Se selv – alle artiklerne

Artiklen beskriver, at ingen af de tre regeringspartier vil tage ansvaret for idéen om at afskaffe store bededag som fridag. Mette Frederiksen afviser i Go' Morgen P3, at det var Socialdemokratiets idé, efter at Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen har afvist det samme. Artiklen bringer også Rasmus Jarlovs udlægning af, at Mette Frederiksen under regeringsforhandlingerne i 2022 sagde, at Socialdemokratiet ønskede afskaffelsen.

Hvorfor: Journalisten peger selv på Socialdemokratiet som det eneste tilbageværende ophav og bruger ironiske vendinger som 'men ak'. Samtidig får Rasmus Jarlovs udlægning om, at Mette Frederiksen selv bragte idéen på banen, plads uden at Socialdemokratiet får mulighed for at svare på netop den påstand. Vinklen rammer dermed regeringspartiet Socialdemokratiet og gavner blå blok.

Artiklen beskriver, hvordan Socialdemokratiets formueskatforslag igen blev bragt op på et pressemøde, hvor Mette Frederiksen og Christian Rabjerg Madsen blev spurgt til beregningerne bag forslaget. Artiklen nævner kritik fra skatteeksperter og en kampagne fra 15 erhvervsorganisationer mod forslaget.

Hvorfor: Artiklen refererer kritik fra skatteeksperter og erhvervsorganisationer mod Socialdemokratiets formueskatforslag, mens partiets egne svar er korte og ikke understøttes af andre kilder. Journalisten bruger formuleringen om, at forslaget har 'forvirret' både iværksættere og partier, hvilket rammer S negativt. Der er ingen indikatorer, der peger i den modsatte retning.

Regeringen præsenterer syv initiativer for at begrænse optaget af studerende fra Bangladesh og Nepal på danske universiteter. Initiativerne omfatter skærpede adgangskrav, højere studiegebyrer, forbud mod at medbringe ægtefæller og kortere jobsøgningsophold. Dansk Folkeparti kritiserer planen som lappeløsninger og kræver ministerens afgang.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt regeringens plan og giver både ministrene og DF plads. Men mellemrubrikken 'S-næstformand i klemme' og journalistens spørgsmål om, hvorvidt Stærke har svigtet, rammer Socialdemokratiet uden at Stærke selv får mulighed for at svare. Det giver en svag hældning mod højre i en i øvrigt balanceret artikel.

En meningsmåling fra Epinion for DR viser, at 69 procent af danskerne ikke mener, at antallet af turister i København og på andre store turistdestinationer skal begrænses, mens 11 procent mener det. Transportminister Thomas Danielsen (V), der vikarierer som turismeminister, er enig og siger, at Danmark gerne vil have flere turister. VisitDenmarks kommunikationsdirektør Anne Villemoes glæder sig også over resultatet og fremhæver turismens betydning for lokaløkonomien.

Hvorfor: Artiklen refererer en meningsmåling nøgternt, men lader kun Venstre-ministeren og turismebranchen udfolde synspunktet om flere turister. De lokale, der ifølge artiklen oplever problemer, og tilhængerne af begrænsninger citeres ikke. Det giver en svag hældning til fordel for regeringspartiet Venstre og turismeerhvervet.

Artiklen handler om statsminister Mette Frederiksens kritik af det danske værft Fayard i Odense for at servicere skibe fra den russiske skyggeflåde. DF og Danmarksdemokraterne kritiserer statsministeren for at udskamme værftet, som ikke bryder sanktioner, og henviser til at Odenses borgmester allerede i september advarede regeringen. Erhvervsminister Morten Bødskov svarer, at Danmark arbejder for EU-sanktioner mod værtsydelser, og den russiske ambassadør afviser kritikken.

Hvorfor: Rubrikken og journalistens egne formuleringer ('udbrud', 'fikk med grovfilen', 'kan ikke være bekendt') overtager DF's og DD's kritik af statsministeren. Artiklen stiller selv op, at værftet ikke bryder loven, og statsministeren får ikke direkte plads til at forklare sig, mens oppositionen citeres indgående. Det gavner blå blok.

