Se selv – alle artiklerne

Vestas' topchef Henrik Andersen siger til Berlingske, at han vil flytte ud af Danmark, hvis Socialdemokratiets forslag om formueskat bliver indført. Han får opbakning fra Dansk Erhverv og Dansk Industri, mens Venstre afviser at deltage i en regering med formueskat, og SF og Enhedslisten går ind for formueskat.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om erhvervslivets og Venstres kritik af Socialdemokratiets formueskat, og S's forslag gengives kun gennem kritikernes advarsler uden at nogen forsvarer det. SF og Enhedslisten nævnes kun kort som fortalere til sidst. Det giver en svag til tydelig hældning til højre i en konkret dansk skattestrid.

Fire røde partier – SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet – præsenterer et udspil om totalt sprøjteforbud på sårbare, grundvandsdannende områder. Ifølge en rapport fra Miljøministeriet vil forbuddet koste landbruget cirka 360 millioner kroner, mens rensning af drikkevandet i stedet anslås at koste 6-18 milliarder kroner årligt. Enhedslisten kritiserer Socialdemokratiet for at have svigtet et løfte om at beskytte drikkevandet.

Hvorfor: Artiklen giver de fire røde partier hele scenen til at fremføre kravet om sprøjteforbud, mens Socialdemokratiet kritiseres for løftebrud uden at få plads til at svare. Landbrugets og regeringens syn på de 360 millioner kroner og på behovet for et forbud er ikke bragt. Dermed fremstår de røde partier som initiativtagere og S som den, der svigtede.

Venstre vil ifølge et interview med Berlingske sænke udviklingsbistanden fra 0,7 til 0,5 procent af BNI, hvilket ifølge partiets beregninger frigiver omkring 6,5 milliarder kroner til velfærd og sikkerhed. Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kritiserer forslaget. Artiklen nævner, at Venstre dermed bryder med en aftale fra sommeren om at fastholde 0,7 procent, og at Venstre ikke har yderligere kommentarer.

Hvorfor: Artiklen bygger på Venstres udspil, men lader kun Socialdemokratiet og Moderaterne komme til orde med kritik, mens Venstre ikke får mulighed for at forsvare forslaget. Rubrikken overtager S's vinkel om tabt migrationskontrol. Det giver en svag hældning mod venstre, selv om kritikken af Venstre også kommer fra midterpartiet Moderaterne.

National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) vurderer i en efterretningsvurdering, at private bosteder, krisecentre og socialtilbud kan indgå i økonomisk og organiseret kriminalitet som svindel med offentlige midler, hvidvask og skattesvig. Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) foreslår karantæneordning for ejere og ledere, hvilket bakkes op af FOA, mens KL foreslår begrænsning af profitudbytte.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af NSK's vurdering og de politiske forslag. Den ene svage indikator er mellemrubrikken 'Minister klar til handling', der fremhæver den socialdemokratiske minister som handlende. Der er ingen partipolitisk strid, og de private aktører får ikke plads til at svare.

Fire blå partier – Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti – varsler i en kronik i Berlingske et tættere samarbejde i 2025 med fælles politiske forslag for at tegne et borgerligt alternativ. Partierne kritiserer, at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen fokuserer på jagten på en borgerlig statsministerkandidat. Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, kalder meldingen svær at tage seriøst og peger på uenighed mellem de fire partier.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt de fire blå partiers kronik og giver efterfølgende Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen plads til at kritisere meldingen som svær at tage seriøst. De fire partier får ikke lejlighed til at svare på kritikken, og S får dermed sidste ord i en konkret partipolitisk strid. Det er en svag hældning i S' favn.

Udenrigsministeriet har købt en ny chefbolig til Danmarks FN-ambassadør i New York for en samlet forventet udgift på 86,7 millioner kroner. Købet blev vedtaget i Finansudvalget i marts, men er først nu offentliggjort. Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne stemte imod og kalder købet vanvittigt og ude af proportioner.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt aktstykket og ministeriets begrundelse, men kritikken kommer udelukkende fra DF, og Udenrigsministeriet får ikke plads til at svare på kritikken. Det giver en svag hældning til fordel for DF's kritik af regeringens boligkøb.

