Se selv – alle artiklerne

Artiklen gengiver, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (begge Venstre) i et skriftligt indlæg til danske medier kritiserer regeringens håndtering af FE-sagen. De mener, at regeringen har svigtet sit ansvar og skadet Danmarks troværdighed i det internationale efterretningssamarbejde, og de opfordrer statsminister Mette Frederiksen til at stoppe sagen. Artiklen bringer ikke regeringens eller andres svar på kritikken.

Hvorfor: Artiklen lader to Venstre-profiler uimodsagt kritisere S-regeringen og Mette Frederiksen for håndteringen af FE-sagen og slutter med deres anklage. Regeringen og de kritiserede ministre får ingen plads til at svare, hvilket giver en svag til moderat hældning til højre.

Artiklen beskriver, hvordan De Konservative, Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kræver mere fokus på højtbegavede elever og vil genoplive den talentindsats på 65 millioner kroner, som børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skrottede. Socialdemokratiets undervisningsordfører Jens Joel afviser at genindføre puljen og peger i stedet på flere lærere og mere tid i klassen. Ministeren ønsker ikke at stille op til interview.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om oppositionspartiernes kritik af regeringens skrottede talentindsats, og Socialdemokratiet optræder kun med et kort forsvar fra Jens Joel, mens ministeren ikke vil stille op. Rubrikken gentager Venstres svigt-kritik, og de borgerlige partier får langt mere plads end regeringen. Der er tale om en klar, men ikke gennemgående ladet, ensidig vinkling.

Artiklen beskriver, hvordan udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har opgivet at flytte udvisningsdømte kriminelle udlændinge fra Udrejsecenter Kærshovedgaard til Langeland, efter at der ikke var flertal i Folketinget. Venstre og borgmester Ib Lauritsen (V) kritiserer regeringens håndtering som pinlig og uværdig, mens Tesfaye henviser til, at dansk politik ikke er klar til at træffe beslutningen.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Tesfayes og Socialdemokratiets løftebrud og bruger journalistens egne formuleringer som 'samme Mattias Tesfaye' og 'nærmest forarget' til at stille ministeren negativt. Venstre og borgmester Ib Lauritsen får plads til at kritisere regeringen, mens Tesfaye kun kort får lov at svare. Dermed fremstår sagen som et nederlag for S og en kritik, der især gavner blå blok.

Artiklen beskriver, at Mai Villadsen er valgt som ny politisk ordfører for Enhedslisten som afløser for Pernille Skipper. Den fortæller om hendes baggrund, hendes planer om at blive et kendt ansigt og komme ud til vælgerne, og at partiet vil fortsætte den nuværende politiske linje.

Hvorfor: Artiklen er et positivt portræt af Mai Villadsen og Enhedslisten, hvor journalisten beskriver hende med overskud og sympati, og hvor kun partiets egne udsagn om sin indflydelse og politik citeres. Der er ingen modspil fra andre partier eller kritiske kilder. Det giver en svag til tydelig hældning til venstre.

Artiklen beskriver kritik fra SF, Radikale Venstre, Venstre, Konservative og Dansk Industri af, at S-regeringens politireform finansieres ved at flytte 150 mio. kr. fra uddannelsernes markedsføringsbudgetter og ved at hæve arbejdsskadeafgiften med 325 mio. kr. i 2024. Kritikerne mener, at regeringen dermed bryder valgløfter om ikke at spare på uddannelse og ikke at hæve afgifter. Justitsminister Nick Hækkerup og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen forsvarer forslaget som en prioritering.

Hvorfor: Rubrikken og artiklens åbning stiller Mette Frederiksen som løftebryder og lader oppositionspartierne fra SF, R, V og K samt Dansk Industri kritisere regeringen, før ministrene svarer. Journalisten fremhæver også, at regeringen nu tager mere i afgift, end S selv foreslog før valget. Kritikken rammer Socialdemokratiet og gavner dermed blå blok, men ministrene får plads til at forsvare sig, så styrken er moderat.

