camilla Stampe vurderer, at blå blok står svagt, hvis Mette Frederiksen udskriver valg nu. Analysen peger på tre grunde: manglende blåt sammenhold efter regeringens fødevareaftale, Troels Lund Poulsens dobbeltspil som forsvarsminister og Morten Messerschmidts Mar-a-lago-tur.

Hvorfor: Analysen fremstiller blå blok som splittet, handlingslammet og desperat og bruger gennemgående negative karakteristikker af de blå partier og deres statsministerkandidat. Samtidig fremhæves det, at det lykkedes Wammen at splitte dem, og at danskerne samlede sig om regeringspartierne. Der er ingen blå kilde, der får lov at svare på karakteristikkerne, så vinklen hælder mod regeringen og venstrefløjen.

TV 2's politiske analytiker Ask Rostrup gør status over kommunalvalget 2025, der afsluttes med det konstituerende møde i Halsnæs 15. december. Analysen fremhæver kvindelige politikere som valgets hovedpersoner og ser Socialdemokratiets store tilbagegang som valgets centrale historie med blik mod folketingsvalget.

Hvorfor: Analysen bruger ladede ord som 'kollaps', 'ligkiste' og 'hjemsøge' om Socialdemokratiets valgresultat og gør S' nederlag til valgets centrale historie. Samtidig roses Venstres konstituering som 'solidt politisk håndværk', og SF's, de Konservatives og DF's fremgang fremhæves positivt. Der er flere tegn i samme retning, men artiklen er en analytisk status over et faktisk valgresultat, hvor S reelt tabte stort.

TV 2 tegner et portræt af Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt og giver tre forklaringer på, hvorfor partiet er gået fra nedsmeltning til fremgang i meningsmålingerne. Artiklen peger på hans tidlige fokus på fødevare- og energipriser, hans evne til at hente stemmer fra Socialdemokratiet og hans store rækkevidde på sociale medier. Samtidig rejses spørgsmålet, om han er toppet for tidligt, og om hans afvisning af at gå i regering med Lars Løkke Rasmussen kan spænde ben for blå blok.

Hvorfor: Artiklen er en analyse, der primært forklarer Dansk Folkepartis fremgang gennem rosende journalistiske formuleringer om Messerschmidt som strategisk dygtig ('katten med mindst ni liv', så dagsordenen først). Regeringen fremstilles samtidig som reaktiv og bagud ('halser efter', 'har tydeligvis erkendt, at den har travlt'). Der er dog også kritiske spørgsmål til Messerschmidt, og artiklen er ikke gennemgående ensidig.

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti foreslår, at Danmark udtræder af FN's Ottawa- og Oslokonvention, så forsvaret kan bruge personelminer og klyngebomber. LA's forsvarsordfører Carsten Bach og militæranalytiker Anders Puck Nielsen argumenterer for afskrækkelse og kampkraft, mens Radikales Stinus Lindgreen afviser forslaget. Forsvarsministeriet oplyser, at regeringen ikke overvejer at udtræde af konventionerne.

Hvorfor: Rubrikken bruger journalistens egne negative ord ("uhyggelige og ulovlige våben") om LA's og DF's forslag, og indledningen rammer forslaget ind med våbnenes civile skadevirkninger. Begge sider af sagen citeres dog grundigt, og forslaget får plads til at blive forklaret, så hældningen er svag.

Gribskov Kommune er den eneste danske kommune, der endnu ikke har indført affaldssortering, selvom det har været lovpligtigt siden 2021. Et blåt flertal i byrådet har gentagne gange udskudt en færdig sorteringsordning, og SF kritiserer udskydelserne, mens udvalgsformanden fra Dansk Folkeparti forsvarer linjen. Sorteringen ventes tidligst at starte i januar 2026.

Hvorfor: Artiklen giver både SF's kritik og DF's forsvar plads og citerer udvalgsformanden indgående. Men journalistens egne formuleringer om, at politikerne 'bare' skulle have sagt ja, og at DF-formanden 'igen og igen' henviser til en udløbet dispensation, placerer ansvaret for lovbruddet hos det blå flertal. Det er en svag hældning i retning af venstrefløjens position i den lokale strid.

Statsminister Mette Frederiksen (S) reagerer på Donald Trumps gentagne ønske om kontrol med Grønland og gentager, at Grønland ikke er til salg. Hun tager afstand fra Dansk Folkepartis "fuck off"-retorik mod Trump og understreger, at Danmark vil bevare et stærkt allianceforhold til USA og samtidig bygge et stærkere Europa.