Københavns overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S) foreslår et ekstra tillæg på 50 kroner for at køre med offentlig transport til Københavns Lufthavn for at finansiere M5-metrolinjen. Dansk Erhverv advarer om, at tillægget vil skade dansk turisme. Artiklen gennemgår baggrunden for M5 og de nuværende billetpriser.

Hvorfor: Rubrikken fremhæver en erhvervsdirektørs kritik af Rosenkrantz-Theils forslag som 'en af de dårligste politiske idéer', og kritikken får artiklens afsluttende ord uden at hun får mulighed for at svare. Det er en svag hældning mod højre, da kritikken kommer fra en erhvervsorganisation og rammer en S-politiker.

Artiklen beskriver den kommende tv-debat mellem Donald Trump og Kamala Harris natten til onsdag dansk tid. Den gennemgår debattens betingelser, meningsmålinger forud for duellen og tidligere tv-duellers betydning for valgudfaldet.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af debattens betingelser og meningsmålinger, men journalisten nævner Trumps racistiske og sexistiske udfald mod Harris uden at bringe hans eget svar. Det er en svag negativ indramning af Trump, som samlet set gavner Harris' side.

Donald Trump siger til Fox News, at han vil stemme imod en forfatningsændring i Florida, der skal forankre abortrettigheder og omstøde delstatens abortforbud efter seks uger. Det sker efter, at han dagen før tilsyneladende gav udtryk for det modsatte. Artiklen beskriver også abort som centralt valgtema, Demokraternes kritik fra Kamala Harris og Tim Walz samt en meningsmåling, hvor Harris fører blandt kvindelige vælgere.

Hvorfor: Rubrikken og journalistens formulering om, at Trump "skaber forvirring" og "spredte forvirring", fremstiller ham negativt i journalistens egne ord. Samtidig får Demokraternes kritik af Trump plads uden et egentligt modsvar fra Trump eller hans støtter, mens Harris og Walz citeres neutralt. Der er derfor flere tegn i samme retning, som samlet set gavner venstrefløjen i amerikansk politik.

Alex Vanopslagh (LA) sender et åbent brev til Venstre og Moderaterne med en bøn om ikke at gå med på Socialdemokratiets forslag om at lade pensionsalderen stige langsommere. Han kalder forslaget en stor regning til fremtidige generationer og mener, at det strider mod grunden til, at V og M gik i regering. Artiklen refererer også Socialdemokratiets forslag og Pensionskommissionens beregninger.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Alex Vanopslaghs åbne brev og hans kritik af Socialdemokratiets forslag om langsommere pensionsalderstigning. Socialdemokratiet får ikke plads til at forsvare forslaget, og Venstre og Moderaterne svarer heller ikke på bønnen. Dermed sætter LA dagsordenen i en konkret dansk partistrid, hvilket svagt gavner højrefløjen.

SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti afviser den laveste af de tre CO2-afgiftsmodeller for landbruget på 125 kroner per ton. Partierne mener, at modellen giver for få og for usikre reduktioner. Meldingen kommer, mens forhandlingerne i den grønne trepart spidser til, og regeringen ventes at komme med sit udspil efterfølgende.

Hvorfor: Artiklen lader SF, Radikale og Konservative sætte dagsordenen med kritik af den lave CO2-afgift, mens regeringen og fortalere for den lave model ikke kommer til orde. Der er tale om et enkelt kildevalg i en kort artikel, hvilket giver en svag hældning mod venstre.

Alle Folketingets partier undtagen Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er blevet enige om en frivillig aftale om ikke at bruge deepfakes til at gengive politikere. Aftalen træder i kraft med det samme og skal integreres i den eksisterende aftale om falske nyheder fra 2019. DF og LA har tidligere brugt deepfakes, blandt andet en manipuleret video med statsminister Mette Frederiksen.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af en bred aftale, men de to blå partier uden for aftalen fremhæves som de eneste og kædes sammen med tidligere brug af deepfakes, uden at de får plads til at forklare sig. Det giver en svag hældning mod venstre.

Alternativets politiske leder Franciska Rosenkilde erklærer forud for partiets landsmøde, at den grønne omstilling er død, fordi regeringens politik ifølge hende kun handler om økonomisk vækst. Hun afviser, at de nuværende klimaaftaler er tilstrækkelige, og siger, at Alternativet ikke er med i nogen klimaaftaler. Artiklen nævner også Venstres tilbagegang i meningsmålingerne under forhandlingerne om en CO2-afgift på landbruget.

