Se selv – alle artiklerne

Den spanske udenrigsminister José Manuel Albares kræver på vej til et EU-udenrigsministermøde i Irland samme solidaritet fra EU-landene i Ceuta-krisen, som Spanien tidligere gav Danmark og Grønland i striden med USA. Artiklen refererer, at omkring 72.000 migranter i slutningen af juli krydsede grænsen fra Marokko til Ceuta, og at der stadig var mellem 2.000 og 5.000 migranter tilbage. Den nævner også, at Mette Frederiksen under krisen sammen med Giorgia Meloni skrev et åbent brev og foreslog at overveje at suspendere Spanien fra Schengen, hvilket europæiske socialdemokrater kritiserede.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af den spanske ministers udtalelser. Men kritikken af Mette Frederiksen gengives uden at den danske statsminister eller regeringen får plads til at svare, og det trækker i blå retning. Der er kun tale om et enkelt svagt tegn.

Magtens Morgenbrief analyserer Venstres udspil om betinget statsborgerskab som et forsøg på at presse Mette Frederiksen (S) og sætte Socialdemokratiet i et dilemma i udlændingepolitikken. To tidligere rådgivere i Statsministeriet, Thomas Juul-Dam og Jacob Bruun, kalder statsborgerskab en vindersag for oppositionen og roser Venstres kreativitet. Artiklen nævner også, at Venstre ved en fejl sendte udspillet med interne kommentarer til en DR-journalist, hvoraf det fremgår, at to forslag blev taget ud.

Hvorfor: Analysen rammer Venstres udspil ind som en kreativ 'dobbelt drillepind', der sætter Socialdemokratiet i et dilemma, og Mette Frederiksen fremstilles som den, der risikerer at stå slap. Venstre får ros af kilderne for forslaget, mens SF, Radikale Venstre og Moderaterne kun nævnes som mulige modstandere uden at få plads. Der er tale om en analyse med en klar vinkel, men uden gennemgående ladede ord.

Artiklen handler om, at rygning og tobak kun nævnes én gang i den nye regerings 77 sider lange regeringsgrundlag. Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen kritiserer udeladelsen og efterlyser højere cigaretpriser, mens sundhedsminister Ida Auken (S) henviser til en kommende folkesundhedslov uden at ville sige, hvad den skal indeholde. Artiklen nævner, at et flertal i Folketinget sidste år var klar til at hæve priserne, mens Socialdemokratiet var imod af frygt for grænsehandel.

Hvorfor: Artiklen lader Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen kritisere regeringens udeladelse af tobak, mens Socialdemokratiets modstand mod højere cigaretpriser kun gengives kort som indirekte tale. Ministeren får plads, men kritikken står uimodsagt, og artiklen slutter med foreningernes krav. Det giver en svag hældning mod højre, fordi S fremstilles som den part, der blokerer en prisstigning.

Artiklen beskriver, at Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne) efter 11 dage uden officielle regeringsforhandlinger kritiserer Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) for at sidde på hegnet og for at skulle træffe et valg om den økonomiske kurs. Løkke antyder, at der kan komme en ny kongerunde, hvis forhandlingerne ikke lykkes, og understreger, at Moderaterne ikke kan støtte en regering uden en offensiv økonomisk politik. Artiklen refererer også Mette Frederiksens tidligere udmelding om, at Løkke bør sætte sig ved forhandlingsbordet.

Hvorfor: Artiklen lader Løkkes kritik af Mette Frederiksen stå uimodsagt, da hun ikke får plads til at svare. Det giver en svag hældning mod højre, fordi kritikken rammer Socialdemokratiet uden modspil.

Artiklen handler om Mette Frederiksens (S) fald i personlige stemmer ved folketingsvalget 2026, hvor hun i Nordjyllands Storkreds gik fra 60.837 til 41.721 stemmer. Valgforsker Rune Stubager forklarer faldet med, at coronaeffekten er forsvundet, samt afskaffelsen af store bededag, en højreorienteret økonomisk politik og samarbejdet med Venstre. Artiklen sammenligner med tidligere statsministres personlige stemmetal.

Hvorfor: Artiklen er primært et nøgternt referat af valgresultatet og valgforskerens forklaringer. Journalisten bruger dog negative karakteristikker som 'forpjusket' og 'vælgerlussing' om Socialdemokratiet og Mette Frederiksen, hvilket svagt gavner højrefløjen. Der er ingen modspil fra Socialdemokratiet selv, men kritikken er fagligt funderet og ikke partipolitisk.

Komikeren Anders Matthesen siger til Ekstra Bladet, at Socialdemokratiets ministre har misbrugt hans udtalelser i valgkampen. Både Sophie Hæstorp Andersen og Rasmus Stoklund brugte hans ord i opslag om formueskat, som siden er slettet. Artiklen nævner også, at Suspekt har kritiseret Danmarksdemokraterne, og at Socialdemokratiet brugte Birthe Kjærs sang uden tilladelse.