Hvorfor: Artiklen lader Mette Frederiksen (S) bære historien med egne citater og sætte dagsordenen, mens kritikken af hendes linje kun refereres i én sætning uden at kritikerne får ordet. Dansk Folkepartis retorik fremstilles som det negative modstykke til Frederiksens ansvarlige afvisning, og DF får ikke mulighed for at svare. Det giver en svag til tydelig hældning i rød retning.

Artiklen handler om, at Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt under et besøg på Donald Trumps resort Mar-a-Lago ikke fik et møde med Trump, men talte ved en konservativ konference og mødte personer i Trumps inderkreds. TV 2's politiske kommentator Noa Reddington kalder det et scoop, at Messerschmidt er til stede i Mar-a-Lago, mens regeringen ikke kan få den kommende præsident i tale.

Hvorfor: Artiklen fremhæver, at Morten Messerschmidt har fået adgang til Trumps magtcentrum, mens regeringen ikke kan få Trump i tale, og TV 2's kommentator kalder det et scoop. Der er ingen modsatrettede kilder eller kritik af DF-formandens besøg, men fremstillingen bygger især på kilders vurderinger og er kun svagt skæv.

Fire blå partier – Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti – varsler i en kronik i Berlingske et tættere samarbejde i 2025 med fælles politiske forslag for at tegne et borgerligt alternativ. Partierne kritiserer, at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen fokuserer på jagten på en borgerlig statsministerkandidat. Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, kalder meldingen svær at tage seriøst og peger på uenighed mellem de fire partier.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt de fire blå partiers kronik og giver efterfølgende Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen plads til at kritisere meldingen som svær at tage seriøst. De fire partier får ikke lejlighed til at svare på kritikken, og S får dermed sidste ord i en konkret partipolitisk strid. Det er en svag hældning i S' favn.

Udenrigsministeriet har købt en ny chefbolig til Danmarks FN-ambassadør i New York for en samlet forventet udgift på 86,7 millioner kroner. Købet blev vedtaget i Finansudvalget i marts, men er først nu offentliggjort. Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne stemte imod og kalder købet vanvittigt og ude af proportioner.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt aktstykket og ministeriets begrundelse, men kritikken kommer udelukkende fra DF, og Udenrigsministeriet får ikke plads til at svare på kritikken. Det giver en svag hældning til fordel for DF's kritik af regeringens boligkøb.

Artiklen refererer fra tirsdagens spørgetime i Folketingssalen, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) gik hårdt til især Alex Vanopslagh (LA) og Mona Juul (K). Flere partiledere og folketingsmedlemmer kritiserer efterfølgende statsministerens tone og stil, mens Mette Frederiksen selv kalder det en god politisk debat.

Hvorfor: Rubrikken 'tænder helt af' og journalistens egne ord som 'bandbulle' og 'syrlig bemærkning' fremstiller Mette Frederiksen negativt, og artiklen slutter med Mona Juuls kritik. Kritikken af statsministeren får bred plads gennem K-, DF- og LA-politikere, mens forsvar for hendes stil ikke bringes ud over hendes egne svar. Det gavner blå blok svagt til moderat.

Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt foreslår hårdere straffe til politiske aktivister, der blokerer veje eller afbryder arrangementer. Artiklen bringer kritik fra Greenpeace, en juraprofessor og Enhedslisten, som mener forslaget er unødvendigt og indskrænker ytringsfriheden. Messerschmidt afviser, at forslaget er hyklerisk i forhold til hans modstand mod koranloven.

Hvorfor: Artiklen stiller DF's forslag op mod kritik fra Greenpeace, en juraprofessor og Enhedslisten, og journalisten konfronterer selv Messerschmidt med et hykleri-spørgsmål. Ingen andre partier eller fortalere for forslaget kommer til orde, så DF fremstår som den isolerede part i en ellers omstridt sag. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre.

Alle Folketingets partier undtagen Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er blevet enige om en frivillig aftale om ikke at bruge deepfakes til at gengive politikere. Aftalen træder i kraft med det samme og skal integreres i den eksisterende aftale om falske nyheder fra 2019. DF og LA har tidligere brugt deepfakes, blandt andet en manipuleret video med statsminister Mette Frederiksen.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af en bred aftale, men de to blå partier uden for aftalen fremhæves som de eneste og kædes sammen med tidligere brug af deepfakes, uden at de får plads til at forklare sig. Det giver en svag hældning mod venstre.