Mustafa, en af de tre ansøgere der blev indkaldt til samtale om deres værdier i Folketinget, fortæller i et interview med DR, at han ikke mener homoseksualitet er i orden, og at han fortryder at have glædet sig over Muhammed-tegneren Lars Vilks' død. Socialdemokratiets indfødsretsordfører Anders Kronborg siger, at han har fået et andet indtryk af manden, og at regeringen vil undersøge en større screening af ansøgere. Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn kalder det utroværdigt, at Socialdemokratiet stemte for at give Mustafa statsborgerskab.

Hvorfor: Artiklen er bygget op omkring en konflikt, hvor Socialdemokratiet kritiseres for at have stemt for at give Mustafa statsborgerskab, og hvor journalisten gentagne gange presser Kronborg på modsætningen mellem hans tidligere udtalelser og hans stemme. Dansk Folkeparti får lov at fremføre sin kritik og får det sidste ord, mens ingen af de andre partier, der stemte for, forsvarer beslutningen. Dette giver en svag hældning mod højre.

Dragørs konservative borgmester Kenneth Gøtterup kritiserer Socialdemokratiets overborgmesterkandidat i København, Pernille Rosenkrantz-Theil, for et forslag om at gøre offentlig transport til og fra Københavns Lufthavn 50-100 kroner dyrere. Også Tårnby Kommunes socialdemokratiske borgmester og Dansk Erhverv er kritiske, mens Rosenkrantz-Theil holder fast i forslaget som finansiering af mere metro.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om kritik af Socialdemokratiets Pernille Rosenkrantz-Theil, og rubrikken overtager kritikernes vinkel med ordet "revser". Tre kritikere og en passager får ordet, mens kun Rosenkrantz-Theil selv forsvarer forslaget, hvilket samlet set stiller den socialdemokratiske kandidat negativt og gavner højrefløjen.

En ny meningsmåling fra Epinion for DR og Altinget viser, at Moderaterne står til 4 procent af stemmerne, hvilket er en halvering siden folketingsvalget i 2022. Kun 38 procent af partiets vælgere fra 2022 ville stemme på det igen, og de frafaldne vælgere er især gået til Liberal Alliance, Venstre og De Konservative. Venstre går frem til 10,4 procent, og regeringen står samlet til 34,3 procent.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af en meningsmåling, men Venstres fremgang fremhæves med ordførerens forklaring uden modspil, mens Moderaternes tilbagegang rammes ind med partiets interne uro. Det giver en svag hældning mod højre.

Artiklen beskriver, hvordan uenigheden mellem Socialdemokratiet og Venstre om pensionsalderen er kommet op til overfladen under partiernes sommergruppemøder. Venstre åbner for at diskutere arnepension og hele tilbagetrækningsområdet, hvis Socialdemokratiet vil ændre pensionsalderen, og Troels Lund Poulsen afviser Wammens argument om en "overholdbar" økonomi. DR's politiske korrespondent vurderer, at uenigheden næppe sprænger regeringen, men at partierne næppe går til valg på at fortsætte den.

Hvorfor: Artiklen refererer begge regeringspartiers udmeldinger, men Venstre får mest plads og sidste ord, og Socialdemokratiets økonomiske argument gendrives af Venstre uden at S får mulighed for at svare. Journalisten kalder selv Venstres udmelding en "stikpille til Socialdemokratiet". Der er tale om en svag hældning i blå retning i en ellers forholdsvis afbalanceret artikel.