Artiklen følger statsminister Mette Frederiksen på et bageri i Horsens, hvor hun fremhæver regeringens udspil om ret til tidlig pension. Frederiksen siger, at ordningen handler om værdighed og retfærdighed for nedslidte lønmodtagere, og at omkring 38.000 danskere vil få ret til at trække sig tidligt tilbage. Artiklen gengiver primært statsministerens egne udtalelser og synspunkter.

Hvorfor: Artiklen gengiver udelukkende statsministerens og regeringens perspektiv på udspillet om tidlig pension og fremhæver det som et prestigeprojekt. Der citeres ingen oppositionspartier eller kritiske eksperter, og journalistens beskrivelse af statsministerens engagement forstærker indtrykket. Det giver en svag til tydelig hældning til venstre.

Regeringen har på et pressemøde på Danish Crown i Horsens præsenteret sit udspil om en ny ret til tidlig pension, den såkaldte Arne-pension. Ordningen giver ret til at trække sig tidligere tilbage, hvis man som 61-årig har været 42-44 år på arbejdsmarkedet, og skønnes at koste omkring tre milliarder kroner årligt. Finansieringen skal de første år komme fra råderummet og fra 2023 fra tilbagerullede skattelettelser og et samfundsbidrag fra bankerne.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt regeringens udspil, men kun S-regeringens ministre citeres, og oppositionens syn på den omstridte finansiering mangler helt. Det giver regeringen og Socialdemokratiet en svag fordel i en sag, hvor skattelettelser og bankbidrag er politisk uenighed.

Folketingets partier er blevet enige om at ophæve midnatsreglen, så bryllupper, fødselsdage og andre fester i lejede lokaler må fortsætte hele natten, hvis gæsterne holder afstand og kender hinanden. I forsamlingshuse og lejede lokaler må der nu også være mere end 50 personer, hvis de primært sidder ned. Venstre og Radikale Venstre kalder det absurd, at der har skullet forhandles om sluttidspunkter, mens justitsminister Nick Hækkerup (S) forsvarer aftalen.

Hvorfor: Artiklen refererer en bred politisk aftale, men fremhæver, at Venstre og de borgerlige partier har presset ændringen igennem, og at statsministeren så sent som i fredags holdt fast i reglen. S-regeringens oprindelige begrundelse for midnatsreglen får ikke plads, mens kritikken af reglen citeres. Det giver en svag hældning mod højre.

Artiklen handler om stiftelsen af det nye islamkritikparti Nyt Centrum-Venstre (NCV), der præsenterer sit politiske program. Næstformand Jens Baj kritiserer venstrefløjen for berøringsangst over for problemer i muslimske miljøer og oplyser, at partiet er kritisk over for migration fra muslimske lande. Partiet vil kombinere en lyserød velfærdspolitik med en stram migrationspolitik.

Hvorfor: Artiklen lader alene det nye islamkritikpartis næstformand kritisere Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten for berøringsangst uden at de kritiserede partier får plads til at svare. Det giver et ensidigt ordskifte, hvor kritikken af venstrefløjen står uimodsagt, hvilket svagt gavner højrefløjen. Artiklen er ellers et nøgternt referat af partiets udmeldinger.

Kulturminister Joy Mogensen (S) kritiserer Dansk Folkepartis Søren Espersen for at kræve en DR-vært fyret efter en Deadline-udsendelse om Tommy Robinson. Hun kalder det noget af det mest farlige i nyere tids politik og vil slå armslængdeprincippet fast i det kommende medieforlig. Espersen afviser og mener, at den rigtige fare er journalistisk manipulation.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om kulturminister Joy Mogensens kritik af Dansk Folkeparti, og rubrikken er hendes skarpe dom over DF's ageren. Søren Espersen får kun et kort svar til sidst, og DF's begrundelse for medieforliget og besparelsen på DR forklares ikke. Det gavner venstrefløjen og stiller DF negativt.