Se selv – alle artiklerne

TV 2 beskriver, at regeringens plan om lavere moms på fødevarer ventes at koste statskassen 17,4 milliarder kroner ifølge et svar fra skatteminister Jakob Engel-Schmidt til Folketinget. Beløbet er væsentligt højere end de seks milliarder, der tidligere var afsat, og både Danmarksdemokraterne, De Konservative og Cepos er skeptiske. Skatteministeren er ikke vendt tilbage på TV 2's henvendelse.

Hvorfor: Artiklen lader regeringens momsplan stå uden forsvar: skatteministeren er ikke vendt tilbage, og kritikken fra DD, K og Cepos fylder det meste. De kritiske borgerlige partier får dermed lov at sætte dagsordenen mod regeringens økonomiske forslag. Der er dog tale om nøgternt refererede beløb og en saglig ramme, så hældningen er svag til moderat.

Vilsund Blue i Nykøbing Mors har indstillet produktionen i tre uger, fordi nye krav om fuld sortering og registrering af bifangst gør driften umulig. Konservative og Venstre har indkaldt miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) til samråd, og hun afviser kritikken skriftligt med henvisning til, at det var Venstres egen løsning, EU underkendte.

Hvorfor: Venstres kritik af SF-ministeren fylder det meste af den politiske del, og Søren Gade får både lange citater og det sidste ord. Ministeren svarer kun med et kort skriftligt indlæg, hvor hun afviser kritikken. Det giver en svag hældning mod højre i en ellers nøgtern virksomhedshistorie.

Artiklen beskriver, at SF sidste år foreslog en kommunal turistskat, men at partiet nu som regeringsparti ikke længere prioriterer den. Minister Signe Munk (SF) henviser til, at regeringen først vil se på en passagerafgift for krydstogtskibe. Lokale SF- og K-politikere på Vestkysten er kritiske, mens en V-viceborgmester kalder det et klogt træk.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer SF ind med 'kovending' og 'pakket væk' og antyder, at ministeren ikke kæmper for partiets politik. Artiklen lader kritikere fra SF, K og V sætte dagsordenen, mens ministeren kun svarer kort og ikke stiller op til interview om den konkrete kritik. Det giver en svag til moderat hældning mod højre.

Artiklen handler om, at Nigel Farage har trukket sig som parlamentsmedlem for Clacton for at udløse et suppleringsvalg. De store britiske partier nægter at stille op, og hans mest markante modstander er den satiriske kandidat Count Binface. Finansminister Rachel Reeves har godkendt Farages tilbagetræden og kalder valget en farce.

Hvorfor: Journalisten bruger rubrik og indledning på at gøre Nigel Farages valgudskrivelse til et latterligt stunt med en skraldespandsmand som modstander. Farage fremstilles negativt gennem journalistens egne ord om 'dårlige sager' og det satiriske modkandidat-fokus, mens den venstreorienterede finansminister Rachel Reeves citeres neutralt. Der er ingen dansk skillelinje, men vinklen gavner den britiske venstrefløj ved at nedgøre Reform UK-lederen.

Artiklen handler om et nu slettet opslag på X, hvor DF-folketingsmedlemmet Allan Feldt delte et billede af en tørklædeklædt kvinde på en legeplads med en mistænkeliggørende kommentar. Flere politikere fra Konservative, Radikale og SF-minister Jacob Mark kritiserer opslaget skarpt, og Feldt undskylder via sms til DR. Thomas Rohden mener ikke undskyldningen er nok og ser opslaget som del af et mønster i DF.

Hvorfor: Artiklen lader kritikere fra K, RV og SF samt en minister kritisere DF's opslag, mens DF kun afviser at kommentere. Rohden får det sidste ord med en anklage om et mønster i DF, som partiet ikke får mulighed for at svare på. Det giver en svag hældning mod venstre på værdiaksen, selvom kritikken af det konkrete opslag er bred og også kommer fra blå side.

To konservative byrådsmedlemmer kritiserede henholdsvis Northside og Distortion for optrædener med et punkband, der hånede kongehuset, og en rapper, der er dømt for trusler. Begge har efterfølgende trukket i land og droppet trusler om at skære i festivalstøtten. De Konservative på Christiansborg ønsker ikke at kommentere sagen.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer de konservative byrådsmedlemmer ind som et tilbagetog og bruger ladede vendinger som "klapper i" og "ude med riven". Artiklen slutter med, at De Konservative ikke vil kommentere, uden at partiet får et egentligt modsvar. Der er tale om kritisk journalistik mod et blåt partis politikere, men uden at en anden fløj eller dens løsning fremhæves.

DR's udlandsanalyse forklarer, hvordan Republikanerne og Demokraterne i USA ændrer valgkredse (gerrymandering) op til midtvejsvalget i november 2026. Trump har ifølge artiklen sat gang i en bølge af omtegninger, der potentielt giver Republikanerne omkring 15 ekstra mandater, mens Demokraternes modtræk kun delvist er lykkedes. Artiklen peger på, at en ny højesteretsdom gør det lettere at udvande minoriteters stemmer, og at udviklingen skader det amerikanske demokrati.

