Omkring 80 socialt udsatte beboere på Corona Camping i Borup har ikke forladt pladsen, selvom Køge Kommune har inddraget vintertilladelsen fra 1. november. Artiklen gengiver campingpladsens ejere og beboeres synspunkter og nævner, at det er partierne S, SF, RV og EL i Køge Kommune, der vil lukke pladsen, mens kommunen ikke har villet kommentere.
Hvorfor: Artiklen fortæller sagen næsten udelukkende gennem campingpladsens ejer og beboerne, mens Køge Kommune og de fire partier, der vil lukke pladsen, ikke får plads. Journalisten fremhæver, at partierne ikke har fremlagt nogen plan for beboerne, hvilket stiller især de røde byrådspartier negativt. Dermed gavner vinklen den side, der vil bevare pladsen, og den borgerlige valgforbundspartner.
Gavner højrefløjen · +2Velfærd og socialRadikale Venstre
Artiklen beskriver, hvordan oppositionen forgæves forsøgte at vælte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i et samråd. Tre nordatlantiske mandater og løsgængeren Jon Stephensen støttede pludselig ministeren, hvilket ifølge TV 2s oplysninger var resultatet af arbejde i kulissen i Venstres og Socialdemokratiets folketingsgrupper. Oppositionen overvejer nu en mistillidsafstemning i Folketingssalen.
Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af et samråd og et politisk magtspil, hvor både opposition, minister og regeringspartier kommer til orde. Journalistens egne formuleringer som 'en lang næse til den kritiske opposition', 'vingeskudt opposition' og 'gjorde ham ikke klogere' stiller oppositionen – herunder Radikale Venstre – negativt, mens regeringssiden ikke rammes tilsvarende. Det giver en svag hældning mod højre.
Nordjyske håndværkere holder fredag fri og demonstrerer i Aalborg mod afskaffelsen af store bededag. Murersvend Emil Olsen kritiserer, at politikerne har blandet sig i arbejdsforholdene, og kalder det et brud på den danske model. Afskaffelsen blev vedtaget af regeringen og Radikale Venstre og giver tre milliarder kroner ekstra i statskassen.
Hvorfor: Artiklen lader udelukkende håndværkere og faglige brancheklubber komme til orde i kritikken af afskaffelsen af store bededag. Regeringen og Radikale Venstre, der stod bag beslutningen, nævnes kun som genstand for kritikken uden at få plads til at svare. Det er en svag ensidighed, der især rammer Radikale Venstre som navngivet aftalepart.
Artiklen refererer en række udmeldinger fra borgerlige partier om, at de ikke vil afvise en regering eller et støtteparti-samarbejde, hvor De Radikale og Moderaterne indgår. Pernille Vermund, Alex Vanopslagh, Morten Messerschmidt og Susie Jessen udtaler sig til Berlingske og Politiken. Artiklen gengiver udmeldingerne uden at inddrage De Radikale eller andre kritikere af en sådan konstellation.
Hvorfor: Artiklen lader fire borgerlige partier sætte dagsordenen for en mulig regeringskonstellation, mens De Radikale kun optræder som den part, der stilles betingelser over for, og hvis udlændingepolitik kritiseres uden modsvar. Der er ingen egentlig partipolitisk strid refereret, men den ensidige kildevalg giver et svagt blåt islæt.
Artiklen beskriver en planlagt demonstration tirsdag, hvor 100 lastbiler kører i kolonne fra Avedøre mod Christiansborg for at protestere mod den foreslåede kørselsafgift for lastbiler. Københavns Politi oplyser, at lastbilerne vil fylde meget i trafikken, og arrangøren samt Dansk Erhverv kritiserer lovforslaget.
Hvorfor: Artiklen refererer en demonstration mod kørselsafgiften og lader udelukkende kritikerne komme til orde: arrangøren kalder forslaget "helt tosset", og Dansk Erhverv mener, at regeringen skaber flere problemer, end den løser. Regeringen og de øvrige aftalepartier bag afgiften nævnes kun som afsendere uden at få mulighed for at forsvare forslaget. Det giver en svag til moderat hældning til højre i en ellers kort, refererende artikel.
