Radikale Venstre vil indføre gratis skolemad for op mod 3,3 milliarder kroner om året | Pressetjek
Radikale Venstre vil indføre gratis skolemad for op mod 3,3 milliarder kroner om året
Radikale Venstre foreslår en gratis national skolemadsordning i folkeskolen, som ifølge partiet vil koste op mod 3,3 milliarder kroner om året. Liberal Alliances undervisningsordfører kalder forslaget sympatisk, men mener ikke, at skolerne skal overtage forældrenes ansvar for madpakker. TV 2's nordiske korrespondent fortæller om erfaringerne fra Sverige og Finland.
Artiklen refererer Radikale Venstres forslag og giver Liberal Alliance plads til at kritisere det, hvorefter R's argumenter og erfaringer fra Sverige og Finland fremlægges. Begge sider kommer til orde, og journalisten bruger ikke egne vurderende ord om parterne. Der er ingen tegn på politisk slagside.
Balance: BalanceretVinkel: KonfliktDagsorden: Folketinget eller et parti0 gyldige tegn
Vurderinger af partier
Ros og kritik fra nogen anden end partiet selv.
Radikale Venstre · rosRadikale Venstres forslag er "meget sympatisk"— Helena Artmann Andresen (et andet parti)
Radikale Venstre · kritikJeg ser ikke, at det er derfor, at man skal bruge 3,3 milliarder på at indføre skolemad for alle landets børn— Helena Artmann Andresen (et andet parti)
Aktører
Hvem der optræder. Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).Fremstilling = hvordan personen eller organisationen fremstår: −2 meget negativt, 0 neutralt, +2 meget positivt. Under 0 = negativt i snit.
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
Radikale Venstre · Radikale VenstreParti
Parti
Hovedkilde
0neutral
Martin Lidegaard · Radikale VenstrePolitisk leder for Radikale Venstre
Politisk leder for Radikale Venstre
Hovedkilde
0
neutral
Helena Artmann Andresen · Liberal AllianceUndervisningsordfører for Liberal Alliance
Undervisningsordfører for Liberal Alliance
Citeret
0neutral
Jesper ZølckNordisk korrespondent for TV 2
Nordisk korrespondent for TV 2
Citeret
0neutral
Liberal Alliances undervisningsordfører Helena Artmann Andresen kalder forslaget 'meget sympatisk', men afviser at gøre det til skolernes opgave.
Hun mener i stedet, at man skal finde lokale løsninger og hellere bruge milliardbeløbet på at løfte børnene fagligt.
I Finland har man haft en form for organiseret skolemadsordning siden 1943, og i Sverige blev den lov i 1997.
TV 2's nordiske korrespondent Jesper Zølck siger, at forskning tyder på gevinster især for børn fra mindre bemidlede husstande.