Se selv – alle artiklerne

Vilsund Blue i Nykøbing Mors har indstillet produktionen i tre uger, fordi nye krav om fuld sortering og registrering af bifangst gør driften umulig. Konservative og Venstre har indkaldt miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) til samråd, og hun afviser kritikken skriftligt med henvisning til, at det var Venstres egen løsning, EU underkendte.

Hvorfor: Venstres kritik af SF-ministeren fylder det meste af den politiske del, og Søren Gade får både lange citater og det sidste ord. Ministeren svarer kun med et kort skriftligt indlæg, hvor hun afviser kritikken. Det giver en svag hældning mod højre i en ellers nøgtern virksomhedshistorie.

Artiklen handler om, at en 31-årig mand er sigtet for vold efter straffelovens paragraf 244 efter et slagsmål ved et storskærmsarrangement på Islands Brygge, hvor en 32-årig svensk mand faldt, slog hovedet og døde. Anklagemyndigheden går efter otte til ti måneders fængsel, hvilket flere retsordførere fra DF, DD og V kritiserer som for lavt. Københavns Politi understreger, at strafpåstanden er foreløbig, og at efterforskningen kan føre til sigtelse efter andre bestemmelser.

Hvorfor: Artiklen lader udelukkende retsordførere fra DF, DD og V kritisere anklagemyndighedens strafpåstand uden at nogen partipolitiker eller juridisk ekspert forsvarer den gældende praksis. Anklagemyndigheden ønsker ikke at kommentere, og politiets forbehold ændrer ikke, at kritikken står uimodsagt. Det giver en svag til moderat hældning mod højre i en retspolitisk sag.

Artiklen handler om, at den nye klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) ikke har droppet arbejdet med at undersøge en mulig forlængelse af olie- og gaslicenser i Nordsøen fra 2042 til 2050, selvom hun før valget kaldte det 'helt uacceptabelt'. TotalEnergies har anmodet om forlængelse, og et foreløbigt skøn viser øget CO2-udledning. Eksperter og Alternativet kritiserer, mens S, V og M fortsat støtter en undersøgelse.

Hvorfor: Artiklen rammer den radikale klimaminister med en ironisk rubrik og en underrubrik, der fremhæver et løftebrud, samtidig med at eksperter og Alternativet får lov at kritisere, mens forsvarerne af undersøgelsen kun er S og V. Det gavner blå blok, som ikke er under samme pres for at forlade deres klimapolitik.

Magtens Morgenbrief analyserer Troels Lund Poulsens (V) udspil om en VLAK-regering som et træk i regeringsforhandlingerne. Ifølge to tidligere rådgivere er udspillet en "hadegave" til Lars Løkke Rasmussen (M), der presses, fordi politikken ligner hans egen, men uden ministerposter til ham. Artiklen gennemgår Løkkes og Venstres mulige næste træk.

Hvorfor: Analysen roser Venstres og Troels Lund Poulsens træk i regeringsspillet med formuleringer som "hatten af" og "snedigt trick", og en citeret kilde siger, at Venstre er "kommet hjem" og står i spidsen for blå blok. Løkke og Moderaterne fremstilles neutralt som den pressede part, og der er ingen negative vurderinger af blå blok. Hældningen er svag og handler mest om spillet om regeringsdannelsen.

Magtens Morgenbrief undersøger, hvem der oprindeligt bragte idéen om at afskaffe store bededag til bordet under regeringsforhandlingerne i 2022. Alle tre regeringspartier afviser at stå bag, og artiklen sporer idéen tilbage til 2012, hvor Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister og finansminister Bjarne Corydon forhandlede om at fjerne en helligdag. To tidligere rådgivere vurderer, at sagen gør mest ondt på Socialdemokratiet.

Hvorfor: Artiklen sporer systematisk store bededags-idéen tilbage til Mette Frederiksen og Socialdemokratiet med ladede formuleringer som 'ingen ringere end' og 'slået en helligdag ihjel'. Den ene rådgiverkilde siger direkte, at sagen gør mest ondt på S, mens Venstre fremstilles som mindre berørt, og S's eget svar på anklagen mangler. Det giver en svag til tydelig hældning mod højre.

Magtens Morgenbrief beskriver Socialdemokratiets pressemøde om et nyt udlændingeudspil, hvor journalisternes spørgsmål i stedet kom til at handle om formueskat, partistøtte og regeringsdannelse. To tidligere rådgivere vurderer, at pressemødet bidrog til billedet af en kampagnemaskine i problemer, og artiklen nævner en måling, der peger på under 20 procents opbakning til partiet.

Hvorfor: Artiklen er en politisk analyse, der gentagne gange rammer Socialdemokratiet ind som et presset parti, der laver afledningsmanøvrer og skadeskontrol. Journalisten bruger to kilder, der begge konkluderer, at S's kampagne er gået i stå, og slutter selv med at antyde, at partiet ikke har rettet op. Der er ingen modsatrettede vurderinger eller forsvar for S's udlændingeudspil, hvilket samlet gavner blå blok.