Hvorfor: Artiklen bygger på Anders Matthesens og andre kunstneres kritik af Socialdemokratiets brug af deres udtalelser og sange i valgkampen. S-ministrene og partiet får ikke plads til at svare på kritikken, og journalistens formulering om, at kunstnerne "er blevet vrede", forstærker den negative vinkel mod S. Der er ingen modsvar fra Socialdemokratiet, mens Danmarksdemokraterne kun nævnes kort i en lignende sag.

15 erhvervsorganisationer, anført af Dansk Industri, har startet en kampagne mod Socialdemokratiets forslag om en formueskat. Kampagnen spørger "Hvem skal eje Danmark?" og hævder, at skatten vil ramme hele Danmark og gøre det sværere at holde danske virksomheder på danske hænder.

Hvorfor: Artiklen refererer alene erhvervsorganisationernes kampagne og Dansk Industris kritik af Socialdemokratiets formueskat, uden at partiet eller andre fortalere for forslaget får plads. Det er en kort nyhed, hvor den ene side i en konkret dansk skattestrid sætter dagsordenen, hvilket giver en svag hældning til højre.

Artiklen handler om forvirring omkring Socialdemokratiets forslag om formueskat, efter at Mette Frederiksen i en tv-duel sagde, at iværksættere ikke skal beskattes af værdier, der kun eksisterer på papiret. Flere partier og erhvervsorganisationer kritiserer forslaget og mener ikke, at regnestykket går op, mens Socialdemokratiets politiske ordfører afviser kritikken og fastholder provenuet på 6,5 milliarder kroner.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fremstiller Socialdemokratiets formueskat som forvirrende og økonomisk uholdbar, hvilket er et svagt negativt signal mod S. Artiklen bringer dog S's forsvar gennem Christian Rabjerg Madsen, og kritikken kommer fra flere sider, så hældningen er svag.

Vestas-direktør Henrik Andersen siger i et interview med TV 2, at han vil flytte ud af Danmark, hvis Socialdemokratiets forslag om en formueskat på 0,5 procent bliver vedtaget. Artiklen forklarer, at en udflytning vil udløse den såkaldte havelågeskat på 42 procent af aktiver over 100.000 kroner, og at det ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil tage årtier at tjene ind. Direktøren afviser, at statens støtte til vindmølleindustrien giver grund til at betale mere.

Hvorfor: Artiklen lader Vestas-direktøren kritisere Socialdemokratiets formueskat gennemgående og uden at nogen fra partiet eller en anden fortaler for forslaget får plads til at forsvare det. Den eneste modvægt er en neutral beregning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om havelågeskatten, som ikke handler om forslagets berettigelse. Dermed får kritikken af S's skatteforslag lov at stå uimodsagt.

Magtens Morgenbrief gennemgår tre sager fra valgkampens dag fem: De Konservatives Rasmus Jarlov oplyser til Politiken, at det var Mette Frederiksen (S), der bragte afskaffelsen af store bededag på bordet under regeringsforhandlingerne i december 2022. Artiklen refererer også Moderaternes pressemøde om boligskat, der druknede i spørgsmål om Jon Stephensen, og et pressemøde hvor SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale krævede sprøjteforbud.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fremstiller afsløringen som et farligt slag mod Mette Frederiksen, og journalisten kalder det "sjovt nok", at Socialdemokratiet ikke vil svare. Venstre og Løkke får også spydige kommentarer, men den samlede vinkel gavner De Konservatives angreb på S. Der er ingen modsvar fra S eller V, hvilket trækker i samme retning.

Vestas' topchef Henrik Andersen siger til Berlingske, at han vil flytte ud af Danmark, hvis Socialdemokratiets forslag om formueskat bliver indført. Han får opbakning fra Dansk Erhverv og Dansk Industri, mens Venstre afviser at deltage i en regering med formueskat, og SF og Enhedslisten går ind for formueskat.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om erhvervslivets og Venstres kritik af Socialdemokratiets formueskat, og S's forslag gengives kun gennem kritikernes advarsler uden at nogen forsvarer det. SF og Enhedslisten nævnes kun kort som fortalere til sidst. Det giver en svag til tydelig hældning til højre i en konkret dansk skattestrid.

Artiklen handler om Socialdemokratiets forslag om en formueskat og bringer to iværksættere med modsat syn på forslaget. Aarstiderne-stifter Søren Ejlersen bakker op om skatten, mens OOONO-direktør Christian Walther Øyrabø kalder den et fejlskud. Artiklen nævner også, at politikere fra V, M og LA samt Dansk Industri afviser forslaget.

Hvorfor: Artiklen bringer to erhvervsfolk med modsat syn, men i den politiske del får kun modstanderne af formueskatten plads: V, M, LA og Dansk Industri kritiserer forslaget, mens Socialdemokratiet ikke får mulighed for at forsvare det. Det giver en svag hældning mod højre i en ellers forholdsvis balanceret artikel.

