Se selv – alle artiklerne

TV 2 beskriver Ørsteds fortsatte aktiekursfald efter en amerikansk pause af et projekt, og at staten med et flertal i finansudvalget vil skyde yderligere 30 milliarder kroner ind for at bevare sin ejerandel på 50,1 procent. Artiklen bringer kritik fra Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Konservative mod statens ejerskab, mens finansminister Nicolai Wammen afviser interview og svarer skriftligt. Artiklen ser tilbage på Dong-salget i 2014 og dets politiske konsekvenser.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt Ørsteds krise og den historiske Dong-sag, men vinklen lægger vægt på, at statens investering har kostet skatteborgerne penge, og at finansministeren afviser interview. Fire oppositionspartier på højrefløjen får kritik frem, mens regeringspartierne kun repræsenteres af Wammens korte skriftlige svar. Det giver en svag hældning til højre.

Dagens overblik fra TV 2 samler fem nyheder: økonomer vurderer, at gratis daginstitutioner i København kan presse boligpriserne op; Zelenskyj erklærer sig klar til møde med Putin; Alex Vanopslagh afviser ikke Troels Lund Poulsen som kommende statsminister; en 65-årig mand er dræbt i et færdselsuheld på Roskildevej; og en kongehusreporter vurderer kronprins Haakons udtalelser om sagen mod Marius Borg Høiby.

Hvorfor: Overblikket gengiver kun økonomernes kritik af Socialdemokratiets forslag om gratis daginstitutioner, som ifølge kilden især gavner velstillede, uden at forslagsstilleren får plads til at svare. Det er ét svagt tegn i blå retning i en kort oversigtsartikel, hvor resten af nyhederne refereres neutralt.

Artiklen beskriver, hvordan Californiens demokratiske guvernør Gavin Newsom gennem opslag på X kopierer Donald Trumps retorik og truer med gengældelse, efter at republikanske politikere i Texas har fremsat et forslag om at ændre valgdistrikter. Newsom kræver Trumps plan stoppet og varsler et pressemøde om Californiens eget modsvar. TV 2's USA-analytiker Mirco Reimer-Elster vurderer, at Newsoms ageren både er et retorisk ræs mod bunden og et forsøg på at profilere sig frem mod 2028.

Hvorfor: Journalisten bruger egne negative karakteristikker som "frontalangreb" og mellemrubrikken "Billig kopivare" om Gavin Newsom, og den eneste citerede vurdering af Newsoms strategi er analytikerens uimodsagte kritik af Demokraternes "grundlæggende problem". Newsom får ikke noget egentligt modspil eller forsvar for sin strategi, mens Trump refereres neutralt. Det giver en svag til moderat hældning til højre.

Et bredt flertal i Folketinget uden om Socialdemokratiet er klar til at ændre valgloven, så store partier ikke får flere mandater, end deres stemmetal berettiger. Kritikken tager afsæt i folketingsvalget i 2022, hvor S fik et ekstra mandat, og en data scientist peger på, at problemet kan blive værre. Socialdemokratiet afviser at kommentere sagen.

Hvorfor: Artiklen lader kritikken af valgloven og Socialdemokratiets fordel stå uimodsagt, fordi S blot oplyses at afvise at kommentere. Journalisten bruger desuden formuleringer som "helt ekstraordinært et bredt politisk flertal udenom Socialdemokratiet" og mellemrubrikken "En 'unfair' valglov", der overtager kritikernes vinkel. Det gavner den blå side og de øvrige kritikere på S' bekostning, men der er tale om en saglig dækning af en reel uenighed, ikke en kampagne.

TV 2 Kosmopol beskriver, hvordan DTU og CBS har måttet afvise kvalificerede ansøgere, fordi universiteterne er politisk pålagt at reducere optaget med 10 procent frem mod 2030. Universitetsledere, Dansk Erhverv, Dansk Industri og tænketanken DEA kritiserer reformen, mens Socialdemokratiets uddannelsesordfører Trine Bramsen forsvarer den og henviser til de mange ledige pladser på velfærdsuddannelserne.

Hvorfor: Artiklen lader universiteter, erhvervsliv og en tænketank kritisere universitetsreformen, mens kun Socialdemokratiets ordfører forsvarer den. Rubrikken og mellemrubrikken 'Reform rammer skævt' overtager kritikernes vinkel, og kritikken står i det store hele uimodsagt. Det gavner blå blok, der er imod dimensioneringen, uden at oppositionspartier dog selv citeres.

Artiklen handler om, at forsvarsadvokater ikke er omfattet af straffelovens paragraf 119a, som beskytter andre aktører i retssystemet mod chikane og trusler. Advokatrådets strafferetsudvalg og Danmarksdemokraternes retsordfører kritiserer hullet i loven, mens justitsminister Peter Hummelgaard (S) tidligere har afvist at udvide loven.

