Se selv – alle artiklerne

Komikeren Anders Matthesen siger til Ekstra Bladet, at Socialdemokratiets ministre har misbrugt hans udtalelser i valgkampen. Både Sophie Hæstorp Andersen og Rasmus Stoklund brugte hans ord i opslag om formueskat, som siden er slettet. Artiklen nævner også, at Suspekt har kritiseret Danmarksdemokraterne, og at Socialdemokratiet brugte Birthe Kjærs sang uden tilladelse.

Hvorfor: Artiklen bygger på Anders Matthesens og andre kunstneres kritik af Socialdemokratiets brug af deres udtalelser og sange i valgkampen. S-ministrene og partiet får ikke plads til at svare på kritikken, og journalistens formulering om, at kunstnerne "er blevet vrede", forstærker den negative vinkel mod S. Der er ingen modsvar fra Socialdemokratiet, mens Danmarksdemokraterne kun nævnes kort i en lignende sag.

TV 2's politiske analytiker Ask Rostrup gør status over kommunalvalget 2025, der afsluttes med det konstituerende møde i Halsnæs 15. december. Analysen fremhæver kvindelige politikere som valgets hovedpersoner og ser Socialdemokratiets store tilbagegang som valgets centrale historie med blik mod folketingsvalget.

Hvorfor: Analysen bruger ladede ord som 'kollaps', 'ligkiste' og 'hjemsøge' om Socialdemokratiets valgresultat og gør S' nederlag til valgets centrale historie. Samtidig roses Venstres konstituering som 'solidt politisk håndværk', og SF's, de Konservatives og DF's fremgang fremhæves positivt. Der er flere tegn i samme retning, men artiklen er en analytisk status over et faktisk valgresultat, hvor S reelt tabte stort.

Artiklen opsummerer kommunalvalget 2025 gennem fire nedslag med vurderinger fra TV 2s politiske redaktør Hans Redder og politisk kommentator Søs Marie Serup. Socialdemokratiet beskrives som valgets store taber med tabte borgmesterposter, mens Venstre, Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti fremhæves som valgets vindere.

Hvorfor: Artiklen lader TV 2s egne analytikere og kommentatorer sætte dagsordenen med ladede karakteristikker af Socialdemokratiets nederlag som en 'nedsmeltning', mens Venstre, Danmarksdemokraterne og Konservative fremhæves som vindere uden kritisk modspil. Der er ingen socialdemokratisk stemme, der forsvarer partiet eller Mette Frederiksens retning. Det giver en svag til tydelig hældning mod højre i kraft af kildevalg og ordvalg.

Artiklen handler om, at forsvarsadvokater ikke er omfattet af straffelovens paragraf 119a, som beskytter andre aktører i retssystemet mod chikane og trusler. Advokatrådets strafferetsudvalg og Danmarksdemokraternes retsordfører kritiserer hullet i loven, mens justitsminister Peter Hummelgaard (S) tidligere har afvist at udvide loven.

Hvorfor: Artiklen lader Advokatrådet og Danmarksdemokraterne kritisere regeringens afvisning af at beskytte forsvarsadvokater, mens justitsministerens argument kun gengives kort og uden svar. Rubrikken fremhæver kritikken som 'fuldstændig absurd'. Det giver en svag hældning mod højre, fordi den blå opposition og advokaterne sætter dagsordenen.

Et udkast til en politisk aftale om at hæve abortgrænsen fra 12. til 18. graviditetsuge er blevet kendt. Uden for aftalen står blandt andre Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, hvis ordførere kritiserer udkastet. Artiklen gengiver også Etisk Råds anbefalinger og indholdet af udkastet.

Hvorfor: Artiklen handler om en konkret dansk partipolitisk strid om abortgrænsen, men kun modstanderne fra DF og DD citeres indgående, mens flertallets partier ikke får plads til at forsvare udkastet. Den eneste form for modspil er et ældre citat fra Moderaterne og en mail fra ministeren om, at udkastet justeres. Det giver en svag til moderat hældning til højre.

Politisk analytiker Jens Ringberg vurderer Danmarksdemokraternes situation efter partets landsmøde i Aalborg 11. november 2023. Partiet har klar profil, gode målinger og en central leder i Inger Støjberg, men mangler større politisk indflydelse, og vejen til regeringsmagt besværliggøres især af Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen.

Hvorfor: Analysen er overvejende nøgtern og vejer Danmarksdemokraternes styrker og svagheder. Journalisten gengiver dog uden forbehold Støjbergs karakteristik af Løkke som "principløs" og peger selv på Moderaterne som den største forhindring, mens Moderaterne ikke får plads til at svare. Det giver en svag hældning til fordel for Danmarksdemokraterne og til ulempe for Moderaterne.

Artiklen refererer fra Danmarksdemokraternes første landsmøde i Aalborg Kongres og Kultur Center, hvor Inger Støjberg har holdt sin første landsmødetale. Artiklen er bygget op om interviews med fire partimedlemmer og -tilhængere, der forklarer, hvorfor de har forladt Dansk Folkeparti og nu støtter Støjberg. Medlemmerne beskriver Støjberg som jordnær, ærlig og stabil.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om fire medlemmer og tilhængere af Danmarksdemokraterne, der alle roser Inger Støjberg som jordnær, ærlig og stabil, og som beskriver Dansk Folkeparti som præget af uro. Der optræder ingen kilder, der er kritiske over for Støjberg eller partiet, og Dansk Folkeparti får ikke plads til at svare på medlemmernes kritik. Det giver en overvejende ensidig positiv fremstilling af Danmarksdemokraterne og Støjberg.

Lars Løkke Rasmussen (M) kritiserer på et pressemøde ved Moderaternes sommergruppemøde i Nyborg S-regeringen som "egenrådig" og siger, at det ikke er oplagt, at Mette Frederiksen skal fortsætte som statsminister. Han opfordrer Socialdemokratiet til at overveje at gå i regering uden statsministerposten og afviser, at Danmarksdemokraterne kan indgå i en regering. Artiklen nævner også Moderaternes økonomiske forslag og De Radikales ultimatum om valg senest 4. oktober.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Løkkes kritik af S-regeringen og Mette Frederiksen, som fremstilles negativt gennem hans ord uden at S får plads til at svare. Der er tale om et kort, nøgternt referat af et pressemøde, hvor kun den kritiske side citeres, hvilket giver en svag hældning mod højre.