Hvorfor: Artiklen er en analyse, der i journalistens egne ord rammer Republikanerne og Trump negativt med formuleringer som 'jagt på ekstra mandater', 'håndplukker deres vælgere', 'fiksfakserier' og 'kaotisk toldpolitik'. Demokraterne omtales neutralt som en modpart, der forsøger at følge trop, og Republikanerne får ingen plads til at forsvare sig. Der er flere tegn i samme retning, men artiklen er også sagligt opbygget med forklaringer af systemet, og hældningen er derfor moderat.

Artiklen handler om, at rygning og tobak kun nævnes én gang i den nye regerings 77 sider lange regeringsgrundlag. Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen kritiserer udeladelsen og efterlyser højere cigaretpriser, mens sundhedsminister Ida Auken (S) henviser til en kommende folkesundhedslov uden at ville sige, hvad den skal indeholde. Artiklen nævner, at et flertal i Folketinget sidste år var klar til at hæve priserne, mens Socialdemokratiet var imod af frygt for grænsehandel.

Hvorfor: Artiklen lader Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen kritisere regeringens udeladelse af tobak, mens Socialdemokratiets modstand mod højere cigaretpriser kun gengives kort som indirekte tale. Ministeren får plads, men kritikken står uimodsagt, og artiklen slutter med foreningernes krav. Det giver en svag hældning mod højre, fordi S fremstilles som den part, der blokerer en prisstigning.

Lars Løkke Rasmussen (M) forklarer i et interview med DR, at han hellere vil indgå i en centrum-venstre-regering under Mette Frederiksen end støtte en blå mindretalsregering afhængig af Dansk Folkeparti. Han siger, at han hellere vil respektere en rød linje fra Enhedslisten end Morten Messerschmidts linje om at se stort på internationale regler. Artiklen bringer ikke reaktioner fra Venstre, Liberal Alliance, Konservative eller Dansk Folkeparti.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Løkkes interview, hvor han kritiserer Venstre og Dansk Folkeparti og fremhæver Mette Frederiksen og Enhedslisten positivt. De kritiserede partier får ingen plads til at svare, og der er ingen andre kilder. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre.

Lars Løkke Rasmussen (M) afviser efter et møde med kongelig undersøger Troels Lund Poulsen (V) at støtte en blå mindretalsregering bestående af V, LA og K. Løkke siger, at en sådan regering ville være baseret på den yderste højrefløj og ikke er det, Danmark har brug for i den nuværende sikkerhedssituation. Troels Lund Poulsen har indkaldt til pressemøde klokken 19.

Hvorfor: Artiklen bygger næsten udelukkende på Lars Løkkes udlægning af forhandlingerne, og hans kritik af Troels Lund Poulsen står uimodsagt, fordi Venstre ikke har kommenteret. Journalisten bruger desuden formuleringen om, at Løkke 'lægger hans VLAK-projekt i graven', hvilket rammer Venstre negativt. Der er tale om en svag hældning til venstre, da Moderaterne og en midterregering fremstilles som det ansvarlige alternativ til en blå regering.

Artiklen portrætterer den 36-årige demokratiske delstatspolitiker James Talarico fra Texas, der efter en optræden i Joe Rogans podcast har vundet Demokraternes primærvalg til Senatet. TV 2's kommentatorer vurderer, at han kan blive præsidentkandidat på sigt, og artiklen beskriver hans baggrund samt en episode, hvor et interview med ham angiveligt blev droppet af CBS efter pres fra mediemyndigheden FCC.

Hvorfor: Artiklen portrætterer demokraten James Talarico med rosende journalistiske formuleringer som 'stjerneskud' og 'taget Texas med storm', og den rammer FCC-episoden ind som et muligt Trump-forsøg på at begrænse ytringsfrihed. Samtidig kaldes den republikanske justitsminister Ken Paxton 'kontroversiel', og Trump fremstilles negativt i journalistens egne ord. Der er dog også nuancerende kilder, der ikke ser Talarico som et oplagt præsidentbud nu, så hældningen er svag til moderat.

Artiklen handler om, at den franske venstrefløjsleder Jean-Luc Mélenchon stiller op til præsidentvalget i 2027 og har offentliggjort et valgprogram med bl.a. udtræden af Nato, lavere pensionsalder og høj beskatning af de rigeste. Artiklen beskriver ham som karismatisk og kontroversiel og gennemgår hans chancer mod Marine Le Pen og Jordan Bardella fra National Samling samt mod centrumkandidaten Edouard Philippe.

Hvorfor: Artiklen bruger flere journalistiske formuleringer, der svækker venstrefløjskandidaten Mélenchon: rubrikken kalder ham 'kontroversiel', teksten siger, at hans politik er 'alt for yderligtgående', og at han 'ikke er nogen brobygger'. Samtidig fremstilles National Samlings projekt som mere bæredygtigt og med mulighed for at nå helt til Elyséepalæet, hvilket samlet set gavner højrefløjen.

