Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt kræver, at Danmark skruer ned for støtten til Ukraine, medmindre andre NATO-lande bidrager mere. Han mener, at regeringen skal indse, at Ukraine næppe kan vinde krigen og bør acceptere territoriale afgivelser i en fredsløsning. Artiklen bringer tal for dansk støtte og gengiver Zelenskyjs udmelding om betingelser for en våbenhvile.
Hvorfor: Artiklen er bygget op omkring DF-formand Morten Messerschmidts krav om at skære i Ukraine-støtten, og han får hele artiklen til at fremføre sit synspunkt. Regeringen, som kritiseres for at navigere med 'skyklapper', får ikke plads til at forsvare sin Ukraine-politik, og de partier, der støtter kursen, er helt fraværende. Dermed sætter DF dagsordenen uden modspil fra den anden side af den danske Ukraine-strid.
Gavner højrefløjen · +1Udenrigspolitik og internationaltDansk Folkeparti
Socialdemokratiet har indgået en iværksætteraftale, der sænker skatten på aktiegevinster, selvom partiet for få år siden foreslog at hæve den. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) kalder det et kompromis, mens SF og Enhedslisten kritiserer aftalen for at give skattelettelser til de rigeste.
Hvorfor: Artiklen kritiserer Socialdemokratiet for at have skiftet holdning til skat på aktiegevinster og bruger en negativ rubrik og ladet ordvalg. Kun kritikere af skattelettelsen citeres, mens de positive argumenter fra aftalepartierne ikke kommer frem. Det gavner højrefløjen, der står bag skattelettelsen.
Artiklen beskriver, hvordan Socialdemokratiet i 2019 hævede bo- og gaveafgiften til 15 procent, mens SVM-regeringen nu sænker den til 10 procent. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) og skatteminister Jeppe Bruus (S) forklarer ændringen med et kompromis i regeringsgrundlaget og behovet for at tiltrække investeringer. Artiklen sætter skattelettelsen i forbindelse med Socialdemokratiets dårlige EU-valgresultat.
Hvorfor: Artiklen rammer Socialdemokratiet med rubrikken 'kovending' og en kontrasterende tidslinje, der fremhæver partiets holdningsskifte. Kun regeringspartierne citeres, og der bringes ingen oppositionsstemmer, der kunne kritisere skattelettelsen. Dermed fremstår S negativt, mens den blå dagsorden om lavere erhvervsskat ikke udfordres.
DR beskriver, at beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft er sænket fra 448.000 til 375.000 kroner i en bred aftale, og at fagbevægelsens top kritiserer aftalen. Artiklen fremhæver, at FH-formand Lizette Risgaard og 3F-formand Henning Overgaard ikke ville stille op til interview om Socialdemokratiets løftebrud, men kun sendte skriftlige citater. Blik- og Rørformand Henrik W. Petersen kritiserer aftalen i interview, men vil ikke kalde det et løftebrud.
Hvorfor: Rubrikken og brødteksten vinkler historien på Socialdemokratiets løftebrud og på, at fagbosserne undviger emnet. Regeringen og Socialdemokratiet får ingen plads til at forklare eller forsvare sænkningen. Kritikken af aftalen får derimod bred plads gennem flere fagforeningsformænd.
Artiklen handler om børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) plan om et loft på 3.000 kroner over egenbetaling for studieture på ungdomsuddannelser. En elev og en rektor fra Helsingør Handelsgymnasium er kritiske og mener, at loftet vil begrænse mulighederne for at rejse ud.
Hvorfor: Artiklen er bygget op om elevens og rektorens kritik af ministerens loft over egenbetaling, og rubrikken fremhæver elevens ærgrelse. Ministeren får plads til at forklare udspillet, men kritikken fylder mest, og ingen stemmer støtter loftet. Det giver en svag hældning mod højre i en omstridt sag om regulering af egenbetaling.