Hvorfor: Artiklen bygger næsten udelukkende på Venstres formand Jakob Ellemann-Jensens udtalelser og giver ham hele rammen til at forklare sin udlændingepolitiske linje og åbningen mod Nye Borgerlige. Der citeres ingen kritikere af asylstoppet eller af Venstres kurs, og Nye Borgerlige omtales kun neutralt som kravstiller. Det giver en svag hældning til højre.
Gavner højrefløjen · +1Udlændinge og integrationVenstre
Unge demonstrerede 7. juni 2022 på Christiansborg Slotsplads mod regeringens aftale om fordeling af gymnasieelever efter forældrenes indkomst. Artiklen gengiver demonstranternes kritik og håbet om, at Radikale Venstre trækker støtten til aftalen. Den bringer også tal fra Børne- og Undervisningsministeriet via Berlingske om, at aftalen kun i begrænset omfang reducerer antallet af gymnasier med mange elever med anden etnisk baggrund.
Hvorfor: Artiklen lader demonstranter og oppositionspolitikere kritisere fordelingsaftalen, mens hverken regeringen eller de øvrige aftalepartier får plads til at forsvare den. Radikale Venstre er demonstrations direkte mål uden at få en kommentar igennem. Dertil kommer et faktavalg, der fremhæver, at aftalen ikke indfrier Socialdemokratiets eget mål, hvilket samlet set gavner den blå opposition.
Artiklen refererer Alex Vanopslaghs tale på Liberal Alliances landsmøde i Kolding, hvor han stillede fem krav til en eventuel borgerlig regering under Jakob Ellemann-Jensen eller Søren Pape Poulsen. Den gengiver også hans kritik af Venstre og Konservative samt af statsminister Mette Frederiksen, og indeholder svar fra Konservative og Venstre.
Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af et blåt partis landsmødetale, og både Konservative og Venstre får plads til at svare på LA's krav. Venstre fremstår dog svagere, fordi partiet ikke konkret vil forholde sig til kravene, og fordi Vanopslaghs kritik af Venstre og Konservative står uden forsvar fra de to partier. Samlet set en svag hældning i blå retning, især fordi LA's fem krav får lov at sætte dagsordenen.
Artiklen refererer fra partilederdebatten i Folketinget 5. april 2022, hvor krigen i Ukraine var hovedemnet. Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen blev udspurgt af Søren Pape Poulsen (K), Pia Olsen Dyhr (SF) og Jakob Ellemann-Jensen (V) om partiets forhold til NATO. Villadsen fastholdt, at Enhedslisten vil ud af NATO på sigt, men medgav, at der ikke findes et alternativ nu.
Hvorfor: Rubrikken 'grillet' og formuleringen om at Villadsen blev 'sat i den varme stol' rammer Enhedslisten negativt i en konkret sikkerhedspolitisk strid, hvor K, SF og V fremstår som de kritiske spørgere. Kritikken er dog refereret neutralt, og Villadsen får plads til at svare og afslutte. Derfor en svag hældning mod højre.
Gavner højrefløjen · +1Forsvar og sikkerhedEnhedslisten
Artiklen fortæller om sygeplejersken Ann Hansen, der blev forfulgt af en tidligere patient, fordi hendes fulde navn fremgik af navneskilt og journaler. Ergoterapeuten Emil Kjeldsmark Lemvig kæmper via et borgerforslag for at indføre tjenestenumre for offentligt ansatte, og Venstres Sophie Løhde har lovet at rejse forslaget i Folketinget. Bedre Psykiatri mener, at tjenestenumre krænker patienternes rettigheder.
Hvorfor: Artiklen er overvejende en neutral og balanceret skildring af et borgerforslag med både fortaleres og Bedre Psykiatris modsyn. Den eneste svage skævhed er, at Venstres Sophie Løhde får lov at fremstå som den, der tager sagen op, uden at andre partier eller regeringen får plads. Det giver en svag hældning mod højre.
Artiklen refererer S-regeringens reformudspil 'Danmark kan mere 1', der vil sænke dimittenddagpengene for unge uden børn fra 13.815 til 9.500 kroner om måneden og forkorte dagpengeperioden fra to til et år. Historien fortælles gennem den nyuddannede arkæolog Sille Katrine Tzouras, der viser sit budget og kritiserer udspillet. Statsminister Mette Frederiksen citeres for, at det ikke skal være lystbetonet at gå på arbejde.
Hvorfor: Artiklen er bygget op om en enkelt berørt nyuddannet, der kritiserer regeringens dagpengeudspil, og hendes kritik står uden modspil fra en politisk fortaler for reformen. Statsministeren citeres kun kort om 'lystbetonet' arbejde, og oppositionspartierne optræder slet ikke. Dermed får kritikken af S-regeringens økonomiske stramning lov at sætte dagsordenen, hvilket samlet set gavner højrefløjen svagt til moderat.