Se selv – alle artiklerne

Artiklen forklarer, at Demokraterne ved midtvejsvalget 3. november 2026 ser en historisk mulighed for at vinde magten i delstaterne og dermed få indflydelse på valgdistrikter og valgregler. Republikanerne har siden 2010 opbygget et stort flertal i delstatsparlamenterne, men utilfredshed med Trump kan ifølge meningsmålinger og eksperter give Demokraterne fremgang.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af Demokraternes håb og af eksperters vurdering af delstatsvalgets betydning. Den eneste klare skævhed er rubrikken, hvor journalisten selv kalder Trump "upopulær" og taler om, at han kan forære sine modstandere en historisk mulighed. Det er en svag hældning til venstre.

TV 2 gennemgår syv senatsvalg i USA, som ifølge Cook Political Report kan blive afgørende ved midtvejsvalget 3. november. Artiklen beskriver kandidaterne og stillingen i Alaska, Ohio, Michigan, Maine, Iowa, Texas og Kansas samt seks øvrige valg, hvor den ene side er favorit. Demokraterne ventes at tage Repræsentanternes Hus, mens Senatet er mere usikkert.

Hvorfor: Artiklen rammer Demokraterne ind som det parti der 'lugter blod' og ventes at vinde, mens Republikanerne og Trump fremstilles som dem der 'sensationelt' kan tabe og står over for et 'mareridt'. Flere republikanske kandidater beskrives negativt i journalistens egne ord (Paxton, Husted, Marshall, Graham), mens demokratiske kandidater som Talarico og Hamilton får rosende karakteristikker. Der er tale om flere tegn i samme retning, men også nøgterne afsnit og enkelte republikanske citater, så styrken er moderat.

Magtens Morgenbrief analyserer de fire blå partiers fælles krav om skattelettelser i bunden forud for skatteforhandlingerne. To tidligere rådgivere i Statsministeriet, Thomas Juul-Dam og Jacob Bruun, vurderer, at kravet er let for regeringen at imødekomme og derfor ikke presser den. Artiklen ser også på, hvorfor Dansk Folkeparti ikke er med i det fælles udspil.

Hvorfor: Rubrikken siger, at de blå partier har skudt sig selv i foden, og artiklen lader to tidligere rådgivere kritisere de fire partiers udspil uden at de selv får ordet. Kritikken af oppositionen står uimodsagt, mens regeringen fremstilles som den, der kan være lettet.

Artiklen beskriver, at Venstres Søren Gade fire dage før sit exit fra Folketinget sendte næsten 1.200 udvalgsspørgsmål til miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) om overløb af urenset spildevand i alle 98 kommuner. Miljøministeriet kalder omfanget usædvanligt og forventer, at besvarelserne vil kræve mange ressourcer, mens Bæredygtigt Landbrug er tilfreds med spørgsmålene. Venstre vil ikke svare på, om partiet fortsat ønsker svar, og Søren Gade er ikke vendt tilbage.

Hvorfor: Journalisten bruger nedladende formuleringer som "Ikke fem. Ikke 10." og "Fortyndet lort" om Søren Gades spørgsmål og fremhæver, at Venstre ikke vil svare. Miljøministeriet og Bæredygtigt Landbrug får plads, men Venstres begrundelse for spørgsmålene mangler. Det giver en svag hældning mod venstre.

Artiklen handler om første runde af præsidentvalget i Brasilien, hvor Flávio Bolsonaro fik 47 procent mod Lula da Silvas 44,2 procent. Klimaeksperter og miljøgrupper advarer om, at en sejr til Bolsonaro kan rulle Lulas reduktion af skovrydning i Amazonas tilbage. Artiklen beskriver de to kandidaters forskellige syn på regnskovens forvaltning og valgets betydning for klodens klima.

Hvorfor: Artiklen fremstiller Flávio Bolsonaro som en trussel mod Amazonas gennem journalistens egen indramning og ved kun at bringe kritiske kilder som WWF, Climate Observatory og The Guardian. Lula fremstilles positivt som den, der har reduceret skovrydningen markant, uden at Bolsonaro-siden får plads til at svare. Der er flere tegn i samme retning, men emnet er udenlandsk og uden dansk skillelinje.

