Se selv – alle artiklerne

Artiklen handler om forvirring omkring Socialdemokratiets forslag om formueskat, efter at Mette Frederiksen i en tv-duel sagde, at iværksættere ikke skal beskattes af værdier, der kun eksisterer på papiret. Flere partier og erhvervsorganisationer kritiserer forslaget og mener ikke, at regnestykket går op, mens Socialdemokratiets politiske ordfører afviser kritikken og fastholder provenuet på 6,5 milliarder kroner.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fremstiller Socialdemokratiets formueskat som forvirrende og økonomisk uholdbar, hvilket er et svagt negativt signal mod S. Artiklen bringer dog S's forsvar gennem Christian Rabjerg Madsen, og kritikken kommer fra flere sider, så hældningen er svag.

Magtens Morgenbrief gennemgår tre sager fra valgkampens dag fem: De Konservatives Rasmus Jarlov oplyser til Politiken, at det var Mette Frederiksen (S), der bragte afskaffelsen af store bededag på bordet under regeringsforhandlingerne i december 2022. Artiklen refererer også Moderaternes pressemøde om boligskat, der druknede i spørgsmål om Jon Stephensen, og et pressemøde hvor SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale krævede sprøjteforbud.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fremstiller afsløringen som et farligt slag mod Mette Frederiksen, og journalisten kalder det "sjovt nok", at Socialdemokratiet ikke vil svare. Venstre og Løkke får også spydige kommentarer, men den samlede vinkel gavner De Konservatives angreb på S. Der er ingen modsvar fra S eller V, hvilket trækker i samme retning.

DR's politiske analyse ser tilbage på 2025 med tre nedslag: Trumps indsættelse og pres på Grønland, Mette Frederiksens tale på Folkemødet i Allinge og det borgerlige konvent i Fredericia. Analysen beskriver et år med blå samling og rød splittelse, en SVM-regering med resultater men skrumpende opbakning, og et historisk dårligt forhold mellem Danmark og USA.

Hvorfor: Analysen beskriver et år med blå samling og fremgang for DF og Venstre, mens Socialdemokratiet og Moderaterne fremstilles som svækkede med dårlige målinger og et katastrofalt kommunalvalg. Journalisten bruger farvede formuleringer som "en våd klud til SF" og "iskold skulder til Enhedslisten", og Trumps Grønlandspolitik kaldes "aggressiv". Flere tegn peger i samme retning, men analysen er også nøgtern om regeringens resultater.

Artiklen beskriver, at Moderaternes formand og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen erkender, at regeringens kontanthjælpsreform kan føre til hjemløshed for en udsat gruppe, og at han vil have regeringen til at indføre et midlertidigt huslejetilskud. Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) afviser at stille op til interview, mens Venstres politiske ordfører Jan E. Jørgensen åbner for at hjælpe de ramte. Artiklen refererer også kritik fra kommuner, Socialforvaltningen i København og Moderaternes kommunale spidskandidat Ellen Emilie.

Hvorfor: Artiklen lader Moderaterne og Venstre sætte dagsordenen med erkendelser og løsningsforslag, mens Socialdemokratiets minister afviser interview og ikke får plads til at forsvare reformen. Venstre får desuden sidste ord. Det giver en svag til moderat hældning mod højre i en sag, hvor regeringspartierne ellers står sammen om reformen.

Artiklen beskriver, hvordan oppositionen forgæves forsøgte at vælte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i et samråd. Tre nordatlantiske mandater og løsgængeren Jon Stephensen støttede pludselig ministeren, hvilket ifølge TV 2s oplysninger var resultatet af arbejde i kulissen i Venstres og Socialdemokratiets folketingsgrupper. Oppositionen overvejer nu en mistillidsafstemning i Folketingssalen.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af et samråd og et politisk magtspil, hvor både opposition, minister og regeringspartier kommer til orde. Journalistens egne formuleringer som 'en lang næse til den kritiske opposition', 'vingeskudt opposition' og 'gjorde ham ikke klogere' stiller oppositionen – herunder Radikale Venstre – negativt, mens regeringssiden ikke rammes tilsvarende. Det giver en svag hældning mod højre.

Danmarksdemokraternes ældreordfører Marlene Harpsøe kalder ældreminister Mette Kierkgaard (M) i samråd om underernæring blandt ældre. Baggrunden er TV 2s historier om emnet og ministerens udtalelse om en mulig sammenhæng mellem underernæring og den offentlige mad. Artiklen bringer tal fra Sundhedsdatastyrelsen og en professor, der peger på et muligt skyggetal.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Danmarksdemokraternes samrådskrav og lader Marlene Harpsøe bære historien med kritik og krav uden at ældreministeren får plads til at svare på kritikken. Ministeren refereres kun kort fra et tidligere interview, og der bringes ingen forsvarer af regeringens indsats. Det giver en svag hældning til højre.

Udenrigsministeriet har købt en ny chefbolig til Danmarks FN-ambassadør i New York for en samlet forventet udgift på 86,7 millioner kroner. Købet blev vedtaget i Finansudvalget i marts, men er først nu offentliggjort. Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne stemte imod og kalder købet vanvittigt og ude af proportioner.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt aktstykket og ministeriets begrundelse, men kritikken kommer udelukkende fra DF, og Udenrigsministeriet får ikke plads til at svare på kritikken. Det giver en svag hældning til fordel for DF's kritik af regeringens boligkøb.

