Se selv – alle artiklerne

TV 2 og Politiken bringer en Megafon-måling, hvor Venstre står til 12,7 procent – det bedste siden afskaffelsen af store bededag – mens Socialdemokratiet falder til 17,7 procent. Artiklen refererer kommentarer fra Venstres Jan E. Jørgensen og Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen samt Mette Frederiksens udmelding i Weekendavisen om tættere samarbejde med SF.

Hvorfor: Rubrikken fejrer Venstres måling som en 'tidlig julegave', og brødteksten beskriver, at målingen giver 'anledning til kage' i Venstres partisekretariat. Samtidig bruger underrubrikken og en mellemrubrik journalistens egne ladede ord 'katastrofekurs' og 'endnu et dyk' om Socialdemokratiet. Begge partier citeres, men den samlede vinkel er mere positiv for Venstre end for S.

Artiklen refererer regeringens økonomiske redegørelse, der viser, at over 400.000 personer over 60 år er i beskæftigelse, svarende til 14 procent af den samlede beskæftigelse mod 4 procent for 30 år siden. Økonomiminister Stephanie Lose (V) glæder sig over udviklingen og oplyser, at der i finansloven for næste år kommer yderligere et beskæftigelsesfradrag for seniorer i de fem år op til folkepensionsalderen. Artiklen nævner også, at de ældre især findes i undervisning, kultur og fritid og i mindre grad i opslidende fag som SOSU og byggeri.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af en rapport, men den eneste politiske aktør er økonomiminister Stephanie Lose (V), der får lov at fremhæve regeringens kommende beskæftigelsesfradrag uden modspil fra oppositionen. Det giver en svag positiv fremstilling af Venstre og regeringen på det økonomiske område.

Artiklen beskriver resultatet af kommunalvalget 2025, hvor Venstre med 39 borgmesterposter overgår Socialdemokratiets 26 og bliver Danmarks største borgmesterparti. TV 2's politiske analytiker Camilla Stampe kalder det en stor overraskelse og vurderer, at det kan sætte gang i diskussioner i Venstre om SVM-regeringen og en mulig alliance i blå blok. Professor Ulrik Kjær kalder Socialdemokratiets resultat for borgmesterposter for en lussing.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fremhæver Venstres overraskende fremgang og bruger ladede udtryk om Socialdemokratiets tab af borgmesterposter. Artiklen er ellers et nøgternt valgresultatreferat med tal og begge partiers tilbagegang, men Socialdemokratiet får ingen stemme til at kommentere tabet. Hældningen er svag og trækker mod højre.

Artiklen beskriver, at SF's Sisse Marie Welling bliver ny overborgmester i København efter en konstituering med Enhedslisten, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet, Liberal Alliance og De Konservative. Socialdemokratiet og Pernille Rosenkrantz-Theil taber posten, som partiet har haft i over 100 år, og TV 2's politiske analytiker vurderer, at nederlaget i høj grad falder tilbage på Mette Frederiksen.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt konstitueringen, men journalistens egen bemærkning om, at S sad 'uden for døren', og den afsluttende uimodsagte kritik af Mette Frederiksens ansvar trækker i negativ retning for Socialdemokratiet. SF fremstilles positivt som ny magthaver uden modspil. Samlet en svag hældning mod højre.

Artiklen opsummerer kommunalvalget 2025 gennem fire nedslag med vurderinger fra TV 2s politiske redaktør Hans Redder og politisk kommentator Søs Marie Serup. Socialdemokratiet beskrives som valgets store taber med tabte borgmesterposter, mens Venstre, Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti fremhæves som valgets vindere.

Hvorfor: Artiklen lader TV 2s egne analytikere og kommentatorer sætte dagsordenen med ladede karakteristikker af Socialdemokratiets nederlag som en 'nedsmeltning', mens Venstre, Danmarksdemokraterne og Konservative fremhæves som vindere uden kritisk modspil. Der er ingen socialdemokratisk stemme, der forsvarer partiet eller Mette Frederiksens retning. Det giver en svag til tydelig hældning mod højre i kraft af kildevalg og ordvalg.

TV 2 fortæller, at flere borgerlige partier i København afviser at oprette flere fagborgmesterposter, som overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ifølge TV 2's oplysninger er klar til at gøre for at sikre et flertal efter kommunalvalget. Liberal Alliances spidskandidat Alexander Ryle kalder det et forsøg på at klamre sig til magten, mens De Konservatives Jacob Næsager siger, at de syv nuværende borgmesterposter dækker behovet. Rosenkrantz-Theil, Venstre og Radikale ønsker ikke at kommentere.

Hvorfor: Rubrikken bruger LA's magtklamre-citat som overskrift og kalder selv idéen opsigtsvækkende, hvilket rammer Rosenkrantz-Theil negativt. Kritikken fra LA og K står uimodsagt, fordi S-kandidaten ikke kommenterer, og de borgerlige partier får dermed sat dagsordenen. Der er dog tale om en kort valgkampssag uden ladede journalistord i brødteksten, så hældningen er svag til moderat.