TV 2 beskriver nye CEPOS-beregninger, der viser, at cirka 18.000 af de 81.000 hjemmeboende unge, som regeringen vil fjerne SU'en for, kommer fra familier, der før folketingsvalget fik en fødevarecheck. Artiklen bringer kritik fra Liberal Alliance og Enhedslisten af regeringens kurs og gengiver statsminister Mette Frederiksens svar fra dagen før.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om kritik fra CEPOS, Liberal Alliance og Enhedslisten af regeringens SU-forslag, og journalisten forstærker kritikken med egne formuleringer om SF's holdningsskifte og ministre, der "trak i land". Regeringen får kun plads til sidst med Mette Frederiksens korte svar fra dagen før, og kritikken af Socialdemokratiet står uimodsagt. Der er flere tegn i samme retning, men også et vist modspil, så hældningen er svag til moderat.

Artiklen beskriver, at belægningen i de danske fængsler er på det højeste niveau nogensinde med 4.650 indsatte mod 4.300 pladser. Styrelsen for Danmarks Fængsler og Fængselsforbundet peger på konsekvenser for indsatte og personale, mens retsordførere fra LA, K og DF kritiserer regeringens manglende kapacitet. Der er udsigt til yderligere pres fra kommende strafskærpelser.

Hvorfor: Artiklen lader udelukkende retsordførere fra LA, K og DF kritisere regeringens fængselskapacitet, mens regeringen ikke får plads til at svare. Rubrikken fremhæver LA's udsagn om en "skandale for regeringen". Det giver en svag til tydelig hældning til højre i en konkret dansk strid.

Regeringen vil ikke forlænge elbilers undtagelse fra registreringsafgift, hvilket betyder, at elbiler over 366.000 kroner bliver dyrere fra 2027. Ændringen er en del af finansieringen af finanslovsforslaget, som ifølge Berlingske også omfatter SU-besparelser, højere beskæftigelseskrav til dimittenddagpenge og loft over rentefradrag. Dansk Industri, FDM og Mobility Denmark kritiserer afgiftsstigningen.

Hvorfor: Artiklen refererer regeringens beslutning om at lade elbilers afgiftsundtagelse udløbe, men lader kun DI, FDM og Mobility Denmark komme til orde med kritik. Regeringen citeres ikke med et forsvar, og kritikken står dermed uimodsagt. Det er en svag hældning til højre, fordi kritikken af en afgiftsstigning på biler trækker i blå retning.

Politisk analytiker Pia Glud Munksgaard kårer i Magtens Morgenbrief en vinder og en taber efter den danske, grønlandske og amerikanske aftale om forsvar og sikkerhed i Arktis. Vinderne er diplomaterne og regeringen, især Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen, mens Donald Trump ifølge to tidligere rådgivere har fået mindst ud af aftalen. Artiklen ser også på PR-kampen mellem statsministeren og udenrigsministeren i New York.

Hvorfor: Artiklen kårer regeringen og især Socialdemokratiet som vinder og citerer udelukkende kilder, der roser regeringens og diplomaternes indsats. Donald Trump gøres til taber og latterliggøres gennem kildernes formuleringer, som journalisten gengiver uden modspil. Der er ingen kritiske røster om aftalen eller om regeringens håndtering.

Artiklen handler om kritik af klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (Radikale Venstre), fordi hun ikke vil sætte en konkret slutdato for brug af gas til opvarmning af private hjem. Kritikken kommer fra Alternativets energiordfører Anna Bjerre, De Konservatives energiordfører Anders Storgaard, Dansk Fjernvarme og Dragør-borgmester Kenneth Gøtterup. Artiklen fremhæver, at Nawa tidligere selv krævede en slutdato, og at der i 2025 blev opstillet over 4.400 nye gasfyr.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om kritik af den radikale minister Samira Nawa fra Alternativet, De Konservative, Dansk Fjernvarme og en konservativ borgmester, og kritikken står uimodsagt, fordi ministeren ikke vil forholde sig til den. Journalisten fremhæver desuden, at Nawa før valget selv krævede en slutdato, hvilket forstærker indtrykket af løftebrud. Kritikken rammer et regeringsparti på venstrefløjen, mens den konservative kritik får plads, hvilket samlet gavner højrefløjen svagt.

