Se selv – alle artiklerne

TV 2 gennemgår syv senatsvalg i USA, som ifølge Cook Political Report kan blive afgørende ved midtvejsvalget 3. november. Artiklen beskriver kandidaterne og stillingen i Alaska, Ohio, Michigan, Maine, Iowa, Texas og Kansas samt seks øvrige valg, hvor den ene side er favorit. Demokraterne ventes at tage Repræsentanternes Hus, mens Senatet er mere usikkert.

Hvorfor: Artiklen rammer Demokraterne ind som det parti der 'lugter blod' og ventes at vinde, mens Republikanerne og Trump fremstilles som dem der 'sensationelt' kan tabe og står over for et 'mareridt'. Flere republikanske kandidater beskrives negativt i journalistens egne ord (Paxton, Husted, Marshall, Graham), mens demokratiske kandidater som Talarico og Hamilton får rosende karakteristikker. Der er tale om flere tegn i samme retning, men også nøgterne afsnit og enkelte republikanske citater, så styrken er moderat.

Artiklen handler om en valgkamp i Texas, hvor den demokratiske kandidat James Talarico var fraværende i ni dage med influenza, hvorefter rygter om en psykiatrisk indlæggelse spredte sig. Rygterne blev afvist af klinikken og af mediernes gennemgang af en telefonoptagelse, men republikanske politikere som Ken Paxton, Donald Trump og Stephen Miller holdt fast i spekulationerne. Talarico er vendt tilbage til valgkampen og beskylder Paxton for at undvige en debat.

Hvorfor: Artiklen refererer rygterne om James Talarico nøgternt og bringer samtidig dokumentation, der afviser dem, mens Ken Paxton og andre republikanere beskrives med formuleringer som at 'puste til rygterne' og 'nægter at lade spekulationerne dø'. Dermed fremstår den demokratiske kandidat bedre og de republikanske aktører dårligere gennem journalistens ordvalg og faktavalg. Der er tale om en udenlandsk valgkamp uden dansk skillelinje, og hældningen er derfor svag til moderat.

TV 2 beskriver nye CEPOS-beregninger, der viser, at cirka 18.000 af de 81.000 hjemmeboende unge, som regeringen vil fjerne SU'en for, kommer fra familier, der før folketingsvalget fik en fødevarecheck. Artiklen bringer kritik fra Liberal Alliance og Enhedslisten af regeringens kurs og gengiver statsminister Mette Frederiksens svar fra dagen før.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om kritik fra CEPOS, Liberal Alliance og Enhedslisten af regeringens SU-forslag, og journalisten forstærker kritikken med egne formuleringer om SF's holdningsskifte og ministre, der "trak i land". Regeringen får kun plads til sidst med Mette Frederiksens korte svar fra dagen før, og kritikken af Socialdemokratiet står uimodsagt. Der er flere tegn i samme retning, men også et vist modspil, så hældningen er svag til moderat.

Artiklen beskriver, hvordan SF og Radikale Venstre nu i regeringssamarbejde vil fjerne SU'en for 81.000 hjemmeboende unge med forældreindkomster over 710.000 kroner, selvom partilederne tidligere har talt imod at skære i SU'en. SF's partileder Pia Olsen Dyhr og politisk ordfører Sigurd Agersnap afviser løftebrud, mens SFU's politiske leder Magnus Flensborg kritiserer forslaget. Også Martin Lidegaard (RV) konfronteres med tidligere udtalelser, mens Radikal Ungdom bakker op.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fremstiller SF's SU-ændring som et løftebrud, og journalisten opsummerer selv, at partiet har kæmpet imod. Kritikken fra SFU og de gentagne konfrontationer af Pia Olsen Dyhr og Martin Lidegaard trækker i samme retning. Der er ingen tilsvarende positiv fremstilling af forslaget eller af regeringspartierne bag det.

