Artiklen handler om, at en 31-årig mand er sigtet for vold efter straffelovens paragraf 244 efter et slagsmål ved et storskærmsarrangement på Islands Brygge, hvor en 32-årig svensk mand faldt, slog hovedet og døde. Anklagemyndigheden går efter otte til ti måneders fængsel, hvilket flere retsordførere fra DF, DD og V kritiserer som for lavt. Københavns Politi understreger, at strafpåstanden er foreløbig, og at efterforskningen kan føre til sigtelse efter andre bestemmelser.
Hvorfor: Artiklen lader udelukkende retsordførere fra DF, DD og V kritisere anklagemyndighedens strafpåstand uden at nogen partipolitiker eller juridisk ekspert forsvarer den gældende praksis. Anklagemyndigheden ønsker ikke at kommentere, og politiets forbehold ændrer ikke, at kritikken står uimodsagt. Det giver en svag til moderat hældning mod højre i en retspolitisk sag.
Gavner højrefløjen · +1Kriminalitet og retsvæsenDanmarksdemokraterne
Artiklen beskriver, hvordan Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Venstre og Borgernes Parti i valgkampen foreslår at sænke afgifterne på benzin og diesel. To økonomer vurderer, at forslagene er dyre, ujævnt fordelte og ikke særlig klimavenlige, og at Borgernes Partis forslag om helt at fjerne afgiften ikke er realistisk.
Hvorfor: Artiklen lader to økonomer og Concito kritisere de borgerlige partiers benzinløfter som dyre, ujævnt fordelte og urealistiske, mens partierne ikke får plads til at forsvare forslagene. Rubrikken overtager økonomens "panikstemning" og rammer dermed de borgerlige forslag negativt. Der er tale om flere tegn i samme retning, men kritikken er fagligt begrundet og ikke gennemgående ladet.
Komikeren Anders Matthesen siger til Ekstra Bladet, at Socialdemokratiets ministre har misbrugt hans udtalelser i valgkampen. Både Sophie Hæstorp Andersen og Rasmus Stoklund brugte hans ord i opslag om formueskat, som siden er slettet. Artiklen nævner også, at Suspekt har kritiseret Danmarksdemokraterne, og at Socialdemokratiet brugte Birthe Kjærs sang uden tilladelse.
Hvorfor: Artiklen bygger på Anders Matthesens og andre kunstneres kritik af Socialdemokratiets brug af deres udtalelser og sange i valgkampen. S-ministrene og partiet får ikke plads til at svare på kritikken, og journalistens formulering om, at kunstnerne "er blevet vrede", forstærker den negative vinkel mod S. Der er ingen modsvar fra Socialdemokratiet, mens Danmarksdemokraterne kun nævnes kort i en lignende sag.
Artiklen handler om Socialdemokratiets udspil om en formueskat og den forvirring, der er opstået efter Mette Frederiksens udtalelser i en TV 2-debat om, hvorvidt små iværksættere omfattes. Blå partier og en økonomiprofessor kritiserer uklarheden, mens S's politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen afviser, at der er tvivl.
Hvorfor: Rubrikken og flere journalistformuleringer ("pludselig", "mere vævende", "måtte trække lidt i land") rammer Socialdemokratiets formueskat og Mette Frederiksen negativt. Kritikken fra K, DD, V og en professor fylder det meste, mens S kun får et kort forsvar til sidst. Der er tale om flere tegn i samme retning, men ikke en gennemgående kampagne.
TV 2's politiske analytiker Ask Rostrup gør status over kommunalvalget 2025, der afsluttes med det konstituerende møde i Halsnæs 15. december. Analysen fremhæver kvindelige politikere som valgets hovedpersoner og ser Socialdemokratiets store tilbagegang som valgets centrale historie med blik mod folketingsvalget.