En ny meningsmåling fra Epinion for DR og Altinget viser, at Moderaterne står til 4 procent af stemmerne, hvilket er en halvering siden folketingsvalget i 2022. Kun 38 procent af partiets vælgere fra 2022 ville stemme på det igen, og de frafaldne vælgere er især gået til Liberal Alliance, Venstre og De Konservative. Venstre går frem til 10,4 procent, og regeringen står samlet til 34,3 procent.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af en meningsmåling, men Venstres fremgang fremhæves med ordførerens forklaring uden modspil, mens Moderaternes tilbagegang rammes ind med partiets interne uro. Det giver en svag hældning mod højre.

TV 2's politiske analytiker Ask Rostrup analyserer, hvordan afslag på seniorpension rammer nedslidte borgere som 62-årige Liselotte Hansen. Analysen peger på, at både Arne-pensionen og seniorpensionen har huller, og at det skaber et forklaringsproblem for regeringspartierne S, V og M, især for Mette Frederiksen, der taler om beskyttelsesringe.

Hvorfor: Analysen fremstiller Socialdemokratiet og regeringen som ansvarlige for huller i beskyttelsesringene og et forklaringsproblem, uden at partierne får plads til at svare. Venstre og Moderaterne kritiseres også, men kritikken rammer især Mette Frederiksens løfter, hvilket samlet set gavner blå blok. Der er flere tegn i samme retning, men analysen er nuanceret og ikke gennemgående ensidig.

Politisk analytiker Jens Ringberg vurderer Danmarksdemokraternes situation efter partets landsmøde i Aalborg 11. november 2023. Partiet har klar profil, gode målinger og en central leder i Inger Støjberg, men mangler større politisk indflydelse, og vejen til regeringsmagt besværliggøres især af Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen.

Hvorfor: Analysen er overvejende nøgtern og vejer Danmarksdemokraternes styrker og svagheder. Journalisten gengiver dog uden forbehold Støjbergs karakteristik af Løkke som "principløs" og peger selv på Moderaterne som den største forhindring, mens Moderaterne ikke får plads til at svare. Det giver en svag hældning til fordel for Danmarksdemokraterne og til ulempe for Moderaterne.

Artiklen refererer Morten Messerschmidts tale ved Dansk Folkepartis årsmøde i Viborg, hvor han anklager Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen for at svigte de ældre og for at lempe udlændingepolitikken. Messerschmidt kalder det en skandale, at de ældre har fået en lang næse, og mener, at udlændingepolitikken er blevet slækket. Artiklen gengiver også hans stikpille til ældreminister Mette Kierkgaard.

Hvorfor: Artiklen gengiver udelukkende DF-formand Morten Messerschmidts angreb på Socialdemokratiet, Mette Frederiksen og SVM-regeringen, og de kritiserede parter får ingen plads til at svare. Journalisten bekræfter desuden DF's kritik af S's udlændingepolitik ved at nævne Mette Frederiksens 'kovending' uden at bringe S's forklaring. Det giver en svag til moderat hældning til højre.

Søren Pape Poulsen (K) opfordrer på Folkemødet statsminister Mette Frederiksen (S) til at få genskabt de slettede sms'er fra minksagen og til at genoprette "ordentligheden". De Konservative har et lovforslag, der skal give Forsvarets Efterretningstjeneste hjemmel til at finde beskederne, og Pape forventer, at Venstre og Moderaterne presser Socialdemokratiet. Baggrunden er, at det er kommet frem, at FE aldrig blev bedt om at undersøge sagen, og at oplysningen blev holdt tilbage for Folketinget.

Hvorfor: Artiklen bygger på Søren Pape Poulsens udspil og kritik, og hans anklager mod Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne står uden modsvar fra regeringspartierne. Kun Mette Frederiksens korte afvisning af at kommentere og Troels Lund Poulsens neutrale svar bringes. Dermed får oppositionens vinkel lov at sætte dagsordenen, om end i et nøgternt referat.

Ni oppositionspartier uden om SVM-regeringen afviser i en fælles pressemeddelelse at lade afskaffelsen af store bededag finansiere et kommende forsvarsforlig. Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har krævet svar inden for en uge, og partier der stemmer imod vil ikke blive inviteret til forhandlinger. Alex Vanopslagh (LA) og Søren Pape Poulsen (K) kalder regeringens tilgang aggressiv og absurd, mens Martin Lidegaard (RV) støtter afskaffelsen men kritiserer koblingen til forsvarsforliget.

Hvorfor: Artiklen lader ni oppositionspartier kritisere regeringens ultimatum om store bededag og forsvarsforliget uden at regeringen eller S får plads til at forsvare sig; Mette Frederiksen afviser at udtale sig. Kritikken står uimodsagt, og de kritiserede parter får ingen modargumenter frem. Det gavner oppositionspartierne på begge fløje, men især de blå partier, der er de mest citerede kritikere.

Artiklen refererer TV 2-programmet 'Det sidste ord', hvor den afdøde tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen rangordner statsministre og sender en stikpille til Mette Frederiksen. Politisk kommentator Hans Engell forklarer, hvorfor Ellemann ikke brød sig om Mette Frederiksens stil, og artiklen gengiver også roserne af Fogh, Løkke og Thorning-Schmidt.

Hvorfor: Artiklen gengiver Uffe Ellemann-Jensens og Hans Engells kritik af Mette Frederiksens stil og ledelse, og hverken statsministeren eller andre socialdemokrater får plads til at svare. Kritikken står dermed uimodsagt i en artikel, hvor den eneste kilde er en Venstre-mand og en kommentator. Der er tale om et svagt, men ensidigt kildevalg i en ellers refererende artikel.