Regeringen præsenterer en akutpakke for dyrevelfærd, der opretter en kontrolstyrelse i Justitsministeriet, øger kontrollen med 50 procent og hæver strafferammen for alvorlige brud fra to til seks års fængsel. Pakken koster 160 millioner kroner årligt og finansieres af besætningsejerne. Initiativet følger hård kritik fra Rigsrevisionen i april 2026.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af regeringens akutpakke, men journalisten fremhæver, at Alternativet 'noget atypisk' får lov at præsentere pakken, fordi partiet har ført dagsordenen længe. Det giver en svag positiv fremhævning af et rødt parti. Landbrugets og besætningsejernes syn på regningen og kontrollen er ikke med.

Artiklen handler om det svenske riksdagsvalg og om, hvordan Socialdemokraterna har strammet migrationspolitikken for at neutralisere Sverigedemokraternas og højrefløjens stærkeste valgkampsemne. TV 2s nordiske korrespondent vurderer, at migrationsemnet ikke længere skiller partierne, og at valgkampen i stedet handler om velfærd, skoler og økonomi. Artiklen refererer meningsmålinger og en kritisk udtalelse fra Socialdemokraternas Lawen Redar om en mulig blå regering.

Hvorfor: Rubrikken og journalistens egne formuleringer fremstiller Socialdemokraterna som den strategisk sejrrige part, der har neutraliseret højrefløjens våben, og korrespondenten bruges til at konkludere, at S står stærkere end højrefløjen. Sverigedemokraterna fremstilles som det parti, der har drevet en stramning, og som Lawen Redar kalder højreradikalt, uden at SD selv får plads. Der er dog også modspil i form af Kristerssons brev og Socialdemokraternas eget nej til mængderabat, så hældningen er svag til moderat.

Artiklen handler om borgere i Ølst, der skal modtage omkring 400.000 kroner hver fra en klimafond stiftet af Nordic Waste-milliardæren Torben Østergaard. Borgerforeningen ønsker, at pengene bliver skattefrie, og en delegation har talt deres sag i Folketingets skatteudvalg, hvor Socialdemokratiets Malte Larsen bakker op.

Hvorfor: Artiklen er en menneskelig case-historie om Ølst-borgere, der ønsker skattefrihed, og den er ikke en partipolitisk strid. Den eneste politiker, der citeres, er Socialdemokratiets Malte Larsen, som bakker borgerne op, mens hverken skatteministeren eller andre partier får plads. Det giver en svag fordel til Socialdemokratiet.

Nye satellittal fra Brasiliens Nationale Institut for Rumforskning viser, at skovrydningen i Amazonas faldt med næsten 37 procent fra august 2025 til juli 2026 sammenlignet med året før. Det er det laveste niveau i ti år. Artiklen beskriver også præsident Lula da Silvas mål om at stoppe ulovlig skovrydning inden 2030 og opstiller ham over for senator Flávio Bolsonaro ved præsidentvalget i oktober.

Hvorfor: Artiklen forbinder de faldende skovrydningstal med den venstreorienterede præsident Lula, der citeres for sit mål, mens højrefløjens Bolsonaro knyttes til markant mere skovrydning. Flávio Bolsonaro fremstilles som modstander af regnskovsbeskyttelse uden at få plads til at forklare sit synspunkt. Der er tale om en udenlandsk politisk sag uden dansk skillelinje, og hældningen er svag til moderat.

TV 2 beskriver, at regeringens plan om lavere moms på fødevarer ventes at koste statskassen 17,4 milliarder kroner ifølge et svar fra skatteminister Jakob Engel-Schmidt til Folketinget. Beløbet er væsentligt højere end de seks milliarder, der tidligere var afsat, og både Danmarksdemokraterne, De Konservative og Cepos er skeptiske. Skatteministeren er ikke vendt tilbage på TV 2's henvendelse.

Hvorfor: Artiklen lader regeringens momsplan stå uden forsvar: skatteministeren er ikke vendt tilbage, og kritikken fra DD, K og Cepos fylder det meste. De kritiske borgerlige partier får dermed lov at sætte dagsordenen mod regeringens økonomiske forslag. Der er dog tale om nøgternt refererede beløb og en saglig ramme, så hældningen er svag til moderat.

