Se selv – alle artiklerne

Artiklen beskriver, at Moderaternes formand og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen erkender, at regeringens kontanthjælpsreform kan føre til hjemløshed for en udsat gruppe, og at han vil have regeringen til at indføre et midlertidigt huslejetilskud. Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) afviser at stille op til interview, mens Venstres politiske ordfører Jan E. Jørgensen åbner for at hjælpe de ramte. Artiklen refererer også kritik fra kommuner, Socialforvaltningen i København og Moderaternes kommunale spidskandidat Ellen Emilie.

Hvorfor: Artiklen lader Moderaterne og Venstre sætte dagsordenen med erkendelser og løsningsforslag, mens Socialdemokratiets minister afviser interview og ikke får plads til at forsvare reformen. Venstre får desuden sidste ord. Det giver en svag til moderat hældning mod højre i en sag, hvor regeringspartierne ellers står sammen om reformen.

Et flertal bestående af regeringen, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti er blevet enige om at sænke bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomheder fra 15 til 10 procent. Artiklen konfronterer skatteminister Jeppe Bruus (S) med, at Socialdemokratiet i 2019 kaldte en lignende lettelse "en meget skæv skattelettelse". Bruus forklarer, at nedsættelsen er et kompromis i SVM-regeringen.

Hvorfor: Rubrikken og journalistens egne ord ('tordnede', 'rige arvinger') fremstiller Socialdemokratiet som løftebryder i en skattesag, og Bødskovs gamle citat bruges som kontrast. Ministeren får lov at svare, men vinklen er kritisk mod S og indirekte gunstig for de blå aftalepartier, der ikke udtaler sig. Derfor en svag til moderat hældning mod højre.

Et flertal af oppositionspartier på Christiansborg kræver, at Randers Kommunes rolle i Nordic Waste-sagen undersøges af uvildige advokater. Venstre foreslår at udvide Kammeradvokatens mandat, mens regeringen hidtil kun har sat Kammeradvokaten til at undersøge Nordic Waste og selskaber omkring virksomheden. Miljøminister Magnus Heunicke (S) har ikke villet stille op til interview efter kommunens egen rapport.

Hvorfor: Artiklen lader alle otte oppositionspartier kræve en undersøgelse af den socialdemokratisk ledede Randers Kommune, mens Socialdemokratiet kun optræder ved, at miljøministeren ikke vil stille op til interview. Rubrikken 'Opsigtsvækkende flertal presser Socialdemokratiet' forstærker indtrykket af, at S står alene med ansvaret. Der er tale om flere tegn i samme retning, men sagen er også en legitim magtkritik af kommunens tilsyn.

DR har fået Cepos til at beregne skattelettelserne i regeringens skatteudspil for forskellige indkomstgrupper. Beregningen viser, at en højtlønnet får 11.900 kroner, mens en kassemedarbejder får 1.800 kroner, hvilket kritiseres af HK og SF og DF. Skatteminister Jeppe Bruus afviser kritikken og fremhæver beskæftigelsesfradraget og den enlige forsørger, mens Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen forsvarer fordelingen.

Hvorfor: Artiklen er kritisk over for regeringens skatteudspil og fremhæver, at højtlønnede får mere end lavtlønnede, hvilket stiller Socialdemokratiet i et dårligt lys. Kritikken får bred plads, mens forsvaret fra S og V er kortfattet. Dette gavner højrefløjen, der er imod topskattelettelser.

Socialdemokratiets justitsminister Peter Hummelgaard siger til P1 Morgen, at partiets mangeårige slogan om velfærd frem for skattelettelser bør begraves. Det sker, efter at fagforeninger og socialdemokratiske borgmestre har kritiseret regeringens planer om ekstra skattelettelser ud over de fem milliarder kroner fra regeringsgrundlaget. Hummelgaard afviser, at partiet har skiftet holdning, og henviser til, at der nu er råd til både velfærd og skattelettelser.

