Artiklen beskriver, hvordan SF's retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt tirsdag aften hverken bekræftede eller afviste, om SF vil stemme for regeringens forslag om en undersøgelseskommission i FE-sagen. Flere oppositionspartier konfronterede hende på et møde i folketingssalen, fordi SF ifølge dem ser ud til at løbe fra oppositionens fælles forslag om en granskningskommission. Torsdag skal Folketinget stemme om sagen.
Hvorfor: Rubrikken og ordet 'aflivning' fremstiller SF negativt i en sag, hvor SF's eget perspektiv ellers kommer til orde. Kritikken kommer fra blå oppositionspartier, og regeringen får ikke plads til at forklare sit synspunkt. Samlet en svag hældning mod højre.
Ni oppositionspartier uden om SVM-regeringen afviser i en fælles pressemeddelelse at lade afskaffelsen af store bededag finansiere et kommende forsvarsforlig. Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har krævet svar inden for en uge, og partier der stemmer imod vil ikke blive inviteret til forhandlinger. Alex Vanopslagh (LA) og Søren Pape Poulsen (K) kalder regeringens tilgang aggressiv og absurd, mens Martin Lidegaard (RV) støtter afskaffelsen men kritiserer koblingen til forsvarsforliget.
Hvorfor: Artiklen lader ni oppositionspartier kritisere regeringens ultimatum om store bededag og forsvarsforliget uden at regeringen eller S får plads til at forsvare sig; Mette Frederiksen afviser at udtale sig. Kritikken står uimodsagt, og de kritiserede parter får ingen modargumenter frem. Det gavner oppositionspartierne på begge fløje, men især de blå partier, der er de mest citerede kritikere.
TV 2 har gennemgået en aktindsigt i Alternativets klimaordfører Theresa Scavenius' taxaudgifter på Aalborg Universitet. Ifølge aktindsigten har hun over 3,5 år taget taxa mindst 60 gange for 12.093 kroner, og universitetet har stillet spørgsmål ved behovet. Artiklen holder taxavanerne op mod hendes politik om en bilfri København og hendes udtalelse om, at politikere skal gå forrest; Scavenius har ikke villet stille op til interview, men har kommenteret på Facebook.
Hvorfor: Artiklen er en kritisk afdækning af en venstrefløjspolitikers taxaforbrug, der stilles skarpt op mod hendes egen bilfri klimapolitik. Journalisten bruger rubrik, ordvalg og faktavalg til at fremstille hende som hyklerisk, og hun får ikke interviewplads, kun et kort Facebook-citat. Der er ingen modsvar fra partiet eller andre, der forsvarer hende, hvilket giver en svag til moderat hældning mod højre.
Artiklen refererer Nye Borgerliges formand Pernille Vermunds tale ved partiets årsmøde i København, hvor hun opfordrer Moderaterne og Radikale Venstre til at gå i blå blok og undgå fire år mere med Mette Frederiksen som statsminister. Vermund siger, at Nye Borgerlige vil strække sig langt, og peger på fælles fodslag med de radikale om international arbejdskraft. Artiklen bringer et kort interview med Vermund, men ingen reaktion fra Moderaterne, Radikale Venstre eller Socialdemokratiet.
Hvorfor: Artiklen er bygget op om Nye Borgerliges årsmøde og gengiver udelukkende Pernille Vermunds udlægning, herunder hendes kritik af Mette Frederiksen og opfordring til Radikale Venstre. Hverken Moderaterne, Radikale Venstre eller Socialdemokratiet får plads til at svare, og Vermunds invitation fremstår uden modspil. Det giver en svag hældning til højre.
Artiklen skildrer Liberal Alliances valgfest 1. november 2022, hvor partiet med Alex Vanopslagh i spidsen gik fra 2,3 procent til omkring 8 procent. Den beskriver Vanopslaghs vej fra en uprøvet formandspost i 2019 til en fjerdeplads på listen over flest personlige stemmer og citerer hans takketale.