Gavner højrefløjen · +1Transport og infrastrukturRadikale Venstre
TV 212. nov. 2022PolitikMaiken Brusgaard, Rikke Struck Westersø Lund
Artiklen refererer Nye Borgerliges formand Pernille Vermunds tale ved partiets årsmøde i København, hvor hun opfordrer Moderaterne og Radikale Venstre til at gå i blå blok og undgå fire år mere med Mette Frederiksen som statsminister. Vermund siger, at Nye Borgerlige vil strække sig langt, og peger på fælles fodslag med de radikale om international arbejdskraft. Artiklen bringer et kort interview med Vermund, men ingen reaktion fra Moderaterne, Radikale Venstre eller Socialdemokratiet.
Hvorfor: Artiklen er bygget op om Nye Borgerliges årsmøde og gengiver udelukkende Pernille Vermunds udlægning, herunder hendes kritik af Mette Frederiksen og opfordring til Radikale Venstre. Hverken Moderaterne, Radikale Venstre eller Socialdemokratiet får plads til at svare, og Vermunds invitation fremstår uden modspil. Det giver en svag hældning til højre.
Artiklen beskriver, hvordan Radikale Venstre på under et døgn er gået fra at kalde et udrejsecenter i Rwanda for et ultimativt krav til at afvise at svare på spørgsmålet. Martin Lidegaard begrunder tavsheden med, at forhandlingerne kræver et fortroligt rum, mens artiklen gennemgår partiets skiftende meldinger om Rwanda siden juni. Mette Frederiksen afviste også at kommentere forhandlingerne.
Hvorfor: Rubrikken og artiklens gennemgang fremstiller Radikale Venstres skiftende meldinger om Rwanda-kravet som uklare og stiller partiets troværdighed i et kritisk lys. Martin Lidegaard fremstilles som den, der undviger spørgsmålet, mens Socialdemokratiet og Mette Frederiksen kun refereres neutralt. Der er ingen modsatrettede indikatorer, men kritikken er afgrænset til ét parti og bygger på journalistens egen vinkel.
Artiklen rapporterer fra Socialdemokratiets årsmøde i Aalborg og Radikale Venners landsmøde i Nyborg, hvor forholdet mellem de to partier er anspændt. Socialdemokratiske kredsformænd udtaler sig kritisk om de radikale og om Rwanda-projektet, mens Mette Frederiksen afviser at forholde sig til valgtidspunktet og fastholder en stram udlændingepolitik.
Hvorfor: Artiklen lader en række socialdemokratiske medlemmer kritisere Radikale Venstre hårdt og bruger deres udsagn i rubrikken, mens radikale kun kommer til orde med korte citater. De radikale fremstilles som upålidelige og uden reelt alternativ, hvilket samlet set gavner blå blok i striden om Rwanda og valget.
Radikale Venstre har besluttet ikke at støtte en advokatundersøgelse af Mette Frederiksens rolle i minksagen, fordi partiet mener, at Minkkommissionen ikke giver grundlag for en rigsretssag. I stedet kræver partiet folketingsvalg senest 4. oktober. Flere blå partier kalder beslutningen spin og mener, at Radikale er købt af Mette Frederiksen.
Hvorfor: Rubrikken overtager blå bloks anklage om skjulte motiver og bruger det ladede "lagt i graven" om Radikale Venstres beslutning. Artiklen giver fire blå kritikere ordet med anklager om spin og køb, mens Radikale Venstres egen begrundelse kun gengives kort gennem et Facebook-opslag. Dermed fremstår Radikale Venstre som det kritiserede parti, og blå blok sætter dagsordenen.
Artiklen refererer Radikale Venstres krav om at statsminister Mette Frederiksen (S) skal udskrive valg efter Minkkommissionens beretning, og at partiet ikke vil støtte en advokatundersøgelse. Den konservative leder Søren Pape Poulsen kalder Radikale Venstres udmelding et "rent stunt" og kritiserer, at der ikke kommer en advokatundersøgelse af spørgsmålet om grov uagtsomhed.
Hvorfor: Artiklen lader Søren Pape Poulsen (K) kritisere Radikale Venstres og Mette Frederiksens håndtering af advokatundersøgelsen, uden at de kritiserede får plads til at svare. Rubrikken løfter Papes spottende bemærkning om Radikale Venstres krav, og Pape får det sidste ord. Det giver en svag hældning til højre.
Unge demonstrerede 7. juni 2022 på Christiansborg Slotsplads mod regeringens aftale om fordeling af gymnasieelever efter forældrenes indkomst. Artiklen gengiver demonstranternes kritik og håbet om, at Radikale Venstre trækker støtten til aftalen. Den bringer også tal fra Børne- og Undervisningsministeriet via Berlingske om, at aftalen kun i begrænset omfang reducerer antallet af gymnasier med mange elever med anden etnisk baggrund.