Vilsund Blue i Nykøbing Mors har indstillet produktionen i tre uger, fordi nye krav om fuld sortering og registrering af bifangst gør driften umulig. Konservative og Venstre har indkaldt miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) til samråd, og hun afviser kritikken skriftligt med henvisning til, at det var Venstres egen løsning, EU underkendte.

Hvorfor: Venstres kritik af SF-ministeren fylder det meste af den politiske del, og Søren Gade får både lange citater og det sidste ord. Ministeren svarer kun med et kort skriftligt indlæg, hvor hun afviser kritikken. Det giver en svag hældning mod højre i en ellers nøgtern virksomhedshistorie.

Artiklen handler om, at en 31-årig mand er sigtet for vold efter straffelovens paragraf 244 efter et slagsmål ved et storskærmsarrangement på Islands Brygge, hvor en 32-årig svensk mand faldt, slog hovedet og døde. Anklagemyndigheden går efter otte til ti måneders fængsel, hvilket flere retsordførere fra DF, DD og V kritiserer som for lavt. Københavns Politi understreger, at strafpåstanden er foreløbig, og at efterforskningen kan føre til sigtelse efter andre bestemmelser.

Hvorfor: Artiklen lader udelukkende retsordførere fra DF, DD og V kritisere anklagemyndighedens strafpåstand uden at nogen partipolitiker eller juridisk ekspert forsvarer den gældende praksis. Anklagemyndigheden ønsker ikke at kommentere, og politiets forbehold ændrer ikke, at kritikken står uimodsagt. Det giver en svag til moderat hældning mod højre i en retspolitisk sag.

Artiklen handler om, at to tidligere socialdemokrater, Tine Aurvig-Huggenberger og Bjarke Larsen, melder sig ud af Socialdemokratiet i protest mod, at Folketinget får tilknyttet en præst efter et forslag fra kirkeminister Ida Auken (S). Artiklen gengiver deres kritik, biskoppen Peter Skov-Jakobsens afvisning og SF's Karsten Hønge, der advarer mod mere religion på Christiansborg. Ida Auken har ikke kunnet svare TV 2 og henviser til et skriftligt svar til DR.

Hvorfor: Rubrikken og journalistens beskrivelse af Ida Aukens jubelscene rammer Socialdemokratiet negativt, og kritikken fylder det meste af artiklen. Ministeren får ikke selv plads til at svare TV 2 og henvises til et skriftligt svar til DR, mens kritikerne og biskoppen citeres bredt. Der er tale om flere svage tegn i samme retning mod regeringspartiet S.

EU har vedtaget en ny hjemsendelsesreform, der blandt andet gør det muligt for medlemslande at oprette udrejsecentre i tredjelande. TV 2's EU-korrespondent kalder aftalen en kæmpe sejr for Danmark, som ifølge hende har været bannerfører for idéen. Den grønne gruppe i EU-Parlamentet og menneskerettighedsorganisationer kritiserer reformen.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af EU's nye hjemsendelsesreform, men TV 2's korrespondent fremhæver gentagne gange Danmark og Socialdemokratiet som bannerfører og kalder aftalen en kæmpe sejr. Der bringes kritik fra den grønne gruppe og menneskerettighedsorganisationer, men ingen dansk modstander af udrejsecentre eller af S-linjen får plads. Det giver en svag hældning i retning af den danske regeringslinje.

Artiklen handler om, at fungerende landbrugsminister Jacob Jensen (V) på LinkedIn har delt en TV 2-artikel om urenset spildevand med en kommentar, der stiller spørgsmål ved, hvor havmiljøprofessor Stiig Markager er henne. Markager kalder ministerens udsagn "faktuelt forkert" og "bevidst usandt", mens Jacob Jensen i en sms afviser at blande to typer forurening sammen og mener, at Markager har "et horn i siden" på dansk landbrug.

