Hvorfor: Analysen er bygget op om Mette Frederiksens fordele og beskriver eksplicit hendes "store styrke" og et næsten sikkert tredje statsministerium. Samtidig konkluderer journalisten selv, at blå blok ikke har skabt et troværdigt alternativ, og at SVM-regeringen er historisk upopulær med dyster fremtid. Der er flere tegn i samme retning, men det er en forklarende analyse uden ladede kampagneord.
TV 2's politiske analytiker Camilla Stampe vurderer, at blå blok står svagt, hvis Mette Frederiksen udskriver valg nu. Analysen peger på tre grunde: manglende blåt sammenhold efter regeringens fødevareaftale, Troels Lund Poulsens dobbeltspil som forsvarsminister og Morten Messerschmidts Mar-a-lago-tur.
Hvorfor: Analysen fremstiller blå blok som splittet, handlingslammet og desperat og bruger gennemgående negative karakteristikker af de blå partier og deres statsministerkandidat. Samtidig fremhæves det, at det lykkedes Wammen at splitte dem, og at danskerne samlede sig om regeringspartierne. Der er ingen blå kilde, der får lov at svare på karakteristikkerne, så vinklen hælder mod regeringen og venstrefløjen.
TV 2 tegner et portræt af Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt og giver tre forklaringer på, hvorfor partiet er gået fra nedsmeltning til fremgang i meningsmålingerne. Artiklen peger på hans tidlige fokus på fødevare- og energipriser, hans evne til at hente stemmer fra Socialdemokratiet og hans store rækkevidde på sociale medier. Samtidig rejses spørgsmålet, om han er toppet for tidligt, og om hans afvisning af at gå i regering med Lars Løkke Rasmussen kan spænde ben for blå blok.
Hvorfor: Artiklen er en analyse, der primært forklarer Dansk Folkepartis fremgang gennem rosende journalistiske formuleringer om Messerschmidt som strategisk dygtig ('katten med mindst ni liv', så dagsordenen først). Regeringen fremstilles samtidig som reaktiv og bagud ('halser efter', 'har tydeligvis erkendt, at den har travlt'). Der er dog også kritiske spørgsmål til Messerschmidt, og artiklen er ikke gennemgående ensidig.
Artiklen handler om, at den tidligere havnedirektør i Frederikshavn Poul Knudsgaard rejser bekymring for, om Folketingsformand Søren Gade (V) kan skelne mellem sit hverv som formand for Folketinget og sit bijob som bestyrelsesformand i Esbjerg Havn. Bekymringen kommer i en tid, hvor danske havne konkurrerer om at bygge krigsskibe efter regeringens nye flådeaftale. Flere folketingspartier har også kritiseret dobbeltrollen, og Søren Gade ønsker ikke at kommentere kritikken.
Hvorfor: Artiklen bygger på en enkelt kritikers bekymring og gengiver kritik fra EL, ALT, DD og DF, mens Søren Gade ikke kommenterer, og forsvaret kun består af forsvarsministerens korte henvisning til Folketingets godkendelse. Kritikken står dermed uimodsagt, og artiklen slutter med kritikerens pointe om Esbjerg Havns økonomiske interesse. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre, fordi den blå profil Søren Gade fremstilles negativt uden eget svar.
Artiklen beskriver, hvordan oppositionen forgæves forsøgte at vælte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i et samråd. Tre nordatlantiske mandater og løsgængeren Jon Stephensen støttede pludselig ministeren, hvilket ifølge TV 2s oplysninger var resultatet af arbejde i kulissen i Venstres og Socialdemokratiets folketingsgrupper. Oppositionen overvejer nu en mistillidsafstemning i Folketingssalen.
Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af et samråd og et politisk magtspil, hvor både opposition, minister og regeringspartier kommer til orde. Journalistens egne formuleringer som 'en lang næse til den kritiske opposition', 'vingeskudt opposition' og 'gjorde ham ikke klogere' stiller oppositionen – herunder Radikale Venstre – negativt, mens regeringssiden ikke rammes tilsvarende. Det giver en svag hældning mod højre.
Fire lokale FH-afdelinger har besluttet at udelukke socialdemokratiske talere fra deres 1. maj-arrangementer som reaktion på regeringens afskaffelse af store bededag. Otte afdelinger har endnu ikke taget stilling, mens tre gør som de plejer. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og Socialdemokratiets ordfører ønsker ikke at kommentere.
Hvorfor: Artiklen lader fem kilder fra fagbevægelsen og en forsker kritisere Socialdemokratiets afskaffelse af store bededag, mens partiet og ministeren kun optræder med 'ønsker ikke at kommentere'. Der er ingen modspil fra regeringen eller forklaring på beslutningen, hvilket samlet set stiller Socialdemokratiet negativt.
Artiklen gennemgår seks konkrete sager, hvor støttepartierne mener, at S-regeringen har truffet en sort frem for grøn beslutning, efter at Mette Frederiksen i en kronik erklærede, at hun ikke længere er "rød frem for grøn". Støttepartierne kritiserer regeringens klimaambitioner, mens klimaminister Dan Jørgensen afviser, at klimaet er nedprioriteret.
Hvorfor: Rubrikken konkluderer, at Mette Frederiksen er 'sort før grøn', og artiklen lader fem støttepartier kritisere regeringen, mens kun klimaministeren forsvarer den. Det giver en overvægt af kritik mod S-regeringen, hvilket kan gavne blå blok.
Gavner højrefløjen · +2Klima, energi og miljøSocialdemokratiet
Artiklen gengiver Venstres formand Jakob Ellemanns kritik af Mette Frederiksens (S) nytårstale. Ellemann er enig i de udfordringer, statsministeren nævner om ældrepleje, klima og arbejdskraft, men savner konkrete løsninger og kritiserer især, at en sundhedsreform er udskudt. Artiklen bringer alene Venstres synspunkter og ingen svar fra statsministeren eller andre partier.
Hvorfor: Artiklen lader udelukkende Venstres formand fremføre kritik af statsministerens nytårstale og savnede løsninger, mens regeringen kun optræder gennem et kort citat fra talen. Der er ingen modpart, der forsvarer S-regeringens prioritering, og Ellemann får det sidste ord. Det giver en svag til moderat hældning til højre.
Detektor undersøger Enhedslistens Pernille Skippers krav om, at staten og andre virksomheder skal producere coronavacciner ved at bryde patenter midlertidigt. Flere eksperter og danske medicinalvirksomheder vurderer, at en dansk vaccineproduktion tidligst ville kunne være klar om et halvt år og derfor ikke gøre en forskel under den nuværende pandemi. Skipper forklarer, at opslaget var en kritik af, at regeringen ikke tidligere har omstillet produktionen, og at formuleringen om "hurtigere" var forsimplet.
Hvorfor: Artiklen rammer Pernille Skippers forslag ind som urealistisk allerede i underrubrikken og lader fem eksperter og virksomheder afvise det, før hun får lov at svare. Hendes eget svar fremstilles som en indrømmelse af en forsimplet formulering, og der bringes ikke andre politiske stemmer, der støtter kravet. Det giver en svag til moderat hældning mod højre i den konkrete strid om dansk vaccineproduktion.