Artiklen handler om Enhedslistens spidskandidat i København, Line Barfods, forslag om billetter til ti kroner og fire gratis busruter. Forslaget vil koste omkring 1,1 milliarder kroner, som ifølge Enhedslisten skal findes via parkeringsindtægter og en trængselsafgift, der endnu ikke er vedtaget på Christiansborg. Konservative og Venstre kalder finansieringen useriøs, og Socialdemokratiet kalder det økonomisk uansvarligt.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer Enhedslisten negativt ved at fastslå, at Barfod 'lover igen og igen' uden at have pengene, og at finansieringen er 'useriøs'. Journalisten tilskriver desuden forslaget et vælgertaktisk motiv og fremhæver, at pengene ikke findes i kommunekassen. Kritikken fra K, V og S får plads, mens Enhedslisten kun får lov at forsvare sig, hvilket samlet gavner blå blok svagt til moderat.

Artiklen handler om den konservative kandidat Rikke Pedersen, der fører valgkamp på dating-appen Tinder for at nå unge mænd i Aalborg. Hun forklarer, at unge mænd ikke kommer til vælgermøder, og at hun har skrevet respektfuldt til folk, der selv har henvendt sig. Artiklen nævner, at vælgere mellem 21 og 29 år havde den laveste stemmeprocent ved kommunalvalget i 2021.

Hvorfor: Artiklen er en positivt vinklet historie om en konservativ kandidats utraditionelle valgkamp på Tinder. Kun kandidaten selv citeres, og hendes initiativ fremstilles som kreativt og respektfuldt uden modspil fra andre partier eller kritiske vælgere. Der er tale om en svag hældning til højre på grund af det ensidige kildevalg i en ellers upolitisk servicehistorie.

Omkring 80 socialt udsatte beboere på Corona Camping i Borup har ikke forladt pladsen, selvom Køge Kommune har inddraget vintertilladelsen fra 1. november. Artiklen gengiver campingpladsens ejere og beboeres synspunkter og nævner, at det er partierne S, SF, RV og EL i Køge Kommune, der vil lukke pladsen, mens kommunen ikke har villet kommentere.

Hvorfor: Artiklen fortæller sagen næsten udelukkende gennem campingpladsens ejer og beboerne, mens Køge Kommune og de fire partier, der vil lukke pladsen, ikke får plads. Journalisten fremhæver, at partierne ikke har fremlagt nogen plan for beboerne, hvilket stiller især de røde byrådspartier negativt. Dermed gavner vinklen den side, der vil bevare pladsen, og den borgerlige valgforbundspartner.

Artiklen portrætterer en række unge kandidater fra borgerlige partier, der oplever et stemningsskifte blandt unge vælgere frem mod kommunalvalget. Kandidaterne fortæller, at det er blevet mindre tabubelagt at være borgerlig, og at partier som Liberal Alliance har været gode til at nå unge via sociale medier. Artiklen bringer ingen kandidater fra venstrefløjen eller kritikere af udviklingen.

Hvorfor: Artiklen bygger udelukkende på interviews med unge borgerlige kandidater, der alle får positiv omtale og plads til at fremhæve borgerlige partiers succes. Journalisten beskriver desuden venstreorienteret politik som noget, der er på retur, uden at nogen fra venstrefløjen kommer til orde. Det giver en klar overvægt til borgerlige synspunkter.

En dømt sexforbryder, den 41-årige etiopiske asylansøger Hadush Kebatu, blev fredag ved en fejl løsladt fra fængslet i Chelmsford i Essex i stedet for at blive deporteret. Britisk politi i London og Essex leder efter ham, og sagen har udløst politisk vrede, blandt andet fra premierminister Keir Starmer og det konservative parlamentsmedlem Chris Philp. Artiklen beskriver også den britiske immigrationsdebat og meningsmålinger.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af en begivenhed og dens politiske reaktioner. Journalistens egne ord om, at Labour er "i frit fald", mens Reform UK "stormer frem", er en svag sproglig skævhed i højre retning. Der er ingen dansk skillelinje, og hældningen er derfor svag og usikker.

Finans Danmark og Dansk Aktionærforening foreslår at lempe reglerne for aktiesparekontoen: hæve indskudsloftet til 500.000 kroner, tillade obligationer og give fradrag for tab. Skatteminister Ane Halsboe Jørgensen (S) afviser, at regeringen har planer om at ændre reglerne. Artiklen sammenligner med Norge, Sverige og Finland, hvor langt flere bruger investeringskonti.

Hvorfor: Artiklen lader Finans Danmark, Dansk Aktionærforening og en ung case-person fremlægge forslaget positivt med mange citater, mens skatteministerens afvisning kun fylder et kort afsnit til sidst. Der er ingen modargumenter mod lempelsen og ingen andre politiske aktører. Det giver en svag hældning mod højre i skatte- og investeringspolitik.