Hvorfor: Artiklen er bygget op omkring Alternativets udmelding og giver Rosenkilde hele ordet, mens regeringen og Venstre ikke får plads til at svare på kritikken. Journalisten bruger desuden negative karakteristikker som "trængt" og "det gamle bondeparti rasler ned" om Venstre. Det giver en svag hældning mod venstre.

Artiklen refererer fra Enhedslistens virtuelle årsmøde, hvor politisk ordfører Pelle Dragsted advarer mod Liberal Alliance og Alex Vanopslagh, som han kalder et "farligt politisk projekt". Artiklen gengiver Dragsteds kritik af LA som et "ultraliberalt parti" og sætter den i kontekst af meningsmålinger, hvor LA står til at blive blå bloks største parti.

Hvorfor: Artiklen bygger på Pelle Dragsteds tale og gengiver hans kritik af Liberal Alliance som et "farligt projekt", der vil skære velfærden ned. Liberal Alliance og Vanopslagh får ingen plads til at svare, og kritikken står dermed uimodsagt. Der er tale om en enkelt kilde i en konkret partistrid, hvilket giver en svag hældning til venstre.

Artiklen refererer en række udmeldinger fra borgerlige partier om, at de ikke vil afvise en regering eller et støtteparti-samarbejde, hvor De Radikale og Moderaterne indgår. Pernille Vermund, Alex Vanopslagh, Morten Messerschmidt og Susie Jessen udtaler sig til Berlingske og Politiken. Artiklen gengiver udmeldingerne uden at inddrage De Radikale eller andre kritikere af en sådan konstellation.

Hvorfor: Artiklen lader fire borgerlige partier sætte dagsordenen for en mulig regeringskonstellation, mens De Radikale kun optræder som den part, der stilles betingelser over for, og hvis udlændingepolitik kritiseres uden modsvar. Der er ingen egentlig partipolitisk strid refereret, men den ensidige kildevalg giver et svagt blåt islæt.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kritiserer i Folketingets åbningsdebat borgerlige politikere for at bruge udtryk som "skaffedyr" om borgere, der arbejder. Hun kobler kritikken til Søren Pape Poulsen (K) og Pernille Vermund (NB) og parodierer deres modstand mod regeringens fokus på mere arbejde. Artiklen gengiver hendes udtalelser og baggrunden for regeringens arbejdsudspil.

Hvorfor: Artiklen bygger næsten udelukkende på Mette Frederiksens udtalelser og gengiver hendes kritik og parodi af de borgerlige partier uden at de kritiserede får plads til at svare. Det giver en svag til tydelig fordel for Socialdemokratiet i den konkrete arbejdsdebat. Der er ingen journalistiske ladede ord, men den ensidige kildevalg trækker i venstre retning.

Artiklen refererer Morten Messerschmidts tale ved Dansk Folkepartis årsmøde i Viborg, hvor han anklager Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen for at svigte de ældre og for at lempe udlændingepolitikken. Messerschmidt kalder det en skandale, at de ældre har fået en lang næse, og mener, at udlændingepolitikken er blevet slækket. Artiklen gengiver også hans stikpille til ældreminister Mette Kierkgaard.

Hvorfor: Artiklen gengiver udelukkende DF-formand Morten Messerschmidts angreb på Socialdemokratiet, Mette Frederiksen og SVM-regeringen, og de kritiserede parter får ingen plads til at svare. Journalisten bekræfter desuden DF's kritik af S's udlændingepolitik ved at nævne Mette Frederiksens 'kovending' uden at bringe S's forklaring. Det giver en svag til moderat hældning til højre.

Alternativets sygemeldte folketingsmedlem Torsten Gejl kritiserer ligestillingsminister Marie Bjerre (V) for at blande hans sygemelding ind i en politisk debat. Sagen handler om Alternativets opslag om, at partiet nu har en folketingsgruppe udelukkende bestående af kvinder, som ministeren kaldte upassende. Også partileder Franciska Rosenkilde kritiserer ministeren.

Hvorfor: Artiklen lader Alternativets kritik af ligestillingsminister Marie Bjerre stå uden at ministeren får plads til at svare på anklagen om at blande en sygemelding ind i sin politiske dagsorden. Det er en svag kildevalgsmæssig skævhed i favør af Alternativet.