Dansk Folkeparti truer med at forlade forligskredsen bag klimaloven, hvis en kommende CO2-afgift koster arbejdspladser eller forøger fødevarepriserne. Morten Messerschmidt siger til Berlingske, at partiet vil gøre op med "klimafantasteriet". Klimaminister Lars Aagaard (M) opfordrer DF til at tage ansvar, og de øvrige aftalepartier kan danne flertal uden DF.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer DF ind som det parti, der truer en klimaaftale, og ministerens kritik af partiet står uimodsagt. DF's eget syn på, hvorfor afgifterne bryder klimaloven, forklares kun gennem partiets egne citater, mens kritikken får lov at stå som artiklens konklusion.

Dansk Folkepartis spidskandidat Anders Vistisen har delt en video på sociale medier på befrielsesdagen 5. maj, hvor han med en radiostemme efterligner BBC's befrielsesmeddelelse fra 1945 og siger, at danske politikere har overgivet sig til EU. Videoen møder kritik fra Venstres Morten Dahlin, Moderaternes Lars Løkke Rasmussen og Jakob Engel-Schmidt samt Røde Kors' Anders Ladekarl, mens Vistisen forsvarer den som en satirisk kampagnevideo mod en ny EU-traktat. Artiklen nævner også, at en mindesten på Israels Plads blev overhældt med rød maling efter en Palæstina-demonstration samme dag.

Hvorfor: Rubrikken overtager kritikernes domme om videoen, og fire kritikere fra V, M og Røde Kors citeres, mens kun DF's egen kandidat forsvarer sig. Artiklen slutter med yderligere kritik af dagens politiske kampagner, så DF fremstår som den kritiserede part uden modspil fra andre end partiet selv.

Artiklen fortæller om Tabita Mortensen, der i 2015 blev gravid uden at ønske det, opdagede det i 12. graviditetsuge og fik afslag på abort fra et abortsamråd, hvorefter hun rejste til Sverige. Hun glæder sig over, at et flertal i Folketinget vil hæve abortgrænsen til 18. uge, og artiklen bringer også en overlæges opbakning samt en kort omtale af, at Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti er imod.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om en case og en overlæge, der begge støtter en højere abortgrænse, og fortalerne får hele artiklens plads. Modstanden fra Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti nævnes kun i en enkelt sætning uden citat eller argument, og abortsamrådets begrundelse for afslaget kommer ikke frem. Dermed får den side, der ønsker en lempeligere abortlov, klart mest plads, hvilket svagt gavner venstrefløjen i den konkrete strid.

Et udkast til en politisk aftale om at hæve abortgrænsen fra 12. til 18. graviditetsuge er blevet kendt. Uden for aftalen står blandt andre Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, hvis ordførere kritiserer udkastet. Artiklen gengiver også Etisk Råds anbefalinger og indholdet af udkastet.

Hvorfor: Artiklen handler om en konkret dansk partipolitisk strid om abortgrænsen, men kun modstanderne fra DF og DD citeres indgående, mens flertallets partier ikke får plads til at forsvare udkastet. Den eneste form for modspil er et ældre citat fra Moderaterne og en mail fra ministeren om, at udkastet justeres. Det giver en svag til moderat hældning til højre.

Artiklen handler om en sag på Borup Skole i Køge Kommune, hvor børn i indskolingen har begået vold og seksuelle krænkelser mod andre børn. Flere politikere, herunder LA og DF, kræver, at skolen skal kunne bortvise de krænkende børn, men Skolelederforeningen og en skoleforsker mener, at det vil være i strid med Grundloven. Forældre på skolen tager afstand fra politikernes udsmidningsforslag.

Hvorfor: Journalisten skriver selv, at DF's Alex Ahrendtsen 'grundlæggende ikke har forstået loven', og lader Skolelederforeningens formand kalde politikerne ude af stand til at læse loven uden at et blåt parti får plads til at forsvare forslaget. Kritikken rammer især DF og LA's krav om bortvisning, mens forældrenes brev og forskerens grundlovsargument støtter den kritiske linje. Der er dog tale om en enkelt skæv formulering og manglende modspil, ikke en gennemgående ensidig vinkling.