Se selv – alle artiklerne

Artiklen handler om, hvordan valgkampens debat om landbruget og et forslag om 'svinestop' fra SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet påvirker unge landmænd. Den 20-årige landmandsstuderende Jacob Øster frygter for sin fremtid som griseproducent, og landmand Finn Bay-Smidt overvejer at droppe sin svineproduktion. Landbrug & Fødevarer kalder valgkampen unfair og ude af proportioner over for landbruget.

Hvorfor: Artiklen fortæller landbrugsdebatten udelukkende gennem landmænd og Landbrug & Fødevarer, der kalder valgkampen unfair og ude af proportioner. De fire partier bag svinestop får ingen plads til at forklare eller forsvare forslaget, og deres motiv nævnes ikke. Det giver en overvejende ensidig vinkel til fordel for landbrugets synspunkt.

Venstre-formand Troels Lund Poulsen siger i TV 2-programmet 'Højskolen', at Venstre ikke kan gå i regering med Radikale Venstre. Som begrundelse henviser han til Radikale Venstres ageren under regeringsforhandlingerne i 2022, hvor partiet efter hans vurdering 'sprængte sig selv i luften'. Han afviser også regeringssamarbejde med Alternativet, Enhedslisten og SF.

Hvorfor: Artiklen gengiver alene Venstre-formand Troels Lund Poulsens udmelding og hans kritik af Radikale Venstre for at have 'sprængt sig selv i luften' i 2022. Radikale Venstre får hverken ordet eller en gengivelse af deres syn på forløbet, så kritikken står uimodsagt. Det er en svag hældning til højre i en kort artikel.

Omkring 80 socialt udsatte beboere på Corona Camping i Borup har ikke forladt pladsen, selvom Køge Kommune har inddraget vintertilladelsen fra 1. november. Artiklen gengiver campingpladsens ejere og beboeres synspunkter og nævner, at det er partierne S, SF, RV og EL i Køge Kommune, der vil lukke pladsen, mens kommunen ikke har villet kommentere.

Hvorfor: Artiklen fortæller sagen næsten udelukkende gennem campingpladsens ejer og beboerne, mens Køge Kommune og de fire partier, der vil lukke pladsen, ikke får plads. Journalisten fremhæver, at partierne ikke har fremlagt nogen plan for beboerne, hvilket stiller især de røde byrådspartier negativt. Dermed gavner vinklen den side, der vil bevare pladsen, og den borgerlige valgforbundspartner.

Artiklen beskriver, hvordan oppositionen forgæves forsøgte at vælte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i et samråd. Tre nordatlantiske mandater og løsgængeren Jon Stephensen støttede pludselig ministeren, hvilket ifølge TV 2s oplysninger var resultatet af arbejde i kulissen i Venstres og Socialdemokratiets folketingsgrupper. Oppositionen overvejer nu en mistillidsafstemning i Folketingssalen.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af et samråd og et politisk magtspil, hvor både opposition, minister og regeringspartier kommer til orde. Journalistens egne formuleringer som 'en lang næse til den kritiske opposition', 'vingeskudt opposition' og 'gjorde ham ikke klogere' stiller oppositionen – herunder Radikale Venstre – negativt, mens regeringssiden ikke rammes tilsvarende. Det giver en svag hældning mod højre.

Nordjyske håndværkere holder fredag fri og demonstrerer i Aalborg mod afskaffelsen af store bededag. Murersvend Emil Olsen kritiserer, at politikerne har blandet sig i arbejdsforholdene, og kalder det et brud på den danske model. Afskaffelsen blev vedtaget af regeringen og Radikale Venstre og giver tre milliarder kroner ekstra i statskassen.

Hvorfor: Artiklen lader udelukkende håndværkere og faglige brancheklubber komme til orde i kritikken af afskaffelsen af store bededag. Regeringen og Radikale Venstre, der stod bag beslutningen, nævnes kun som genstand for kritikken uden at få plads til at svare. Det er en svag ensidighed, der især rammer Radikale Venstre som navngivet aftalepart.

Artiklen refererer en række udmeldinger fra borgerlige partier om, at de ikke vil afvise en regering eller et støtteparti-samarbejde, hvor De Radikale og Moderaterne indgår. Pernille Vermund, Alex Vanopslagh, Morten Messerschmidt og Susie Jessen udtaler sig til Berlingske og Politiken. Artiklen gengiver udmeldingerne uden at inddrage De Radikale eller andre kritikere af en sådan konstellation.

Hvorfor: Artiklen lader fire borgerlige partier sætte dagsordenen for en mulig regeringskonstellation, mens De Radikale kun optræder som den part, der stilles betingelser over for, og hvis udlændingepolitik kritiseres uden modsvar. Der er ingen egentlig partipolitisk strid refereret, men den ensidige kildevalg giver et svagt blåt islæt.