Hvorfor: Artiklen er en portrætskildring af Alex Vanopslaghs valgfest, hvor journalisten selv bruger rosende billeder som "modtaget som en rockstjerne" og "Ydmyg triumf". Rubrikken krediterer ham for at have genrejst partiet, og der er ingen kritik eller modspil fra andre partier. Det gavner Liberal Alliance og højrefløjen svagt til moderat.
Gavner højrefløjen · +2Indenrigspolitik
TV 29. okt. 2022Folketingsvalg 2022Maiken Brusgaard
Artiklen refererer fra et statsministerkandidat-topmøde under folketingsvalgkampen 2022, hvor Søren Pape Poulsen (K) undskyldte til grønlænderne for udtalelsen om, at Grønland er "Afrika på is". Artiklen beskriver også, at Mette Frederiksen (S) ikke ville erkende fejl i minksagen, mens Jakob Ellemann-Jensen (V) sagde, at han ville have haft mandsmod til at erkende en lignende fejl.
Hvorfor: Artiklen fremstiller Mette Frederiksen negativt ved at understrege, at minkbeslutningen var i strid med loven, og ved at nævne, at hun ikke ville erkende fejl, uden at hendes eget svar eller begrundelse kommer med. Samtidig fremstilles Jakob Ellemann-Jensen positivt som en, der vil tage ansvar. Der er ingen direkte kritik af Pape, men hans undskyldning refereres neutralt.
Artiklen sammenligner Mette Frederiksens afvisning i 2019 af Lars Løkke Rasmussens forslag om en bred regering med hendes kritik i 2022 af Venstre og Konservative for at afvise hendes eget forslag om en regering hen over midten. TV 2s politiske kommentator Noa Redington siger, at hendes afvisning i 2019 er nærmest enslydende med den, hun nu kritiserer de blå partier for.
Hvorfor: Artiklen er bygget op om at sammenligne Mette Frederiksens nuværende kritik af Venstre og Konservative med hendes egen afvisning i 2019, og journalisten bruger det ladede udtryk "plaffede ned" om hendes tidligere handling. Rubrikken fremhæver dobbeltmoralen, og hendes eget svar på sammenligningen er ikke med. Det gavner blå blok, om end artiklen også citerer Ellemann-Jensens afvisning.
Artiklen rapporterer fra Socialdemokratiets årsmøde i Aalborg og Radikale Venners landsmøde i Nyborg, hvor forholdet mellem de to partier er anspændt. Socialdemokratiske kredsformænd udtaler sig kritisk om de radikale og om Rwanda-projektet, mens Mette Frederiksen afviser at forholde sig til valgtidspunktet og fastholder en stram udlændingepolitik.
Hvorfor: Artiklen lader en række socialdemokratiske medlemmer kritisere Radikale Venstre hårdt og bruger deres udsagn i rubrikken, mens radikale kun kommer til orde med korte citater. De radikale fremstilles som upålidelige og uden reelt alternativ, hvilket samlet set gavner blå blok i striden om Rwanda og valget.
Artiklen refererer en meningsmåling, der viser tilbagegang for Socialdemokratiet, og gengiver politisk kommentator Noa Redingtons vurdering af, at Radikale Venstres krav om valg senest 4. oktober er en foræring til Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne. Den radikale leder Sofie Carsten Nielsen og Socialdemokratiets politiske ordfører Rasmus Stoklund udtaler sig også.
Hvorfor: Artiklen er bygget på én kommentators vurdering, der stiller Socialdemokratiet og Mette Frederiksen negativt og fremhæver, at situationen flasker sig for Inger Støjberg. Socialdemokratiet får kun et kort svar, og der bringes ingen modsatrettet vurdering. Derfor en svag hældning mod højre.
Artiklen refererer den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) tale på Venstres landsmøde, hvor han kritiserer Mette Frederiksen (S) og S-regeringen for at føre en ræverød, indadvendt og frihedsbegrænsende politik. Fogh roser samtidig Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen og kalder partiet stærkt og enigt. Artiklen gengiver Foghs udtalelser uden at indhente svar fra Socialdemokratiet eller andre kilder.