Artiklen beskriver, at Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne) efter 11 dage uden officielle regeringsforhandlinger kritiserer Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) for at sidde på hegnet og for at skulle træffe et valg om den økonomiske kurs. Løkke antyder, at der kan komme en ny kongerunde, hvis forhandlingerne ikke lykkes, og understreger, at Moderaterne ikke kan støtte en regering uden en offensiv økonomisk politik. Artiklen refererer også Mette Frederiksens tidligere udmelding om, at Løkke bør sætte sig ved forhandlingsbordet.

Hvorfor: Artiklen lader Løkkes kritik af Mette Frederiksen stå uimodsagt, da hun ikke får plads til at svare. Det giver en svag hældning mod højre, fordi kritikken rammer Socialdemokratiet uden modspil.

DR's udlandsanalyse beskriver, hvordan Republikanerne ville bruge skattelettelserne i 'One Big Beautiful Bill' og 'Tax Day' til at starte valgkampen frem mod midtvejsvalget. Ifølge analysen er planen blevet undermineret af Donald Trumps krig mod Iran, stigende benzinpriser og historisk lav forbrugertillid, og i republikanske kredse frygter man at tabe flertallet i Repræsentanternes Hus og måske Senatet.

Hvorfor: Analysen fremstiller gentagne gange Donald Trump som den, der selv underminerer sit budskab og ødelægger Republikanernes plan med en 'dyr krig'. Republikanernes valgkamp beskrives som lappeløsninger i et spinkelt håb, mens Demokraterne kun nævnes neutralt som modstandere af lovpakken. Der er ingen republikanske kilder eller forsvar til stede, hvilket samlet giver en svag til tydelig hældning mod venstre.

Artiklen handler om Isefjorden ved Roskilde, hvor fiskeriet efter rejer er faldet drastisk. Den pensionerede marinbiolog Gunni Ærtebjerg og professor Stiig Markager peger på kvælstofudledning fra landbruget som hovedårsag til iltsvind og økosystemets sammenbrud. Artiklen nævner også, at landbrugets organisationer ifølge professoren har ført lobbyarbejde for at påvirke den offentlige mening.

Hvorfor: Artiklen lader to eksperter og en lokal ildsjæl forklare iltsvindet som landbrugets ansvar og gengiver uimodsagt beskyldninger om, at landbrugsorganisationerne fører løgnagtigt lobbyarbejde. Landbrugets organisationer får ingen plads til at svare, og spildevandsforklaringen afvises uden modspil. Det giver en svag til tydelig hældning mod venstre i en sag om landbrugsregulering.

TV 2 har interviewet den kongelige undersøger Mette Frederiksen (S) efter knap fire ugers regeringsforhandlinger. Hun opfordrer partierne til at lægge valgkampen bag sig og indgå kompromisser, nævner bl.a. sprøjteforbud, udlændingepolitik og pension som S-mærkesager og kalder et nyvalg et »kæmpe nederlag« for demokratiet. Artiklen nævner, at Mona Juul (K) hellere ser en blå kongelig undersøger, og at TV 2 har forsøgt at få kommentarer fra Løkke og Juul.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om et interview med Mette Frederiksen, der får hele ordet og sætter dagsordenen for forhandlingerne. Mona Juuls modsatrettede ønske om en blå undersøger refereres kort, men hun får ikke plads til at svare på Frederiksens kritik, og TV 2 oplyser blot, at man har forsøgt at få kommentarer. Det giver en svag hældning mod venstre.

Artiklen beskriver, at undersøgende journalister har offentliggjort lækkede telefonsamtaler mellem Ungarns udenrigsminister Péter Szijjártó og Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov. Samtalerne tyder på, at Ungarn har arbejdet for at fremme russiske interesser i EU, og de har udløst kraftige reaktioner fra europæiske ledere kort før det ungarske parlamentsvalg. Szijjártó benægter ikke samtalerne, men kalder aflytningen en skandale.

Hvorfor: Artiklen fremstiller den ungarske regering og Fidesz negativt gennem journalistens egne ladede ord som 'frastødende' og 'massivt pres' samt ved at referere kritik af partiets demokratiske svækkelse uden at bringe regeringens forsvar. De kritiske røster kommer fra europæiske ledere på venstrefløjen, og den ungarske regerings eget synspunkt på anklagerne ud over aflytningsspørgsmålet mangler. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre.

Artiklen handler om, hvordan valgkampens debat om landbruget og et forslag om 'svinestop' fra SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet påvirker unge landmænd. Den 20-årige landmandsstuderende Jacob Øster frygter for sin fremtid som griseproducent, og landmand Finn Bay-Smidt overvejer at droppe sin svineproduktion. Landbrug & Fødevarer kalder valgkampen unfair og ude af proportioner over for landbruget.

Hvorfor: Artiklen fortæller landbrugsdebatten udelukkende gennem landmænd og Landbrug & Fødevarer, der kalder valgkampen unfair og ude af proportioner. De fire partier bag svinestop får ingen plads til at forklare eller forsvare forslaget, og deres motiv nævnes ikke. Det giver en overvejende ensidig vinkel til fordel for landbrugets synspunkt.