Højesteret forsegler IRA-leder Freddie Scappaticcis testamente i 70 år | Pressetjek
Højesteret forsegler IRA-leder Freddie Scappaticcis testamente i 70 år
Artiklen handler om den afdøde nordirske IRA-leder Freddie Scappaticci, der mistænkes for at have været britisk spion under dæknavnet 'Stakeknife'. Den britiske højesteretsdommer Julian Flaux har besluttet, at Scappaticcis testamente skal holdes hemmeligt i 70 år, hvilket skuffer de pårørende til hans ofre. Sagen har været omgærdet af mystik i over 20 år, og det er aldrig blevet endeligt fastslået, om han var agent for MI5.
Artiklen indeholder ingen dansk partipolitisk strid og får derfor ingen score.
Artiklen er et nøgternt referat af en britisk spionsag og en domstolsafgørelse uden dansk partipolitisk vinkel. Der er ingen indikatorer på politisk slagside, og hverken danske partier eller fløje berøres.
Balance: Ikke relevantVinkel: Ansvar og skyldDagsorden: Politi eller domstol0 gyldige tegn
Aktører
Hvem der optræder. Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).Fremstilling = hvordan personen eller organisationen fremstår: −2 meget negativt, 0 neutralt, +2 meget positivt. Under 0 = negativt i snit.
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
Freddie Scappaticciafdød leder af IRA's efterretningstjeneste, mistænkt britisk spion
afdød leder af IRA's efterretningstjeneste, mistænkt britisk spion
Omtalt
−2meget negativ
Julian Flauxbritisk højesteretsdommer
britisk højesteretsdommer
Citeret
0neutral
MI5britisk sikkerhedstjeneste
britisk sikkerhedstjeneste
Omtalt
−1negativ
Operation Kenovauafhængig ekspertgruppe
uafhængig ekspertgruppe
Refereret
0neutral
The Guardianbritisk avis
britisk avis
Refereret
0neutral
The Daily Mailbritisk avis
britisk avis
Refereret
0neutral
BBCbritisk public service-medie
britisk public service-medie
Refereret
0neutral
Ifølge The Guardian er Scappaticci den første ikke-royale person, hvis testamente er blevet forseglet af domstolene.
Operation Kenova konkluderede sidste år, at 'flere liv var tabt end reddet' med Scappaticcis arbejde.
En uafhængig politienhed konkluderede, at MI5 ikke bevidst havde tilbageholdt beviser, men ikke havde opbevaret og indekseret dokumenter ordentligt.
Scappaticci afviste til sin død at have været agent for den britiske efterretningstjeneste.