Artiklen handler om det svenske riksdagsvalg og om, hvordan Socialdemokraterna har strammet migrationspolitikken for at neutralisere Sverigedemokraternas og højrefløjens stærkeste valgkampsemne. TV 2s nordiske korrespondent vurderer, at migrationsemnet ikke længere skiller partierne, og at valgkampen i stedet handler om velfærd, skoler og økonomi. Artiklen refererer meningsmålinger og en kritisk udtalelse fra Socialdemokraternas Lawen Redar om en mulig blå regering.

Hvorfor: Rubrikken og journalistens egne formuleringer fremstiller Socialdemokraterna som den strategisk sejrrige part, der har neutraliseret højrefløjens våben, og korrespondenten bruges til at konkludere, at S står stærkere end højrefløjen. Sverigedemokraterna fremstilles som det parti, der har drevet en stramning, og som Lawen Redar kalder højreradikalt, uden at SD selv får plads. Der er dog også modspil i form af Kristerssons brev og Socialdemokraternas eget nej til mængderabat, så hældningen er svag til moderat.

Et forladt busskur i Sønder Rubjerg i Hjørring Kommune skal bruges som udstillingssted for digital kunst, men kommunens Teknik- og Miljøudvalg har sat forbehold om, at udstillingerne ikke må indeholde stødende, krænkende eller politisk agiterende indhold. Tre kulturorganisationer kritiserer forbeholdet for at bryde armslængdeprincippet, mens udvalgsformand Søren Homann (K) afviser kritikken. Artiklen refererer også en undersøgelse fra Dansk Kulturliv om, at 63 procent af kulturlederne mener, at armslængdeprincippet er under pres.

Hvorfor: Artiklen lader tre kulturorganisationer og en kunstnerkritik stå uimodsagt og bruger to K-politikere og DF som eksempler på politisk indblanding i kunsten. Kun Søren Homann (K) får plads til at forsvare sig, og hans svar fremstilles som et spørgsmål om at 'se spøgelser'. Dermed fremstår de borgerlige aktører som dem, der begrænser kunsten, mens kritikken får lov at sætte dagsordenen.

Artiklen handler om, at Skattestyrelsen har kontrolleret private solcelle- og vindmølleejere og fundet knap 2.000 anlæg, der har overskredet effektgrænsen på 6 kilowatt i nettoafregningsordningen. Lemvig-borgeren Nils-Jørn Krejberg har fået en efterregning på 10.000 kroner for en minimal overproduktion, og både han, mølleproducenten THYmøllen og Danmarksdemokraternes energiordfører Mads Fuglede kritiserer sanktionerne. Skatteminister Jakob Engel-Schmidt svarer, at han har forståelse for oplevelsen, men ikke vil ændre reglerne, da ejerne kan søge tilbage i ordningen.

Hvorfor: Artiklen lader Danmarksdemokraternes krav om at sløjfe efterregningerne og genindføre ordningen stå uden modspil fra andre partier, og mellemrubrikken fremhæver partiets ordfører som den kritiske stemme. Skatteministeren får ganske vist plads til at svare, men kritikken af reglerne bærer artiklen, hvilket samlet set gavner den blå side i en konkret strid om afgiftsreglerne.