Artiklen refererer Socialdemokratiets valgudspil om at fjerne ejendomsværdiskatten for boliger under én million kroner og indføre en formueskat på 0,5 procent for formuer over 25 millioner kroner. TV 2 har fået BDO til at beregne effekten, og både BDO, Dansk Industri og Oxfam Danmark udtaler sig om forslagene.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt Socialdemokratiets skatteudspil, men lader to kilder – BDO og Dansk Industri – kritisere forslagene, uden at Mette Frederiksen eller en anden S-repræsentant får plads til at svare på kritikken. Oxfams positive vurdering af formueskatten opvejer noget, men den økonomiske kritik står uimodsagt. Det giver en svag hældning mod højre.

DR's politiske analytiker beskriver, hvordan Socialdemokratiet og Venstre trods regeringssamarbejde i SVM-regeringen forbereder valgkamp mod hinanden. Artiklen bruger to eksempler: fødevareminister Jacob Jensens (V) angreb på Miljøministeriet og Venstres kritik af Socialdemokratiets ufinansierede skoleudspil og mulige boligskat.

Hvorfor: Analysen fremstiller Venstres økonomiske kritik som kontant og troværdig ('stærke økonominister', 'kølig kommentar') og understreger alvoren af beskyldningen mod Socialdemokratiet, mens S's udspil beskrives som ufinansieret uden at S får plads til at svare. Der er dog tale om en analytisk fremstilling af begge partiers valgkampforberedelser, og hældningen er derfor svag til moderat.

Socialdemokratiet foreslår i et nyt udspil, at klasser i 0.-3. klasse fra 2028 højst må have 14 elever for at mindske skolevægring og mistrivsel. Københavns børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) er skeptisk og mener, at for små klasser kan gøre det svært for eleverne at finde fællesskaber. Udspillet præsenteres på et pressemøde klokken 13.

Hvorfor: Artiklen refererer Socialdemokratiets udspil nøgternt, men lader kun den konservative borgmester Jakob Næsager kritisere forslaget, uden at partiet får mulighed for at svare. Den korte artikel giver dermed kritikken af S's forslag plads uden modspil, hvilket svagt gavner højrefløjen.

TV 2's politiske analytiker Ask Rostrup gør status over kommunalvalget 2025, der afsluttes med det konstituerende møde i Halsnæs 15. december. Analysen fremhæver kvindelige politikere som valgets hovedpersoner og ser Socialdemokratiets store tilbagegang som valgets centrale historie med blik mod folketingsvalget.

Hvorfor: Analysen bruger ladede ord som 'kollaps', 'ligkiste' og 'hjemsøge' om Socialdemokratiets valgresultat og gør S' nederlag til valgets centrale historie. Samtidig roses Venstres konstituering som 'solidt politisk håndværk', og SF's, de Konservatives og DF's fremgang fremhæves positivt. Der er flere tegn i samme retning, men artiklen er en analytisk status over et faktisk valgresultat, hvor S reelt tabte stort.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har fået godkendt sit ønske om at udtræde af Borgerrepræsentationen i København efter kommunalvalget 18. november. Årsagen er angivet som "personlige årsager", og Niels E. Bjerrum (S) overtager hendes plads. Ole Birk Olesen (LA) stemte imod og kaldte det snyd over for vælgerne.

Hvorfor: Artiklen bruger journalistens egne nedsættende formuleringer om Pernille Rosenkrantz-Theil ("kom, så og fejlede", "smutte", "ændrede forklaring") og beskriver Socialdemokratiet og Mette Frederiksen som valgets tabere under pres. Den eneste kritiske kilde, Ole Birk Olesen (LA), citeres for, at det er "snyd", mens Rosenkrantz-Theil ikke får plads til at forklare sig. Der er ingen modsatrettede indikatorer, men kritikken rammer især en enkelt politiker og hendes parti.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad (S) har kritiseret Københavns Kommune for ikke at bruge eksisterende tilskudsordninger til at hjælpe kontanthjælpsmodtagere, der er blevet sat på gaden efter kontanthjælpsreformen. DR har bedt en seniorforsker fra VIVE vurdere de to ordninger, og han hælder til, at kommunen har ret i, at de ikke kan bruges i akutte situationer. Socialborgmester Karina Vestergård (EL) kalder ministerens kritik useriøs, og ministeriet har afvist at stille op til interview.

Hvorfor: Artiklen er i vid udstrækning et nøgternt referat, hvor både minister, ekspert og socialborgmester kommer til orde. Men underrubrikken sætter ekspertens tvivl som præmis for ministerens udspil, og ministeren får ikke mulighed for at svare på kritikken i et nyt interview, hvilket samlet set stiller den socialdemokratiske minister svagere. Det giver en svag hældning mod højre.