Se selv – alle artiklerne

Artiklen handler om, at den republikanske vicepræsidentkandidat J.D. Vance er kommet i modvind på grund af en række gamle udtalelser, hvor han har kritiseret især demokratiske kvinder uden børn. TV 2 gennemgår flere af udtalelserne og citerer to iagttagere, der vurderer, at sagen er et problem for Trumps kampagne. Artiklen nævner også, at Vance er den mest upopulære af de fire kandidater på stemmesedlen ifølge et målingsgennemsnit.

Hvorfor: Artiklen rammer J.D. Vance negativt i journalistens egne ord i rubrik og underrubrik og konstaterer, at han er i 'kraftig modvind'. Demokraterne og Kamala Harris fremstilles positivt gennem beskrivelsen af 'kattedamer' som et æresstempel, mens den republikanske side ikke får noget egentligt modspil. Der er tale om flere tegn i samme retning, men artiklen er i høj grad et referat af Vances egne udtalelser og af kildernes kritik.

Artiklen fortæller, hvordan den republikanske flertalsleder i Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, efter måneders blokering valgte at sende en stor militær hjælpepakke til Ukraine til afstemning. Den beskriver den månedlange kampagne fra ukrainske og kristne grupper, efterretningsbriefinger og mødet med Trump, der førte til kovendingen, samt kritikken fra MAGA-fløjen og Marjorie Taylor Greenes trussel om at vælte ham.

Hvorfor: Artiklen fremstiller Mike Johnson positivt gennem journalistens egne ord som "kovending af dimensioner" og "overrasket selv sine største kritikere positivt", samt ved at citere ros fra en demokratisk konsulent. Kritikken fra Marjorie Taylor Greene refereres neutralt, men Johnsons perspektiv dominerer. Dette giver en svag hældning mod højre, da Johnson er en højreorienteret politiker, der fremstilles fordelagtigt.

Artiklen beskriver, hvordan en konspirationsteori om Taylor Swift og hendes kæreste Travis Kelce spreder sig blandt dele af den amerikanske højrefløj og Trumps støtter. Teorien går ud på, at parret skulle være en del af et demokratisk plot for at påvirke valget i 2024. TV 2-analytiker Mirco Reimer-Elster forklarer, at strategien giver mening i det lukkede konservative medieunivers, men ikke vinder midtervælgere.

Hvorfor: Artiklen bruger journalistens egne nedsættende ord som 'højtråbende' og 'mislykket' om Trumps støtter og karikerer deres holdninger til vacciner og køn. Den giver kun et kort citat fra Trump-kampagnen, mens kritikken fra Griffin og analytikeren får mere plads. Det samlede indtryk er en svag til moderat hældning mod venstre.

Artiklen beskriver, hvordan abortspørgsmålet er blevet en politisk byrde for republikanske politikere i USA efter Højesterets omstødelse af Roe mod Wade i 2022. Den følger den republikanske kongresmedlem Monica De La Cruz, der har fjernet sin abortmodstand fra sin kampagneside, og gengiver TV 2-analytikeren Mirco Reimer-Elsters vurdering af, at demokraterne kan bruge abort som en vinderformel.

Hvorfor: Artiklen rammer republikanerne ind med journalistens egne ord som et 'forsvindingsnummer' og kalder abort for demokraternes 'sølvkugle' og 'stærkeste kort'. Republikanske synspunkter på abortforbud kommer ikke til orde, og De La Cruz får ikke plads til at forklare sin kampagnestrategi. Det giver en svag til moderat hældning til venstre.

Et skoledistrikt i Escambia County i Florida har fjernet tre ordbøger fra skolebibliotekerne for at vurdere, om de overholder delstatens lov HB 1069 mod beskrivelser af seksuel adfærd. Artiklen sætter det i sammenhæng med en større bølge af bogforbud på amerikanske skoler og med, at emnet spiller en rolle i den republikanske præsidentvalgkamp, hvor Ron DeSantis og Donald Trump har taget det op, mens Biden og Harris har kritiseret forbuddene.

Hvorfor: Artiklen bruger ironiske anførselstegn om 'upassende' ordbøger og beskriver forbuddene som et forsøg på at opretholde bestemte værdisæt, hvilket stiller DeSantis' lov negativt. DeSantis-siden fremstilles som konspiratorisk ('horder af aktivistiske lærere'), mens Biden og Harris' kritik gengives uden modsvar. Der er flere tegn i samme retning, men artiklen er ikke gennemgående kampagneagtig.

Artiklen beskriver, hvordan rekordmange immigranter krydser grænsen til USA illegalt, og hvordan Texas' guvernør Greg Abbott sender tusindvis af immigranter med bus til demokratisk styrede byer. Den beskriver også, hvordan busserne i New York er begyndt at sætte immigranter af i nabobyen Secaucus for at omgå nye regler, og hvordan grænsesituationen er en af præsident Bidens største politiske problemer før valget.

Hvorfor: Rubrikken og journalistens egne ord fremstiller grænsesituationen som Bidens store problem, og demokratiske borgmestre kritiserer Abbott uden at han eller andre republikanere får plads til at forsvare sig. Det giver en svag hældning mod højre, fordi Biden og demokraterne fremstilles negativt, mens Abbotts politik kritiseres uden modsvar.

Artiklen handler om det svenske parti Sverigedemokraterna op til valget 11. september 2022, hvor partiet står til over 20 procent af stemmerne og en nøglerolle i en borgerlig regering. Udgangspunktet er et lokalt forslag i Sundbyberg om at rive en ny bro mellem Rinkeby og Ursvik ned, som partiet mener vil sprede kriminalitet. Artiklen bringer både partiets egne udtalelser og kritik fra en beboer og den socialdemokratiske borgmester.

Hvorfor: Rubrikken kalder Sverigedemokraterna 'Sveriges udstødte parti', og underrubrikken gengiver kritikernes dom om 'splittelse og undertrykkelse' som beskrivelse af partiet. Journalisten bruger desuden farvede beskrivelser som 'tordnede mod' og en let ironisk personskildring af Åkesson, mens den socialdemokratiske borgmester får lov at sætte valget op som fællesskab mod splittelse. Kritikken af partiet står uden tilsvarende modsvar, hvilket samlet gavner venstrefløjen.

Artiklen er en optakt til det svenske valg 11. september 2022, hvor de to blokke står næsten lige i målingerne. Den fokuserer på Moderaternas leder Ulf Kristersson, der kan blive statsminister, men risikerer at tabe indflydelse til Sverigedemokraterna, som er blevet næststørste parti. Artiklen beskriver de borgerlige partiers holdningsskifte til Sverigedemokraterna.

Hvorfor: Artiklen rammer den borgerlige statsministerkandidat Ulf Kristersson ind som en potentiel taber og som den, der åbner døren for Sverigedemokraterna, bl.a. gennem rubrikken og formuleringer som 'låsesmeden' og 'fødselshjælper'. De borgerlige partier fremstilles som dem, der har slugt kameler for magten, mens den røde blok kun nævnes neutralt som kontekst. Der er ingen indikatorer, der gavner den borgerlige side.