Hvorfor: Artiklen er bygget op som en konfrontation af Socialdemokratiet med partiets eget slogan, og rubrikken siger direkte, at partiet "begraver" det. Kritikken fra fagforeninger og socialdemokratiske borgmestre får plads, mens ingen borgerlig stemme forsvarer skattelettelserne. Dermed fremstår Socialdemokratiet som utroværdigt i skattepolitikken, hvilket samlet set gavner højrefløjen.

Artiklen beskriver, hvordan en række socialdemokratiske borgmestre kritiserer Socialdemokratiet for at åbne for nye skattelettelser, mens kommunernes velfærd er under pres. DR gennemgår partiets mangeårige slogan om velfærd frem for skattelettelser og citerer politisk ordfører Christian Rabjerg Madsens svar. Baggrunden er, at Finansministeriet har opjusteret råderummet med 20 mia. kr., og at Venstre kræver flere skattelettelser end aftalt i regeringsgrundlaget.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om S-borgmestres og journalistens kritik af, at Socialdemokratiet svigter sloganet om velfærd frem for skattelettelser, og den konkluderer selv, at ministrene "glemmer" løftet. Partiet får kun et kort forsvar til sidst, mens kritikken fylder det meste. Det rammer Socialdemokratiet og gavner blå bloks krav om skattelettelser.

Udlændingeminister Kaare Dybvad (S) oplyser i DR's podcast Slotsholmen, at SVM-regeringen ikke vil indføre et midlertidigt loft over ikke-vestlig indvandring, før der er etableret et modtagecenter i et tredjeland som Rwanda. Artiklen stiller det op mod Socialdemokratiets udlændingeudspil fra 2018, hvor loftet skulle gælde indtil da. Blå partier kalder det et løftebrud, og Dybvad svarer med henvisning til rekordlave asyltal.

Hvorfor: Rubrikken 'dropper eget løfte' og journalistens egen konstatering af, at loftet hvert år er udeblevet, rammer Socialdemokratiet negativt i en klassisk blå mærkesag. Kritikken kommer udelukkende fra DD og DF, mens S kun svarer kort i et skriftligt citat. Der er dog tale om en dokumenteret løftebrudssag med S's eget svar, så hældningen er svag til moderat.

Den nye SVM-regering dropper den kontanthjælpsreform, som den tidligere S-regering indgik med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet og Kristendemokraterne i sommeren 2022, og som skulle løfte 9.200 børn ud af fattigdom. Regeringen vil i stedet tage udgangspunkt i Ydelseskommissionens anbefalinger fra 2021. Alternativets Torsten Gejl og Mødrehjælpen kritiserer beslutningen, mens beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen afviser løftebrud.

Hvorfor: Rubrikken 'løber fra aftale' og den ironiske bemærkning om de tidligere løfter rammer Socialdemokratiet negativt i en konkret strid om kontanthjælpsreformen. Kritikken fra Alternativet og Mødrehjælpen dominerer, mens regeringen kun får et kort svar til sidst. Dermed fremstår den røde side som den, der svigter de fattigste, hvilket samlet set gavner blå blok.

DR beskriver, at beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft er sænket fra 448.000 til 375.000 kroner i en bred aftale, og at fagbevægelsens top kritiserer aftalen. Artiklen fremhæver, at FH-formand Lizette Risgaard og 3F-formand Henning Overgaard ikke ville stille op til interview om Socialdemokratiets løftebrud, men kun sendte skriftlige citater. Blik- og Rørformand Henrik W. Petersen kritiserer aftalen i interview, men vil ikke kalde det et løftebrud.

Hvorfor: Rubrikken og brødteksten vinkler historien på Socialdemokratiets løftebrud og på, at fagbosserne undviger emnet. Regeringen og Socialdemokratiet får ingen plads til at forklare eller forsvare sænkningen. Kritikken af aftalen får derimod bred plads gennem flere fagforeningsformænd.