Hvorfor: Artiklen lader demonstranter og oppositionspolitikere kritisere fordelingsaftalen, mens hverken regeringen eller de øvrige aftalepartier får plads til at forsvare den. Radikale Venstre er demonstrations direkte mål uden at få en kommentar igennem. Dertil kommer et faktavalg, der fremhæver, at aftalen ikke indfrier Socialdemokratiets eget mål, hvilket samlet set gavner den blå opposition.
Et politisk flertal bestående af den samlede blå blok og Radikale Venstre kræver ændring af den automatiske sognenedlukningsmodel, fordi seks sogne i Aarhus og København nærmer sig nedlukning. Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen kalder modellen absurd, mens Radikale Venstres Anne Sophie Callesen og virolog Allan Randrup Thomsen også mener, at grænserne bør revurderes. Artiklen refererer de seneste smittetal fra Statens Serum Institut.
Hvorfor: Artiklen bygger på et oppositionsflertal af blå blok og Radikale Venstre, der vil ændre nedlukningsmodellen, og det er Venstres Martin Geertsen, der bærer historien med rubrik og underrubrik. Regeringen, der står bag modellen, får ingen plads til at forsvare den, og kun kritikere og en skeptisk virolog citeres. Det giver en svag til moderat hældning til højre for oppositionsflertallet.
EU-Domstolen har annulleret EU-Kommissionens afgørelse fra 2017, hvor Amazon blev pålagt at betale omkring 250 millioner euro i skat i Luxembourg. Domstolen mener ikke, at Kommissionen har løftet bevisbyrden for, at Amazon fik ulovlig statsstøtte. Samme dag fastholdt Domstolen en anden afgørelse mod energiselskabet Engie, og EPP kritiserer kommissær Margrethe Vestager for at tabe sager.
Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af en dom, men den eneste politiske vurdering er EPP's kritik af den socialdemokratisk støttede kommissær Margrethe Vestager, som ikke får mulighed for at svare. Det er et svagt tegn i blå retning, men artiklen bringer også en dom, der gik Vestager imod, og en, der gik hende med.
Gavner højrefløjen · +1Økonomi og erhvervRadikale Venstre
TV 2's politiske analytiker Troels Mylenberg vurderer, at finanslovsaftalen 2020 blev indgået uden det store drama, og at rød blok fejrede resultater, som de i høj grad havde fået løfter om i forståelsespapiret. Analysen fremhæver, at regeringen har haft en god weekend, men at finansloven blev forhandlet i skyggen af coronavirus.
Hvorfor: Analysen er skrevet af TV 2's politiske analytiker og nedtoner gentagne gange rød bloks finanslovssejre som forventelige og som blot "passet deres arbejde", mens regeringen får ros for en "god weekend". Der er tale om en let ironisk, nedladende vinkel på støttepartierne, som samlet set gavner blå blok svagt.
Artiklen beskriver, at De Radikales leder Morten Østergaard ikke vil oplyse, hvem der internt har krænket folketingsmedlem Lotte Rod, eller hvilke konsekvenser sagen har fået. Artiklen stiller det op mod partiets egen profil som fortaler for åbenhed i krænkelsessager og nævner partiets tidligere udtalelser om Jeppe Kofod-sagen.
Hvorfor: Rubrikken kalder Østergaard "presset", og artiklen bruger De Radikales eget åbenhedsslogan som kontrast til partiets tavshed. Journalisten fremhæver gentagne gange, at partiet ikke lever op til sin egen profil, og tilføjer Kofod-sagen som yderligere inkonsekvens. Der er flere tegn i samme retning mod et rødt parti, men kritikken er delvist sagligt begrundet i partiets egne udmeldinger.
TV 2's politiske redaktør Troels Mylenberg forklarer, hvorfor Dansk Folkeparti i 11. time indgik en boligaftale med regeringen og de øvrige røde partier i stedet for Radikale Venstre. Han vurderer, at DF dermed markerer sig efter valgnederlaget og samtidig gør Radikale Venstre til "sorteper".
Hvorfor: Analysen bygger på TV 2's politiske redaktør, der roser Dansk Folkepartis manøvre som "solidt politisk håndværk" og fremstiller Radikale Venstre som "forpjusket" og gjort til "sorteper". Radikale Venstre får ingen plads til at forklare sig, og underrubrikken overtager samme vinkel. Der er flere tegn i samme retning, men ingen gennemgående kampagne.