Hvorfor: Analysen bruger ladede ord som 'kollaps', 'ligkiste' og 'hjemsøge' om Socialdemokratiets valgresultat og gør S' nederlag til valgets centrale historie. Samtidig roses Venstres konstituering som 'solidt politisk håndværk', og SF's, de Konservatives og DF's fremgang fremhæves positivt. Der er flere tegn i samme retning, men artiklen er en analytisk status over et faktisk valgresultat, hvor S reelt tabte stort.
Artiklen handler om, at SF's spidskandidat i Ringkøbing-Skjern, Niels Rasmussen, ifølge TV MIDTVEST og Radio4 har fået indrømmelser fra Danmarksdemokraternes nye borgmester Mads Fuglede om mere fokus på klima og solcelleanlæg. Fuglede og Inger Støjberg vil ikke kommentere, og SF overvejer at trække støtten til Fuglede, hvis indrømmelserne ikke holder.
Hvorfor: Artiklen bygger på SF-spidskandidatens version af, at Mads Fuglede har givet indrømmelser på solcelleområdet, og rubrikken fremstiller det som opsigtsvækkende, at Fuglede "klapper i". Danmarksdemokraterne fremstilles som et parti, der er på kant med sin egen nationale linje, mens hverken Fuglede eller Støjberg vil svare. Der er tale om flere tegn i samme retning, men også om en reel nyhedssag med plads til, at de involverede afviser at kommentere.
Gavner venstrefløjen · −2Klima, energi og miljøDanmarksdemokraterne
TV 219. nov. 2025KommunalvalgSelma Hildebrand Frederiksen
Artiklen opsummerer kommunalvalget 2025 gennem fire nedslag med vurderinger fra TV 2s politiske redaktør Hans Redder og politisk kommentator Søs Marie Serup. Socialdemokratiet beskrives som valgets store taber med tabte borgmesterposter, mens Venstre, Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti fremhæves som valgets vindere.
Hvorfor: Artiklen lader TV 2s egne analytikere og kommentatorer sætte dagsordenen med ladede karakteristikker af Socialdemokratiets nederlag som en 'nedsmeltning', mens Venstre, Danmarksdemokraterne og Konservative fremhæves som vindere uden kritisk modspil. Der er ingen socialdemokratisk stemme, der forsvarer partiet eller Mette Frederiksens retning. Det giver en svag til tydelig hældning mod højre i kraft af kildevalg og ordvalg.
Artiklen portrætterer en række unge kandidater fra borgerlige partier, der oplever et stemningsskifte blandt unge vælgere frem mod kommunalvalget. Kandidaterne fortæller, at det er blevet mindre tabubelagt at være borgerlig, og at partier som Liberal Alliance har været gode til at nå unge via sociale medier. Artiklen bringer ingen kandidater fra venstrefløjen eller kritikere af udviklingen.
Hvorfor: Artiklen bygger udelukkende på interviews med unge borgerlige kandidater, der alle får positiv omtale og plads til at fremhæve borgerlige partiers succes. Journalisten beskriver desuden venstreorienteret politik som noget, der er på retur, uden at nogen fra venstrefløjen kommer til orde. Det giver en klar overvægt til borgerlige synspunkter.
Artiklen handler om, at forsvarsadvokater ikke er omfattet af straffelovens paragraf 119a, som beskytter andre aktører i retssystemet mod chikane og trusler. Advokatrådets strafferetsudvalg og Danmarksdemokraternes retsordfører kritiserer hullet i loven, mens justitsminister Peter Hummelgaard (S) tidligere har afvist at udvide loven.
Hvorfor: Artiklen lader Advokatrådet og Danmarksdemokraterne kritisere regeringens afvisning af at beskytte forsvarsadvokater, mens justitsministerens argument kun gengives kort og uden svar. Rubrikken fremhæver kritikken som 'fuldstændig absurd'. Det giver en svag hældning mod højre, fordi den blå opposition og advokaterne sætter dagsordenen.