Magtens Morgenbrief gennemgår Socialdemokratiets valgkamp, hvor partiets forslag om formueskat er blevet rodet efter kritik fra iværksætteren Villads og efter Birthe Kjærs utilfredshed med brugen af hendes sang. Ifølge to tidligere rådgivere er der kommet grus i S-kampagnemaskinen, og partiet overvejer nu at skifte fokus til drikkevand og udlændingepolitik. Artiklen slutter med en morsom historie om en konservativ landbrugsordfører, der fremviste en uruguayansk bøf.

Hvorfor: Artiklen bruger gennemgående ladede og ironiske formuleringer om Socialdemokratiets valgkamp ('kørt af sporet', 'feberredninger', 'sort snak', 'løbet tør for benzin'), mens Venstres formand får direkte ros. Kritikken af S understøttes af to kilder, men partiets eget svar gengives kort og ironisk, og der er ingen modvægt til det negative billede. Det giver en svag til moderat hældning mod højre.

Artiklen handler om Socialdemokratiets udspil om en formueskat og den forvirring, der er opstået efter Mette Frederiksens udtalelser i en TV 2-debat om, hvorvidt små iværksættere omfattes. Blå partier og en økonomiprofessor kritiserer uklarheden, mens S's politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen afviser, at der er tvivl.

Hvorfor: Rubrikken og flere journalistformuleringer ("pludselig", "mere vævende", "måtte trække lidt i land") rammer Socialdemokratiets formueskat og Mette Frederiksen negativt. Kritikken fra K, DD, V og en professor fylder det meste, mens S kun får et kort forsvar til sidst. Der er tale om flere tegn i samme retning, men ikke en gennemgående kampagne.

Artiklen handler om forvirring omkring Socialdemokratiets forslag om formueskat, efter at Mette Frederiksen i en tv-duel sagde, at iværksættere ikke skal beskattes af værdier, der kun eksisterer på papiret. Flere partier og erhvervsorganisationer kritiserer forslaget og mener ikke, at regnestykket går op, mens Socialdemokratiets politiske ordfører afviser kritikken og fastholder provenuet på 6,5 milliarder kroner.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fremstiller Socialdemokratiets formueskat som forvirrende og økonomisk uholdbar, hvilket er et svagt negativt signal mod S. Artiklen bringer dog S's forsvar gennem Christian Rabjerg Madsen, og kritikken kommer fra flere sider, så hældningen er svag.

Magtens Morgenbrief gennemgår søndagens statsministerduel på TV2 mellem Mette Frederiksen (S) og Troels Lund Poulsen (V). To tidligere rådgivere vurderer, at Frederiksen står stærkest, men at Lund Poulsen kom bedre ud af duellen end ventet. Artiklen omtaler også Lars Løkke Rasmussens ged-opslag, Alex Vanopslaghs vælgerarrangement og en række valgkamp-episoder.

Hvorfor: Artiklen er en let tilspidset valganalyse, hvor journalisten selv fremhæver, at Troels Lund Poulsen klarede sig bedre end ventet og hentede point, og roser Alex Vanopslaghs folkelige appel. Mette Frederiksen får ingen tilsvarende positiv omtale i journalistens egne ord, men fremstilles heller ikke negativt. Der er tale om en svag hældning mod højre.

En motorvej rundt om Storkøbenhavn, Ring 5, vil koste 34 milliarder kroner ifølge et notat, DR er i besiddelse af – mere end dobbelt så meget som det oprindelige skøn. Socialdemokratiet fastholder, at motorvejen er nødvendig for at løse trængslen, mens Venstre og en række andre partier vil droppe projektet. Artiklen fortæller også om en borger, hvis grund ligger i den reserverede transportkorridor.

Hvorfor: Rubrikken fremhæver, at Socialdemokratiet 'alligevel' holder fast i et projekt, der er blevet mere end dobbelt så dyrt, og brødteksten beskriver S som isoleret med en 'lang række partier' imod. Case-personen Johnny Randa repræsenterer kun modstandersiden, mens S's argument om trængslen får mindre plads. Flere tegn peger i samme retning mod S som den stædige fortaler for et dyrt projekt.

Magtens Morgenbrief gennemgår tre sager fra valgkampens dag fem: De Konservatives Rasmus Jarlov oplyser til Politiken, at det var Mette Frederiksen (S), der bragte afskaffelsen af store bededag på bordet under regeringsforhandlingerne i december 2022. Artiklen refererer også Moderaternes pressemøde om boligskat, der druknede i spørgsmål om Jon Stephensen, og et pressemøde hvor SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale krævede sprøjteforbud.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fremstiller afsløringen som et farligt slag mod Mette Frederiksen, og journalisten kalder det "sjovt nok", at Socialdemokratiet ikke vil svare. Venstre og Løkke får også spydige kommentarer, men den samlede vinkel gavner De Konservatives angreb på S. Der er ingen modsvar fra S eller V, hvilket trækker i samme retning.