Artiklen beskriver en planlagt demonstration tirsdag, hvor 100 lastbiler kører i kolonne fra Avedøre mod Christiansborg for at protestere mod den foreslåede kørselsafgift for lastbiler. Københavns Politi oplyser, at lastbilerne vil fylde meget i trafikken, og arrangøren samt Dansk Erhverv kritiserer lovforslaget.

Hvorfor: Artiklen refererer en demonstration mod kørselsafgiften og lader udelukkende kritikerne komme til orde: arrangøren kalder forslaget "helt tosset", og Dansk Erhverv mener, at regeringen skaber flere problemer, end den løser. Regeringen og de øvrige aftalepartier bag afgiften nævnes kun som afsendere uden at få mulighed for at forsvare forslaget. Det giver en svag til moderat hældning til højre i en ellers kort, refererende artikel.

Artiklen refererer Nye Borgerliges formand Pernille Vermunds tale ved partiets årsmøde i København, hvor hun opfordrer Moderaterne og Radikale Venstre til at gå i blå blok og undgå fire år mere med Mette Frederiksen som statsminister. Vermund siger, at Nye Borgerlige vil strække sig langt, og peger på fælles fodslag med de radikale om international arbejdskraft. Artiklen bringer et kort interview med Vermund, men ingen reaktion fra Moderaterne, Radikale Venstre eller Socialdemokratiet.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Nye Borgerliges årsmøde og gengiver udelukkende Pernille Vermunds udlægning, herunder hendes kritik af Mette Frederiksen og opfordring til Radikale Venstre. Hverken Moderaterne, Radikale Venstre eller Socialdemokratiet får plads til at svare, og Vermunds invitation fremstår uden modspil. Det giver en svag hældning til højre.

Artiklen refererer Radikale Venstres krav om at statsminister Mette Frederiksen (S) skal udskrive valg efter Minkkommissionens beretning, og at partiet ikke vil støtte en advokatundersøgelse. Den konservative leder Søren Pape Poulsen kalder Radikale Venstres udmelding et "rent stunt" og kritiserer, at der ikke kommer en advokatundersøgelse af spørgsmålet om grov uagtsomhed.

Hvorfor: Artiklen lader Søren Pape Poulsen (K) kritisere Radikale Venstres og Mette Frederiksens håndtering af advokatundersøgelsen, uden at de kritiserede får plads til at svare. Rubrikken løfter Papes spottende bemærkning om Radikale Venstres krav, og Pape får det sidste ord. Det giver en svag hældning til højre.

Artiklen handler om, at Enhedslisten og Radikale Venstre forud for Minkkommissionens rapport ikke vil kræve en uvildig advokatvurdering, sådan som de gjorde i Støjberg-sagen. Borgerlige partier kalder det hykleri, mens partierne selv forklarer forskellen med, at der nu er et parlamentarisk flertal. Radikal Ungdom opfordrer De Radikale til at sige ja til en advokatundersøgelse ved tvivl.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer Enhedslisten og Radikale ind som tøvende og dobbeltmoralske, og artiklen fremhæver, at De Radikale afviser interview. Kritikken fra Venstre og Radikal Ungdom får plads, og artiklen slutter med opfordringen til De Radikale om at sige ja. Enhedslisten og Radikale får dog også plads til at forklare sig, så der er tale om en svag til moderat hældning mod højre.

Unge demonstrerede 7. juni 2022 på Christiansborg Slotsplads mod regeringens aftale om fordeling af gymnasieelever efter forældrenes indkomst. Artiklen gengiver demonstranternes kritik og håbet om, at Radikale Venstre trækker støtten til aftalen. Den bringer også tal fra Børne- og Undervisningsministeriet via Berlingske om, at aftalen kun i begrænset omfang reducerer antallet af gymnasier med mange elever med anden etnisk baggrund.

Hvorfor: Artiklen lader demonstranter og oppositionspolitikere kritisere fordelingsaftalen, mens hverken regeringen eller de øvrige aftalepartier får plads til at forsvare den. Radikale Venstre er demonstrations direkte mål uden at få en kommentar igennem. Dertil kommer et faktavalg, der fremhæver, at aftalen ikke indfrier Socialdemokratiets eget mål, hvilket samlet set gavner den blå opposition.

Et politisk flertal bestående af den samlede blå blok og Radikale Venstre kræver ændring af den automatiske sognenedlukningsmodel, fordi seks sogne i Aarhus og København nærmer sig nedlukning. Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen kalder modellen absurd, mens Radikale Venstres Anne Sophie Callesen og virolog Allan Randrup Thomsen også mener, at grænserne bør revurderes. Artiklen refererer de seneste smittetal fra Statens Serum Institut.

Hvorfor: Artiklen bygger på et oppositionsflertal af blå blok og Radikale Venstre, der vil ændre nedlukningsmodellen, og det er Venstres Martin Geertsen, der bærer historien med rubrik og underrubrik. Regeringen, der står bag modellen, får ingen plads til at forsvare den, og kun kritikere og en skeptisk virolog citeres. Det giver en svag til moderat hældning til højre for oppositionsflertallet.