Gavner højrefløjen · +1Kriminalitet og retsvæsenDanmarksdemokraterne
Danmarksdemokraternes ældreordfører Marlene Harpsøe kalder ældreminister Mette Kierkgaard (M) i samråd om underernæring blandt ældre. Baggrunden er TV 2s historier om emnet og ministerens udtalelse om en mulig sammenhæng mellem underernæring og den offentlige mad. Artiklen bringer tal fra Sundhedsdatastyrelsen og en professor, der peger på et muligt skyggetal.
Hvorfor: Artiklen er bygget op om Danmarksdemokraternes samrådskrav og lader Marlene Harpsøe bære historien med kritik og krav uden at ældreministeren får plads til at svare på kritikken. Ministeren refereres kun kort fra et tidligere interview, og der bringes ingen forsvarer af regeringens indsats. Det giver en svag hældning til højre.
Gavner højrefløjen · +1Velfærd og socialDanmarksdemokraterne
Fire blå partier – Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti – varsler i en kronik i Berlingske et tættere samarbejde i 2025 med fælles politiske forslag for at tegne et borgerligt alternativ. Partierne kritiserer, at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen fokuserer på jagten på en borgerlig statsministerkandidat. Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, kalder meldingen svær at tage seriøst og peger på uenighed mellem de fire partier.
Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt de fire blå partiers kronik og giver efterfølgende Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen plads til at kritisere meldingen som svær at tage seriøst. De fire partier får ikke lejlighed til at svare på kritikken, og S får dermed sidste ord i en konkret partipolitisk strid. Det er en svag hældning i S' favn.
Artiklen refererer fra tirsdagens spørgetime i Folketingssalen, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) gik hårdt til især Alex Vanopslagh (LA) og Mona Juul (K). Flere partiledere og folketingsmedlemmer kritiserer efterfølgende statsministerens tone og stil, mens Mette Frederiksen selv kalder det en god politisk debat.
Hvorfor: Rubrikken 'tænder helt af' og journalistens egne ord som 'bandbulle' og 'syrlig bemærkning' fremstiller Mette Frederiksen negativt, og artiklen slutter med Mona Juuls kritik. Kritikken af statsministeren får bred plads gennem K-, DF- og LA-politikere, mens forsvar for hendes stil ikke bringes ud over hendes egne svar. Det gavner blå blok svagt til moderat.
Artiklen handler om den nyvalgte Europa-Parlamentspolitiker Kristoffer Storm (Danmarksdemokraterne), der i en periode både får løn fra Europa-Parlamentet og fra byrådet i Aalborg Kommune. Storm forklarer, at dobbeltrollen skyldes et ønske om at afslutte budgetforhandlingerne i kommunen ordentligt, og at han ikke har tænkt sig at beholde tre poster på én gang.
Hvorfor: Rubrikken og journalistens egne formuleringer ('scorer kassen', 'dollartegn i øjnene') fremstiller Danmarksdemokraternes Kristoffer Storm negativt som pengeorienteret. Journalisten fremhæver desuden røde partier, der forbyder dobbeltmandater, som kontrast uden at bringe forsvar for ordningen fra andre end Storm selv. Det giver en svag hældning mod venstre.
Artiklen fortæller om Tabita Mortensen, der i 2015 blev gravid uden at ønske det, opdagede det i 12. graviditetsuge og fik afslag på abort fra et abortsamråd, hvorefter hun rejste til Sverige. Hun glæder sig over, at et flertal i Folketinget vil hæve abortgrænsen til 18. uge, og artiklen bringer også en overlæges opbakning samt en kort omtale af, at Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti er imod.
Hvorfor: Artiklen er bygget op om en case og en overlæge, der begge støtter en højere abortgrænse, og fortalerne får hele artiklens plads. Modstanden fra Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti nævnes kun i en enkelt sætning uden citat eller argument, og abortsamrådets begrundelse for afslaget kommer ikke frem. Dermed får den side, der ønsker en lempeligere abortlov, klart mest plads, hvilket svagt gavner venstrefløjen i den konkrete strid.