Finansministeriets departementschef Kent Harnisch afviser offentligt SF's Lisbeth Bech-Nielsens påstand om, at embedsmænd i ministeriet har sagt, at 364 millioner kroner til udsatte børn skal bruges på skattelettelser til erhvervsejendomme. Artiklen gennemgår sagens tal og forløb og oplyser, at finansminister Nicolai Wammen har afvist interview, mens Bech-Nielsen står ved sine udtalelser.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Finansministeriets usædvanlige offentlige afvisning af SF's Lisbeth Bech-Nielsen, hvis påstande gentagne gange kaldes forkerte. Hendes eget svar begrænses til en kort bemærkning til allersidst, og rubrikken fremhæver afvisningen. Det giver en svag hældning mod højre i en sag, hvor SF står alene mod regeringen.

Søren Pape Poulsen (K) opfordrer på Folkemødet statsminister Mette Frederiksen (S) til at få genskabt de slettede sms'er fra minksagen og til at genoprette "ordentligheden". De Konservative har et lovforslag, der skal give Forsvarets Efterretningstjeneste hjemmel til at finde beskederne, og Pape forventer, at Venstre og Moderaterne presser Socialdemokratiet. Baggrunden er, at det er kommet frem, at FE aldrig blev bedt om at undersøge sagen, og at oplysningen blev holdt tilbage for Folketinget.

Hvorfor: Artiklen bygger på Søren Pape Poulsens udspil og kritik, og hans anklager mod Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne står uden modsvar fra regeringspartierne. Kun Mette Frederiksens korte afvisning af at kommentere og Troels Lund Poulsens neutrale svar bringes. Dermed får oppositionens vinkel lov at sætte dagsordenen, om end i et nøgternt referat.

Regeringen vil nå 2025-klimamålet ved at kræve mere biobrændstof blandet i benzin og diesel. Flere eksperter, Klimarådet og Enhedslisten er kritiske og mener, at biobrændstoffer kun hjælper på papiret. Artiklen fremhæver, at Socialdemokratiet selv har kritiseret biobrændstoffer tidligere.

Hvorfor: Rubrikken og journalistens eget ordvalg ('kontroversielt værktøj', 'som Socialdemokratiet selv har kritiseret') stiller regeringen og S som inkonsekvente. Artiklen lader en lang række eksperter og Enhedslisten kritisere S's klimaværktøj, mens forsvaret kun kommer fra ministre kort til sidst. Det gavner blå blok, der står uden for regeringens klimapolitik.

Den nye SVM-regering dropper den kontanthjælpsreform, som den tidligere S-regering indgik med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet og Kristendemokraterne i sommeren 2022, og som skulle løfte 9.200 børn ud af fattigdom. Regeringen vil i stedet tage udgangspunkt i Ydelseskommissionens anbefalinger fra 2021. Alternativets Torsten Gejl og Mødrehjælpen kritiserer beslutningen, mens beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen afviser løftebrud.

Hvorfor: Rubrikken 'løber fra aftale' og den ironiske bemærkning om de tidligere løfter rammer Socialdemokratiet negativt i en konkret strid om kontanthjælpsreformen. Kritikken fra Alternativet og Mødrehjælpen dominerer, mens regeringen kun får et kort svar til sidst. Dermed fremstår den røde side som den, der svigter de fattigste, hvilket samlet set gavner blå blok.

Artiklen handler om regeringens tilbud om at hente en fireårig ptsd-ramt pige hjem fra al-Roj-lejren i Syrien uden hendes mor og bror. Lægefaglige eksperter og Red Barnet kritiserer, at en adskillelse fra moren vil traumatisere pigen yderligere, mens Socialdemokratiets udlændingeordfører Rasmus Stoklund forsvarer tilbuddet med, at moren selv har truffet et vanvittigt valg.

Hvorfor: Rubrikken fremstiller Socialdemokratiet som en regering, der lader ekspertkritik prelle af, og som bruger hårde ord om en mor til et sygt barn. Journalisten stiller den faglige kritik fra psykologer, børnelæger og Red Barnet op som den tungeste og lader S's udlændingeordfører stå alene med forsvaret. Det giver en svag til moderat hældning mod højre, fordi S's restriktive udlændingepolitik fremstilles kold og uden fagligt belæg.