Hvorfor: Artiklen lader Advokatrådet og Danmarksdemokraterne kritisere regeringens afvisning af at beskytte forsvarsadvokater, mens justitsministerens argument kun gengives kort og uden svar. Rubrikken fremhæver kritikken som 'fuldstændig absurd'. Det giver en svag hældning mod højre, fordi den blå opposition og advokaterne sætter dagsordenen.

Artiklen beskriver, hvordan oppositionen forgæves forsøgte at vælte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i et samråd. Tre nordatlantiske mandater og løsgængeren Jon Stephensen støttede pludselig ministeren, hvilket ifølge TV 2s oplysninger var resultatet af arbejde i kulissen i Venstres og Socialdemokratiets folketingsgrupper. Oppositionen overvejer nu en mistillidsafstemning i Folketingssalen.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af et samråd og et politisk magtspil, hvor både opposition, minister og regeringspartier kommer til orde. Journalistens egne formuleringer som 'en lang næse til den kritiske opposition', 'vingeskudt opposition' og 'gjorde ham ikke klogere' stiller oppositionen – herunder Radikale Venstre – negativt, mens regeringssiden ikke rammes tilsvarende. Det giver en svag hældning mod højre.

Artiklen handler om fire kommende bøger, der ifølge forfatterne beskriver, hvordan Joe Bidens alder og mentale tilstand blev nedtonet og muligvis skjult af hans egen kreds og Det Demokratiske Parti inden han trak sig som præsidentkandidat i juli 2024. Artiklen gengiver bøgernes påstande om hemmelige beredskabsplaner, episoder hvor Biden ikke genkendte partifæller, og beskriver tv-debatten i juni 2024 som et vendepunkt. Biden selv har ikke ladet sig interviewe til bøgerne og har ikke kommenteret oplysningerne.

Hvorfor: Artiklen bygger på fire bøger, der alle kritiserer Joe Biden og Det Demokratiske Parti for at have skjult hans mentale forfald, og journalistens egen rubrik og ordvalg ('forfald', 'dækket over') overtager den vinkel. Biden får ingen egne citater eller forsvar, kun en konstatering af, at han ikke udtaler sig. Det gavner den republikanske/hoejre side i den amerikanske strid om Bidens egnethed.

Regeringen vil give unge mellem 18 og 24 år ret til hurtigere psykologhjælp, så de kan komme til privat psykolog, hvis der er mere end 30 dages ventetid i det offentlige. Ordningen skal varetages af regionerne og finansieres med mere end en fordobling af den nuværende ramme på 47,2 millioner kroner fra 2026. Sundhedsminister Sophie Løhde, Dansk Psykolog Forening og Bedre Psykiatri udtaler sig positivt, mens psykologforeningen advarer om kvaliteten.

Hvorfor: Artiklen refererer regeringens udspil positivt gennem rubrik og ministercitater, og Venstre-ministeren Sophie Løhde får uden modspil fra oppositionen lov at sætte dagsordenen. Psykologforeningen og Bedre Psykiatri udtaler sig, men ingen oppositionspartier kritiserer eller kommenterer udspillet. Det giver en svag hældning til højre.

Danmarksdemokraternes ældreordfører Marlene Harpsøe kalder ældreminister Mette Kierkgaard (M) i samråd om underernæring blandt ældre. Baggrunden er TV 2s historier om emnet og ministerens udtalelse om en mulig sammenhæng mellem underernæring og den offentlige mad. Artiklen bringer tal fra Sundhedsdatastyrelsen og en professor, der peger på et muligt skyggetal.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Danmarksdemokraternes samrådskrav og lader Marlene Harpsøe bære historien med kritik og krav uden at ældreministeren får plads til at svare på kritikken. Ministeren refereres kun kort fra et tidligere interview, og der bringes ingen forsvarer af regeringens indsats. Det giver en svag hældning til højre.

Regeringen har fremsat lovforslag om at hæve folkepensionsalderen til 70 år for alle født fra 1. januar 1971. Flere fagforbund og organisationer advarer i høringssvar om, at det rammer nedslidte, og at sikkerhedsnettet ikke er godt nok. Socialdemokratiet stemmer for trods partiets egen kritik af, at systemet er uretfærdigt.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om kritikken af, at Socialdemokratiet stemmer for en pensionsalder på 70 år, selv om partiet selv kalder systemet uretfærdigt. Journalisten skriver selv, at danskerne 'ikke er blevet et hak klogere' på S's planer, og at S 'nøjes med at tease', mens forsvarerne kun repræsenteres af DA og Lederne. Dermed fremstår især Socialdemokratiet negativt, og vinklen gavner blå blok, om end kritikken delvist er dokumenteret gennem høringssvar.