Et udkast til en politisk aftale om at hæve abortgrænsen fra 12. til 18. graviditetsuge er blevet kendt. Uden for aftalen står blandt andre Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, hvis ordførere kritiserer udkastet. Artiklen gengiver også Etisk Råds anbefalinger og indholdet af udkastet.
Hvorfor: Artiklen handler om en konkret dansk partipolitisk strid om abortgrænsen, men kun modstanderne fra DF og DD citeres indgående, mens flertallets partier ikke får plads til at forsvare udkastet. Den eneste form for modspil er et ældre citat fra Moderaterne og en mail fra ministeren om, at udkastet justeres. Det giver en svag til moderat hældning til højre.
Artiklen refererer fra Danmarksdemokraternes første landsmøde i Aalborg Kongres og Kultur Center, hvor Inger Støjberg har holdt sin første landsmødetale. Artiklen er bygget op om interviews med fire partimedlemmer og -tilhængere, der forklarer, hvorfor de har forladt Dansk Folkeparti og nu støtter Støjberg. Medlemmerne beskriver Støjberg som jordnær, ærlig og stabil.
Hvorfor: Artiklen er bygget op om fire medlemmer og tilhængere af Danmarksdemokraterne, der alle roser Inger Støjberg som jordnær, ærlig og stabil, og som beskriver Dansk Folkeparti som præget af uro. Der optræder ingen kilder, der er kritiske over for Støjberg eller partiet, og Dansk Folkeparti får ikke plads til at svare på medlemmernes kritik. Det giver en overvejende ensidig positiv fremstilling af Danmarksdemokraterne og Støjberg.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) har aflyst en planlagt rejse til Indien med dansk eksportfremstød, fordi fem oppositionspartier har ophævet en uskreven clearingaftale forud for afstemningen om afskaffelsen af store bededag. Den konservative leder Søren Pape Poulsen kalder det "pjat" og "politisk show", mens Venstres gruppeformand Lars Christian Lilleholt kalder manøvren formålsløs. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tager alligevel afsted.
Hvorfor: Rubrikken rammer de fem oppositionspartiers ophævelse ind som et brud på en uskreven regel, der vækker forargelse, og artiklen bæres af kritik fra K og V, mens de fem partier kun får en kort gengivelse af deres begrundelse. Artiklen slutter med Søren Pape Poulsens kritik uden et afsluttende modsvar, hvilket samlet set gavner højrefløjens kritikere af manøvren.
Lars Løkke Rasmussen (M) kritiserer på et pressemøde ved Moderaternes sommergruppemøde i Nyborg S-regeringen som "egenrådig" og siger, at det ikke er oplagt, at Mette Frederiksen skal fortsætte som statsminister. Han opfordrer Socialdemokratiet til at overveje at gå i regering uden statsministerposten og afviser, at Danmarksdemokraterne kan indgå i en regering. Artiklen nævner også Moderaternes økonomiske forslag og De Radikales ultimatum om valg senest 4. oktober.
Hvorfor: Artiklen er bygget op om Løkkes kritik af S-regeringen og Mette Frederiksen, som fremstilles negativt gennem hans ord uden at S får plads til at svare. Der er tale om et kort, nøgternt referat af et pressemøde, hvor kun den kritiske side citeres, hvilket giver en svag hældning mod højre.
Artiklen refererer en meningsmåling, der viser tilbagegang for Socialdemokratiet, og gengiver politisk kommentator Noa Redingtons vurdering af, at Radikale Venstres krav om valg senest 4. oktober er en foræring til Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne. Den radikale leder Sofie Carsten Nielsen og Socialdemokratiets politiske ordfører Rasmus Stoklund udtaler sig også.
Hvorfor: Artiklen er bygget på én kommentators vurdering, der stiller Socialdemokratiet og Mette Frederiksen negativt og fremhæver, at situationen flasker sig for Inger Støjberg. Socialdemokratiet får kun et kort svar, og der bringes ingen modsatrettet vurdering. Derfor en svag hældning mod højre.