Se selv – alle artiklerne

Artiklen refererer reaktioner fra republikanske politikere og kommentatorer på Donald Trumps præstation i tv-debatten mod Kamala Harris 10. september 2024. Trump kalder selv debatten manipuleret og afviser en ny debat, mens TV 2s ekspert Derek Beach vurderer, at Trump blev overmatchet.

Hvorfor: Artiklen fremstiller gennemgående Trump som debattens taber med rubrikken om, at republikanere 'smider Trump under bussen', og journalistens egen formulering om, at Harris 'kørte Trump midt over'. De kritiske kilder er republikanere og en ekspert, og Trumps eget svar gengives, men rammen er entydigt negativ for ham og positiv for Harris. Der er ingen dansk skillelinje, men i dansk målestok gavner fremstillingen venstrefløjen.

Artiklen beskriver, hvordan Donald Trump ved et vælgermøde i Florida udfordrede Joe Biden til en ny debat uden moderator og til en golfmatch. Den beskriver samtidig Bidens politiske situation efter tv-debatten 27. juni, hvor flere demokratiske kongresmedlemmer har opfordret ham til at trække sig. TV 2's USA-kommentator Torsten Jansen vurderer, at Bidens krise fylder ved NATO-topmødet i Washington.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af Trumps udfordring og Bidens politiske krise. Journalisten bruger dog egne negative formuleringer om Biden ("kæmper for sit politiske liv", debatten "mildest talt var problematisk"), mens Trump refereres neutralt for sine udtalelser. Det giver en svag hældning mod højre.

Artiklen handler om det britiske parlamentsvalg torsdag, hvor samtlige meningsmålinger peger på en Labour-sejr med Keir Starmer i spidsen og det dårligste konservative valg nogensinde for Rishi Sunak. TV 2's journalist i London beskriver de sidste dages kampagne, hvor Boris Johnson blev trukket frem for at bremse vælgerflugten, og en professor forklarer de konservatives nedtur.

Hvorfor: Journalisten bruger egne ladede formuleringer som 'desperat forsøg', 'afdanket premierminister' og 'Konservative i krig med hinanden', der entydigt rammer de konservative negativt. Labour og Keir Starmer refereres neutralt og får lov at kritisere uden at de konservative forsvarer sig i samme grad. Der er flere tegn i samme retning, men artiklen er også et nøgternt referat af meningsmålinger, så styrken er moderat.

Artiklen beskriver slutspurten i den tyske valgkamp før forbundsdagsvalget søndag, hvor CDU's kanslerkandidat Armin Laschet holdt vælgermøde i Aachen sammen med Angela Merkel. TV 2's korrespondent og Tysklands-analytiker vurderer, at Laschet halter efter SPD's Olaf Scholz i målingerne, og at Merkels sene støtte kan virke som en redningsaktion.

Hvorfor: Artiklen refererer valgkampen nøgternt, men journalistens egne ord om 'Laschets møgsager' og mellemrubrikken 'Kan Merkel redde Laschet?' stiller CDU-kandidaten negativt. Samtidig får SPD's Olaf Scholz det rosende sidste ord gennem analytikeren, hvilket samlet set gavner den tyske venstrefløj svagt.

Artiklen er et tilbageblik over 14 opsigtsvækkende begivenheder fra Donald Trumps første fire år som amerikansk præsident, op til valget 3. november 2020. Den gennemgår blandt andet indsættelsen, tweets, fyringer, Rusland-undersøgelsen, møder med Putin og Kim Jong-un, håndteringen af urolighederne i Charlottesville og Trumps ønske om at købe Grønland. TV 2's USA-korrespondent Jesper Steinmetz citeres for, at Trump har været en gave til journalistikken og et wakeupcall om folkelige strømninger.

Hvorfor: Artiklen er et tilbageblik, der især fremhæver Trumps konfrontationer, løgnagtige påstande og omstridte udtalelser, og journalisten bruger selv ladede ord som 'vildeste øjeblikke', 'brutalt' og 'stuntet'. Samtidig fremhæves Mette Frederiksen positivt for at gå op imod Trump, mens hans politiske resultater ikke nævnes. Der er tale om flere tegn i samme retning, men ikke en gennemgående kampagneagtig vinkling.

Store dele af flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos brød i brand ved midnat, og mange beboere er evakueret. Den norske regering vil hente 50 asylansøgere, og Tyskland opfordrer EU-lande til at tage imod flygtninge. Radikales udlændingeordfører Andreas Steenberg opfordrer Danmark til at følge trop.

Hvorfor: Artiklen bringer kun den ene side af den danske uenighed: Radikales opfordring til at hente asylansøgere får egne citater, mens regeringen og modstandere af at hente flygtninge ikke udtaler sig. Det er en svag hældning til venstre i en ellers nøgtern nyhedsartikel om branden.

Artiklen refererer Joe Bidens udmelding om, at politibetjentene bag skudepisoderne mod Breonna Taylor og Jacob Blake som minimum bør sigtes. Den beskriver også hans forestående besøg i Kenosha og kontrasterer det med Donald Trumps besøg, som lokale demokrater havde frabedt sig.

Hvorfor: Artiklen refererer sagligt begge kandidaters udmeldinger, men mellemrubrikken 'Trump var ikke velkommen' og de udelukkende demokratiske kritikere af Trumps besøg trækker i samme retning. Biden får derimod sin udmelding gengivet uden journalistens vurdering. Der er tale om en svag hældning til venstre.

Artiklen refererer en række beskyldninger fra John Boltons kommende bog mod præsident Donald Trump, herunder at Trump skulle have søgt kinesisk hjælp til genvalg, været uvidende om britiske atomvåben og udtalt sig positivt om kinesiske koncentrationslejre. Det Hvide Hus afviser beskyldningerne og forsøger retsligt at forhindre bogens udgivelse.

Hvorfor: Artiklen er en opremsning af Boltons beskyldninger mod Trump, og journalistens rubrik og ordvalg ('får hug', 'omfattende inkompetence') rammer Trump negativt. Det Hvide Hus' afvisning nævnes kun i en enkelt sætning, og de enkelte beskyldninger står uden modsvar. Der er tale om udenlandsk stof uden dansk skillelinje, og hældningen er svag til moderat.

Artiklen gengiver en svensk infektionslæges vurdering af, at Danmarks nedlukning, grænsekontrol og obligatoriske test af svensk sundhedspersonale har begrænset smittespredningen i Skåne. Den beskriver også Sveriges omstridte strategi, WHO's ros af Sverige og to svenske forskeres estimat om 10.000-20.000 dødsfald i Sverige.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af en svensk læges vurdering, men den danske regerings coronatiltag fremhæves positivt gennem kilden uden at nogen dansk kritiker af linjen kommer til orde. Det er et svagt tegn i regeringens favør, mens artiklen i øvrigt bringer både WHO's ros og forskernes advarsler om den svenske strategi.

Artiklen refererer, at den italienske avis Corriere della Sera roser statsminister Mette Frederiksen for sin håndtering af coronakrisen og placerer hende i top på en liste over verdens statsledere. Samtidig beskrives situationen i Italien og Spanien med stigende dødstal og nedlukning af borgerne.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af en italiensk avis' ros, men rubrik og kildevalg fremhæver udelukkende Mette Frederiksens håndtering positivt uden at bringe kritik eller modspil. Det giver en svag hældning til venstre.