Artiklen handler om, at den nye klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) ikke har droppet arbejdet med at undersøge en mulig forlængelse af olie- og gaslicenser i Nordsøen fra 2042 til 2050, selvom hun før valget kaldte det 'helt uacceptabelt'. TotalEnergies har anmodet om forlængelse, og et foreløbigt skøn viser øget CO2-udledning. Eksperter og Alternativet kritiserer, mens S, V og M fortsat støtter en undersøgelse.
Hvorfor: Artiklen rammer den radikale klimaminister med en ironisk rubrik og en underrubrik, der fremhæver et løftebrud, samtidig med at eksperter og Alternativet får lov at kritisere, mens forsvarerne af undersøgelsen kun er S og V. Det gavner blå blok, som ikke er under samme pres for at forlade deres klimapolitik.
Gavner højrefløjen · +2Klima, energi og miljøAlternativet
DR30. mar. 2026IndlandTina Vestergaard Andersen, Camille Scheel
Artiklen handler om, hvordan valgkampens debat om landbruget og et forslag om 'svinestop' fra SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet påvirker unge landmænd. Den 20-årige landmandsstuderende Jacob Øster frygter for sin fremtid som griseproducent, og landmand Finn Bay-Smidt overvejer at droppe sin svineproduktion. Landbrug & Fødevarer kalder valgkampen unfair og ude af proportioner over for landbruget.
Hvorfor: Artiklen fortæller landbrugsdebatten udelukkende gennem landmænd og Landbrug & Fødevarer, der kalder valgkampen unfair og ude af proportioner. De fire partier bag svinestop får ingen plads til at forklare eller forsvare forslaget, og deres motiv nævnes ikke. Det giver en overvejende ensidig vinkel til fordel for landbrugets synspunkt.
Gavner højrefløjen · +2Landbrug og fødevarerAlternativet
Artiklen handler om, at Alternativet siden august har givet alle ansatte fri om fredagen uden lønnedgang som et eksperiment. Partileder Franciska Rosenkilde forsvarer ordningen som en rådighedsdag, der øger trivslen uden at sænke effektiviteten. DR's politiske podcast Slotsholmen tester ordningen ved at ringe til partiets presseansvarlige om fredagen, som tager telefonen.
Hvorfor: Journalisten bruger en rubrik og spørgsmål, der antyder hykleri og privilegieblindhed hos Alternativet, og omtaler ordningen som at 'trække en fridag'. Der er ingen andre kilder end partiets egne, men vinklen er kritisk og latterliggørende over for et venstrefløjsparti, hvilket samlet set gavner højrefløjen svagt.
Detektor faktatjekker en folketingsdebat om grænsekontrollens effekt, hvor Kristian Hegaard (R) sagde, at man blot har fundet "et par slangebøsser og noget peberspray". Rigspolitiets opgørelse viser 1.118 beslaglagte ulovlige våben siden 2016, og Hegaard erkender, at "et par" ikke var præcist. DF's Hans Kristian Skibby henviste til en ældre Rigspoliti-rapport om to skydevåben, som senere blev justeret til nul.
Hvorfor: Artiklen er et faktatjek af et udsagn fra Radikales Kristian Hegaard, og både rubrikken ("forvandler 1.118 våben") og journalistens ironiske Netto-sammenligning stiller ham i et dårligt lys. DF's Skibby får derimod forklaret sin henvisning til Rigspolitiets rapport uden tilsvarende kritik, selv om også hans oprindelige påstand om skydevåben var forkert. Faktatjekket er sagligt dokumenteret, men vinklen rammer den ene side af grænsekontroldebatten.
Artiklen handler om, at de nye fraværsregler i folkeskolen træder i kraft 6. januar 2020, men at det tilhørende it-system TEA først er klar om to-tre måneder. Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal og en skoleleder kritiserer reglerne som lovsjusk, symbolpolitik og spild af penge, og Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ikke ønsket at kommentere.
Hvorfor: Artiklen lader kritikere som Skolelederforeningen og en skoleleder dominere med udtryk som "lovsjusk" og "cirkusnummer", mens S-regeringens minister ikke udtaler sig. Rubrik og underrubrik overtager kritikernes vinkel og fremstiller de nye regler som sjusk uden modspil. Det giver en svag til moderat hældning mod højre, fordi den socialdemokratiske regering fremstilles negativt uden forsvar.