Se selv – alle artiklerne

Artiklen handler om, at Venstres Troels Lund Poulsen og Konservatives Mona Juul har oplyst, at Mette Frederiksen (S) under regeringsforhandlingerne har sagt, at velfærdsforliget er faldet. Det skaber tvivl om aftalen bag pensionsalderen, og to økonomiprofessorer vurderer, at en fastfrysning af pensionsalderen vil være meget dyr for staten.

Hvorfor: Artiklen refererer begge siders position i pensionsstriden, men de to eksperter, der bærer historien, kalder S's linje urealistisk og 'fuldstændig vanvittig', uden at en fortaler for at bremse pensionsalderen får plads. Dermed styrkes blå bloks krav om at holde fast i velfærdsforliget, mens Socialdemokratiets alternativ fremstår økonomisk uansvarligt.

TV 2 har gennemgået partiernes indberettede udgifter til politiske kampagner på platformen politiskreklame.dk under valgkampen frem mod folketingsvalget 24. marts. Socialdemokratiet har brugt flest penge, men justitsminister Peter Hummelgaard har på et pressemøde hævdet, at de blå partiers kasser bugner af bidrag. To professorer vurderer, at tallene ikke understøtter hans fortælling, og Hummelgaard erkender, at han ikke har dokumentation.

Hvorfor: Rubrikken og mellemrubrikken fremstiller Hummelgaards udsagn som forkert og hyklerisk, og eksperterne kritiserer ham uden at forsvare hans synspunkt. Artiklen giver ham ordet, men vinklen er klart kritisk over for Socialdemokratiet og formueskat-kampagnen.

Komikeren Anders Matthesen siger til Ekstra Bladet, at Socialdemokratiets ministre har misbrugt hans udtalelser i valgkampen. Både Sophie Hæstorp Andersen og Rasmus Stoklund brugte hans ord i opslag om formueskat, som siden er slettet. Artiklen nævner også, at Suspekt har kritiseret Danmarksdemokraterne, og at Socialdemokratiet brugte Birthe Kjærs sang uden tilladelse.

Hvorfor: Artiklen bygger på Anders Matthesens og andre kunstneres kritik af Socialdemokratiets brug af deres udtalelser og sange i valgkampen. S-ministrene og partiet får ikke plads til at svare på kritikken, og journalistens formulering om, at kunstnerne "er blevet vrede", forstærker den negative vinkel mod S. Der er ingen modsvar fra Socialdemokratiet, mens Danmarksdemokraterne kun nævnes kort i en lignende sag.

Artiklen handler om, at flere danske iværksættere er bekymrede for Socialdemokratiets forslag om en formueskat, selvom partiet har forsikret, at skatten ikke vil ramme dem. Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen har på X forklaret, at virksomheder vil blive værdiansat ud fra bogførte værdier og ikke markedsværdien. Iværksættere og Dansk Erhverv efterlyser større klarhed om, hvordan skatten konkret skal udformes.

Hvorfor: Artiklen fokuserer på iværksætteres og Dansk Erhvervs bekymring for Socialdemokratiets formueskat, mens partiets egne argumenter kun refereres kort. Rubrikken fremhæver bekymringen 'trods' S-meldingen, hvilket giver et negativt indtryk af forslaget. Der er ingen modsvar fra S ud over den korte forklaring, og kritikken står uimodsagt.

Artiklen handler om Socialdemokratiets udspil om en formueskat og den forvirring, der er opstået efter Mette Frederiksens udtalelser i en TV 2-debat om, hvorvidt små iværksættere omfattes. Blå partier og en økonomiprofessor kritiserer uklarheden, mens S's politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen afviser, at der er tvivl.

Hvorfor: Rubrikken og flere journalistformuleringer ("pludselig", "mere vævende", "måtte trække lidt i land") rammer Socialdemokratiets formueskat og Mette Frederiksen negativt. Kritikken fra K, DD, V og en professor fylder det meste, mens S kun får et kort forsvar til sidst. Der er tale om flere tegn i samme retning, men ikke en gennemgående kampagne.

Artiklen handler om Socialdemokratiets forslag om maksimalt 14 elever i indskolingsklasserne og de fysiske konsekvenser på skolerne. På Risskov Skole i Aarhus viser skoleleder Preben Stadsgaard, at elever allerede er flyttet ind på et plejehjem på grund af pladsmangel, og en opgørelse fra Aarhus Kommune viser, at forslaget vil kræve 326 flere klasselokaler til 572 millioner kroner. Socialdemokratiets folketingskandidat Camilla Fabricius forsvarer forslaget som en investering i fremtiden og åbner for flere penge.