Artiklen handler om, at Enhedslistens to borgmestre i København modtager bestyrelsesvederlag fra offentlige selskaber oven i deres borgmesterløn, men sender pengene videre til partiets lokale kasse. Det står i kontrast til partiets 2017-kampagne, hvor Enhedslisten kaldte dobbeltløn for »pamperi« og opfordrede vælgerne til at presse borgmesterkandidater til at frasige sig den. Gruppeformand Peder Hvelplund forsvarer praksissen med, at borgmestrene ikke selv beholder pengene, og at partiet arbejder for at ændre reglerne i Folketinget.

Hvorfor: Artiklen er en kritisk granskning af Enhedslisten, hvor journalisten selv konkluderer, at partiets kritik er »pist væk«, og fremhæver partitoppens tavshed. Interviewet er konfronterende og slutter med et svar, der står uimodsagt som undvigende, mens Socialdemokratiets borgmester i Aalborg bruges som positivt modstykke. Der er ingen indikatorer, der gavner venstrefløjen, og kritikken rammer et rødt parti uden at en blå fløj eller dens løsning får ret.

DR Nyheder har gentagne gange forgæves forsøgt at få Enhedslistens partitop i tale om dobbeltløn til partiets egne borgmestre i København. Artiklen stiller partiets nuværende tavshed over for dets tidligere skarp kritik af borgmestres dobbeltløn, og beskriver konkrete sager om eftervederlag og bestyrelseshonorarer.

Hvorfor: Artiklen er kritisk journalistik, der konfronterer Enhedslisten med partiets egen dobbeltløn og dets tidligere skarpe kritik af samme fænomen. Journalisten bruger partiets egne ladede ord og fremhæver løftebruddet, mens partitoppen ikke får plads til at forklare sig. Kritikken rammer et venstrefløjsparti på et spørgsmål om politikernes egen økonomi, hvilket samlet set gavner højrefløjen.

Artiklen beskriver, at Enhedslistens to borgmestre i København, Line Barfod og Karina Vestergård Madsen, tilsammen modtager 847.500 kroner i bestyrelsesvederlag over fire år oven i deres borgmesterløn. Det sker, selv om Enhedslisten i 2017 krævede, at borgmesterkandidater frivilligt skulle frasige sig bestyrelsesløn, og Pelle Dragsted kaldte dobbeltlønnen "det rene og skære pamperi". Enhedslistens talsmand i København, Anders Jonassen, forklarer, at partiet i stedet opkræver partiskat, indtil reglerne kan ændres for alle partier.

Hvorfor: Artiklen er en kritisk granskning af Enhedslisten, hvor rubrik og underrubrik stiller partiets egne borgmestres dobbeltløn op mod partiets 2017-kritik og fremhæver, at partikassen tjener på ordningen. Journalisten fremhæver også, at borgmestrene og partitoppen afviser interview, mens talsmanden må medgive manglende overensstemmelse. Der er ingen dansk partipolitisk strid mellem blokkene, men vinklen rammer entydigt et venstrefløjsparti.

DR Nyheder beskriver, at den tidligere Enhedslisten-borgmester i København Ninna Hedeager Olsen har modtaget 543.000 kroner i eftervederlag fra Københavns Kommune, samtidig med at hun har fuldtidsløn som lektor. Hun har sendt cirka 260.500 kroner videre til Enhedslisten København i partiskat, hvilket ifølge partiet følger partiets regler. Artiklen stiller det op mod hendes tidligere løfte om ikke at tage imod eftervederlag og indeholder kritik fra et bestyrelsesmedlem i Enhedslisten og fra Dansk Folkepartis Peter Skaarup.

Hvorfor: Rubrik, underrubrik og mellemrubrikken 'Løber fra løfte' fremstiller Enhedslisten som løftebryder i en sag om eftervederlag og partiskat. Journalisten indleder med at stille partiets egen kritik af politikernes lønforhold op mod dets adfærd, hvilket rammer partiet som dobbeltmoralsk. Kritikken kommer dog også fra et internt bestyrelsesmedlem, og Enhedslisten får plads til at forklare sig gennem Anders Jonassen, så hældningen er svag til moderat.