Den spanske udenrigsminister José Manuel Albares kræver på vej til et EU-udenrigsministermøde i Irland samme solidaritet fra EU-landene i Ceuta-krisen, som Spanien tidligere gav Danmark og Grønland i striden med USA. Artiklen refererer, at omkring 72.000 migranter i slutningen af juli krydsede grænsen fra Marokko til Ceuta, og at der stadig var mellem 2.000 og 5.000 migranter tilbage. Den nævner også, at Mette Frederiksen under krisen sammen med Giorgia Meloni skrev et åbent brev og foreslog at overveje at suspendere Spanien fra Schengen, hvilket europæiske socialdemokrater kritiserede.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af den spanske ministers udtalelser. Men kritikken af Mette Frederiksen gengives uden at den danske statsminister eller regeringen får plads til at svare, og det trækker i blå retning. Der er kun tale om et enkelt svagt tegn.

Magtens Morgenbrief analyserer Venstres udspil om betinget statsborgerskab som et forsøg på at presse Mette Frederiksen (S) og sætte Socialdemokratiet i et dilemma i udlændingepolitikken. To tidligere rådgivere i Statsministeriet, Thomas Juul-Dam og Jacob Bruun, kalder statsborgerskab en vindersag for oppositionen og roser Venstres kreativitet. Artiklen nævner også, at Venstre ved en fejl sendte udspillet med interne kommentarer til en DR-journalist, hvoraf det fremgår, at to forslag blev taget ud.

Hvorfor: Analysen rammer Venstres udspil ind som en kreativ 'dobbelt drillepind', der sætter Socialdemokratiet i et dilemma, og Mette Frederiksen fremstilles som den, der risikerer at stå slap. Venstre får ros af kilderne for forslaget, mens SF, Radikale Venstre og Moderaterne kun nævnes som mulige modstandere uden at få plads. Der er tale om en analyse med en klar vinkel, men uden gennemgående ladede ord.

Artiklen refererer fra et kommende møde på Københavns Rådhus, hvor politikere og udlejningsfirmaer skal diskutere løsninger på "cykelkaosset" med el-delecykler og turister. Overborgmester Sisse Marie Welling (SF) har luftet et forslag om cykelhjelme i en særlig farve til turister, og både Donkey Republic, Cyklistforbundet og Voi afviser eller forholder sig kritisk til idéen. Branchen peger i stedet på bedre kommunale reguleringsmuligheder og oplæring af turister.

Hvorfor: Artiklen stiller en SF-overborgmesters hjelmforslag op til afvisning fra både udlejningsbranchen og Cyklistforbundet, og hun får ikke selv ordet til at forsvare idéen. Der er kun ét svagt tegn i form af kildevalget, og emnet er en lokal servicesag uden en egentlig partipolitisk strid. Hældningen er derfor svag og usikker.

Artiklen refererer en ny Epinion-måling for DR og Altinget, hvor SF-formand Pia Olsen Dyhrs popularitet falder fra +22 til +8 procentpoint. Faldet sættes i forbindelse med sagen om ansættelsen af Thomas Nystrøm som særlig rådgiver. SF står fortsat til 12,1 procent af stemmerne, og partiet ønsker ikke at kommentere målingen.

Hvorfor: Artiklen er en nøgtern målingsartikel, men rubrikken "styrtdykker" og journalistens ironiske bemærkninger om SF's manglende opstilling trækker i negativ retning for SF og Pia Olsen Dyhr. Kritikken af rådgiveransættelsen står uimodsagt, og partiet får ikke plads til at svare. Derfor en svag til moderat hældning mod højre.

Ligestillingsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kritiserer Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann for et Facebook-opslag, hvor han skriver, at man i Danmark flager med Dannebrog og ikke med EU-, Pride- eller ISIS-flag. Ministeren kalder sammenligningen vanvittig og mener, at opslaget puster til had mod homoseksuelle midt i Pride-ugen. Zimmermann afviser at sammenligne homoseksuelle med terrorister og siger, at han ønsker et flag, der samler danskerne.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik overtager ligestillingsministerens anklage om, at DF sammenligner homoseksuelle med terrorister og puster til had, uden at Zimmermanns afvisning kommer med i rubrikken. Også i brødteksten fastslår journalisten, at der er tale om en sammenligning, som DF selv afviser. Zimmermann får ordet og afviser, men rammen om artiklen er sat af ministeren, hvilket samlet set gavner venstrefløjen og stiller DF negativt.