Hvorfor: Artiklen sætter Socialdemokratiets forslag om små klasser i forbindelse med store udgifter og pladsproblemer gennem skoleledere og kommunale beregninger. Journalisten fremhæver, at S's seks milliarder ikke rækker til København alene, og spørger kritisk, om finansieringen bygger på virkeligheden. Camilla Fabricius får plads til at forsvare forslaget, men rammen er overvejende negativ for S.

Vestas-direktør Henrik Andersen siger i et interview med TV 2, at han vil flytte ud af Danmark, hvis Socialdemokratiets forslag om en formueskat på 0,5 procent bliver vedtaget. Artiklen forklarer, at en udflytning vil udløse den såkaldte havelågeskat på 42 procent af aktiver over 100.000 kroner, og at det ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil tage årtier at tjene ind. Direktøren afviser, at statens støtte til vindmølleindustrien giver grund til at betale mere.

Hvorfor: Artiklen lader Vestas-direktøren kritisere Socialdemokratiets formueskat gennemgående og uden at nogen fra partiet eller en anden fortaler for forslaget får plads til at forsvare det. Den eneste modvægt er en neutral beregning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om havelågeskatten, som ikke handler om forslagets berettigelse. Dermed får kritikken af S's skatteforslag lov at stå uimodsagt.

Vestas' topchef Henrik Andersen siger til Berlingske, at han vil flytte ud af Danmark, hvis Socialdemokratiets forslag om formueskat bliver indført. Han får opbakning fra Dansk Erhverv og Dansk Industri, mens Venstre afviser at deltage i en regering med formueskat, og SF og Enhedslisten går ind for formueskat.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om erhvervslivets og Venstres kritik af Socialdemokratiets formueskat, og S's forslag gengives kun gennem kritikernes advarsler uden at nogen forsvarer det. SF og Enhedslisten nævnes kun kort som fortalere til sidst. Det giver en svag til tydelig hældning til højre i en konkret dansk skattestrid.

Artiklen handler om Socialdemokratiets forslag om en formueskat og bringer to iværksættere med modsat syn på forslaget. Aarstiderne-stifter Søren Ejlersen bakker op om skatten, mens OOONO-direktør Christian Walther Øyrabø kalder den et fejlskud. Artiklen nævner også, at politikere fra V, M og LA samt Dansk Industri afviser forslaget.

Hvorfor: Artiklen bringer to erhvervsfolk med modsat syn, men i den politiske del får kun modstanderne af formueskatten plads: V, M, LA og Dansk Industri kritiserer forslaget, mens Socialdemokratiet ikke får mulighed for at forsvare det. Det giver en svag hældning mod højre i en ellers forholdsvis balanceret artikel.

Artiklen handler om Socialdemokratiets forslag om en formueskat, som er blevet et centralt emne i valgkampen. Ejerne af Harald Nyborg og Dinero samt Dansk Industri og Liberal Alliance advarer mod forslaget og mener, det vil skade dansk økonomi. Socialdemokratiets politiske ordfører afviser kritikken og siger, at formueskatten skal finansiere velfærd.

Hvorfor: Artiklen lader erhvervslivets og Liberal Alliances kritik af Socialdemokratiets formueskat dominere med seks kritiske kilder mod ét kort forsvar fra S. Rubrikken fremhæver truslen om udflytning som konsekvens af forslaget. Det giver en overvejende ensidig fremstilling, der gavner højrefløjens modstand mod formueskatten.

Artiklen refererer Socialdemokratiets valgudspil om at fjerne ejendomsværdiskatten for boliger under én million kroner og indføre en formueskat på 0,5 procent for formuer over 25 millioner kroner. TV 2 har fået BDO til at beregne effekten, og både BDO, Dansk Industri og Oxfam Danmark udtaler sig om forslagene.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt Socialdemokratiets skatteudspil, men lader to kilder – BDO og Dansk Industri – kritisere forslagene, uden at Mette Frederiksen eller en anden S-repræsentant får plads til at svare på kritikken. Oxfams positive vurdering af formueskatten opvejer noget, men den økonomiske kritik står uimodsagt. Det giver en svag hældning mod højre.

TV 2 fortæller, at flere foreninger i Aarhus fortsat tilbyder kønsopdelt svømning, selvom en ny bekendtgørelse fra 1. januar skulle stoppe praksissen. Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti kritiserer regeringen for lappeløsninger, mens ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) vil bede Aarhus Kommune om en redegørelse.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om oppositionens kritik af regeringens bekendtgørelse, og rubrikken samt formuleringen "stik imod regeringens hensigt" fastslår, at indgrebet er mislykket. Ministeren og S-ordføreren får kun skriftlige svar, og artiklen slutter med Vads forsvar, der fremstår som en indrømmelse. Dermed får DD og DF lov at sætte dagsordenen, mens regeringen fremstilles som handlingslammet.