Hvorfor: Artiklen gengiver udelukkende Anders Fogh Rasmussens kritik af Mette Frederiksen og S-regeringen, og hverken statsministeren eller andre socialdemokrater får plads til at svare. Rubrikken fremhæver Foghs karakteristik "den mest ræverøde regering i årtier", mens Venstre og Jakob Ellemann-Jensen samtidig fremstilles positivt gennem Foghs ros. Det giver en svag til tydelig hældning til højre.
TV 2 beskriver, at regeringen kun har bestilt genåbningsberegninger hos Statens Serum Institut for fire specifikke scenarier, mens 5.-8. klasse, storcentre og liberale erhverv som frisører ikke er omfattet. Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen og Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen kritiserer fravalget, og de blå partiledere har sendt et brev til statsministeren. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ville ikke interviewes om sagen.
Hvorfor: Artiklen bygger på en TV 2-gennemgang af dokumenter og lader Venstre, Nye Borgerlige og de blå partiledere kritisere regeringens genåbningsberegninger, mens den ansvarlige S-minister ikke udtaler sig. Rubrikken fremhæver fravalget som en mangel, og der bringes ingen begrundelse fra regeringen eller myndighederne. Det giver en svag til tydelig hældning mod højre i en konkret dansk strid om genåbningen.
Blå bloks partiledere har sendt et åbent brev til statsminister Mette Frederiksen, hvor de opfordrer regeringen til at tale om genåbning og foreslår konkrete lempelser som efterskoler, fleksibel detailhandel og udendørs idræt. Artiklen refererer også regeringens melding om, at beregninger af en regional genåbning er i gang, mens Venstre mener, at de slet ikke er påbegyndt.
Hvorfor: Artiklen er bygget op om blå bloks brev og kritik af regeringens nøl, og både rubrik og mellemrubrik overtager oppositionens vinkel. Mette Frederiksen citeres ikke med et svar på beskyldningen, mens Ellemann-Jensen får egne citater og sidste ord i kritikafsnittet. Der er dog også gengivet regeringens melding om igangværende beregninger, hvilket gør billedet delvist afbalanceret.
Artiklen refererer oppositionens og erhvervsorganisationernes kritik af S-regeringens udspil til en grøn skattereform, som blev præsenteret 23. november 2020. Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen kritiserer, at der ikke indføres en generel CO2-afgift, og Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark og Cepos mener også, at reformen ikke er grøn nok. Artiklen nævner, at et bredt flertal i sommer aftalte, at en CO2-afgift skulle være et centralt instrument til at nå 70-procentsmålet.
Hvorfor: Artiklen lader oppositionen og erhvervsorganisationerne og Cepos stå for al kritik af regeringens skattereform, mens regeringen kun citeres kort med skatteministerens begrundelse. Rubrikken og formuleringer som "skriger man på" og "harcelerer" rammer regeringen negativt. Det giver en svag til moderat hældning mod højre i en sag, hvor Venstre og de borgerlige kræver CO2-afgift.
Gavner højrefløjen · +2Klima, energi og miljøSocialdemokratiet
Artiklen refererer fra de igangværende forhandlinger på Christiansborg om kompensation til minkavlerne efter regeringens nedlukning af erhvervet. Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen fastholder, at de borgerlige partier vil give mere end regeringens foreløbige indspark på 12-14 milliarder kroner, mens erhvervsminister Simon Kollerup (S) siger, at minkavlerne skal have fuld og hel erstatning. Artiklen nævner også, at regeringen ikke havde sikret lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet, og at blå partier har sendt et åbent brev om at trække tempobonussen tilbage.
Hvorfor: Artiklen giver de borgerlige partiers krav om højere minkkompensation og Ellemann-Jensens kritik af regeringens 'ulovlige pennestrøg' god plads, mens regeringens argument om EU's statsstøtteregler kun nævnes kort. Erhvervsminister Kollerup citeres dog for regeringens holdning om fuld erstatning, og kritikken af Mogens Jensen refereres neutralt. Der er derfor kun en svag hældning mod højre.
Gavner højrefløjen · +1Landbrug og fødevarerSocialdemokratiet