Artiklen gengiver kritik fra en tidligere Afghanistan-udsendt, Mads Silberg, af statsminister Mette Frederiksens (S) svar på USA's vicepræsident J.D. Vances udtalelse om, at Danmark ikke er en god allieret. Silberg mener, at det er respektløst at bruge de dræbte danske soldater som argument, og at den danske Afghanistan-indsats aldrig er blevet evalueret. Også Danmarks Veteraner tager afstand fra at blande veteranerne ind i ordstriden.

Hvorfor: Rubrikken overtager en enkelt kritikers anklage om, at Mette Frederiksen 'spiller offerkortet', og kritikken fra den konservative byrådsmand bærer hele artiklen. Statsministerens svar fylder kun et kort afsnit til sidst, og et forsvar for at henvise til soldaternes indsats bringes ikke. Dermed fremstår S-statsministeren negativt uden reelt modspil.

En slagtermester i Himmerland har fået påbud fra Vejdirektoratet om at fjerne reklameskilte, der er i strid med Naturbeskyttelsesloven, og er blevet meldt til politiet. Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg kræver reglerne ændret og vil rejse sagen over for tre ministre.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af en klagesag, hvor både slagtermesteren og Vejdirektoratet kommer til orde. Men Inger Støjbergs kritik af regeringens skilteregler står uden at nogen af de ansvarlige ministre eller regeringen får mulighed for at svare, hvilket giver en svag hældning til højre.

Fra nytår er der indført en CO2-afgift på brændstof til fiskeriet, som også rammer udenlandske fiskere, der tanker i Danmark. En nordjysk fiskeskipper tanker nu sine kuttere i Sverige for at undgå afgiften, og det lokale konservative folketingsmedlem Per Larsen kalder afgiften en katastrofe for den nordjyske fiskeindustri.

Hvorfor: Artiklen citerer kun afgiftsmodstandere – en fisker og det konservative folketingsmedlem Per Larsen – mens regeringen bag afgiften ikke får plads til at svare. Det giver en svag hældning til højre, men uden ladede journalistord og med en kort, refererende form.

Artiklen handler om, at Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt under et besøg på Donald Trumps resort Mar-a-Lago ikke fik et møde med Trump, men talte ved en konservativ konference og mødte personer i Trumps inderkreds. TV 2's politiske kommentator Noa Reddington kalder det et scoop, at Messerschmidt er til stede i Mar-a-Lago, mens regeringen ikke kan få den kommende præsident i tale.

Hvorfor: Artiklen fremhæver, at Morten Messerschmidt har fået adgang til Trumps magtcentrum, mens regeringen ikke kan få Trump i tale, og TV 2's kommentator kalder det et scoop. Der er ingen modsatrettede kilder eller kritik af DF-formandens besøg, men fremstillingen bygger især på kilders vurderinger og er kun svagt skæv.

TV 2s politiske redaktør Hans Redder vurderer, at Socialdemokratiet går et svært kommunalvalg i møde, efter at ti S-borgmestre siden sidste kommunalvalg er stoppet eller har bebudet, at de ikke genopstiller. Den seneste er Samsø-borgmester Marcel Meijer, der ikke genopstiller på grund af frygt for ikke at blive genvalgt. Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen afviser, at de mange exits er udtryk for et parti i krise.

Hvorfor: Artiklen bygger på TV 2s egen politiske redaktørs vurdering af, at Socialdemokratiet har et problem og går et svært valg i møde, og rubrikken rammer samme krisefortælling ind. S-profilen Christian Rabjerg Madsen får ganske vist plads til at afvise krisen, men kritikken står uimodsagt som artiklens bærende vinkel. Det giver en svag til moderat hældning mod højre i en sag uden egentlig partipolitisk strid.

Udenrigsministeriet har købt en ny chefbolig til Danmarks FN-ambassadør i New York for en samlet forventet udgift på 86,7 millioner kroner. Købet blev vedtaget i Finansudvalget i marts, men er først nu offentliggjort. Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne stemte imod og kalder købet vanvittigt og ude af proportioner.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt aktstykket og ministeriets begrundelse, men kritikken kommer udelukkende fra DF, og Udenrigsministeriet får ikke plads til at svare på kritikken. Det giver en svag hældning til fordel for DF's kritik af regeringens boligkøb.

Københavns overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S) foreslår et ekstra tillæg på 50 kroner for at køre med offentlig transport til Københavns Lufthavn for at finansiere M5-metrolinjen. Dansk Erhverv advarer om, at tillægget vil skade dansk turisme. Artiklen gennemgår baggrunden for M5 og de nuværende billetpriser.

Hvorfor: Rubrikken fremhæver en erhvervsdirektørs kritik af Rosenkrantz-Theils forslag som 'en af de dårligste politiske idéer', og kritikken får artiklens afsluttende ord uden at hun får mulighed for at svare. Det er en svag hældning mod højre, da kritikken kommer fra en erhvervsorganisation og rammer en S-politiker.