Hvorfor: Rubrikken og flere af journalistens egne formuleringer ("håner", "gøren grin", "Professor-hånen", "beskyldes for bevidst at glemme") rammer Venstre-ministeren negativt, og professoren fremstilles som den fagligt belæste part. Ministeren får ganske vist et sms-svar, men det er kort og gendrives af professoren, så kritikken står stort set uimodsagt. Der er tale om en miljø- og landbrugspolitisk strid, hvor Venstre fremstilles som den, der fordrejer fakta, hvilket samlet set gavner venstrefløjen svagt til moderat.

Artiklen portrætterer den 36-årige demokratiske delstatspolitiker James Talarico fra Texas, der efter en optræden i Joe Rogans podcast har vundet Demokraternes primærvalg til Senatet. TV 2's kommentatorer vurderer, at han kan blive præsidentkandidat på sigt, og artiklen beskriver hans baggrund samt en episode, hvor et interview med ham angiveligt blev droppet af CBS efter pres fra mediemyndigheden FCC.

Hvorfor: Artiklen portrætterer demokraten James Talarico med rosende journalistiske formuleringer som 'stjerneskud' og 'taget Texas med storm', og den rammer FCC-episoden ind som et muligt Trump-forsøg på at begrænse ytringsfrihed. Samtidig kaldes den republikanske justitsminister Ken Paxton 'kontroversiel', og Trump fremstilles negativt i journalistens egne ord. Der er dog også nuancerende kilder, der ikke ser Talarico som et oplagt præsidentbud nu, så hældningen er svag til moderat.

Artiklen ser tilbage på korrespondentmiddagen i Washington i 2011, hvor Barack Obama og komikeren Seth Meyers gjorde grin med Donald Trump, mens tv-kameraerne filmede hans sammenbidte ansigt. Den fortæller, at flere kilder og medier mener, at ydmygelsen var med til at skubbe Trump mod præsidentposten, hvilket Trump selv afviser. Artiklen nævner også, at Trump i 2026 for første gang som præsident deltager i middagen, mens over 400 journalister protesterer.

Hvorfor: Rubrikken og flere af journalistens egne formuleringer fremstiller Donald Trump som ydmyget, forstenet og udsat for et baghold, mens Obamas og komikernes jokes gengives uden forbehold. Trump får ganske vist plads til at afvise fortællingen, men journalistens egen vinkel hælder klart imod at gøre ham til den latterlige og isolerede figur. Der er derfor en svag til moderat hældning til venstre i kraft af den negative fremstilling af den republikanske præsident.

Artiklen handler om, at Venstres Troels Lund Poulsen og Konservatives Mona Juul har oplyst, at Mette Frederiksen (S) under regeringsforhandlingerne har sagt, at velfærdsforliget er faldet. Det skaber tvivl om aftalen bag pensionsalderen, og to økonomiprofessorer vurderer, at en fastfrysning af pensionsalderen vil være meget dyr for staten.

Hvorfor: Artiklen refererer begge siders position i pensionsstriden, men de to eksperter, der bærer historien, kalder S's linje urealistisk og 'fuldstændig vanvittig', uden at en fortaler for at bremse pensionsalderen får plads. Dermed styrkes blå bloks krav om at holde fast i velfærdsforliget, mens Socialdemokratiets alternativ fremstår økonomisk uansvarligt.

Artiklen handler om Isefjorden ved Roskilde, hvor fiskeriet efter rejer er faldet drastisk. Den pensionerede marinbiolog Gunni Ærtebjerg og professor Stiig Markager peger på kvælstofudledning fra landbruget som hovedårsag til iltsvind og økosystemets sammenbrud. Artiklen nævner også, at landbrugets organisationer ifølge professoren har ført lobbyarbejde for at påvirke den offentlige mening.

Hvorfor: Artiklen lader to eksperter og en lokal ildsjæl forklare iltsvindet som landbrugets ansvar og gengiver uimodsagt beskyldninger om, at landbrugsorganisationerne fører løgnagtigt lobbyarbejde. Landbrugets organisationer får ingen plads til at svare, og spildevandsforklaringen afvises uden modspil. Det giver en svag til tydelig hældning mod venstre i en sag om landbrugsregulering.