En række oppositionspartier med Liberal Alliance i spidsen stiller beslutningsforslag om at ændre forældelsesfristen i ministeransvarlighedsloven, så den først løber fra en ministers fratræden. Det sker, fordi minksagen bliver juridisk forældet 4. november, og fordi B.T. og Berlingske har skrevet, at der muligvis fandtes ubrugte metoder til at genskabe Mette Frederiksens slettede sms'er. TV 2 forsøger at få svar fra Socialdemokratiet.

Hvorfor: Artiklen lader oppositionspartierne og især Liberal Alliance sætte dagsordenen med kritik af Mette Frederiksen, mens Socialdemokratiet ikke får plads til at svare. Rubrikken overtager oppositionens ramme om 'fredning' af statsministeren. Det giver en svag til moderat hældning til højre.

TV 2 tegner et portræt af Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt og giver tre forklaringer på, hvorfor partiet er gået fra nedsmeltning til fremgang i meningsmålingerne. Artiklen peger på hans tidlige fokus på fødevare- og energipriser, hans evne til at hente stemmer fra Socialdemokratiet og hans store rækkevidde på sociale medier. Samtidig rejses spørgsmålet, om han er toppet for tidligt, og om hans afvisning af at gå i regering med Lars Løkke Rasmussen kan spænde ben for blå blok.

Hvorfor: Artiklen er en analyse, der primært forklarer Dansk Folkepartis fremgang gennem rosende journalistiske formuleringer om Messerschmidt som strategisk dygtig ('katten med mindst ni liv', så dagsordenen først). Regeringen fremstilles samtidig som reaktiv og bagud ('halser efter', 'har tydeligvis erkendt, at den har travlt'). Der er dog også kritiske spørgsmål til Messerschmidt, og artiklen er ikke gennemgående ensidig.

Artiklen beskriver forløbet omkring Mette Frederiksens regeringsrokade 23. september 2025, hvor tre socialdemokratiske ministre skiftede poster. Ifølge TV 2's oplysninger fik de tre ministre ordre om ikke at tale med pressen ved besøget på Amalienborg, fordi dronehændelsen i Københavns Lufthavn tog fokus. Artiklen gengiver også, at rokaden ifølge TV 2 især skulle skærpe Socialdemokratiets udlændingeprofil, og at DF's Morten Messerschmidt kritiserede regeringen på TV 2 News.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af rokadeforløbet bygget på TV 2's egne oplysninger. Den ene skæve formulering er, at DF's Messerschmidt får lov at kritisere regeringens udlændingepolitik, uden at regeringen eller Socialdemokratiet får plads til at svare. Det trækker svagt i blå retning.

Artiklen handler om de stigende priser på oksekød og spørger, om landmændenes fortjeneste er retfærdig. En vestjysk landmand fortæller, at han nu får op mod 35 kroner kiloet mod tidligere 16-22 kroner, og han afviser Socialdemokratiets fødevareordførers synspunkt om, at landmændene selv kunne sænke prisen. Landbrug & Fødevarer og en seniorrådgiver forklarer de høje priser med stigende efterspørgsel i Asien og langsom tilpasning af produktionen.

Hvorfor: Artiklen lader en landmand afvise Socialdemokratiets fødevareordfører, hvis synspunkt kun gengives for at blive kaldt en mærkelig holdning. Der er ingen modsvar fra Socialdemokratiet eller forbrugerperspektiv, men landmandens forsvar af egen indtjening er også en legitim interessevaretagelse. Hældningen er svag og bygger på ét kildevalg.

Enhedslistens overborgmesterkandidat i København, Line Barfod, foreslår et loft over huslejerne i private udlejningsboliger for at gøre det lettere for almindelige indkomster at bo i hovedstaden. Professor Michael Svarer og De Økonomiske Råd advarer om, at et huslejeloft især vil gavne de rigeste og de ressourcestærke, fordi boligerne så fordeles via netværk og sorte betalinger. Svarer peger i stedet på øget boligbyggeri som den bedste løsning.

Hvorfor: Artiklen bygger på Enhedslistens forslag, men lader kun økonomer og De Økonomiske Råd vurdere det kritisk, og rubrikken fremhæver, at forslaget gavner de rigeste. Line Barfod får ikke plads til at forsvare forslaget, hvilket stiller Enhedslisten negativt i en økonomisk reguleringssag. Der er tale om et klart, men ikke gennemgående ladet, ensidigt kildevalg.

Artiklen handler om Tommy Robinsons demonstration 'Foren Kongeriget' i London 13. september, hvor mellem 110.000 og 150.000 deltog. TV 2's korrespondent Jesper Steinmetz vurderer, at demonstrationen og Robinsons bevægelse er så ekstrem, at den får Nigel Farage og Reform UK til at fremstå moderate. Artiklen gennemgår Farages offentlige afstandtagen til Robinson siden 2018.

Hvorfor: Artiklen fremstiller Tommy Robinson som ekstrem og Nigel Farage som den moderate, der klogt holder afstand. Det sker gennem underrubrikken og korrespondentens udtalelser, som begge placerer Farage positivt i forhold til Robinson. Der er tale om en svag hældning til højre, da Farage og Reform UK fremstilles som den stuerene del af højrefløjen.