EU-Domstolen har annulleret EU-Kommissionens afgørelse fra 2017, hvor Amazon blev pålagt at betale omkring 250 millioner euro i skat i Luxembourg. Domstolen mener ikke, at Kommissionen har løftet bevisbyrden for, at Amazon fik ulovlig statsstøtte. Samme dag fastholdt Domstolen en anden afgørelse mod energiselskabet Engie, og EPP kritiserer kommissær Margrethe Vestager for at tabe sager.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af en dom, men den eneste politiske vurdering er EPP's kritik af den socialdemokratisk støttede kommissær Margrethe Vestager, som ikke får mulighed for at svare. Det er et svagt tegn i blå retning, men artiklen bringer også en dom, der gik Vestager imod, og en, der gik hende med.

TV 2's politiske analytiker Troels Mylenberg vurderer, at finanslovsaftalen 2020 blev indgået uden det store drama, og at rød blok fejrede resultater, som de i høj grad havde fået løfter om i forståelsespapiret. Analysen fremhæver, at regeringen har haft en god weekend, men at finansloven blev forhandlet i skyggen af coronavirus.

Hvorfor: Analysen er skrevet af TV 2's politiske analytiker og nedtoner gentagne gange rød bloks finanslovssejre som forventelige og som blot "passet deres arbejde", mens regeringen får ros for en "god weekend". Der er tale om en let ironisk, nedladende vinkel på støttepartierne, som samlet set gavner blå blok svagt.

Artiklen handler om stiftelsen af det nye islamkritikparti Nyt Centrum-Venstre (NCV), der præsenterer sit politiske program. Næstformand Jens Baj kritiserer venstrefløjen for berøringsangst over for problemer i muslimske miljøer og oplyser, at partiet er kritisk over for migration fra muslimske lande. Partiet vil kombinere en lyserød velfærdspolitik med en stram migrationspolitik.

Hvorfor: Artiklen lader alene det nye islamkritikpartis næstformand kritisere Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten for berøringsangst uden at de kritiserede partier får plads til at svare. Det giver et ensidigt ordskifte, hvor kritikken af venstrefløjen står uimodsagt, hvilket svagt gavner højrefløjen. Artiklen er ellers et nøgternt referat af partiets udmeldinger.

Detektor faktatjekker en folketingsdebat om grænsekontrollens effekt, hvor Kristian Hegaard (R) sagde, at man blot har fundet "et par slangebøsser og noget peberspray". Rigspolitiets opgørelse viser 1.118 beslaglagte ulovlige våben siden 2016, og Hegaard erkender, at "et par" ikke var præcist. DF's Hans Kristian Skibby henviste til en ældre Rigspoliti-rapport om to skydevåben, som senere blev justeret til nul.

Hvorfor: Artiklen er et faktatjek af et udsagn fra Radikales Kristian Hegaard, og både rubrikken ("forvandler 1.118 våben") og journalistens ironiske Netto-sammenligning stiller ham i et dårligt lys. DF's Skibby får derimod forklaret sin henvisning til Rigspolitiets rapport uden tilsvarende kritik, selv om også hans oprindelige påstand om skydevåben var forkert. Faktatjekket er sagligt dokumenteret, men vinklen rammer den ene side af grænsekontroldebatten.

Artiklen refererer fra DR2-programmet Debatten, hvor De Konservatives Rasmus Jarlov og Dansk Folkepartis René Christensen forklarer forløbet om boligaftalen. Begge siger, at Radikale Venstre og Jens Rohde 'oversolgte' en aftale, der ikke var en egentlig aftale med de borgerlige partier. Jens Rohde meldte afbud til programmet.

Hvorfor: Rubrikken og underrubrikken overtager de borgerlige partiers vinkel om, at Radikale Venstre 'oversolgte' en aftale. Jens Rohde får ikke plads til at svare, fordi han meldte afbud, og artiklen bringer kun kritikken fra K og DF. Det giver en svag hældning mod højre i en intern borgerlig strid om boligaftalen.

TV 2's politiske redaktør Troels Mylenberg forklarer, hvorfor Dansk Folkeparti i 11. time indgik en boligaftale med regeringen og de øvrige røde partier i stedet for Radikale Venstre. Han vurderer, at DF dermed markerer sig efter valgnederlaget og samtidig gør Radikale Venstre til "sorteper".

Hvorfor: Analysen bygger på TV 2's politiske redaktør, der roser Dansk Folkepartis manøvre som "solidt politisk håndværk" og fremstiller Radikale Venstre som "forpjusket" og gjort til "sorteper". Radikale Venstre får ingen plads til at forklare sig, og underrubrikken overtager samme vinkel. Der er flere tegn i samme retning, men ingen gennemgående kampagne.