DR's politiske analyse ser tilbage på 2025 med tre nedslag: Trumps indsættelse og pres på Grønland, Mette Frederiksens tale på Folkemødet i Allinge og det borgerlige konvent i Fredericia. Analysen beskriver et år med blå samling og rød splittelse, en SVM-regering med resultater men skrumpende opbakning, og et historisk dårligt forhold mellem Danmark og USA.

Hvorfor: Analysen beskriver et år med blå samling og fremgang for DF og Venstre, mens Socialdemokratiet og Moderaterne fremstilles som svækkede med dårlige målinger og et katastrofalt kommunalvalg. Journalisten bruger farvede formuleringer som "en våd klud til SF" og "iskold skulder til Enhedslisten", og Trumps Grønlandspolitik kaldes "aggressiv". Flere tegn peger i samme retning, men analysen er også nøgtern om regeringens resultater.

TV 2's politiske analytiker Ask Rostrup gør status over kommunalvalget 2025, der afsluttes med det konstituerende møde i Halsnæs 15. december. Analysen fremhæver kvindelige politikere som valgets hovedpersoner og ser Socialdemokratiets store tilbagegang som valgets centrale historie med blik mod folketingsvalget.

Hvorfor: Analysen bruger ladede ord som 'kollaps', 'ligkiste' og 'hjemsøge' om Socialdemokratiets valgresultat og gør S' nederlag til valgets centrale historie. Samtidig roses Venstres konstituering som 'solidt politisk håndværk', og SF's, de Konservatives og DF's fremgang fremhæves positivt. Der er flere tegn i samme retning, men artiklen er en analytisk status over et faktisk valgresultat, hvor S reelt tabte stort.

Analysen beskriver, hvordan frygten for at tabe næste folketingsvalg breder sig i Socialdemokratiet efter kommunalvalget og Europa-Parlamentsvalget. Den vurderer, at Mette Frederiksens position som partiformand er svækket, og at der kan opstå magtkampe og formandsambitioner i partiet.

Hvorfor: Analysen bruger journalistens egne negative ord om Socialdemokratiet ('katastrofale kommunalvalg', 'vælgerlussing', 'den store taber', 'hendes krise') og positive ord om Venstre og De Konservative ('flot valg'). Socialdemokratiet og Mette Frederiksen får ingen modspil eller eget svar i analysen, som entydigt tegner et billede af et parti i krise og blå fremgang.

Artiklen opsummerer kommunalvalget 2025 gennem fire nedslag med vurderinger fra TV 2s politiske redaktør Hans Redder og politisk kommentator Søs Marie Serup. Socialdemokratiet beskrives som valgets store taber med tabte borgmesterposter, mens Venstre, Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti fremhæves som valgets vindere.

Hvorfor: Artiklen lader TV 2s egne analytikere og kommentatorer sætte dagsordenen med ladede karakteristikker af Socialdemokratiets nederlag som en 'nedsmeltning', mens Venstre, Danmarksdemokraterne og Konservative fremhæves som vindere uden kritisk modspil. Der er ingen socialdemokratisk stemme, der forsvarer partiet eller Mette Frederiksens retning. Det giver en svag til tydelig hældning mod højre i kraft af kildevalg og ordvalg.

Artiklen portrætterer en række unge kandidater fra borgerlige partier, der oplever et stemningsskifte blandt unge vælgere frem mod kommunalvalget. Kandidaterne fortæller, at det er blevet mindre tabubelagt at være borgerlig, og at partier som Liberal Alliance har været gode til at nå unge via sociale medier. Artiklen bringer ingen kandidater fra venstrefløjen eller kritikere af udviklingen.

Hvorfor: Artiklen bygger udelukkende på interviews med unge borgerlige kandidater, der alle får positiv omtale og plads til at fremhæve borgerlige partiers succes. Journalisten beskriver desuden venstreorienteret politik som noget, der er på retur, uden at nogen fra venstrefløjen kommer til orde. Det giver en klar overvægt til borgerlige synspunkter.

Artiklen handler om, at Europa-Parlamentet ventes at stemme om at lempe EU's grønne indrapporteringskrav for virksomheder, så kun virksomheder med over 1.000 medarbejdere og mindst 3,3 milliarder kroner i omsætning omfattes. Liberale danske EU-parlamentarikere fra Liberal Alliance og Venstre samt Dansk Industri glæder sig over forenklingen, mens artiklen kort nævner, at ikke alle er tilfredse.

Hvorfor: Artiklen lader udelukkende tilhængere af lempelsen komme til orde: Henrik Dahl, Morten Løkkegaard og Dansk Industri får alle rosende citater, mens kritikerne kun nævnes i en henvisning til en anden artikel. Dermed sætter den blå/liberale side dagsordenen uden modspil, og den eneste modstander, EU's socialdemokrater, fremstilles negativt som dem, der stillede sig på hælene.