Artiklen sammenligner Socialdemokratiets nye udspil om en "lilleskole" med klasseloft på 14 elever med partiets tidligere kritik af Liberal Alliances skatteplan for manglende finansiering. Jeppe Bruus kaldte i 2024 LA's plan uansvarlig, og nu vil Socialdemokratiet ikke fortælle, hvor pengene til lilleskolen skal komme fra. LA's Ole Birk Olesen kalder det hyklerisk og dobbeltmoralsk, mens S henviser til, at finansieringen kommer inden valget.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik anklager Socialdemokratiet for dobbeltmoral og uansvarlighed, og journalisten fremhæver gentagne gange den manglende finansiering. LA's kritik får bred plads, mens S's svar er kort og afvisende. Artiklen rammer S's troværdighed i en konkret økonomisk strid.

TV 2's politiske analytiker Ask Rostrup gør status over kommunalvalget 2025, der afsluttes med det konstituerende møde i Halsnæs 15. december. Analysen fremhæver kvindelige politikere som valgets hovedpersoner og ser Socialdemokratiets store tilbagegang som valgets centrale historie med blik mod folketingsvalget.

Hvorfor: Analysen bruger ladede ord som 'kollaps', 'ligkiste' og 'hjemsøge' om Socialdemokratiets valgresultat og gør S' nederlag til valgets centrale historie. Samtidig roses Venstres konstituering som 'solidt politisk håndværk', og SF's, de Konservatives og DF's fremgang fremhæves positivt. Der er flere tegn i samme retning, men artiklen er en analytisk status over et faktisk valgresultat, hvor S reelt tabte stort.

Artiklen beskriver resultatet af kommunalvalget 2025, hvor Venstre med 39 borgmesterposter overgår Socialdemokratiets 26 og bliver Danmarks største borgmesterparti. TV 2's politiske analytiker Camilla Stampe kalder det en stor overraskelse og vurderer, at det kan sætte gang i diskussioner i Venstre om SVM-regeringen og en mulig alliance i blå blok. Professor Ulrik Kjær kalder Socialdemokratiets resultat for borgmesterposter for en lussing.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fremhæver Venstres overraskende fremgang og bruger ladede udtryk om Socialdemokratiets tab af borgmesterposter. Artiklen er ellers et nøgternt valgresultatreferat med tal og begge partiers tilbagegang, men Socialdemokratiet får ingen stemme til at kommentere tabet. Hældningen er svag og trækker mod højre.

Artiklen beskriver, at SF's Sisse Marie Welling bliver ny overborgmester i København efter en konstituering med Enhedslisten, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet, Liberal Alliance og De Konservative. Socialdemokratiet og Pernille Rosenkrantz-Theil taber posten, som partiet har haft i over 100 år, og TV 2's politiske analytiker vurderer, at nederlaget i høj grad falder tilbage på Mette Frederiksen.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt konstitueringen, men journalistens egen bemærkning om, at S sad 'uden for døren', og den afsluttende uimodsagte kritik af Mette Frederiksens ansvar trækker i negativ retning for Socialdemokratiet. SF fremstilles positivt som ny magthaver uden modspil. Samlet en svag hældning mod højre.

Artiklen opsummerer kommunalvalget 2025 gennem fire nedslag med vurderinger fra TV 2s politiske redaktør Hans Redder og politisk kommentator Søs Marie Serup. Socialdemokratiet beskrives som valgets store taber med tabte borgmesterposter, mens Venstre, Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti fremhæves som valgets vindere.

Hvorfor: Artiklen lader TV 2s egne analytikere og kommentatorer sætte dagsordenen med ladede karakteristikker af Socialdemokratiets nederlag som en 'nedsmeltning', mens Venstre, Danmarksdemokraterne og Konservative fremhæves som vindere uden kritisk modspil. Der er ingen socialdemokratisk stemme, der forsvarer partiet eller Mette Frederiksens retning. Det giver en svag til tydelig hældning mod højre i kraft af kildevalg og ordvalg.

TV 2 fortæller, at flere borgerlige partier i København afviser at oprette flere fagborgmesterposter, som overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ifølge TV 2's oplysninger er klar til at gøre for at sikre et flertal efter kommunalvalget. Liberal Alliances spidskandidat Alexander Ryle kalder det et forsøg på at klamre sig til magten, mens De Konservatives Jacob Næsager siger, at de syv nuværende borgmesterposter dækker behovet. Rosenkrantz-Theil, Venstre og Radikale ønsker ikke at kommentere.

Hvorfor: Rubrikken bruger LA's magtklamre-citat som overskrift og kalder selv idéen opsigtsvækkende, hvilket rammer Rosenkrantz-Theil negativt. Kritikken fra LA og K står uimodsagt, fordi S-kandidaten ikke kommenterer, og de borgerlige partier får dermed sat dagsordenen. Der er dog tale om en kort valgkampssag uden ladede journalistord i brødteksten, så hældningen er svag til moderat.